Måned: marts 2020

Det er aldrig for tidligt.

Jeg tilbragte hele eftermiddagen, i går, i min skønne have. I min verden eksisterer begrebet, for tidligt, nemlig aldrig. For i det øjeblik jeg mærker lysten til at gå i gang, så går jeg i gang.

Jeg lader mig aldrig styre af vejrudsigten, og udsigten til “dårligt vejr” eller frost. Jeg går i gang, når de blomster jeg gerne vil have, er muligt at købe. Jeg går i gang når jeg mærker solen, de lystige fuglefløjt og de spæde, grønne spirer kalde på mig, fra den mørke muld. Jeg kan slet ikke lade være med at længes efter at komme i gang, og uanset vejret, så mærker jeg fornyet energi og glæde, bare ved at komme ud, og få startet på et nyt haveår.

Jeg lader mig aldrig styre af gode råd, hvordan jeg burde gøre eller andres regler og normer, når jeg arbejder fuldstændig frit, fra den mest kreative del af mig. Det føles aldrig frit for mig, at skulle følge bestemte regler og normer. Jeg har allerede høstet af alle mine egne erfaringer. Jeg ved, efter mange års erfaringer, at jeg altid kan justere undervejs. Jeg ved, at intet er så fast, at det ikke kan laves om, hvis jeg pludselig får lyst til noget andet. Hvis jeg skal lade min kreativitet udfolde sig 100%, så ved jeg, at det aldrig kommer fra et fastlåst sted med faste regler og normer. Jeg får ofte lyst til at afprøve noget helt andet, end det der er beskrevet i det man bør gøre. Men det er ikke der fra jeg skaber unikke løsninger, magiske rum og noget helt fantastisk.

Jeg finder det enormt kedeligt at kopiere masserne, det skaber udelukkende et mainstream resultat, og jeg er ikke til alt det der er mainstream og skabt af masserne. Jeg er til unikke løsninger. Jeg er til noget ekstraordinært, til noget du ikke ser andre steder. Jeg er til alt det unikke, til det der skaber magi, og til det der skaber oplevelser ud over det sædvanlige.

Tænk hvis du kunne skabe lige det du havde lyst til. Ud fra alle dine egne regler og visioner. Uden at skulle lade dig begrænse dig af noget eller nogen. Tænk hvilke uendelige muligheder du ville have stående lige foran dig. Du ville kunne vrage og vælge imellem alt. Alt det du selv vælger at ville have med. Det du ville have med, i dit liv, i dit hjem og i din have. Det er nøjagtig derfor jeg mener, det aldrig er for tidligt at gå i gang. Både i min have, men også i mit hjem og i mit liv.

Er du utilfreds.

I mange år var jeg utilfreds. Utilfreds med mig selv, hvis jeg ikke mente, jeg levede op til mine egne forventninger, til mig selv.

Forventninger, som jeg overhovedet ikke anede, overhovedet ikke stammede fra mig selv, men fra alle andres mening om, hvordan tingene helst skulle være. Det var der bestemt ikke noget ondt i.

Samfundet, der gerne ville have ressourcestærke og veluddannede unge mennesker, der kunne bidrage til et rigt samfund. En kærlig og omsorgsfuld familie, der gerne ville sikre sig, at man fik et let og ubesværet liv. Måske fordi de selv eller deres forældre havde levet under helt andre vilkår, hvor der var helt andre, begrænsede ressourcer til stede. Måske fordi man altid så og hørte skrækhistorier, om dem der klarede sig dårligt, dem der skilte sig ud og derfor fik det svært. Eller blot på grund af den usikkerhed og frygt for fremtiden, der til tider kan bosætte sig i os alle, fra tid til anden.

Jeg oplevede dog en helt anden sandhed. For jeg var overhovedet ikke i stand til at finde det fede liv i det ensrettede og fastlåste. Jeg kunne overhovedet ikke se muligheder, længslen efter mere og det fantastiske liv i “one fits all”

Jeg ville have oceaner af skønhed, glæde og magi, i mit liv. Jeg ville have det hele, også selv om alle andre mente man var grådig, for meget eller whatever. Jeg kunne tydeligt mærke, at det var der jeg var beregnet til at være. Også selv om andre mente det var forkert, og gjorde alt for at fortælle hvordan deres version var.

