Måned: august 2019

Mere end det øjet ser.

Der findes ofte mange flere nuancer end alt det øjet ser.

Jeg er feks fuldstændig tosset med blomster. For nogen ser det ud som om jeg nærmest drukner i blomster, aldrig kan få nok, og ligner en der er som besat, af en djævelsk blomsterånd.

For mig handler blomster ikke bare om blomster. Det handler om alle de skønneste farver og nuancer, der alle er nogle der taler til min sjæl og som jeg elsker højt. Jeg har helt klare præferencer , helt klare grænser og en helt klar holdning til, hvad jeg gider og hvad jeg ikke gider. Der er farver, som jeg aldrig rører ved, fordi det hele også skal ses sammen i et stort, samlet billede. Nemlig i min have, og i mit hjem, hvor det for mig er et must, at alting taler sammen, spiller sammen og forstærker hinanden, alt sammen indenfor mine præferencer af skønhed og glæde, der løfter mig op.

For mig handler blomster ikke bare om blomster. Men om forskellige udtryk, forskellige teksturer, forskellige overflader, mønstrer, former og opbygning. Det er det der for mig er med til at tilføre dynamik og bevægelse. Det er det der fanger mit øje, ved et helt specielt udformet blad, eller en helt unik overflade. Når lange græsser bølger ud over overfladen, danser lystigt i vinden eller sender deres fjerlette blomsterstande højt op i vejret, som majestæter, hvor de står standhaftigt på trods af regn og blæst. Det er måden jeg kan lege med forskellige elementer i en smuk sammensætning. Det er måden jeg kan opbygge og skabe alt fra en frodig oase, som var man draget sydpå, til et blomstertæppe fyldt med liv af alverdens skønne smådyr, fantastiske farver og himmelske dufte.

For mig handler blomster ikke bare om blomster. Men om at skabe et optimalt sted for alle de dyr i naturen, jeg elsker så højt. Jeg tager hellere end gerne fat i haven, for at skabe de aller bedste betingelser, så jeg kan nyde resultatet, når alverdens dyr kommer vrimlende. Hvis jeg vil være i stand til at nyde de skønneste sommerfugle, lystige bier og hvepse, små hoppende tudser, glinsende guldsmede og syngende fugle, så kan jeg ikke forvente de kommer af sig selv. Uden de rette betingelser for sommerfuglens larver, har vores egne sommerfuglearter ingen chance for at formere sig. Bier og hvepse gider ikke sidde på en kedelig græsplæne dagen lang, de har brug for skønne blomster for at udføre deres job. Tudser har brug for gemmesteder, steder de kan svale i solen, måske en rask lille dukkert, og et godt måltid snegle eller insekter, ikke en nyrenoveret have med belægning, trimmet plæne og hæk.

Det handler dybest set ikke om at skabe noget nyt og fantastisk, men mere om at genskabe alt det fantastiske, som Moder Jord allerede har skabt fra tidernes begyndelse, men som vi har været godt og grundigt i gang med at fucke op. Men som jeg elsker at jeg kan sætte mit eget udtryk på. Det handler om at genskabe og bibeholde den fantastiske livscyklus som moder jord allerede har skænket os, men som vi af og til glemmer. Fordi vi mener det er vigtigere at have tid til at passe vores job, end at skulle bruge tid på at passe vores have. Fordi vi har udviklet allergier og overfølsomhed for både naturen og visse insekter, der gør at vi pludselig ser dem som fjender der er i vejen, og ikke som de nyttedyr og planter, de i virkeligheden er.

For hvor ville vi i virkeligheden være uden blomster, i denne verden. Uden planter, træer og buske, der konstant forsyner os med ilt, der konstant forsøger at eliminere alt den forurening vi sender ud i atmosfæren, og kort og godt er den eneste årsag til, at vi overhovedet kan leve på denne klode.

En bedre verden.

Jeg vil gerne skabe en bedre verden.

