Shopper uden indkøbsseddel.

Går du i supermarkedet og shopper uden indkøbsseddel, kommer du formentlig også ofte hjem med ting du ikke manglede, eller som du allerede havde. Har du oven i købet heller ikke den fjerneste ide om hvad der gemmer sig i dit køleskab, køkkenskabe og fryser, så ser det sikkert også endnu værre ud når du kommer hjem med dine indkøb og skal have det hele puttet på plads. Du kan sagtens få shoppet ind til et lækkert aftensmåltid og næste dags madpakker, og således overleve uden at dø af sult eller lide større skade.

Men prøv så lige at overføre ovenstående til den måde du shopper til dit hjem eller til dit klædeskab på. For har du nogensinde haft en indkøbsseddel med til dette, eller kigget dig omkring i dit hjem og dens skuffer og skabe inden du gik ud for at købe ind ??? Hvis ikke, så er det måske ikke så mærkeligt, at du ind imellem kommer hjem  med det forkerte, eller noget du allerede har. Bare tænk på ovenstående eksempel, og tænk så, om du nogensinde har følt lignende, når du stod med dine bolig eller tøjindkøb i dit hjem og skulle have det på plads. Det kan formentlig godt lade sig gøre at købe en varm vinterfrakke eller en pude til sofaen uden indkøbsseddel, og komme hjem og være glad og fornøjet over dit indkøb. Men kommer du hjem med det tiende par sorte bukser eller den femte sølvlysestage, og det måske i virkeligheden var den varme vinterfrakke eller puden til sofaen du manglede mest. Så vil der formentlig også på et tidspunkt snige sig en form for ærgrelse eller irritation frem over, at du stadig ikke har fået det du i virkeligheden manglede.

For vi shopper ofte med vores følelser. Som når vi bliver fristet af et lækkert setup i butikken, et look vi syntes ser lækkert ud, en stemning eller en stil vi bliver tiltrukket af. Et super godt tilbud eller en nem løsning på ovenstående aftensmåltid, som i øvrigt allerede stresser os lidt, fordi vi i forvejen er pressede ift den lidt stramme tidsplan fra vi kommer hjem efter arbejde og indkøb, og til vi har skudt hele eftermiddags og aftensprogrammet af. Det skyder måske lige lidt ekstra energi ind i programmet ved tanken om  en lækker kyllingeret med masser af sunde grøntsager, også selv om vi allerede har til en gang frikadeller og kartofler der hjemme, og egentlig bare skulle hente mælk til morgenmaden og en ny tube tandpasta.

Scanninger af hjernen har vist, at vi kan opleve et kick ved at hente et rigtig godt tilbud med hjem. Allerede i det øjeblik vi træder ind i vores ynglingsbutik går processen i gang, og vi begynder at producere mere dopamin. Et signalstof i hjernen, der skaber en følelse af velvære.  Dopaminen forstærker samtidig vores trang til at gentage situationen der gjorde, at den blev udløst. Står vi der i butikken, fyldt med andre mennesker der også er potentielle købere, bliver vores konkurrencelyst samtidig aktiveret ved tanken om, at mængden af de gode tilbudsvarer er begrænset. Du kan altså være nok så fattet og fornuftig, men i det øjeblik du ser noget du bliver fristet af, og der samtidig er andre potentielle købere der kunne risikere at tage det lige for næsen af dig, så kan der være stor risiko for at du alligevel mister alt fornuft i situationen. Med mindre du altså har en plan, og gerne en rigtig god en af slagsen.

En indkøbsseddel eller liste med det du virkelig mangler kan være en rigtig god ide altid at have med dig, så du kan holde fokus. Et moodboard eller et stemningsbillede af det du ønsker at skabe i dit hjem, er en genial ting. Ikke alene får du sat fokus og tydeliggjort det du i virkeligheden søger. Du får også et helt konkret billede af hvad det er af gulerødder eller appelsiner der ryger i turbanen for dine anstrengelser. Et stemningsbillede af det du kommer til at få i dit hjem i det øjeblik du begynder at arbejde dig målrettet hen imod et bestemt mål. En bestemt stemning som du ønsker dig, en bestemt følelse du ønsker at skabe i dit hjem. Et hjem der kan give dig kærlighed og omsorg. Et hjem der kan give dig ro, få dig til at slappe af og altid vågne op til en ny dag, frisk og veludhvilet. Eller et hjem der altid holder dig sund og rask, fyldt med egenomsorg og styrke til at træffe de bedste beslutninger.

