Måned: oktober 2015

Skal du skabe forandring ?

Skal du skabe forandring i dit hjem ? Jeg har skrevet rigtig meget om, hvordan du kan skabe forandring i dit hjem. Trænger du til fornyet energi i dit hjem, savner du noget bestemt i dit liv, går du med bestemte problemstillinger du har svært ved at slippe, eller trænger du bare til mere sjæl eller stemning i dit hjem, så er der bestemt også en rigtig god mulighed for at hjælpe dig selv lidt på vej. Men jeg er også nødt til at sige: If it ain’t broke, don’t fix it.

imageNår man begynder at skabe bedre energi i sit hjem, sætter man også gang i en energi, der måske har været blokeret af rod, døde områder eller for mange ting på samme sted. Det vil altid være et spørgsmål om balance i hver enkelte situation,  og om at få glæde af den energi der allerede er eksisterende i universet. Du kan som sådan ikke gøre noget forkert. Du kan enten forbedre energien hvis den er blokeret, eller du kan i værste fald få skabt forhindringer der gør, at energien ikke kan flyde frit, fx ved for mange ting klemt sammen på for lidt plads.

Jeg hørte på et tidspunkt om en kvinde, der i forbindelse med et forsøg på at skabe forandringer i sit hjem, var begyndt at rive vægge ned, og skabe virkelig store forandringer. Hvilket resulterede i, at hun pludselig mistede klienter ifm sit arbejde. Hun gik i virkeligheden med en drøm om at starte noget helt nyt op, men var slet ikke kommet så langt med projektet, som til at stoppe med hendes nuværende erhverv. Men hun havde ifm de kraftige ændringer i hendes hjem, sat en proces igang hun slet ikke var klar til. Hun havde sat gang i et område af hendes liv, hvor hun egentlig var udemærket tilfreds som situationen var, lige nu, men med forandringer i dit hjem skaber du også forandringer i dit liv.

Så skab gerne forandringer i dit hjem, der hvor du føler indretningen ikke fungerer. Hvis du ikke sover godt om natten, hvis du ikke føler dig glad ved gensynet med dit indgangsparti eller ikke kan komme omkring for rod og alt for mange ting. Men hvis det føles godt som det er, hvis du føler dig tilpas, har det godt og glædes over dit hjem, så skal du ikke begynde at fikse det.

Det handler om rod

I dag handler det om rod. Ikke fordi du ikke må have rod i dit hjem, og dit hjem skal være nærmest neurotisk opryddeligt. For det skal det overhovedet ikke. Det rod vi omgiver os med i det daglige, det rod der opstår når vi er i gang, med livet, det er samtidig det der er med til at skabe god energi i vores hverdag. Det der viser at vi er i live.

imageMen når rodet får lov til at stå, i dage, uger, måneder eller måske år, så stagnerer energien, og det kan ikke længere betragtes som en igangværende proces. Det kan samtidig være et billede på, at vi ikke lige får taget hånd om tingene, lader lidt stå til og bare lader problemerne ligge i stedet for at klare dem mens de er små. Derfor er der også alt mulig god grund til at arbejde med dit rod.

Specielt det rod du har proppet lidt af vejen, det du ikke lige orker at komme i gang med. Det er nemlig der, det ligger en masse stagneret energi, som du har mulighed for at sætte i gang igen. Som en prop der standser for energistrømmen. Eller alle de sten der ligger i åen og standser strømmen, for nu at bruge et billede jeg tidligere har brugt.

Ofte kan det være ekstremt svært at skulle forholde sig til sit rod. Det kan være gamle overbevisninger eller en form for frygt der gør, at du har svært ved at skille dig af med dine overflødige ting. Ting med personlige relationer, ting du har arvet, eller med specielle minder. Det kan næsten føles som om du mister den del af dig selv eller måske et meget kært familiemedlem, hver gang du smider noget væk. Men hvis det i virkeligheden forhindrer dig i at leve det liv du drømmer om. Forhindrer dig i at bruge nogle områder i dit hjem, eller du plages af dårlig samvittighed, er flov og skammer dig over for andre. Så vil det måske kunne fjerne den kæmpe byrde, du føler du bærer rundt på, ved at begynde at forholde dig til det.