En bedre verden, hvor vores børn ikke går rundt og føler sig forkerte fordi de hellere vil lege med LEGO, end at spille fodbold. En bedre verden, hvor de ikke behøver føle sig forkerte, fordi de ikke gider gå rundt i de mest “rigtige” tøjmærker. En bedre verden, hvor de ikke bliver holdt udenfor, hvis de er lavere end de andre, har en anden hårfarve,eller syntes det er ligegyldigt om de rejser 14 dage sydpå i sommerferien, fordi hjemme er det bedste sted i verden. En bedre verden, hvor man ikke kun bliver belønnet for et happy face, men hvor det også er legalt at have menneskelige følelser som vrede eller en dårlig dag, hvor man måske er en smule ked af det. En bedre verden, hvor det ikke er nødvendigt at give dem lykkepiller og diagnoser, fordi de enten har fået en ide om at de er forkerte, eller ikke gider proppes ned i de samfundsskabte kasser, de helst skal passe i, for at det er lettest for alle at håndtere alle på en gang. En bedre verden, hvor de kan vokse op med et naturligt forhold til både deres krop og mad, der hverken behøver være en videnskab eller dyrkes som en religion. En bedre verden, hvor de kan styrkes, elskes og beundres, præcis som de er, og få lov til at sprede deres vinger fuldt ud, nøjagtig som de nu har lyst til. En bedre verden, hvor de allerede er født til at være præcis den de skal være, den ene lige så værdifuld som den anden.

Jeg vil gerne skabe en bedre verden, hvor det ikke er nødvendigt at presse og knokle for troen på, et fantastisk liv. En bedre verden, der ikke er styret af maksimal ydelse, maksimal afkast og maksimal udnyttelse, men også lægger vægt på nydelse, livsglæde og fornøjelse. En bedre verden, hvor det ikke er nødvendigt at mødes over brok, bebrejdelser og hån, men som bygger på forståelse, omsorg og kærlighed. En bedre verden, hvor man sagtens kan unde hinanden succes og lykke, uden misundelse og hån, fordi man allerede har travl med at bygge sit eget palads op. En bedre verden, hvor vi ikke konstant behøver tale om sygdom, forfærdelige hændelse og tragiske situationer, men kan mødes omkring alle livets små som store mirakler, glæde og livets fantastiske skønhed. En bedre verden, der ikke er fyldt med stress, dræn og udbrændte mennesker, men livsglade og levende mennesker, der brænder for alt det de laver. En bedre verden, hvor man ved, at løgn og bedrag ikke bidrager med noget positivt, ud over at tiltrække endnu mere af samme, og hvor man tør sige sandheden og samtidig ved det ikke handler om andre end en selv, det man siger, fra sit helt eget perspektiv.

Jeg vil gerne skabe en bedre verden for vores kære Moder Jord. En bedre verden, hvor vi behandlede alle vores dyr bedre. En bedre verden, hvor vi ikke udryddede både natur og dyrearter, bare for vores egen bekvemmelighed. En bedre verden, hvor vi tog det fulde ansvar for den verden vi efterlod til næste generation. En bedre verden, hvor vi ikke dumpede affald i naturen og tog lidt mere hensyn til hvad vi kastede bort. En bedre verden, hvor vi ikke behøvede brokke os, hver gang det regnede, for derefter at brokke os over varmen, men nød at Moder Jord tog sig af en helt normal cyklus til gavn for både os, naturen og dens dyreliv. En bedre verden, hvor vi kunne leve med en brændenælde i haven, så vores børn også fik lov at opleve sommerfugle til sommer. En bedre verden, hvor vi fortsat kunne høste frugter og bær af egen avl, fordi vores insekter langt fra blot er skadedyr. En bedre verden, hvor det var skønt at opholde sig i naturen, hvor man satte pris på alle dens gaver og forstod at Moder Jord allerede havde skabt kuren mod alle vores skavanker, hvis bare vi tog os tid til at standse op, og være fuldt tilstede.

Jeg vil gerne skabe en bedre verden, og ligesom dig, er jeg præcis den jeg er. Med de værdier jeg har. Med det der betyder mest for mig, i denne verden. Og med de forudsætninger, det værdigrundlag og de interesser jeg nu har. Derfor er der heller ikke nogen der kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Lige som du bestemmer, fuldstændig selv, hvad du har lyst til at gøre.