 

Jeg var nok ikke syg.

Jeg har lige været syg. Ikke sådan i almindelig forstand. I hvert fald ikke før jeg sad hos lægen, for at få taget blodprøve. Efter 14 dages dræbende træthed, strammende og ømme lymfeknuder på halsen, og en pludselig opdagelse af, at jeg rent faktisk gik rundt med en kropstemperatur der nærmede sig de 40 grader.  Sad jeg der, og forsøgte at overbevise lægen om, at jeg nok ikke var syg, på trods af alt det min krop forsøgte at fortælle mig. Han grinede lidt, og sagde, at man da i hvert fald ikke var helt rask, når man næsten havde 40 i feber.

Jeg havde godt nok været ret træt hen over julen, og det kneb ind imellem lidt med at få spist noget. Men jeg tænkte egentlig også, at det bare var en normal træthed ovenpå tre måneders travlhed på arbejde, samt det sidste års udfordringer. Efter bruddet med juniors far, to gange flytning og renovering af det nye hus. Samtidig med, at jeg nok havde været lidt for “god” til at kræve endnu mere af mig selv, som om det i sig selv ikke var udfordring nok. Som at præstere endnu mere for at komme helt på plads. At være den bedste mor for min søn, så han ikke led mere end højst nødvendigt under mine valg. Og forsøge at skabe den ro i mit hjem, som jeg sætter så stor pris på, hurtigst muligt.

Det kræver bare tid. Masser af tid… Jeg brugte næsten 8 år på at skabe den ro i mit sidste hjem, set i bakspejlet. Og da jeg endelig havde skabt den, stod det soleklart, at nu måtte jeg bare videre.

 

Hvad det måske i virkeligheden handlede mere om, det var, at jeg måtte sætte tempoet lidt ned. Eller i hvert fald begynde at give mig selv lov til at have lidt mere tid til mig selv igen. Uden den evige stemme i hovedet, om alt det der manglede, og alt det jeg burde gøre lige nu. Når balancen tipper på vægtskålen mellem forpligtelser og fornøjelser, og man allerede kører der ud af, uden at se, at balancen er smuttet. Så er det ikke altid at vi opdager det sker. Men kroppen, den lyver aldrig. Når man pludselig kan sove 10 timer om natten, ikke har lyst til at spise, eller får ond mystiske steder på kroppen. Så er det din krop der forsøger at ringe dig op, beder om din opmærksomhed, for at få dig til at standse op, lytte og mærke efter.

Heldigvis, så tog det næsten ingen tid, fra det øjeblik jeg forlod lægen, og indså, at jeg var nødt til at lægge alle de negative stemmer i mit hoved væk, til jeg begyndte at vågne op igen. Allerede dagen efter begyndte de spændte lymfeknuder at forlade min krop, og jeg følte mig mere frisk igen.

Hvis du som jeg ind imellem nyder at knokle igennem, så du kan mærke hver en muskel i din krop. Som når foråret endelig melder sin ankomst, og du bare nyder at arbejde hårdt i haven dagen lang. Eller kan male det meste af hytten på en weekend, fordi det skaber så meget god energi at skabe positive forandringer i dit hjem. Så er det altså som regel ikke det der får balancen på vægtskålen til at tippe. Det er alle de ting du føler du bude gøre, men som du ikke får gjort, og derfor skælder dig selv ud for. Det er alt det du glemmer at gøre for dig selv, fordi du lige skal gøre alt muligt for alle andre, fordi du føler du bør. Det er din iver efter at gøre alt det du tror alle andre forventer, det der gør alle andre glade og give efter for alle andres mening om hvordan det bør være eller skal gøres. Blot for at høste anerkendelse og ros, passe ind i mængden, og føle dig værdsat og elsket. Du ender desværre bare ofte med at bevæge dig længere og længere væk fra dig selv, den du er, og dine egne værdier. Det det får din sjæl til at synge og danse, og giver dig energi, sommerfugle i maven og passion – for livet. Dit liv, der skal leves med dig bag roret, som første styrmand.