Ting der er i stykker, projekter du ikke lige har fået færdig, eller ting du gemmer, fordi du lige går og venter på det rette øjeblik, hvor du får tid til at fikse det eller får brug for det igen, hører under samme kategori. Selvfølgelig kan vi have enkelte ting, vi virkelig får brug for igen, men oftest får vi det aldrig gjort. Derfor vil det også bare bidrage til den dårlige samvittighed af alt det du ikke lige har haft tid til. Spørg dig selv, om du virkelig ville bruge det, hvis du fik det fikset, passer det ind i dit hjem og dit liv længere. Eller vil du hellere bruge dit liv på noget bedre, uden dårlig samvittighed.

Hvis alt omkring os rummer en form for energi, så vil du også have en forbindelse til alle dine ting. Jo mere negativ energi, og jo mere negativ følelsen er omkring alle de ting du gemmer på, jo mere negativt vil det også påvirke dig i din hverdag. Så spørg dig selv hvor meget negativ energi du måske går og gemmer på rundt omkring i dit hjem, og hvad der måske er på tide at give slip på.

De kære børn

De kære børn, vi vil gerne have dem til at rydde pænt op, høre efter og tale ordentligt. Men det hjælper meget sjældent at løfte pegefingeren et par gange, og så er den klaret.

I Feng Shui ser man på børnenes værelse, lidt som et område udenfor boligen. Det betyder, at man ikke skal begynde at arbejde med rosafarvet tapet og kærlighedssymboler, hvis juniors værelse ligger i kærlighedsområdet. Børn har også, lige som alle os andre, brug for deres eget rum. Det betyder også, at hvordan det skal se ud, det bør de også selv have indflydelse på. Selvfølgelig er det ikke hensigtsmæssig at rummet til sidst ender som sundhedsskadeligt, fordi der aldrig bliver ryddet op, gjort rent, luftet ud og fjernet skrald. Men i hele den proces der finder sted fra barn til voksen, om at finde sig selv, vokse og udvikle sig, som det unikke menneske man er. Så tror jeg ikke på, at det gavner specielt meget at få presset alle de voksnes mening ned over hovedet, på dette helt specielle sted, sit helt private, eget sted. Der er til tider, nok af forventninger, krav og meninger man skal forholde sig til fra omverdenen.

Men hvad gør man så ? For man har vel også et ansvar for deres velbefindende. Vi ved jo godt som voksne hvor dræbende, drænende og energikrævende rod kan være, specielt hvis det får lov til at vokse sig stort. For det gør det med garanti, hvis det ikke bliver taget i det små, og til sidst kan man næsten ikke overskue at komme i gang.

Gå forrest med dine gode intentioner. Der er intet så skønt som en, hvem bliver færdig først – ryd op leg, mens de er små. Gå i gang, i stedet for at diskutere med et barn der siger nej. Bliv i den gode stemning, i stedet for at diskutere, det får hurtigt barnet til at forbinde oprydning med noget negativt. Hjemme hos os har vi netop sorteret gammelt legetøj som junior ikke gad mere fra, og solgt det, så han selv kunne vælge nyt han ville købe for de tjente penge. Det gør, at værelset ikke fyldes med ubrugt legetøj, og han lære at skille sig af med det han ikke længere bruger, til fordel for noget nyt og bedre.

Vær kreativ, spændende og legende i din indretning. Der er ikke noget børn elsker så meget som kreativitet og leg. Så ser de dig lege og være kreativ i din indretning, får de også lyst til at være med. Enten begynder de pludselig at skabe positive forandringer selv, eller også kommer de og beder om din hjælp.