Men jeg vil gerne efterlade et skønt samfund til mit barn, at vokse op i. Hvor han ikke behøver spille klovn som en anden han ikke er, for at passe ind. Jeg vil gerne efterlade en smuk, sund og velfungerende Moder Jord videre til mit barn. Hvor han trække vejret frit, gå en tur i det grønne og nyde alt dens vidunderlige og magiske liv. Jeg vil gerne efterlade en fantastisk fremtid, til mit barn. Hvor han ikke behøver skamme sig over noget som helst, men bare nyde livet med skuldrene nede. Derfor vil jeg gerne skabe en bedre verden.

Jeg er blevet ligeglad.

Jeg er blevet ligeglad. I den “gamle” og fordømmende verden, hvor alle render rundt og beskylder alt og alle for alt muligt, er det som at udtale et skældsord.

For er man ligeglad, så er man ufølsom og ligeglad med alle andre.

Er man ligeglad, så er man selvglad, og tænker nærmest kun på sig selv.

Er man ligeglad, så er man ikke et særligt godt menneske, for man burde da være sød og smilende overfor alle.

Er man ligeglad, så er man aldrig glad. Det var i hvert fald sådan et svar man kunne få, hvis man kom til at sige højt, at man var ligeglad, hvis man blev spurgt om noget, da jeg var yngre.

Men jeg er bare ligeglad med, om andre ser mig som ufølsom. Jeg er bestemt ikke ligeglad med dem der betyder noget for mig, i mit liv. Men alle andre, dybest set er det jo ligegyldigt. Jeg hverken skal, kan eller gider være der for alle. Hvorfor rende rundt og skyde med spredehagl, og tro man gør en forskel. Jeg vil langt hellere have endnu mere at give til både mig selv og mine nærmeste. Det er vel egentlig også derfor jeg har valgt at have dem i mit liv.

Jeg er ligeglad med om andre mener jeg er selvglad, og kun tænker på mig selv. Jeg kan ligesom ikke rende rundt og forvente at alle andre gider sørge for mig. Hvis de overhovedet har nogen anelse om, hvad jeg gider have. Jeg ved det, hele tiden, for det behøver ikke nødvendigvis være det samme i dag, som det var i går. Det er ligesom langt lettere, hvis jeg sørger for mig og alle andre samtidig sørger for sig selv. Man kan ikke forvente at alle andre gider gå og servicere dig fra morgen til aften. Hvis de gør, så er det alligevel skide irriterende og spild af tid, når de ikke kan finde ud af det helt rigtige, alligevel.

Jeg er ligeglad med, om andre ser mig som god eller dårlig. Jeg VED, hvad jeg er. Er jeg sur og tvær, så er det altså det jeg er. Så kan du blive lige så fornærmet over det, som du har lyst til. Det er fuldstændig dit eget valg. Hvis du gider lade dit humør, lade dig fornærme eller andet, over det, så fint med mig. Jeg kommer hverken til at styre mit liv eller mit humør, efter andres begrænsede forestillinger om menneskelig adfærd. Der findes dumme, sure og åndssvage mennesker overalt i denne verden. Skulle jeg reagere på enhver jeg mødte på min vej, hvornår skulle jeg så lige få tid til andet.

Det kan være lidt skræmmende.

Det kan være lidt skræmmende, at jonglere rundt i børneopdragelsens verden, nu til dags. Specielt hvis man som jeg, ret hurtigt finder ud af, at man adskiller sig ret meget fra mængden.

Da jeg var barn, fandtes der “bogen”, som enhver mor måtte nå at læse inden barnet kom. Den beskrev alle de regler og retningslinier man skulle følge. I hvert fald lige indtil barnet så kom, så måtte man forsøge at få så mange regler som muligt, til at passe sammen med sit barn.

Man gik højt op i at opdrage sit barn, til en god opførsel. Mens det var livsvigtigt at man klarede sig godt, fik en god uddannelse og nærmest opnåede højere kvalitetsstempel i samfundet jo bedre uddannet man var. Du nærmest blev din profession. Hvilket dybest set betød, at din værdi var sat ud fra dine ydre omstændigheder.

Jeg kender alt til en anerkendt profession. For som godt 30 årig droppede jeg et erhverv som sygeplejerske, for i stedet at begynde at sælge sko og efterfølgende tøj. Udelukkende på grund af en evig bagtalen, talen ned til og konstant hønsegårdssnak, i et dengang rent kvindefag. Det gad jeg simpelthen ikke spilde resten af mit arbejdsliv på, uanset hvad andre mente om det valg, eller om mig uden min autorisation hæftet på kitlen.