Jul og juletræ

For næsten 14 dage siden var vi ude for at fælde juletræ, junior og jeg. Med mine to brødre, deres familier og vores forældre. Egentlig skulle jeg slet ikke have et træ med hjem, eller i hvet fald kun sådan et lille børnetræ. Mest for juniors skyld, for i år skal vi fejre jul hos mine forældre, alle sammen.

Men, mens vi gik rundt der mellem rækkerne af træer, og kiggede efter tre smukke træer til de andre, så stod jeg pludselig foran det perfekte træ. Den eneste af sin slags, i hvert fald hvad jeg lige havde set. Højt og slankt, formentlig fordi de nederste grene var kortet af. Helt unikt, og helt perfekt for mig. Det lignede overhovedet ikke i nærheden af hvad de andre fik med hjem, og jeg havde overhovedet ikke tænkt den tanke, at det var sådan et træ jeg skulle have med hjem. Men i det øjeblik jeg så det, der vidste jeg uden tvivl, at det var det jeg måtte have.


Går du ofte rundt og er i tvivl ? I tvivl om den rette beslutning, om din intuition eller mavefornemmelse fortæller dig det rigtige? For er du i tvivl, så er du måske i virkeligheden slet ikke i tvivl, eller hvad ? Blev du bedt om at tage stilling eller udtrykke dig i forhold til noget der virkelig betød noget, havde stor værdi for dig eller som du virkelig brændende ønskede dig. Så ville du formentlig heller ikke tøve et sekundt med at gribe chancen, tvivle på dit valg, dit svar eller i hvilken retning du skulle gå.

Vi behøver nemlig ikke nødvendigvis gå efter det der i virkeligheden ikke helt er det rigtige. For hvorfor ikke vente på det helt rigtige. Gøre og vælge det vi har allermest lyst til, det vi brænder mest for, og det vi dybest set går og drømmer om. For når det pludselig viser sig, så er du med garanti ikke i tvivl.

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul, med alt det der føles helt rigtigt – for dig.

 

Kontraster

Kontraster er ikke bare hvidt og sort, hårdt og blødt eller mørkt og lyst. Kontraster er ofte det der skaber liv og bevægelse i dine rum, det der giver din bolig kant og gør den levende og interessant. Det er sjældent der hvor du bevæger dig rundt indenfor grænsen, og dikterer modemagasinernes tendenser eller interiørbutikkernes mest solgte produkter. Det er der hvor du selv er skabende, legende, modig og gør nøjagtig lige det du har lyst til. Som når du får dine absolutte ynglings farver til at matche sammen på smukkeste vis, så det ikke bare ser godt ud, men synger en hel symfoni hver gang du nærmer dig. Netop fordi du har brudt grænserne, leget med dine ideer og ikke bare samlet en håndfuld døde ting. Men fordi netop disse ting indeholder liv, bevægelse og glæde, for dig. De taler deres eget sprog til dig, fordi du elsker det, det bringer gode minder, eller fortæller deres helt egen historie, måske kun du kender.

Jeg elsker at lege med kontraster i mit hjem. Som det spinkle, fine messingbord mod det tunge, rustikke marokkanske tebord. Som den mørkeblå veloursofa, der næsten har samme farve som den tidlige nattehimmel, og får en til at sænke tempoet helt instinktivt. Lyst op af rosa og kirsebærrøde puder, der går direkte i hjertet og omslutter en med kærlighed og omsorg.kontraster

Lige før og næsten.

Nu er det lige før og næsten, for på fredag flytter jeg fra min lejlighed og ud i mit nye hus. Jeg mangler stadig noget lys, nogle gulve og hårde  hvidevarer i køkkenet. Men så snart det er klaret, så rykker vi.

imageDer er godt nok stadig alt det udenfor der mangler. Jeg skal have anlagt forhave, lavet ny indkørsel og lavet terrassen, for ikke at tale om selve haven. For det første har der egentlig været så meget indenfor at se til, at jeg ikke lige har haft tid, for det andet har det været for varmt at begynde at flytte eller plante ret meget. Men jeg har dog fået ryddet en del gamle buske, beskåret og trimmet de træer og buske der står tilbage. Og nu skal jeg så bare have det hele gravet igennem, så er det snart efterår, og det perfekte tidspunkt at begynde at plante det til igen, lige som jeg har lyst til.

