Kategori: Feng Shui og energi

De fem elementer som aktivitet.

Ligesom vi kan indrette vores hjem med de fem elementer for at opnå større balance i vores omgivelser, findes der også aktiviteter der indeholder de samme egenskaber. Som et hjem med overvægt af ildelementet f.eks vil kunne føre til for meget aktivitet og medføre udbrændthed, så vil de aktiviteter der er tilknyttet dette område have samme konsekvens.

imageDer bør også være balance i de aktiviteter vi har i løbet af dagen. Vi har både brug for aktivitet og hvile for at opnå balance. Og hvile er ikke umiddelbart kun at smide sig på sofaen og tage en morfar, det kan ofte være lige så afslappende og givende at opholde sig i naturen, gå en tur eller meditere. Samtidig kan vi mere bevidst benytte os af de forskellige elementers egenskaber når vi f.eks har behov for at ændre den tilstand vi befinder os i. Har vi f.eks været meget intellektuelle og kreative på jobbet, der er aktiviteter der tilhører metalelementet, kan det være en fordel at vi hurtigt kan komme i en mere rolig og afslappende tilstand når vi skal give omsorg og nærvær til vores børn efter en hel dag i instutution. Det kan være nødvendigt at bruge lidt tid på at være nærværende og til stede med vores børn, både for deres og vores egen skyld. Hvis vi ikke sørger for at ændre tilstanden fra den meget strukturerede og resultatorienterede tilstand vi har haft på jobbet, til en mere rolig og stabil tilstand, så risikerer vi børn der konstant forsøger af fange vores opmærksomhed, mens vi fortsætter i et aktivt tempo og formentlig ender med at brænde sammen. Højst sandsynligt vil det bare forværrer situationen, og vi står måske pludselig og råber af børnene, og får endnu sværere ved at give dem den nærhed de har brug for. Vi står med garanti med den mest forfærdelige dårlige samvittighed, og er hurtige til at skyde med skarpt efter os selv. Hvilket er yderst destruktiv for vores egen velbefindende.

Så slå røven i sædet, om det så bare er 10 minutter, og vær tilstede med dine børn. Kram dem, tal og lyt, og giv dem den opmærksomhed og nærvær de har brug for. Jeg bruger gerne 10 minutter ekstra på at rydde op i køkkenet, når junior har hjulpet med at lave aftensmad og til sidst ofte står og plasker med vand med alle køkkenredskaber i håndvasken. Det resulterer nemlig i, at han hverken mens eller efter står og hiver i mig eller kalder hvert minut. Jeg får meget sjældent dårlig samvittighed over ikke at have brugt nok tid sammen med ham. Hele sommeren bruger jeg gerne mindst 10 minutter på terrassen hver aften med at vande mine krukker og fjerne visne blomster. Det giver mig den skønneste ro, specielt hvis jeg gør det lige inden det bliver mørkt, og samtidig undgår jeg grimme og visne blomster, som jeg ved med garanti trækker energien ned for mig.

  • Træelementet stærkeste kvaliteter er vækst og glæde. Du kan bringe disse egenskaber mere ind i dit liv ved at lære noget nyt og lave nye aktiviteter. Du kan øge din personlige udvikling og vækst. Fysiske aktiviteter er også med til at styrke træelementet, og en dejlig gåtur i skoven.
  • Ildelementet stærkeste kvaliteter er aktivitet og at få tingene til at ske. Du kan bringe mere af disse egenskaber ind i dit liv ved at gå ture i bjerge, have sociale aktiviteter og ved det at snakke, være i dialog eller konservation. Eller at være sammen med dyr.
  • Jordelementet stærkeste kvalitet er ro og stabilitet. Du kan bringe mere af disse egenskaber ind i dit liv ved at lave havearbejde, lave mad og lave keramik. At meditere, og ved at være mor.
  • Metalelementet stærkeste kvalitet er klarhed og overblik. Du kan bringe mere af disse egenskaber ind i dit liv ved at bruge hjernen, studere på dybt plan og bruge dit intellekt. Du kan organisere dine ting, eller arbejde med metal eller arkitektur.
  • Vandelementet stærkeste kvalitet er styrket kommunikation og evnen til at gå i dybden. Du kan bringe mere af disse egenskaber ind i dit liv ved at opleve vand ved f.eks svømning, være ved steder med vand eller drikke vand. Også spirituelle studier styrker dette element.