Jeg var fuldstændig ligeglad, for jeg ville bare have det godt. PUNKTUM. Der var ikke andet til den historie, for det var eneste mulighed for mig.

Det er nøjagtig det samme der ret tidligt gik op for mig, var det vigtigste for mig at give til mit barn. Jeg ville give ham de bedste muligheder for at have det godt, altid.

Hans liv skulle ikke være styret af ydre omstændigheder, og hvad andre mente om børneopdragelse. Jeg kunne for fanden jo, som den ENESTE i hele verden SE, om han havde det godt 24-7.

Han har lært at det er helt ok at gøre det han har lyst til, for jeg tror på vi mister kontakten til os selv, jo mere vi overskrider vores egne grænser.

Han spiser lige det han har lyst til, og vælger samtidig slik, chokolade, sodavand og kage fra, fordi han aldrig har haft lyst til at spise det. For jeg tror på, at et naturligt forhold til både mad og egen krop, er det vi instinktivt er født til at mestre bedst.

Han har ikke en lang liste med regler, jeg gider ikke bruge min tid på skæld ud og der er altid plads til en dårlig dag. Jeg vil hellere møde ham med kærlighed, omsorg og forståelse. Jeg vil hellere vise ham, at han er elsket, uanset hvordan han har det. Så der er altid kram og forståelse, uanset hvad. For hvem har ikke brug for at føle sig elsket mest, når vi har det værst.

Jeg blander mig ikke i hvor og hvornår han skal være social, og med hvem. Han ved udemærket godt selv, hvem han har det sjovest sammen med, og hvornår han har lyst til det. Jeg mener ikke man behøver kunne rumme alle, og skal stå til rådighed overfor andre, med mindre man selv har lyst til det. Det handler ikke om mængden af sociale bekendtskaber, om man føler sig ensom eller ej, det er udelukkende en distraktion fra at mærke hvad der virkelig foregår indeni, hvis du spørger mig. De fleste mennesker, med et rigt indre liv, keder sig aldrig.

At børn og unge i stigende grad føler sig ensomme, deprimerede og forkerte, og har behov for at skabe en perfekt facade, er sørgeligt. Det ydre kommer ALDRIG til at fikse alt det indre. Så jeg vil hellere bygge op indefra, således, at uanset hvad der sker, hvad de kommer til at opleve og lige meget hvad andre mener, så VED de, at de er allerede født præcis som de skal være. De VED hvad der skal til, for at de har det godt. PUNKTUM.


Svært ved at finde tilbage.

Jeg havde svært ved at finde tilbage til min fulde styrke, og bildte mig selv ind, at jeg var svag. På trods af, at jeg havde klaret det hele selv, uden at slække på standarden, og stadig stod jeg mere solidt end nogensinde før.

Jeg havde svært ved at finde tilbage til følelsen af, at jeg havde gjort det godt nok. På trods af, at jeg vidste, jeg altid gjorde mit bedste, og aldrig kunne drømme om at gå på kompromis eller lade nøjes med.

Jeg havde svært ved at slippe tanken om, at jeg kunne have gjort det bedre, og at jeg et sted undervejs havde givet slip på den råstyrke der boede i mit indre.

Men jeg havde også valgt at lytte til den løgn jeg havde fortalt mig selv. Jeg havde haft så travlt med at gøre alt det bedste, været meget bevidst om ikke at gå ned på et niveau jeg ikke ønskede at være på, og jeg havde undervejs skabt en fantastisk og magisk transformation, både i mit indre og mine ydre omgivelser.

Men jeg havde også opdaget, at der ikke var lang vej “tilbage” til troen på, at jeg ikke var god nok. Troen på, at jeg var forkert og gjorde alting på en mærkelig og anderledes måde. Troen på, at jeg ikke var så meget værd, med mindre jeg kunne præstere max og konstant skabe nye, målbare resultater.

Som en gammel grammofon, der fortsatte med at køre i den samme rille. Hver gang jeg kunne føle mig en smule brugt, hver gang jeg syntes det var lidt op af bakke, hver gang jeg kunne mærke en snært af tvivl på, om jeg nu havde gjort alt det rigtige. Hver gang fandt frygten, tvivlen og fortiden tilbage.