Jeg er sindsyg dårlig til rod, og har brugt oceaner af tid på at rydde op og lave om på princessens værelse, for at gøre det så overskueligt og nemt som muligt. Men piger er ofte meget kreative, og roder næsten konstant, det gjorde jeg bestemt også selv, og gør det stadig når jeg er i gang med alverdens projekter, nu kan jeg bare godt finde ud af at rydde det hele op igen. Nu er hun teen, og aldrig har jeg blandet mig så lidt i hendes oprydning på værelset. Til gengæld har hun aldrig været så god til at rydde op, som nu. Det kan stadig godt ligne total kaos, hvor man bare ligger tøjet på plads i skabet, og hurtigt lukker døren igen.

imageimage

Efter at jeg havde haft et par omgange med malerpenslen i baggangen og på et andet værelse, og en masse skønne indretningsideer i begge rum, var hun pludselig gået i gang med endnu en omgang oprydning. For det første smitter det af på omgivelserne, når vi begynder at skabe forandringer i vores hjem. For det andet, så skabte det så meget skøn energi, og plads til nye skønne drømme og forandringer, at efter nøjagtig 7 dage, så så værelset sådan ud i stedet. For hvem vil ikke have et lækkert hjem, og et skønt værelse. Så at kunne skabe plads til nye drømme, om forandring på værelset, det sætter så afgjort gang i en masse skønne energier.imageimage

Energi kommer af forandring

Som jeg tidligere var inde på, så sker der altid en forandring af energien når du begynder at skabe forandring i dit hjem. Jeg har efterhånden været i gang med både penslen og en masse andet, et godt stykke tid nu. Både i de rum jeg ofte kommer i, men her til sidst også på vores børneværelser, i baggangen og udenfor huset. Det betyder også, at jeg har lagt en masse energi i nogle områder som jeg normalt ikke opholder mig så meget i. Som fx de to stores værelser.

Har du områder i din bolig, der enten ikke bliver brugt ret meget, steder der er proppet med rod eller ubrugte ting, eller steder hvor du måske ikke lige får lagt den samme energi som der hvor du opholder dig mest. Kan det være lige netop det sted, der kan øge energien i dit hjem markant. Hvis du lige som jeg går rundt med følelsen af, at dine lettere oversete og forsømte rum ikke helt matcher resten af huset, og dermed også dig, så vil der være uendelig meget stagneret energi i dette område. Så snart du begynder at arbejde med energien i disse områder, flytte rundt og skabe bevægelse på disse områder. Så vil du også højst sandsynligt kunne mærke store ændringer i dit liv.

Er du ikke vant til at arbejde med energierne i dit liv og dit hjem, kan det måske lyde lidt mærkeligt for dig. Men hvis vi betragter alt omkring os som energi, i vores liv og i vores hjem. Så vil alt det vi omgiver os med rumme en energi. Livet består af energi, og det naturlige energiflow der er tilgængeligt for os, i vores liv. Vil være påvirket af vores omgivelser. Det betyder også, at har vi skabt forhindringer som fx rod, der gør at energien ikke kan flyde frit. Så kan livet også let komme til at føles lidt som en kamp. Vi må måske arbejde lidt ekstra for at få tingene til at lykkedes, vi føler måske aldrig vi helt kommer i mål, eller har svært ved at overskue tingene. Når du fjerner de forhindringer der står i vejen, eller putter ny energi ind i de lidt stille områder i dit hjem, så vil der også komme en helt anden energi i dit hjem.

imageJeg har, på trods af uendelig mange projekter, en krop der har været træt af mange arbejdsopgaver og sindsyg mange kreative ideer. Under hele forløbet formået at holde fokus. Jeg har fået planlagt alle opgaver således, at jeg ikke pludselig har stået med opgaver jeg pludselig ikke selv kunne løse, og dermed ikke være i stand til at afslutte projektet. Jeg har været fokuseret, fået færdiggjort alle planlagte to doo lister til tiden. Og på næsten mystisk vis stået i beslutningsfasen mht farver, løsninger og planlægning, hvor svaret er kommet til mig som sendt fra himlen. Dette er i min verden helt unikt. Jeg har tidligere brugt flere uger-måneder på at finde den helt rigtige farve. Kastet mig ud i opgaver, hvor jeg ikke lige har overvejet om der var ting jeg ikke lige kunne klare selv. Og til tider måtte standse op, fordi jeg ikke havde flere kræfter og energi.

Det ser sku godt nok lidt brugt ud her hjemme. Med malerbøtter og pensler i baggangen, et gulv der snart trænger til en tur med støvsugeren og nogle enkelte ting der venter på ophængning. Men hverken kaotisk eller uden plads på køkken og spisebord.