Hvis du nogen sinde har prøvet at starte på en frisk, om det så bare er et nyt job, et nyt hjem eller en hel ny tilværelse, så ved du formentlig også, at det kan udløse i hvert fald en lille smule spænding i kroppen. Forventningens glæde over nye oplevelser, men samtidig også nye drømme. For når du nu står der, og i bogstaveligste forstand har smidt noget gammelt væk, uanset om det så er et job, et hjem eller et forhold, så har du samtidig givet slip på noget du ikke længere har brug for i dit liv. Noget der måske ikke længere helt matcher det du drømmer om. Og at give slip på alt det der ikke længere tjener dig, det giver samtidig plads til en masse nyt.

For hvis du egentlig har besluttet dig for at forlade jobbet, hvem siger så, at du ikke kan finde et endnu mere fantastisk job, hvor du måske oven i købet kan få lov at bruge alle dine talenter ? Hvis du har lyst til at finde et andet hjem, hvorfor så ikke lede efter det du virkelig drømmer om ? Du ved aldrig om det er muligt, før du har forsøgt. Og det forhold du ikke længere trives i, hvem siger at der ikke allerede ligge noget du ikke i din vildeste fantasi havde drømt om lige rundt om hjørnet ?

Måske er det hårdt at starte på et nyt job, måske tager det lidt tid at komme på plads i dit nye hjem, og måske forsvinder alle problemerne ikke, bare fordi du forlader et forhold. Men der er altid noget bedre på vej til dig der ude, i det øjeblik du giver slip, du er bare nødt til at tro på det først. Hvis du fortsætter dit liv med at lade dig selv nøjes med, så er det den energi du sender ud, og lige nøjagtig det du får tilbage igen.

 

Jeg har ikke malet hvidt.

Jeg har været i gang med at male vægge i min nye stue, og nej, jeg har altså ikke kun malet hvidt, på trods af mange uforstående bemærkninger. Til sidst blev jeg nødt til bare at gå i gang, for jeg begyndte måske egentlig også selv at blive lidt i tvivl, også selv om jeg inderst inde udemærket godt vidste hvad jeg havde aller mest lyst til.

imageDet er det der med farver, som jeg efterhånden har skrevet om en del gange. Der findes 1950 farvetoner bare i NCS farve – systemet, og alligevel er det stadig den hvide farve de fleste vælger at putte på deres vægge. Jeg tænker nok bare lidt, hvis jeg har så mange valgmuligheder, hvorfor så vælge en så neutral farve som hvid. Måske er det praktisk og passer til alt. Men hvis man skal tænke indretning af sine rum som en måde at beskrive sig selv på, er vi så alle neutrale, praktiske og passende til alt individer alle sammen ? Elsker du det azurblå vand fra din ferie sydpå, hvorfor så ikke give dig selv glæden af at nyde synet på din væg hver eneste dag. En chokoladebrun farve, så tænderne næsten løber i vand. En sart rosa, som de smukkeste blomster i haven. Eller en frisk grøn, som de sprøde, friske blade på et bundt velduftende basilikum.

Det siges oven i købet, at ethvert menneske har deres helt egne personlige farver. Altså helt specielle farver, som har en helt unik virkning på dem. Det betyder altså, at finder du dem, og lukker dem ind i dit liv, så bliver det med garanti noget du kommer til at elske højt. Du behøver måske ikke engang at flyve ud og købe nye, dyre møbler, for at komme til at elske dit hjem endnu mere. Det koster måske nogle timers arbejde, men absolut kun en brøkdel i forhold til nye møbler. Og ja, det kan altid males over igen, og du slipper for dyre fejlkøbte møbler, som du jo alligevel ikke nænner at smide ud, og i værste fald ender med at hade, fordi de alligevel ikke helt skabte det skønne hjem du egentlig havde brug for og drømte om.

For kan farver ikke også være vibrerende, passionerede og skabe en så fantastisk stemning, at du rammer lige præcis det du drømmer om i dit hjem ? Som at tilføre ny energi, passion og glæde til dit hjem. Få dig til at slappe af efter en hektisk og stresset dag, eller bare elske dig selv bare en lille smule mere ?