Det er altså muligt at putte små aktiviteter ind i din hverdag, der enten kan hjælpe dig med at opnå en bestemt egenskab, stemning eller et helt bestemt skift i den tilstand du befinder dig i.

Undtagelsestilstande i Feng Shui.

Næppe har jeg overstået en vejledning til dig om hvordan du anvender baguakortet i dit hjem, før jeg begynder at fortælle dig, at du ikke skal gøre sådan alligevel. Der findes nemlig også undtagelsestilstande indenfor Feng Shui. Det er der, hvor du skal lade rummets funktion træde forrest, uanset hvilket baguaområde det befinder sig i.

imageDet første område er alle børneværelser i dit hjem. De bør betragtes som et hjem i hjemmet, og bør indrettes efter barnets ønsker og behov, og ikke efter det pågældende baguaområde det befinder sig i. Børn har ligesom os brug for deres eget rum, og det skal ikke invaderes af vores behov for at lave god Feng Shui. Min søn elsker farven grøn, og derfor er det også den farve der er på hans værelse, selv om det ift baguakortet burde være hvid og sort, og jeg sagtens kunne bruge disse farver i rummet. Du indretter i stedet den tilstødende væg til rummet, eller hvis der er noget af området “tilbage” som er dit i boligen. Gerne med et spejl på væggen, der visuelt åbner op i rummet og trækker det manglende område ind i boligen, såfremt det spejler noget smukt.

Det andet område er dit soveværelse. Du skal på ingen måde begynde at male røde vægge hvis det f.eks falder i kærlighedsområdet. Dette rum er skabt til afslapning, og den røde farve får blodtrykket til at stige, så her vil effekten bare blive det modsatte af det du ønsker dig af rummet. Du kan sagtens arbejde med blide toner af rød, som rosafarvet, kærlighedssymboler og måske et lækkert blødt lammeskind til at stikke fusserne i hver morgen. Men blide, dæmpede farver der signalerer ro. Der findes flere gode råd til hvordan du bør indrette soveværelset Her

Det tredje og sidste område er dit badeværelse. Der findes to områder i dit hjem, der ud over kærlighedsområdet er med til at støtte kærligheden i dit liv. Det ene er det førnævnte soveværelse, det er her vi er sammen med vores partner, men også her vi er afklædte, syge og sårbare med os selv. Det andet er badeværelset, fordi det ofte er her vi står og ser os selv i øjnene. Det er her vi ser på os selv, afklædte, sårbare og ærlige, uden filter. Det skal gerne være smukt, vidunderligt og skønt det vi ser, der i spejlet. Det handler altså ikke bare om et smukt ydre, men det handler i aller højeste grad om det du siger til dig selv når du står der foran spejlet. Smiler du til dig selv, sætter du pris på dig selv, roser dig selv, viser omsorg og kærlighed til dig selv, ja elsker du dig selv som du har fortjent. Det gavner altså meget sjældent vores selvbillede der i spejlet hvis du står i et koldt, klinisk og upersonligt rum og skal være kærlig og omsorgsfuld. Det gør os derimod distancerede, kølige og vi får svært ved at mærke vores følelser. Sjovt nok er rigtig mange badeværelser indrettet med en stor overvægt af metalelementet, og det har fuldstændig modsatte effekt. Det er også derfor jeg ikke har skruet op for metalelementet på mit badeværelse, der ellers ligger i området for kreativitet, og er det element der støtter dette baguaumråde. Men rummet havde så rigeligt i forvejen, at jeg i stedet var nødt til at skabe et mere kærligt og omsorgsfuld stemning. Løsningen kunne være en masse lækre textiler i rummet, forsøge at skabe balance i de fem elementer, og gerne med nogle smukke rosa eller skincolors. Ud over at det er farver der støtter området for kærlighed, og har en beroligende effekt på vores nervesystem, så vil alt fra ildelementet kunne smelte metalelementet, og dermed skabe bedre balance hvis du har rigtig meget metalelement. Du kan se et tidligere indlæg om badeværelset Her