Det er, hvad der sker, når du begynder at arbejde med de energier der er naturligt tilgængelige for dig. Jo mere uberørte, forsømte eller rodede områder du har i dit hjem. Jo større potentiale er der for at skabe markante forbedringer i dit liv. Nogle gange kræver det ikke mere en en grøn plante eller en lampe i et ellers dødt hjørne. Men som minimum, at du fjerner dit rod der skaber stagnation i energien.

Personlighed i dit hjem

Personlighed handler om dig, i dit hjem. Det handler om, at dit hjem matcher den du er, det du elsker og det der føles rart for dig.

Det perfekte hjemEt hjem skal selvfølgelig rumme et vist antal praktiske, nødvendige ting, så du kan få dagligdagen til at fungere. Du har behov for en seng at sove i, mad i køleskabet, tøj i klædeskabet og køkkenredskaber mm. Men hvis du nu fx stod, lige nu, og skulle vælge en ny seng, hvordan ville den så se ud ? Ville det være det mest økonomiske valg, det mest behagelige valg eller det mest ekstravagante valg ?

Når vi nu skal tage et valg, hvorfor så ikke tage det bedst mulige valg vi overhovedet kan ? Hvem siger vi behøver købe en kedelig boxmadras. Den kan måske købes med en lækker stofpolstret sengegavl, en ekstra blød topmadras, eller du kan få det skønneste, blødeste sengetøj at kravle i hver aften. Selv om vi har brug for disse, til tider lidt kedelige brugsgenstande, hvorfor så ikke gøre alt hvad vi kan for at finde den skønneste version overhovedet muligt. Når vi nu helt selv må bestemme, hvad vi har lyst til at vælge.

I dag kan du købe køkkenmaskiner, service, ja nærmest alt i alverdens mønstre og farver. Du kan finde de skønneste ting med patina, historie og fra hele verden, i butikker overalt. Jo mere dine ting afspejler dig, den du er og det du ser som det skønneste på jorden, desto skønnere bliver det for dig at opholde dig der. Vi tilbringer alligevel en del timer i vores hjem, ikke mindst i vores seng, så hvorfor ikke gøre det til det bedst mulige hjem for os.

imageTro mig, dagen og bestemt også resten af dit liv, bliver lige en lille smule skønnere, hver gang du vælger med sjælen. Det kræver bare et lidt mere bevidst valg, i stedet for bare at tage det nemmeste valg, eller det der lige står først for. Det er trods alt hver eneste dag du skal leve med det valg du har taget.

Når vi vælger farver

Når vi vælger farver til vores hjem, handler det ofte, ikke bare om selve farven. Selv om du har en eller flere farver du elsker, og har lyst til at tilføre i dit hjem. Så er der altså flere  faktorer du bør have med i dine overvejelser.

  • Hver enkelt farve rummer en bestemt egenskab. Specielt forskellen på rolige, dæmpede farver og stærke og dynamiske farver er værd at se på. Ønsker du en rolig stemning, altså steder hvor du skal slappe af, som fx soveværelset, bør du ikke vælge farver der har modsat effekt på dit nervesystem. Dem kan du til gengæld bruge i rum hvor du ikke skal opholde dig så længe eller i rum som kontoret, køkken og spiseafdeling, hvor energien gerne må være mere dynamisk.
  • Vi har alle forskellige forhold til forskellige farver, selv om du har set et vidunderlig stylet rum med en bestemt skøn farve, er det ikke sikkert den passer til dig. Når du skal vælge en bestemt farve til et rum, kan det være en rigtig god investering, at prøve med mindst tre forskellige toner af den samme farve, før du beslutter dig. Det giver i sidste ende et skønnere resultat, og det er billigere end du skal male hele rummet om igen.
  • Dine omgivelser, det naturlige lys der kommer ind i rummet, samt den kunstige belysning du har i rummet om aftenen vil alle være faktorer der påvirker den farve du vælger. Derfor er det igen en fordel at lave lidt forskellige farveprøver på væggen, det skal jo alligevel males over igen. Sørg for at se på farven på alle tider af dagen, i både dagslys og kunstig belysning.

imageKontraster er efter min mening det der vækker en farve til live og får den til at vibrere. Som de messingfarvede indslag mod min mørkegrønne væg, de træfarvede ting mod min mørkeblå væg, eller de rosafarvede blomster og håndcremen mod den blommefarvede væg. Lad dig inspirere af det du elsker. Farverne i en pude, et smukt mønstret tapet, farverne i naturen eller søg inspiration i magasiner.