Selv om jeg overhovedet ikke troede på den gamle løgnhistorie længere. Selv om folk kunne sige og mene hvad de ville, uden det længere påvirkede mig. Selv om jeg vidste, at jeg kunne gøre præcis hvad jeg ville med mit liv, uden det kom andre end mig selv ved. Så kunne jeg stadig mærke den gamle, velkendte følelse.

Det var nemlig også lige præcis det der gjorde, at jeg kunne vende styrket tilbage, og fortsætte. Det var præcis det der fik mig til at gå to skridt fremad, i stedet for bare at vælge den lette løsning, og give op. Fordi jeg vidste, det aldrig mere skulle være en del af mit liv. Det var blot en reminder om, hvor jeg havde befundet mig, og hvorfor jeg havde valgt at flytte mig, i stedet for at blive siddende.

Det VAR min styrke, min standard og mit solide fundament, lige der. Forklædt som løgne, for at minde mig om, hvorfor det netop var så vigtigt. Den stemme, der fortalte mig, om alle de drømme, og ønsker jeg på fantastisk og magisk vis havde alt styrken til at transformere.

Hvad går vi og prøver på ?

Hvad er det egentlig vi går og prøver på, i det her liv ? At få enderne til at hænge sammen ? At få fikset alt og alle hver eneste dag, så vi kan lukke øjnene hver aften med visheden om, at vi har gjort “vores pligt”. At vi endnu en dag nåede “næsten” alt det vi skulle, mens vi fortsætter med at rende rundt i et hamsterhjul uden retning, men udelukkende kører i samme, gamle, opslidende og ligegyldige ring.

Et liv uden nogen særlig retning eller mål. Et liv uden andet, end sure og ligegyldige pligter. Et liv med samme genkendelighed og forudsigelighed, som den foregående dag, og den foregående dag osv. En dag hvor livsglæden pludselig er som at finde en nål i en høstak, en nærmest umulig opgave. For hvor skal man starte, hvor skal man begynde, hvornår skal man lige få tid, og det er også alle de andres skyld, for der er hele tiden nogen der rykker i dig.

Men du starter præcis der hvor du ved du havde den sidst. Du begynder præcis der, hvor du ved der i hvert fald ligger en lille snert af noget, der kan få dig helt op at ringe. Du starter der, hvor du begynder at mærke et lille glimt af glæden igen. Ikke der hvor du tror det kræver artige børn, et større hus eller en mere lækker mand, før du finder glæden tilbage i dit liv. Du finder tilbage til glæden i dig selv, og via alle de små og lettilgængelige ting du alligevel er omgivet af, hver eneste dag.

Du gør det ikke i morgen, om en time eller når der lige er tid i kalenderen. Men du gør det NU. Du gør det hver eneste gang du mærker den snert af længsel efter glæden. Du gør det hver gang du føler dig fastlåst, tidspresset, eller er ved at drukne i dit eget brok. Der kommer aldrig et mere rigtigt tidspunkt, end det tidspunkt du selv tager, netop fordi det er nødvendigt. Alle andre dårlige undskyldninger er fuldstændig ligegyldige, hvis du ikke giver det nødvendige øjeblik til dig selv, så kommer der aldrig til at ske nogen ændring i dit liv. Spørgsmålet er kun, hvilken retning du ønsker at bevæge dig i ?

Alle de andre, er i dette øjeblik dybest set ligegyldige. For du skaber kun tid og plads til dig selv, hvis du samtidig viser alle andre, at det er det du gør. Du behøver ikke undskylde fordi du bruger tid på dig selv. Der er sjældent nogen der dør uden “service” – moderen mm. kører forbi ens sæde hvert 5 minut. Så tag det roligt, så uundværlig er der ingen af os der er. Alle voksne mennesker er dybest set i stand til at klare sig selv, specielt hvis det gælder artens overlevelse. Så de kan sagtens klare sig selv. Men før de kan forstå det, er du nødt til at vise dem, at det er sådan det er. Det er muligt du stadig render rundt og mener, at det er alt og alle mulige andre der tager din tid. Men du er den eneste der har retten til at bestemme, hvad du vil bruge DIN tid på. Du er nødt til at holde fast på den tid du har skænket dig selv, og de andre må lære at vente, til du har tid igen.