Når du begynder at indrette dine rum, så hav alle de støttende elementer med dig, men brug samtidig din sunde fornuft. Det kan være en god ide at spørge sig selv undervejs; Støtter dette mig i den funktion jeg ønsker mig i rummet ? Er dette med til at skabe den stemning jeg ønsker mig i netop dette rum ? Giver det mening i forhold til det vi skal bruge rummet til ? Er du i tvivl, så prøv at lade mulighederne stå lidt åbne. Jeg kan godt være sindsyg lang tid om at fornemme det helt rigtige i mit eget hjem. Jeg var flere år om at finde de rigtige puder til vores sofa, og har skiftet dem ud rigtig mange gange. Lige indtil jeg fandt de helt rigtige, som jeg har haft i flere år nu, og stadig ikke kunne drømme om at skifte ud med noget andet. Kommer jeg ud til konsultation hos klienter, så tager det til gengæld kun et splitsekund at se hvad der kunne være den bedste løsning i rummet. Jeg har allerede set det meste af hjemmet, og personlighed træder ofte så tydeligt frem i mængden, at det skiller sig ud. Derfor kan det også nogle gange være løsningen at få hjælp til at komme i gang. Det giver lige den mængde energi og forandring man har brug for, for at komme i gang, og samtidig bliver man klædt på med de bedste redskaber til at fortsætte på egen hånd. Det kan ind imellem være rigtig svært at finde ud af hvor splinten sidder. Det kan være et sted som man overhovedet ikke havde tænkt på, og langsomt have spredt sig til flere andre områder.  Men der er altid hjælp at hente lige Her

Området for rigdom og overflod.

Det niende og sidste baguaområde er området for rigdom og overflod, og ligger placeret i det fjerneste, venstre hjørne i dit hjem. Men som jeg sluttede af med i indlægget i går, så handler det i virkeligheden om taknemmelighed, for alt det du allerede har, og med troen på, at alle dine største skatte her i livet er dine personlige skatte som i virkeligheden slet ikke kan købes for penge.

Men hvordan fanden får man så lige banket det på plads i systemet, når man nu ved at rigdom og velstand hænger sammen med penge og en god økonomi. For at have penge, er du nødt til at tjene penge, og for at blive ved med at have penge, er du nødt til at bruge mindre end du tjener. Men du er også nødt til at have et ordentligt forhold til dine penge. Du må sætte pris på de penge du har, og vil du gerne forbedre din økonomi så kræver det en vis vedholdenhed i projektet.

imageDu støtter området med ting i røde, lilla, violette og blå farver. Farven purpur er en farve der ofte forbindes med området, og fordi farven tidligere blev udvundet af snegle, var den et meget kostbart og eftertragtet farvestof. Derfor var det i oldtiden også fortrinsvis forbeholdt konger og kejsere, og blev således et symbol på rigdom. Alle dine dyrebare ting som antikviteter, og dine luksusting som signalerer rigdom for dig vil støtte området, f.eks ting du har sparet op til, eller der hvor du føler at du virkelig har flottet dig mere end du plejer. Alle mobile uroer, vindchimes og flag. Billeder af ting du ønsker dig, som en lille ønskeliste, det støtter dig desuden i at nå dit mål. Billeder der illustrerer vand i bevægelse som vandfald og floder. Sunde og frodige grønne planter der signalerer vækst, og gerne med runde blade der symboliserer mønter, evt. med violette og lillae blomster.

