Måned: juli 2015

Dit hjem for sjælen

Dit hjem, din bolig, er det dit hjem for sjælen?
I vores hverdag har vi ofte travl med jobbet, familien, venner og forskellige fritidsaktiviteter. Men dit hjem, hvor travlt har du lige med det? Jeg har ofte hørt folk sige, at deres hjem, det skal bare være nemt og praktisk. Med en travl hverdag og travlt på jobbet, bliver hjemmet gerne nedprioriteret, og ender med en sort/hvid æske, måske med lidt træ på gulvet. Men jo mere travl vi har i hverdagen, jo mere vigtigt er det faktisk at vores hjem giver os ro til at slappe af og giver os energi til endnu en måske stressende dag. Her skal vi kunne trække os tilbage, og samtidig føle trygge.

Men hvad betyder det så egentlig, når vi kommer hjem og skal slappe af, at vi modtages af denne sort/hvide æske? Hvad er det første du ser, når du kommer hjem? Jeg syntes det er et krav, at du som minimum føler dig velkommen, når du kommer hjem. Er der noget der forbinder dig med dette sted, noget der gør dig glad. Forestil dig for en kort stund, at du bare kommer på besøg, hvor velkommen ville du føle dig? Hvis du er en af dem, der har let ved at forkæle dine gæster med et smukt hjem med friske blomster og stearinlys, så gør det samme for dig selv. Hvem har ikke prøvet at rende rundt det meste af dagen og lavet alverdens fantastiske oplevelser i sit hjem, bare fordi der kom gæster? Gør det for dig selv, det løfter dit humør så meget op, og dine gæste vil ligge langt mere mærke til dit vidunderlige humør, end dine nye blomster i vindueskarmen, om du har stået 5 timer i køkkenet, eller brugt et kvarter på at koge pasta og blandet salat.

Hvad er det første du møder i dit hjem? Er dit hjem for sjælen?
Hvad er det første du møder i dit hjem?

Når du så ankommer til dit hjem, og oprigtigt føler dig velkommen, hvordan føles det så at opholde sig i?
Det er alligevel en del timer vi skal opholde os der, så påvirkningen i forhold til om det føles rart eller ej kan være ret stor. Prøv feks at forestille dig, at du hver dag på jobbet er tvunget til at arbejde sammen med en kollega du ikke bryder dig om. Du kan måske godt klare det en uge eller to. Men hver eneste dag, måneder eller år? Du kan enten finde et andet job eller få samarbejdet til at fungere, for ellers vil det dræne dig for energi. Men hvad nu hvis du har lidt af det samme forhold til dit hjem? Render du stresset rundt med dine egne to doo lister, og kan ikke finde ro. Bliver små irriteret på familien, fordi du ikke kan få tingene til at hænge sammen. Når vi skaber vores praktiske sort/hvide kasser, så glemmer vi måske også en meget væsentlig ting. Er der plads til hygge, afslapning, komfort og tryghed.

De fleste har prøvet at ankomme på sygehuset, enten som patient eller besøgende. Langt de fleste steder er indrettet meget hvidt, med glatte gulve, og meget upersonligt. Meget forståeligt, da hospitaler skal forsøge at gøre os raske igen, og derfor holdes rene og pæne for at undgå evt smittefare mens vi kommer os igen. Men det kan godt føles ret koldt, alene på grund af den hvide farve, det glatte gulv og de bare vægge. Vi behøver forhåbentlig heller ikke opholde os der så længe. Men tænk på hvilken påvirkning det kan have på vores krop. Måske føler man sig lidt utryg, der er ikke så mange steder du kan gemme dig, putte dig og få varmen igen.

Hvis du ønsker dig et hjem for sjælen, så skab en tryg og rar base i dit hjem. Skab mere plads til de ting du elsker mest. Start ved din hoveddør og entre, og byd dig selv velkommen hjem hver eneste dag.

Jeg tilbyder Happy Home Session af dit hjem. Yderligere information under SIDER, eller kontakt mig på mail@hjemforsjaelen.dk

Har du elsket dit hjem Idag?

Har du elsket dit hjem i dag? Sådan gjort noget helt særligt, som du bare kunne se det trængte til? Vi taler normalt ikke til “døde” ting i vores hverdag. Måske nogle lidt med blomsterne, ind imellem, måske mens vi føler os lidt tosset, med os selv. Men vores hjem, det er ikke lige det der lige først falder os ind. Hvornår har du sidst bare taget dig en stille stund i dit hjem, uden nogen form for forstyrrelse, og bare kigget dig omkring? Hvordan står det egentlig til?

Har du elsket dit hjem i dag?
Har du elsket dit hjem i dag?

Planten ovre i vindueskarmen har måske været død i næsten 14 dage. En gammel kommode, som du egentlig hader, står stadig midt i stuen, selv om du egentlig ikke bruger den mere. Håndklæderne på badeværelser er så forvaskede, at du næsten ikke kan se farven længere. Og i lampen har du endnu ikke fået skiftet den pære der sprang i sidste uge. Hvad tror du dit hjem ville fortælle dig, hvis det kunne tale. Måske at det føler sig en smule forsømt og overset. Det er trods alt her du skal kunne slappe af, lade op, og nyde livet når du holder fri. Så hvorfor ikke optimere det til det bedste du kan?