Det er sikkert ikke den værste byttehandel, for hvis det resulterer i en gladere dig, så burde det glæde alle dine nærmeste mindst lige så meget. Hvis ikke, så er der desværre også mennesker der kan udse sig et nemt bytte, af kærlige, omsorgsfulde og givende mennesker. Bare rolig, de forsvinder ganske sikkert helt af sig selv, når du forhåbentlig ikke længere behøver servicere alt og alle.

Dekorere hjem.

Nogen ryster måske på hovedet, men det er altså ikke helt uden grund, at mange kvinder ikke kan lade være med at dekorere deres hjem.

Helt tilbage fra urtiden, og stammefolket var det kvinden der sørgede for at bygge den såkaldte rede. Et instinkt, der tusinder af år senere stadig ligger dybt i vores DNA. Om man gider grine af det, det bestemmer man fuldstændig selv.

Sandheden er, at vores hjem er det sted mange af os tilbringer størstedelen af vores liv. Det er der vi skaber de trygge rammer vi ønsker vores børn skal vokse op i. Det er der vi skal passe og pleje os selv når vi er syge, når vi har haft en dårlig dag, når vi er sårede, lever med sorg eller frygt.

Det er oftest også der hvor vi virkelig føler, at vi kan være helt os selv. Der er som regel ikke så mange der render og dømmer os der. Der kan vi som regel gøre alt det vi har lyst til. Rende halvnøgne rundt uden nogen peger fingre. Være morgengrimme hele dagen, uden nogen konstant skal kommentere at vi ser trætte ud. Vi kan fise og bøvse uden andre fniser, eller bliver forargede. Vi kan spise løs af alle dejlige “dårlige” vaner, uden andre dømmer os som ufrelste og dårlige rollemodeller. Vi kan slikke på kniven og sidde med fødderne på bordet, uden at få skæld ud. Samt bande og svovle uden at blive henvist til helligånden, eller skulle betale til bødekassen.

Amen for helvede, er det sådan et liv vi gider leve. Fyldt med restriktioner, regler om dit og dat, og du kommer sikkert i helvede hvis du ikke snart begynder at opføre dig ordentligt.

Nå, men derfor er det også yderst vigtigt, hvis du spørger mig, at vores hjem opfylder præcis alle de behov vi har brug for. Der vil altid være forskellige behov for den enkelte. Men enslydende for alle er, at dit hjem skal være der, for dig.

Det skal helt klar være som et spejl af dig, for at det kan opfylde alle dine behov. Ellers kommer du formentlig aldrig til at føle dig hjemme, i dit eget hjem.

Det er som at opbygge et kærligt forhold til dem du elsker. Det skal passes og plejes. Det skal næres med masser af kærlighed. Det skal overøses med alt det bedste du har at give. Det skal behandles som en betydningsfuld og respekteret kærlighedsrelation.

Hvis du sender ligegyldighed, så er det det du føler, når du opholder dig i dit hjem. Hvis du kun fylder det med det værste, ligegyldige bras, så vil det føles ligegyldigt at være der. Hvis du konstant går og er irriteret og sur, over mangel af noget bedre, noget større eller noget skønnere, så vil det for evigt være den følelse du bærer rundt på, når du opholder dig i dit hjem.

Som du sikkert allerede ved, så smitter ALT energi. Så nøjagtig ligesom du måske bliver påvirket af en sur person du møder tilfældigt på gaden, og måske hænger fast i dit humør længe efter. Så vil dit hjem kun bidrage med endnu mere ligegyldighed, irritation og dårligt humør. Nøjagtig som det du får tilbage, når det er det du går og giver ud af.

Hvis vi nu alligevel ved vi skal tilbringe mange timer, dage, uger, måneder og endda år, i vores hjem. Hvorfor så ikke lige gøre noget ved det, og få det bedst mulige ud af det ?

Opnå alt det vi gerne vil.

Hvorfor er det vi til tider går rundt og føler, at vi ikke opnår alt det vi gerne vil ? Hvorfor er det vi kan føle, at omstændighederne er årsagen til vores situation, vores følelse af at sidde fast, og have følelsen af, at vi ikke har andre muligheder, end de der ligger åbentlyse, foran os.

