Måned: februar 2016

Elske os selv.

At arbejde som Happy Home Therapist viser en masse skønne hjem. Alle går vi rundt med et eller andet vi gerne lige vil have fixet, noget vi godt kunne tænke os lige var lidt bedre. Det er aldrig rart at have økonomiske problemer, et job man hader eller knas i parforholdet. Men en af de ting jeg oplever, rummer den aller største glæde, det er at finde tilbage til sig selv. At finde den kærlighed, som vi alle rummer, og glædeligt deler ud af til vores nærmeste hver eneste dag, til os selv. Igen at kunne elske os selv, uden konstante forventninger, bebrejdelser, og grimme ord. Hvorfor har vi ofte så svært ved at elske os selv ?

imageDa jeg for snart fem år siden blev mor, skete der det, at jeg fortsatte med at proppe ting oven i alt det jeg lige skulle gøre. Jeg skulle godt nok ikke længere passe mit arbejde, men være hjemme og passe min søn. Men jeg havde lige brugt ni måneder på at fodre og bære rundt på min søn, og efterfølgende brugt 12 timer på at få ham ud. Hvilket fantastisk præstation min krop lige havde udrettet.  Min krop var træt og brugt, og det var måske ikke så underligt, at den havde brug for lidt ro til at komme tilbage til normale omstændigheder igen. Sådan tænkte jeg bare overhovedet ikke, jeg tænkte kun på at få gjort alt det jeg plejede. Samtidig med at jeg skulle lære dette nye vidunder at kende, stadig levere føde til ham, som min krop skulle producere, døgnet rundt. Passe og pleje ham og give ham ubegrænset kærlighed, nærvær og omsorg. Måske ikke så mærkeligt, at min krop efter et halvt års tid havde det endnu mere elendigt, end lige efter fødslen. Jeg kunne knap nok rejse mig når jeg havde siddet ned, min lænd var fuldstændig ødelagt efter graviditeten, og havde ikke fået den nødvendige ro for at komme sig. Jeg tilsidesatte alle mine egne behov og følte mig presset, fordi jeg ikke havde energi til alt det jeg gerne ville. Måske ikke så mærkeligt at der ikke var så meget energi, når jeg aldrig havde tid til at fylde mit eget bæger op.

Hvorfor er det vi altid har så travlt med at gøre det bedste for alle andre, og hvorfor bliver vi ved med at sætte umenneskelige krav til os selv. Først i det øjeblik vi begynder at sætte os selv først på dagsordenen, og begynder at forstå, at vi først må fylde bægeret op før vi kan begynde at tømme det, først der finder vi vejen til at elske os selv.

 

Hvor har du været ?

Hvor har du været, spurgte min krop mig en dag. Jeg havde i årevis haft for travlt til at tale med den, lytte til den. Glemt at passe og pleje den som jeg burde. Men alt det her med at skabe et hjem for sjælen. Det får dig til at sætte tempoet ned, så du igen kan mærke dig selv og høre hvad din krop, måske i årevis, har forsøgt at fortælle dig.

imageNu er det sjældent altid samfundets skyld, hver gang vi løber ind i problemer. Men jeg tror bestemt ikke vores livsstil, tendensen til at indrette os hvidt og stilrent, og at vi hele tiden må løbe stærkere og præstere bedre, for at få hverdagen til at hænge sammen har gavnet. Hvad skete der lige med vores fødevarer, skønhedsprodukter og møbler, og indholdet af skadelige stoffer samt den voldsomme stigning af allergi og livsstilssygdomme. Hvor skulle man finde tryghed og ro i det der kliniske og upersonlige hjem, og hvornår skulle vi få tid til os selv i den der evig pressede tidsplan ?

Først må du genskabe trygheden og roen i dit hjem, med et sted hvor du virkelig føler du kan slappe af. Du må finde tid til dig selv, tage ansvar for dit liv, og måske bryde ud af normen, det evigt stressede liv, og turde gøre noget andet end alle andre. Du må starte med at behandle din krop som den fantastiske maskine den er. Du kan ikke bare fylde skidt på, og så forvente at hjulet fortsætter med at dreje rundt uden problemer.