Men der var ingen der skulle fortælle mig hvor mange blomster jeg skulle have i min have. Hvor mange vandhuller, sommerfuglebuske og frugttræer jeg havde brug for, for at skabe plads til alle moder jords skabninger.

Der var ingen der skulle fortælle mig, hvor tossede mine indretningsideer var. Selv om alle andre malede hvide vægge, så malede jeg mine mørkeblå, rosa og blommefarvede. Jeg solgte ud af de moderigtige designerting, og investerede i ting med historie, sjæl og vibrerende design.

Jeg hoppede i glimmer og glitter, selv på en gråvejrsdag. Rendte rundt i afslappede bukser og uvasket hår, bare fordi jeg havde lyst. Jeg så ud, som jeg havde lyst til, bare fordi jeg kunne, og intet i hele verden kunne være mere ligegyldigt, hvis bare det var mig.

Jeg stoppede nemlig med at være særlig meget utilfreds, med mig. Jeg fik lettere og lettere ved at være mig, uden at skulle præstere noget bestemt, overfor alle andre. Jeg begyndte at leve op til mine egne forventninger, til at være mig. Den jeg i virkeligheden havde lyst til at være.

Hende der kunne proppe haven med alverdens smukke blomster, og altid finde plads til en mere. Hende der kunne glædes dybt, hver eneste gang der dukker en ny sommerfugl, guldsmed, fugl eller tudse op i haven. Hende der inspireres og begejstres af smukke mønstre og farver, lækre materialer og ser et kunstværk i alt det smukke. Hende der elsker glimmer og glitter, samtidig med at det er super bekvemt at rende rundt i afslappede bukser, og hellere vil i haven, end at bruge 10 minutter ekstra under bruseren på at vaske hår.

Det er hende jeg lever mit liv for, hver eneste dag. Hende der er ansvarlig for, at jeg fylder mit liv med skønhed, glæde og magi. Hende jeg VED hvem der er, og VED hvad hun vil have. Det er derfor jeg overlader ansvaret for at skabe nøjagtigt det i mit liv, udelukkende til hende.

At leve i en magisk verden.

At leve i en verden fyldt med skønhed, magi og glæde, det er i virkeligheden det jeg drømmer om. Derfor har jeg også brugt oceaner af tid på at skabe skønhed, magi og glæde i mit hjem og mine omgivelser.

Jeg er omgivet af skønne ting jeg elsker højt, fordi jeg ikke kan lade være med at forelske mig i det, der for mig er smukt. Det giver mig den største glæde, at have mulighed for at have skønne ting omkring mig. Ting der rummer en særlig historie, ting der er som et rent kunstværk eller håndværk, ting der indeholder særlige, smukke farver og ting der rummer højt vibrerende energier, både i planter, blomster og krystaller, sten og træ.

Magien opstår i det øjeblik jeg formår at skabe en højt vibrerende energi. En helt bestemt stemning, der nærer mig. En helt bestemt stemning, der løfter mig op, skaber glæde i mit indre og fylder mig med velvære og ro. Det er her jeg er mig, 100 %, og derfor skal der heller ikke være noget tilstede, der ikke er mig.

Det ville lyn hurtigt påvirke mig, med irritation. Det ville betyde, at jeg ikke følte mig godt tilpas. At jeg ikke kunne finde ro til at have overskud til at udvikle mig, skabe nye ting, være kreativ, eller have det sjovt med mit barn. Fordi det ville frarøve mig min energi. Alt den energi jeg meget hellere vil bruge på alt det andet. Alt den energi jeg insisterer på at bruge på noget jeg får noget ud af, i stedet for at øse alt energien ned i et bundløst hul. Det ville være som at gå på job uden løn. Jeg gider overhovedet ikke rende rundt og bruge krudt på det, hvis jeg ikke får noget ud af det.

For mig giver det kun mening, at bruge min tid på det jeg kan mærke gør en forskel. Ligesom jeg kun gider investere mine penge i det jeg mærker kan gøre noget godt for mig. Det er derfor der skabes skønhed, magi og glæde i mit hjem. Fordi jeg bygger det hele op med mine helt egne byggesten, som ingen andre kan fornemme, føle eller måske endda forstå. Det er bygget af mig, til mig, og det er derfor det er et 100% match til mig.