Vi burde hver og en være frie individer. Med muligheder for at handle selv, tænke selv og skabe nye løsninger for os selv, helt selv.

Istedet for vælger vi at tro på, at vi ikke har andre muligheder end dem vi er vant til. Vi føler ikke der findes andre omstændigheder, end dem vi sidder fast i. Og vi kan ikke se andre muligheder, så det virker måske lettere at give op, og blive siddende, der hvor man er, i stedet for at vælge ud fra det man ønsker og det man virkelig gerne vil.

Hvad nu, hvis alt det du vidste om dig selv, lige nu, viste sig at være en stor løgn, du bare havde fortalt dig selv, fordi du ikke vidste bedre. Hvad nu, hvis alt hvad du var blevet fortalt, i virkeligheden slet ikke handle om dig, men om alle de andre, og du dybest set ikke kunne bruge det til en skid. Hvad nu hvis du bare kunne starte helt forfra, og begynde at skabe din helt egen sandhed. Uden at tage hensyn til hvad alle andre mente, troede på, og havde deres livsopfattelse baseret på.

Jeg ynder altid at sammenligne med dengang alle troede at jorden var flad. For jeg syntes det er den perfekte måde at illustrere, hvordan vi kan gå rundt og have samlet en helt bagage af gammel, uddateret viden sammen, som overhovedet ikke har noget med virkeligheden at gøre. I hvert fald ikke i dag.

Det giver sindsyg god mening, at vi som børn har tilegnet os en masse viden fra forældre, institutioner og andre rollemodeller. Det var ligesom nødvendigt for en tryg og nærende opvækst. Det er også meget normalt, at man som ung begynder at interessere sig for individets måde at være voksen på, interesserer sig for de samfundsnormer, autoriteter og omgangskredsens udtryk og handlemåder.

Men på et tidspunkt er det også meget normalt at man begynder at stille spørgsmålstegn til mange ting. Da jeg var barn, hed det et ungdomsoprør. Dengang var det nemlig ikke normen at man lod børnene være en medspiller i sit eget liv, på samme måde som det heldigvis er i dag. Men det betyder også, at mange af os aldrig har lært at sortere skidt fra kanel. Med mindre man er sådan en fidus som mig, der kan mærke det så tydeligt i enhver celle i min krop, at jeg slet ikke kan lade være.

Men vi har alle evnen til at mærke imellem godt og skidt. Vi kan alle mærke forskellen i vores krop når vi møder noget vi elsker højt kontra noget vi virkelig ikke bryder os om. Vi kan alle fornemme når vi overskrider vores egne grænser, og i værste fald får smerter diverse steder på vores krop. Bliver drænede og opfører os som en urimelig bitch. Eller må dulme os med forskellige stimulanser, for at kunne holde hele helvedet ud.

For der findes nemlig ingen dårlig undskyldning, bortforklaring eller en lille sød løgn her. Er dit liv i virkeligheden noget lort, så lyver kroppen aldrig, dine følelser lyver aldrig, og resultatet af det liv du har skabt, lyver aldrig.

Alt det, du har gået rund og samlet sammen, udenfor dig selv. Alle de holdninger og meninger du spiller med på, men som ikke føles som dine. Alle de ting du siger både ja og nej til, men hvor du egentlig mærker det modsatte. Alle de steder, begivenheder, mennesker og ting du har valgt ind i dit liv, uden egentlig at mærke en kærlig og smuk vibration omkring. Det er alt det, der er med til at skabe den virkelighed du lever i.

Først i det øjeblik du begynder at vælge ud fra alt det du mærker indefra, velvidende om, at alt det du mærker, er dit, uanset hvad andre har haft af mening om det. Så vil den ydre verden du ønsker at leve i, begynde at forme sig, og vise sig i din virkelighed. Du kan ikke forvente at alt omkring dig på magisk vis er godt, hvis du fortsat kun vælger skidt ind.

Det var fuldstændig umuligt.

Der var en gang, hvor jeg på et tidspunkt troede, jeg kunne blive helt færdig. Men det viste sig at være fuldstændig umuligt.