Desværre behandler vi ofte os selv på samme måde. Men ved at optimere dit hjem, og give dig selv det bedste, skaber vi samtidig plads til noget bedre i os selv, og til os selv.
Hvem gider feks købe lækkert mad til sig selv, hvis køleskabet er fyldt med halvdårlige fødevarer og køkkenet er fyldt med snavset opvask. Hvem gider og gå tidlig i seng for at vågne frisk og veludhvilet, hvis sengetøjet er stift og kradser, og soveværelset fyldt med rod og vasketøj.
Så husk at elske dit hjem og dig selv, som du elsker dine børn, din familie, dine nærmeste. Du fortjener det bedste, og den bedste til at give dig det, er dig selv.

Find dine farver.

Find dine farver, og brug dem mere bevidst i din indretning.

Et NCS farvekort indeholder næsten 2000 farver, alligevel vælger størstedelen af os primært at indrette os med meget neutrale farver som hvid, sort og beige.

Men er det fordi vi er bange for farver, eller har vi måske bare for travlt til at finde de helt rette farver for os. Det er nemmere at vælge de neutrale farver. Men er farver ikke bare farver, og gør det overhovedet nogen forskel hvilke farver vi omgiver os med. De fleste af os er udmærket klar over hvilke farver vi ikke kan lide.

Smuk rose i skøn farve.
Smuk rose i skøn farve.
Smuk valmue i skøn farve.
Smuk valmue i skøn farve.

Jeg er feks ikke særlig glad for rød. Postkasserød, som store havevalmuer. Men jeg har mørkerøde/violette valmuer og roser i min have, og den farve elsker jeg. Blandet med en helt sart støvet rosa farve, bliver farven bare endnu skønnere. Jeg ville nok aldrig male hele stuen i den farve, men som små farveklatter sammen med den støvede rosa og en neutral koksgrå giver den dynamik og en smuk kontrast. Satte jeg den bare sammen med hvid, ville den måske virke lidt for voldsom eller direkte kedelig.

Samtidig er de fleste efterhånden bekendte med, at de forskellige farver påvirker os forskelligt. Den røde farve har længe været kendt for at øge vores blodtryk. Så måske ikke den bedste farve, hvis vi ønsker at slappe af i sofaen efter en lang arbejdsdag. Med mindre rødt i farven, tonet med andre, får du en mere rosa farve. Den rosa farve forbindes med den moderlig kærlighed. Tænk bare på en kat med sine nyfødte rosa farvede killinger, og denne beskyttende favn med det rosa farvede bryst, fyldt  af tryghed og ro.

Tænk endelig gerne i flere farver. Det giver en sindssyg flot effekt at anvende flere toner af den samme farver, eller kontrastfarver, gerne med en lidt mere raffineret toning end signalfarver som kobolt og gul eller limegrøn og orange. Prøv dig endelig frem. Du behøver ikke male hele væggen som det første. Start med en blomst, lys, servietter eller en enkelt pude.

Smuk Oxalis
Smuk Oxalis
Rosa og blomme farve i smuk kombination med den mørke hylde.
Rosa og blomme farve i smuk kombination med den mørke hylde.

Min blommefarvede væg, som jeg i øvrigt malede på et mindre badeværelse, fik jeg inspiration til fra en meget smuk plante,Oxalis. Hvis blade ligner små kunstværker, og samtidig ufattelig enkle.

Så kast dig endelig ud i at finde dine farver, og forbered dig på at overraske dig selv. For bare to år siden havde jeg aldrig drømt om, at jeg skulle have rosa farvet håndcreme stående på badeværelset. Men da den blomme farvede kom ind i mit liv, åbnede det samtidig op for den rosa farvede. Som kontrast, og i begrænsede mængder.

Smuk orange rose.
Smuk orange rose.

I morges, efter rundtur i haven dukkede en orange rose, netop udsprunget, op i mit synsfelt. Rosen er bestemt ikke købt beset i denne farve, men i det tidlige forår, uden andet end nogle bare pinde. At jeg har købt den i troen om en smuk rosa farvet blomst er jeg overhovedet ikke i tvivl om. Jeg ejer stort set intet i denne farve, heller ikke i haven. Men nogen gange udfordres vi på vores lidt for fastgroede overbevisninger. For hvor er det en smuk rose. For orange kan tones i det uendelige, og netop denne orange var smuk for mig. Og lidt diskret blandet sammen med violette salvie, får den lov til at blive.

 

Find din passion.

 

Har du fundet din passion her i livet, det du virkelig drømmer om, og som giver dig ubeskrivelig glæde hver eneste gang? Forestil dig, at du f eks kunne gå på arbejde hver dag, og samtidig gøre det du brænder mest for, din passion her i livet.

Diplom fra Happy Home Therapist training.
Diplom fra Happy Home Therapist training.