Tag udgangspunkt i ting du allerede har med historie, i dit hjem. På den måde sikrer du dig, at rummet stadig passer til din personlighed. Det er langt skønnere end at gå ud og købe nyt. I min baggang har jeg brugt  mine over 15 imageår gamle messingknager, som jeg købte til min første rigtige lejlighed, efter flere år på et kollegieværelse, et års tid inden jeg afsluttede min uddannelse som sygeplejerske. Samt en grøn ræv jeg købte for omkring 7 år siden, i en tøjbutik der havde brugt den som lækker styling i butikken.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget farve rummet kan bære, så start med en enkelt væg, du kan altid male en mere. Ofte kan du fornemme hvor meget der skal til, når først du har malet den første væg.

Stol altid på din intuition, der fortæller dig mere end du måske lige tror. Hvis rummet alligevel ikke føles helt rigtigt, så har du måske ikke ramt helt rigtigt. Jeg er i hvert fald overhovedet ikke i tvivl, når jeg har ramt plet. For så er der ikke ikke den mindste smule tvivl i mine tanker. Samtidig er det ind imellem en god ide lige at lade forandringerne lande lidt, inden du fortsætter, eller laver det om igen. Hvis du har svært ved at fornemme, om det er rigtigt eller forkert, så giv lige dig selv lov til at vænne dig til det. Det er ganske naturligt, at du har behov for lidt tilvænning, hvis du ikke tidligere har været vant til at bruge ret mange farver i din indretning. Føles det stadig ikke helt rigtigt efter lidt tid, så overvej hvad der måske kunne ændres så resultatet bliver som ønsket. Svarene kommer ofte helt af sig selv, hvis du bare lige giver det lidt tid.

Vi bygger huler

Hjemme hos os elsker vi at bygge huler, eller rettere sagt, junior på 4 1/2 elsker at lave alverdens ting inde i de huler jeg laver til ham. Der er noget helt specielt ved at sidde der inde i mørket, en form for tryghed og ro. Tænk bare på dengang vi lå trygt og sikkert beskyttet i vores moders mave, fuldstændig omsluttet af mørket, og det bløde, beskyttende rum. Det der med at være bange for mørket, det er der overhovedet ikke noget af, i den der bløde, mørke og nærmest beskyttende hule.

Måske er det også derfor der er noget helt specielt med alle de der mørke farver, i hvert fald for mig. Efter jeg er begyndt at eksperimentere mere med de meget mørke farver, har jeg opdaget noget helt unikt. Jeg har nemlig aldrig nogen sinde oplevet så markant en ændring af rummets karakter og stemning, som når jeg har puttet en mørk farve i det. Jeg mener ikke bare et enkelt mørkt møbel, men som minimum en helt væg, eller måske flere.

Hvis du har set mit indlæg med den smukke mørkegrønne farve jeg har malet i min baggang, forstår du måske hvad jeg mener. Det kan nogle gange være sindsyg svært at skabe den rette stemning alene med interiør og møbler, hvis dit hjem generelt er meget lyst. Det tager selvfølgelig lidt tid at dække af, male væggen et par gange samt rydde op efterfølgende. Men hvor meget interiør eller møbler får du lige for omkring 500,- og et par timers arbejde. Hvis du gang på gang har forsøgt med forskellige møbler, interiør, og flyttet rundt, og det alligevel ikke føles helt rigtigt, så kan det være din bolig generelt er for lys. Stemning handler i høj grad om balance, om kontraster og modsætninger, det er det der giver den største effekt, dynamik og energi i dit hjem.

imageimageEn enkelt mørkeblå væg, et par lamper i hjørnet og et matchende sengetæppe, det var alt hvad der skulle til for at forvandle dette værelse efter reolerne på væggen var flyttet til et nyt hjem.