Da jeg for mange år siden fik hund, gik jeg til hvalpetræning med den en gang om ugen. Grundstenene i den træning vi lærte, handlede om hvordan vi, via hundens instinkter, kunne træne den til at lystre. Selv om den aldrig havde levet frit i naturen, og skulle bo sammen med os i vores hjem. Så var dens grundlæggende instinkter så dybtliggende i dens væsen, at det var det der virkede. Det nyttede ikke noget at tale menneskesprog, skælde ud og kommandere. Ikke hvis jeg ville have det bedste ud af min hund i hvert fald. Godt nok kunne den med tiden lære nogle færdigheder, og en genkendelighed i min adfærd, som den lærte at reagere på. Men jeg måtte kende til alt det den kom fra, måden den havde levet i naturen på, og det der stadig var grundsubstansen i dens gener, ellers ville jeg formentlig aldrig komme til at forstå den og det den havde brug for.

Er det ikke lidt det samme med os mennesker. Vi bliver trukket ud af vores naturlige symbiose med naturen. Behøver pludselig ikke længere jage for føden, frygte for overlevelse eller tage hensyn til døgnets rytme og årstidernes forandringer. Vi glemmer måske oven i købet helt, at vi stadig kan have behov for at kunne jage for at skaffe føde, at vi stadig må passe på os selv og livet for at overleve, og stadig har behov for at følge døgnets rytme og årstidernes skift for at leve i harmoni med os selv og vores natur. Måske er det, måske bare det vi har glemt, når kroppen banker på, og spørger hvor vi har været. For helt ærligt, hvor mange af de ting du har foretaget dig i dag, i denne uge eller måske oven i købet i denne måned har du gjort udelukkende for dig selv og din krop ?

 

Har lige gjort det, igen.

Jeg gjorde det sidste år, året før, har lige gjort det igen, og jeg gør det formentlig igen til næste år. Jeg har købt smukke hortensia til at sætte i mine krukker ved min fordør, vel vidende, at det bare er et spørgsmål om tid, før frosten kommer igen. Jeg kan simpelthen ikke lade være, for jeg ved, at glæden ved at sætte smukke blomster ved min fordør, langt overstiger irritationen ved at de bliver ødelagt af frost, om det så sker om en uge eller en måned. Der sker bare noget magisk, når jeg får fjernet resterne af vinterpynten i mine krukker. Når jeg får fejet, fjernet blade, de sidste lyskæder og de lidt juleagtige stedsegrønne planter. Det er som om det hele bliver lidt skønnere.

imageDet er altså bare sådan det fungerer i mig. Grønne planter og smukke blomster, det rummer så fantastisk en energi, at jeg bare må have det omkring mig. Jeg kan blive helt høj, når de første små grønne spirer dukker op af den våde og nøgne jord.

Jeg står dagligt med hundredevis af glade kunder, der kommer og køber de smukke blomster og planter jeg har ansvaret for i butikken. Som jeg vælger ud, og forsøger at få til at tage sig ud på aller smukkeste vis. Jeg ved, om nogen, hvad det betyder med smukke blomster og planter, også for mange andre end mig.  Jeg ved, fra alle de smil, rosende ord og begejstring jeg får med på vejen, hvor meget det betyder for alle dem der kommer. Der er nemlig intet der kan løfte humøret som en smuk buket blomster eller en vidunderlig plante. Ind imellem, når jeg virkelig har købt mange skønne varer ind, kan jeg høre, at vores kunder næsten bliver helt overvældet. Om det så er pga alle de skønne farver, fordi de symboliserer det med en helt unik skønhed eller fordi blomster og planter med deres vækst og sundhed skaber en form for magi i deres omgivelser.

Jeg nupper gerne alle de skønne beskrivelser, og fortsætter med at pynte op ved mit indgangsparti. Det er det jeg efterlader hver morgen, min signatur ud i verden, og samtidig min modtagelseskomitet og min garanti for ubeskrivelig gensynsglæde med mit hjem, hver eneste dag.