Du bør for alt i verden undgå rod og ting der er i stykker i dette område, da det i værste fald vil skabe stagnation og forhindre fremgang, samtidig med at dine ødelagte ting bare vil forværre følelsen af ikke at have nok. Men føler du, at du har nok ? Eller går du konstant og brokker dig over ikke at have penge nok, vil du konstant have mere, eller føler du, at du aldrig kan få økonomien til at hænge sammen. Uanset hvilket forbrug du har, hvor meget du tjener, eller hvor meget du har stående på bankkontoen, så kan jeg med 100 % sikkerhed fortælle dig en ting. Du kan hverken tage dine ting eller en eneste lille krone med dig her fra, når din tid er omme. Så det du knokler for, bøvler med eller ligger søvnløs om natten over. Det har fandme bare at være det værd, for ellers er det, meget groft sagt, spild af din dyrebare tid. Rigdom er også den tid du bruger sammen med din familie og dine kære, rigdom er de skønne oplevelser der varmer i dit hjerte resten af livet, det er kærlighed, det er glæde, leg og latter. Det er at have tid til at kramme sine børn, have tid til at se dem vokse op, tid til at mærke livet sammen med alle de skønne mennesker du elsker højt. Du kan aldrig købe den tid og de oplevelser du måske pludselig har mistet tilbage for dine penge.

Nu har vi faktisk været hele vejen rundt, og alligevel er jeg ikke helt færdig. Der findes nemlig enkelte steder hvor du er nødt til at lade rummets funktion styre din indretning, og ikke så meget de farve og ting der måske lige anbefales til rummet, såkaldte undtagelsestilstande. Det får du lidt mere om i morgen. Til sidst har jeg lovet dig lidt mere om hvordan du kan arbejde med de aktiviteter der er tilknyttet de forskellige elementer. Det er genialt hvis man f.eks har været i en meget resultatorienteret og givende tilstand på jobbet og skal skifte til en mere rolig og modtagende tilstand der hjemme. Eller hvis du simpelthen generelt bare mangler enten flere aktiverede aktiviteter eller beroligende aktiviteter for at skabe mere balance i dit liv.

På gensyn.

Området for berømmelse og omdømme.

I området nederst i midten af dit hjem ligger området for berømmelse og omdømme. Som jeg kort var inde på i går, så handler dette område om din personlige integritet. Det at turde vise hvem du er og hvad du står for. Dette område kræver i den grad mod. Det kræver mod til at stille sig frem i rampelyset og gøre lige præcis det man har aller mest lyst til, uden at lade sig bremse af andre folks mening. Der er altså lidt anti-jantelov over dette område. Det syntes jeg er meget godt, for de fleste af os kunne ind imellem godt trænge til et ordentlig los bagi, og at komme af med lidt af det der pleaser-gen. Det handler i lige så høj grad om at “walk your talk”. Det du gør, det du siger, det andre mennesker siger om dig, stemmer det overens med den person du gerne vil være. Eller hvad er det måske, der ikke helt stemmer overens. Hvis du gerne vil have et godt omdømme, så er du altså først og fremmest nødt til at opføre dig sådan. Så hjælper det ikke du sladrer om alt og alle, aldrig overholder dine aftaler, altid råber af dine børn eller taler grimt til andre mennesker.

Du kan støtte området med farven rød og alle røde nuancer. Alle ting der stammer fra dyr som læder, skind, fjer, uld, ben, skaller og horn. Billeder af dyr, mennesker, ild, solen og berømte personer som du beundrer. Citater om berømmelse, eller ord der støtter dig i det du gerne vil stå for. Alt lys i form af sollys, stearinlys, elektrisk lys mm. Trekantet eller pyramideform. Eller ting der for dig symboliserer berømmelse og omdømme, det du gerne vil vise verden, diplomer, priser og andre anerkendelser.

imageFøler du dig anerkendt for den du er og det du laver, og stemmer det godt overens med det rygte du gerne vil have. Tør du i virkeligheden vise verden dit sande jeg, og stå frem som du er, eller er det stadig skjult for alle andre ? Du må gerne tro på dig selv, og stå frem som den du er. Det er ikke tilfældigt, at dette område er stærkt forbundet med solen som den enorm kraftige energikilde i vores verden, samt den røde farve, som er den farve der bla. bliver anvendt som advarselsetiketter, stopsignal og får blodtrykket til at stige. For det er virkelig et kraftfuldt område, og det kan virkelig også kræve is i maven at skulle stille sig frem på denne måde. Tænk bare på hvor kraftfuldt det er at tage en rød kjole på til en fest, vel vidende at de fleste andre dukker op i sort. Men det er altså også nødvendigt, hvis du virkelig ønsker at andre lægger mærke til dig. Skal du starte ny bussines, frem med dine visioner eller forvente at blive hørt, så er du altså nødt til at skille dig ud fra mængden. Jeg er en af dem der ikke har en eneste rød ting fremme i min bolig, til gengæld har jeg en masse ting fra dyr som jeg elsker højt. Jeg syntes den røde farve er smuk, og bliver også ind imellem fristet af smukke røde blomster, specielt fordi jeg godt kan lide at udfordre mig selv. Du kan se mere Her. Som ung var mit ynglingsoutfit et par røde converse, et par sorte, vaskede jeans og en rød Ball-trøje, jeg sled det op. Så hvis jeg i dag falder over røde sko eller tøj jeg elsker, så vælger jeg også at tro på at jeg bør lukke det ind i mit liv, også selv om det ikke er min umiddelbare yndlingsfarve, og så længe jeg ikke behøver se på det konstant.