Naturlig balance

Vores krop er helt naturligt, udstyret med en form for naturlig balance, styret af naturen og dens omgivelser. Vores søvn og vågne tilstand styres af naturens lys og mørke. Hvem kender ikke om historier om folk, der er blevet stresset og syge af at arbejde mod kroppens naturlige døgnrytme. Jeg har selv, i en længere periode arbejdet med mange nattevagter, og også mærket på min egen krop hvor lettere modtagelig jeg blev på sygdom, stresslignende tilstande på min krop, når jeg ikke kunne sove om dagen i stedet på grund af lyset, og efter to – tre dage sådan, næsten ikke kunne hænge sammen.

Der er en grund til, man anser det for tortur at frarøve fangere deres søvn. Når de så samtidig udsættes for pres og trusler, så er det bestemt ikke underligt de til sidst bryder sammen. Inden der kom elektricitet til verden, var det ganske naturligt, at var det mørkt, så måtte man sove. Måske findes der oven i købet en sammenhæng mellem forstyrrende elementer i vores hverdag på netop vores søvn og så stigningen af livsstilssygdomme og kræfttilfælde.

imageKroppen er som den mest fantastiske maskine. Vi bruger den konstant i vores hverdag, og tager det ofte for givet, at den gør hvad vi beder den om. Men hvad sker der feks hvis vi ikke passer service på vores bil. Fylder den op med det rigtige brændstof, skifter olie, eller lader den hvile natten over i garagen så den ikke bliver overophedet, hvis vi nu bare fortsatte med at køre i det uendelige.

Kemien i vores krop, og resultatet af vores søvn afhænger så uendelig meget af den naturlige balance mellem lys og mørke. Når mørket falder på, er det for at gøre os naturlig trætte, så vi kan sove indtil lyset igen bryder frem og vækker os. Vores krop har brug for hvile, så den i ro og mag kan reparere ødelagte celler i løbet af natten, og holde os raske.

Forandringer i mit hjem.

Der er sket forandringer i mit hjem. Hvis du har fulgt lidt med gennem de sidste tre uger, har du måske bemærket, at der har været ret meget gang i den her hjemme.

imageJeg fik pludselig en helt weekend alene, de fleste af husets øvrige beboere havde andre planer, og jeg fik hurtigt arrangeret bedstemor til at tage den mindste på ferie også. Jeg havde nemlig nogle længe ønskede maleprojekter af lofter på vores værelser, og det fungerer bare bedst når jeg er alene hjemme, og jeg kunne undgå at de skulle sove i afdækning og malerdampe. Det betød også, at da lofterne var malet, kunne jeg pludselig komme til at male de vægge der trængte. Samtidig lykkedes det endeligt at finde den helt rigtige grønne farve til vores baggang. Et udendørsareal vi længe har ønsket belagt med fliser, blev endelig klaret. Helt siden sidste sommer har dette projekt stået og ventet på forandring, men de første to, jeg havde hyret til projektet sprang desværre pludselig fra af forskellige årsager. Men jeg har sikkert bare skulle vente på den helt rigtige til at udføre jobbet.

Når du begynder at skabe forandringer i dit hjem, skaber du også ofte forandringer i dit liv. Står du ved et vandløb, og smider sten i vandet, vil strømmen langsomt ændre sig, jo flere sten du kaster i, og i værste fald til sidst standse strømmen. Det kan betragtes lidt som de forhindringer, rod og uafsluttede projekter du måske stiller i vejen for dig selv, og til sidst helt forhindrer dig i at komme fremad. Står du ved vandløbet, hvor strømmen er blokeret, og begynder at fjerne sten i stedet, vil strømmen langsomt tage til, og til sidst strømme frit igen. Den blide og rolige strøm der opstår, når du stille og roligt fjerner en sten af gangen, vil føles skønt og behageligt. Fjerner du mange sten på samme tid, vil strømmen pludselig ændre styrke, og det kan næsten føles så voldsomt, at du bliver væltet helt omkuld. Derfor anbefaler jeg også, at du går stille og roligt til værks, en ting af gangen, og lige lader energien lande inden du fortsætter, hvis du kan.