For den hvide farve er egentlig super god hvis du vil skabe mere klarhed, overblik og være mere effektiv i dit liv. Den bidrager med mere mental aktivitet, og kan samtidig styrke din kreativitet. Men er det det du ønsker at tage med dig når du egentlig bare trænger til at slappe af, når du skal sove, være sammen med en evt partner, eller give omsorg til dine børn ? At være skabende og oppe i hovedet, og i værste fald have svært ved at mærke dine følelser, hvis du nu i stedet for kunne være nede i dit hjerte ?

 

Den vildeste forglemmelse.

Jeg har lige haft den vildeste forglemmelse. Måske er det bare fordi jeg har haft så travlt med at gøre mit hus klar, men jeg har fuldstændig glemt at pakke, og gøre klar til flytning. Om 14 dage skal min lejlighed være tom og klar til aflevering, og allerede næste weekend gør vi klar til at flytte vores ting. Så det var måske ved at være tid til at få begyndt.

Men jeg er overhovedet ikke færdig med det jeg gerne vil i huset. Jeg ved, at i det øjeblik jeg begynder at pakke sammen på mine ting, så kan det for alvor rumstere med mit helbred, og giver uro og i værste tilfælde influenza – lignende tilstande i min krop, og det har jeg overhovedet ikke lyst til. Jeg husker det så tydeligt fra sidste gang, også selv om det var min egen beslutning og det helt rigtige valg. Du kan gense det hele Her.

imageJeg er fuldstændig klar til at forlade denne lejlighed for altid, til fordel for et helt fantastisk, nyt hjem. Men hvad jeg måske i virkeligheden ikke er helt klar til, det er at forlade den rejse hele denne flytning har ført med sig. Jeg ved, at rejsen bare fortsætter. Men det er med stor taknemmelighed jeg forlader dette sted. For at universet har vist mig en vej jeg aldrig selv havde fundet, og som jeg er overbevist om, er den rejse der var meningen jeg skulle på.

Mit nye køkken.

Jeg har netop fået sat mit nye køkken op i huset. Det gamle var grønt, knap så praktisk indrettet og en smule slidt efter omkring 50 år på bagen. Det er altså hverken specielt fancy eller noget af det dyreste fra køkkenfirmaet. Til gengæld er det enkelt og praktisk i hvidt, med store brede skuffer, og en enkelt mørkegrå bordplade.

Jeg elsker faktisk sådan et blankt og helt neutralt lærred. Det er lige til at gå i gang med, og du kan putte lige præcis det du har lyst til ind, for der er stort set ikke noget der ikke passer til det. Om det så er marokkanske fliser på væggen, som dem jeg havde over komfuret i mit tidligere køkken. Gamle træskåle i vintagetræ til olier og krydderurter eller et gammelt kobberstik.

Jeg elsker ting med personlighed. For giver jeg mig selv lov til at indrette mig med ting der passer til min person, så føles det meget mere som hjemme for mig, at være i mit hjem. Derfor er det også altid muligt at skabe et mere personligt hjem, uanset hvordan dit hjem ser ud i dag. Du skal bare lige gå i gang først, med at finde de ting der passer til din personlighed. Jeg er personligt ret vild med ting fra naturen der for mig altid rummet en stor del troværdighed. Det er det oprindelige, i dens naturlige skønhed og form. Selvfølgelig ofte bearbejdet i en eller anden form. Men når jeg ser på gløden og årene i mine træting, de smukke fjer der endda danner små hjerter på min musvåge eller de rustikke lerting, der minder mig om de lerklumper vi fandt i jorden og legede med da jeg var barn. Det er naturen når den er aller smukkest. Det er en del af hele universet, vores oprindelse og en del af det vi alle er en del af.

 

Er du ofte bange ?

imageEr du ofte bange ? Bange for hvad der kommer til at ske i dit liv, af forandringer, nye ting eller at det du inderst inde drømmer om, aldrig kommer til at ske. Vil du hellere holde fast i alt det trygge og vante, og måske oven i købet lade dig nøjes med. I stedet for at gå efter det du virkelig drømmer om ?