I starten af Februar måned startede jeg på en uddannelse som Happy Home Terapist hos Ranvita la Cour, i Snekkersten ved Helsingør. Som nordjyde betød det en køretur på 400 km frem og tilbage, til hvert eneste undervisningsmodul. Op kl 4 om morgenen, for at være sikker på at være fremme til undervisningsstart. Men jeg måtte bare af sted.

Jeg havde året forinden gennemført et 9 måneder langt onlineforløb omkring fengshui og de 9 baguaområders indflydelse på hjemmet, og der var helt klart noget i mig der blev vagt til live. En passion.

Når vi virkelig brænder for noget, ønsker os det så dybt og inderligt, at vi bare ved at vi skal. Så får vi ofte også gjort det der skal til, for at det kan lade sig gøre. Hvis du kan tage dig selv i at smile dybt og inderligt for dig selv. Hvis du bare tænker, wauw, hvis jeg virkelig bare kunne dette. Så har du fat i det helt rigtige, i din passion.

Ofte går vi rundt i hverdagens vante gang, uden egentlig at spørge os selv, om der er det rigtige vi beskæftiger os med. De færreste er så fokuserede og klare i deres egne dybeste behov, at de allerede fra første uddannelse eller job er fuldstændig klar over hvad der er deres passion.  Andre har måske slet ikke behov for at inddrage deres passion i deres arbejdsliv. Det kan være nok med en hobby du elsker, et velgørenhedsarbejde, hvor du hjælper andre mennesker eller frihed til at gå i haven. Uanset hvad, så find din passion, og skab større glæde i dit liv.

Vidunderlige drømme uden begrænsninger.

De uforbeholdne og kreative børn. Uden tanker om hvordan, ønsker de sig det halve Fætter BR eller flyver en tur til månen på en stol. Den kreative og barnlige sjæl kender ingen grænser, og lader sig derfor heller ikke styre af det der ikke er muligt. For hvem skal egentlig bestemme det. Hvem siger egentlig, at det ikke er muligt, ud over vores egen indre stemme ?Det er også for dyrt, det har vi ikke råd til, eller hvad ville andre ikke tænke, for det gør man bare ikke. Men ofte er vores ønsker, drømme og de begrænsninger vi føler styret af os selv.

Godt nok er det, mig bekendt, endnu ikke sådan i helt konkret forstand muligt af flyve til månen på en stol. Men hvis vi egentlig bare ønsker os en tur til månen i fantasien, ja så er det faktisk muligt…

Er man Pippi, så må man, kan man, og tør man alt.
Er man Pippi, så må man, kan man, og tør man alt.

Som Pippi, der bor i Villa Villekulla, med sin abe hr. Nilsson, hendes hest Lille Gubben og en taske fyldt med guldpenge.  Mens hendes far er negerkonge på en ø, klarer hun sig i huset uden forældre. På trods af trusler om børnehjem, besøg af tyveknægte og de voksnes mening om hendes forfærdelige opførsel. Så siger hun: Er man Pippi, så må man, kan man, og tør man alt. Så måske vi alle kunne lære lidt af Pippi?

Tænk nu, hvis jeg virkelig kunne, det der jeg inderst inde drømmer om. Hvad ville det egentlig kræve, og hvordan ville mit liv være, hvis jeg kunne?
Tro på, at selv du kan opnå det du virkelig drømmer om. Alting har en pris, og ja, når vi vælger noget til, vælger vi også noget fra. Men hvis vi ville vågne op hver morgen, og glæde os over, at vi tog netop det valg, er det så ikke det hele værd?

Skab det hjem din sjæl drømmer om

Hvornår føler du dig mest lykkelig, har mest overskud, slapper af, og hviler i dig selv? Hvordan lader du op i ferien?

Elsker du hotelstil med ens bordlamper, sengekappe og ny redt seng med rent sengetøj? Marokkansk marked, med duftende krydderrier, farvestrålende berbertæpper og dekoreret keramik? Badeferie med ungerne, med liggestole ved poolen, total afslapning uden noget på programmet og alt inklusivt ? Eller vandretur i de norske fjelde, tæt på naturen. I telt og med simple måltider omkring bålet?
Skab hotelstemningen i dit hjem. Søg inspiration på de hoteller du elsker mest, og find lige netop det, der kan gøre forskellen i dit eget hjem.
Gør dit hjem til en bid af Marokko, med et køkken fyldt med duftende krydderier og krydderurter og det du elsker mest fra de farvestrålende markeder.
Skab spastemning på badeværelset. Liggestole på terrassen og minipool på græsplænen, og giv dig selv fri til at slappe af med familien.
Nyd naturen ofte, lav udekøkken eller mad omkring lejerbål.

Skab luksus i din hverdag
Skab luksus i din hverdag


Find plads i din dagligdag til ganske små ting, i stedet med at nøjes med 14 dages ferie hver sommer. Når du giver dig selv det du elsker mest, så vokser du. Det nærer din sjæl og fylder dig op med energi. Hvorfor nøjes med 14 dages luksus, hvis du kan skabe bare en lille smule luksus i dit liv hver dag.