Jeg er nemlig sådan en, der hele tiden får nye ideer. Jeg er sådan en, der lige skal gå og flytte rundt på tingene, når der lige er noget der føles forkert. Jeg er sådan en, der kan anskaffe mig en ny pude, en ny dims eller male en ny farve på væggen, og så følger en kædereaktion af forandringer helt automatisk efter. Det kan jeg simpelthen ikke lade være med.

Men det handler egentlig heller ikke om at blive færdig, det har jeg for længst fundet ud af.

Jeg mærker alt energien omkring mig, og når jeg konstant forandrer mig, udvikler mig, udvider min bevidsthed og samler flere erfaringer og oplevelser i mit liv, så må alt andet naturligvis følge med. Ellers ender det enten med, at det ikke længere matcher mig, eller det påvirker måske den forandring jeg står foran, sætter tempoet ned, eller i værste fald, går det hele i stå.

Det er også en del af det jeg elsker så højt. Når jeg med bare få midler, en buket blomster, eller en omrokering af det jeg allerede har, kan få det til at spille max igen.

Jeg har ofte ryddet hele rum for alt, undtagen de største møbler, bare for at udvælge det bedste af det bedste, og placere det på nye, og spændende måder, efter en god omgang rengøring. Det gør simpelthen, at man straks fornyer energien i sit rum, uden at det kræver andet end nogle timer. Samtidig med at man får en fantastisk anledning til at undlade at sætte det man for længst er blevet træt af, tilbage i rummet. Så det kan få nyt liv et helt andet sted.

Det er også det jeg elsker aller mest ved at hjælpe klienter med at optimere deres eget hjem. Jeg kommer med energibrillerne på, og giver dem bla en helt ny fortolkning af deres ting, naturligvis ud fra deres ønsker, behov og energivibration. Men at se hvor glade folk bliver, når de finder ud af, at de allerede har alt det de har brug for, for at skabe et fedt hjem, der føles rart at opholde sig i, det er den skønneste oplevelse. Det giver også ofte et meget klart billede af, hvad det så er man virkelig gerne vil tilføre sit hjem, hvad man egentlig ønsker sig og har brug for.

Fordi vi ellers ofte går rundt med forestillingen om, at vi mangler uendelig mange ting, og slet ikke kan overskue hvor man skal starte og få økonomien til at række til.

Den glæde.

Den glæde og det smil jeg altid har måtte høre for. Det er også det der gør, at jeg, i de øjeblikke den ikke helt er der, straks går “ud” og søger den. Den glæde, der altid ligger der et sted, i mit indre. Men også overalt i mine ydre omgivelser.

Det er bla derfor at det er så hulens vigtigt for mig, at jeg kun omgiver mig med det aller bedste, samtidig med at jeg ELSKER skønhed.

Jeg ved, at jeg altid, på et splitsekund kan vende tilbage i mig selv, og til det sted hvor det altid føles rart at være. Jeg ved, at uanset om jeg lister rundt i min have, laver mad i mit køkken, sidder ved spisebordet, ligger i min seng, går i bad eller sidder i min sofa, så er der altid noget der matcher op med den vibration af glæde, og øjeblikkelig får mig til at mærke den følelse igen.

Der er selvfølgelig intet galt med at gå rundt og surmule en helt dag, hvis det er det man har lyst til, det bestemmer man naturligvis helt selv.

Men jeg kender mig selv så godt, at jeg VED, at det er via den glæde, jeg føler mig mest lykkelig og levende. Jeg VED, at det er via den glæde, jeg føler mig mest kreativ, får lyst til at skabe nye ting, og sætte fut i hastigheden, så det sker på langt mindre tid. Jeg VED, at det er via den glæde jeg er aller mest taknemmelig, selv over de mindste ting. Et uventet kram fra mit barn, en udsprunget blomst, en liflig duft, en padde der hopper, en sommerfugl der svæver og så mig.

Det er nemlig også her jeg er aller mest taknemmelig, for mig. Det er herfra jeg kan elske alle mine sjove finurligheder og krøllede ideer. Det er herfra jeg kan se hvor fantastisk et væsen jeg er blevet skænket, og har fået lov til at opleve livet igennem. Det er her jeg kan mærke min indre ild og passion, lange rødder gennem mine fødder, vægtløsheden og en højere vision i mit indre, på en og samme tid. Det er magisk, og lige præcis her, alt magien opstår.