Jeg er, eller jeg har i hvert fald været det. Været bange for at svigte mit barn og være en dårlig mor. Været bange for at stå alene med et ansvar og opgaver, som jeg ikke kunne klare alene, og ikke være i stand til at leve op til alt det jeg ønskede at være. Men jeg ved også godt, at jeg aldrig kommer til at stå alene. Jeg ved, at der altid vil være noget der samler mig op hvis jeg falder.

Da jeg var barn, og mens jeg voksede op, var jeg altid omgivet at omsorg og kærlighed fra min familie. Vi boede tæt på begge mine bedsteforældre, og der var altid nogen der havde tid til mig. Ikke som i at tage på alverdens ture, og underholde mig. Men som i at lade mig deltage i hverdagens gøremål, på stort set lige fod med alle andre. Om det så var at hjælpe til i haven, gøre rent eller pudse sølvtøj ved spisebordet, og kunne jeg det ikke, så fik jeg det lært. Jeg var ikke i vejen, eller blev bedt om at se fjernsyn i stedet for, så jeg ikke forstyrrede. Ind imellem var der tid til kortspil, småture og andet sjovt, men det var ikke det der var det altafgørende. Det var samværet, det var det at være en del af det der foregik i hverdagen,  og at der var plads til mig.

I dag er det stadig en meget stor del af min identitet. Jeg værdsætter alle de værdier jeg fik med mig fra familien, fra min barndom, som den dyrebareste skat. Det er også det jeg ser som den største og mest værdifulde gave jeg kan give videre til min søn. Også selv om vi ikke er den komplette kernefamilie længere. Så har jeg stadig mulighed for at give det videre til ham. Jeg bærer stadig rundt på den styrke det har givet mig, og det er der altid til at samle mig op hvis jeg falder. For jeg ved, at samtidig med at det gør mig til en stor del af den jeg er i dag, så er det også det der gør, at jeg altid vil kunne give min søn lige præcis det han har brug for, uanset hvordan tingene ellers ser ud.

Du kan nemlig klare lige præcis det du vil, så længe du er tro mod dine egne værdier, og dine styrker, som de rødder der forgrener sig dybt ned i jorden, og gør at du ikke blæser omkuld når stormen raser. Om det så er med is i maven og søvnløse nætter du springer ud. Så tro på at faldskærmen folder sig ud inden du rammer jorden igen. Alt du behøver for at leve det liv du ønsker dig, det er der allerede i dig selv.

En streg i sandet.

Da jeg helt tilbage i december måned sidste år, traf beslutningen om at trække en streg i sandet, og begyndte at kigge efter et andet sted at bo. Var jeg egentlig godt klar over, at det langsomt var gået mere og mere op for mig, at jeg igennem længere tid ikke havde været god nok til at lytte til mig selv. Det var kommet langsomt snigende, dybt ind under min hud. Og jo mere jeg tillod mig selv at sige fra, lytte til mig selv og mærke efter. Jo større behov opstod der for at blive mere fri. Fri fra alle de mange lag jeg havde lagt på mig selv for at imødekomme, behage og glæde alle andre end mig selv. Problemet var bare, at det aldrig bliver hverken behageligt, eller til sand glæde, hvis du ikke kan mærke det selv.

Succes eller fiaskoDet skulle til gengæld vise sig, at glæden ved at finde mig selv igen, langt oversteg frustrationerne over en dårlig bolig, manglende alenetid og ventetiden på noget bedre. At være tro mod sig selv, at tillade sig selv at give slip, og bare være dig selv, det er det vi alle er skabt til. Om det er frygten for at være alene, for nederlag og skuffelse eller ideen om, at det der venter måske ikke er meget bedre, der kan være uendelig mange årsager. Det vigtigste er, at du vågner op, og begynder at leve det liv du er skabt til. Uden at skulle tilsidesætte dine egne værdier, dine drømme og passion her i livet. Nogle gange er vi bare nødt til at give slip først. Som jeg også har omtalt tidligere her på bloggen, du kan ikke gribe alle de nye skønne muligheder du møder i livet på din vej, hvis du ikke først tør give slip på alt det lort du går og klamrer dig til. Den eneste du snyder, er den du skal se i øjnene, i spejlet hver eneste dag.  Jeg tvivler meget på at det bliver et lykkeligt, livslangt forhold hvis du ikke er bare en lille smule glad for det du ser.