Vinduer i dette område bidrager med sollys, og er derfor geniale i dette område. Men det kræver altså at solen kan skinne igennem dine ruder. Så en nem og effektiv måde at starte i dette område på, det er at give dine evt. vinduer en ordentlig omgang med pudsekluden. Specielt nu hvor den længe savnede sol endelig har meldt sin ankomst. Inden for Feng Shui er der mange der anvender facetslebne glaskrystaller til at hænge i vinduet, specielt hvis det vender ud til et område af baguaen som ligger udenfor din bolig. Det er ligesom med spejle ud imod et manglende område, og kan være med til at aktivere energien i det område du mangler. Jeg har selv en krystal hængende i mit køkkenvindue, både fordi jeg har et område der ligger ude i haven. Men aller mest fordi jeg elsker når krystallen rammes af solens stråler og reflekterer alle krystallens farver rundt omkring i mit køkken. Det er også derfor jeg har flere smukke lamper med krystaller hængende i mit hjem. Har du ikke en masse naturligt sollys i området, så skab mere lys med lamper og stearinlys. Det anbefales, at man i de enkelte rum har hele 5-7 lyskilder, så hvis du ikke har det, er der endnu en god grund til at sætte mere lys op. Jeg har skrevet lidt om lamper Her

I morgen får du det niende og sidste baguaområde, der handler om rigdom og overflod. Det handler i virkeligheden om taknemmelighed, for alt det du allerede har og med troen på, at alle dine største skatte her i livet er dine personlige skatte og som i virkeligheden slet ikke kan købes for penge.

Området for Kærlighed og parforhold.

I yderste, højre hjørne af dit hjem ligger området for kærlighed og parforhold. Dette baguaområde handler om det kærlighedsforhold du har, både til dig selv og til andre. For det hænger unægtelig sammen, og kan efter min mening ikke skilles ad. Som  jeg også nævnte under området for visdom og selvindsigt, så afspejler den kærlighed du modtager fra andre mennesker altid den kærlighed du viser dig selv. Du er simpelthen nødt til at være i stand til at modtage kærlighed fra andre, men også fra dig selv.

imageFarverne der støtter området er rød, rosa, lyserøde nuancer samt hvid/creme. Billeder og fotos der forestiller dig og din partner, eller måske en du gerne vil tiltrække. Ting i par, som f.eks to lys, to røde roser eller andre symboler på kærlighed som to elskende, hjerter mm. Citater om kærlighed og romantik. Personlige ting, der minder dig om kærlighedsrelationerne i dit liv, f.eks bryllupsbillede, billeder fra romantiske ferier, gaver fra din elskede eller minder der illustrerer jeres kærlighed til hinanden.

Har du ikke de kærlighedsrelationer som du ønsker dig i dit liv, så lav evt. en kollage der illustrerer det kærlighedsforhold du ønsker dig, og hæng det op i området. Ofte kan vi have svært ved at finde det vi søger, hvis vi ikke først har gjort os klart hvad det helt præcist er vi ønsker os. Eller vi forstår aldrig helt hvorfor det altid er det forkerte vi ender med. Måske er det på tide at bryde mønstre som du gerne vil slippe. Ind imellem har vi altså en tendens til at lade os nøjes med noget mindre, enten fordi vi ikke er helt bevidste om hvad vi har brug for, eller fordi vi ikke mener vi har fortjent bedre. Det rette kærlighedsforhold skal nok komme i det øjeblik du er klar til at modtage det. Men det kærlighedsforhold du har til dig selv, det er du altså nødt til at passe og pleje hver eneste dag, ellers forsvinder det hurtigt i hverdagen. Tal altid pænt til dig selv, og behandel dig selv som du ønsker andre skal behandle dig.