Jeg kan bare ikke. Jeg elsker at være i gang, og skabe skønne forandringer i hjemmet. Selv om jeg til tider kan mærke, at jeg næsten ikke kan rejse mig igen, efter jeg har samlet en kæmpe bunke sten op fra vandløbet på samme tid, for nu at bruge det samme billede som før. Så gør jeg det igen og igen. Jeg er sindsyg utålmodig, og får jeg en genial ide, så kan det kun gå for langsomt med at få det ført ud i livet. Samtidig så standser jeg sjældent før jeg er helt tilfreds. Det gør det ind imellem ret besværligt, for det billede jeg har i mit hoved inden jeg går i gang, det skal altså stemme overens med virkeligheden, ellers er det en ommer.

Jeg kan godt, til tider hade det drive der der driver mig. Når jeg skal betale regningen ved kasse 1. Men det er ikke det, at jeg pludselig en dag er træt, føler mig brugt og ikke har så mange kræfter, jeg hader. Det er det, at jeg ikke kan fortsætte i samme tempo, og føler mig for svag til at udrette det jeg gerne vil. For i selve den aktive proces, der føler jeg mig som en fisk i vandet. Uanset hvor meget vi render rundt og laver, så sørger vores skønne krop for at opretholde en rimelig balance. Så et par dage i stille og rolig tempo, giver ro for hjernen, og føder nye skønne ideer og projekter på tegnebrættet.

 

Det handler om farver…igen.

Det handler om farver….igen. For siden jeg på magisk vis har turdet udfordre mig selv lidt mere på dette område, og nærmest åbnet op for et endnu dybere bevidsthedsniveau hos mig selv, har jeg fundet ud af, at lykkedes det at finde de helt rigtige farver i forholdt til dit eget indre farveunivers, så sker der bare noget helt vidunderligt og ja, næsten magisk.

BaggangJeg indrømmer også gerne, at det ind imellem har været en vanskelig og næsten umulig opgave. At bevæge sig ind i et fuldstændig ukendt univers. Fra mit før så ganske sort/hvide univers, med enkelte aquafarvede klatter, en antracitgrå væg og et par røde keramiksvampe ved fordøren, hvilke for øvrigt er en gave fra min mor. Når man bare en gang har mærket magien på egen krop når der opstår farve “kemi”, så ved man lige præcis hvordan det skal føles, og så stopper man ikke før man har fundet et perfekt match igen.

Det er faktisk meget normalt at føle lidt modstand i starten. Vi har levet længe i en tid hvor alle vægge kun har været hvide. Det er nemt, praktisk og det kræver ikke nogen særlige evner ift indretning at finde noget der passer til. Det kan bare godt have en tendens til at blive lidt kedeligt og upersonligt med mindre du render rundt med en lille stylist i maven. Specielt hvis du savner mere stemning og personlighed i dit hjem.

Vi forbinder helt automatisk forskellige farver med en speciel stemning. Det betyder også, at den hvide farve, der giver en følelse af klarhed og struktur, vil være skønt at have et sted hvor du har behov for at tænke klart og være kreativ. Men for meget hvidt kan i værste fald resultere i, at du altid er i gang. Har du svært ved at slappe af i dit hjem, eller falde til ro når du skal sove, kan du med fordel indføre farver der fx giver en stemning af ro eller mørkere farver, der ligesom mørket gør os naturlige trætte. Det kunne også være en romantisk farve, hvis du savner mere kærlighed i dit liv.

imageUanset hvad, så er det et absolut must at du elsker den farve du tilfører i et rum. Jeg har tidligere fortalt hvordan jeg elsker farven grøn, men har nok haft mere end 15 farveprøver mellem fingrene før jeg fandt den rette. Det har bare været hele umagen værd, for i dag er jeg så glad for resultatet, jeg fandt nemlig det perfekte match. Det er lykkedes, når du bagefter overhovedet ikke er i tvivl om farven, når du kigger på det færdige resultat, og glædes over synet hver eneste gang.