Er der plads til kærligheden i dit liv ? Både ham du måske allerede har, eller ham du måske gerne vil have. Kvinder der tromler deres mænd ned med deres, “vi ved bedst mening”, giver måske ikke helt plads til den mand de i virkeligheden gerne vil have. Men vores samfund kræver at kvinder i dag er effektive, strukturerede, succesfulde og fokuserede. Det virker måske også rigtig fint på jobbet og når både børn og hjem skal koordineres. Men det er altså ikke lige de egenskaber der gør kvinder åbne og modtagende, hvilket er et must for at kunne tage imod kærligheden. Jeg tror på, at rigtig mange kvinder gerne vil have en stærk, omsorgsfuld og beskyttende mand. Men det kræver altså at han får lov. Det er skønt at kvinder har fået lov at blive hørt, få karriere og uafhængighed. Men de forskelle der er, af natur mellem de to køn, det er vel også det vi ofte tiltrækkes af hos hinanden. Så for at få den mand du drømmer om, er du nødt til at lade ham være mand. Det er trods alt mange mænds største ønske at kunne gøre deres kvinder glade. Til gengæld hader de når vi brokker os.

Når du arbejder med kærlighedsområdet, så husk din jordforbindelse. Husk at stå ved dig selv som den du er, med den styrke og kraft du besidder. Den skal ikke være afhængig af en skøn mand, et succesfuldt job og smukke børn. Det hjælper helt sikkert på sagen, men det skal være som den ekstra flødeskum på lagkagen. Som det der lille ekstra plus i dit liv. Området i morgen handler lidt mere om din helt personlige integritet, og det med at stå frem og vise hvem du er.

Området for børn og kreativitet.

Midterst i højre side af din bolig ligger området for børn og kreativitet. Dette område handler om din kreativitet, spontanitet, skaberglæde og livsglæde. Hvis du ønsker at være mere kreativ, eller gerne vil udforske, udvikle eller støtte dit indre barn, er det dette område du skal arbejde med. Du kan også arbejde med dette område hvis du ønsker at få et bedre forhold til børn, ønsker mere livsglæde eller gerne vil være gravid.

Livsglæde og den lidt legende måde at være på, kan for nogen ind imellem være svært at få til at passe ind i en hverdag med job, pligter og ansvar. Hvem kender ikke til betegnelsen at være lidt for barnlig, lige så snart man er lidt for sjov, lidt for legende eller lidt for uhøjtideligt i sin opførsel. Men ind imellem er vi altså nødt til at lade være med at tage os selv så alvorlige. Det hele bliver altså lige lidt nemmere hvis vi også ind imellem kan grine lidt af tingene, også selv om det egentlig ikke var sjovt. Slappe lidt af omkring det hele, og lege lidt med tilværelsen. Hvem husker ikke hvor skønt og befriende det var som barn, hvor der ikke var det ansvar at bære rundt på, som vi har i dag. Du kan bare se Her hvor ofte børn smiler i forhold til voksne. Måske ikke så mærkeligt, at tilværelsen ind imellem kan føles lidt for tung, hvis der aldrig er tid til et skønt smil.

Du kan støtte området med farven hvid, sølv, grå og pastelfarver. Billeder, malerier og fotos, enten af børn eller lavet af børn. Eller en lidt mere barnlig kunst. Kreative ting, som du bruger til dine kreative projekter, eller legetøj og tøjdyr. Alle ting lavet af stål, metal, sølv, guld, kobber mm. Citater om børn og kreativitet, eller personlige ting som dine egne kreative ting, hjemmelavede ting eller ting fra din barndom.

Er der plads til din egen kreativitet i dit hjem, eller er det lagt på hylden pga børn, karriere eller mangel på tid. Hvis du var kreativ som barn, er du det så stadig ? Hvis ikke, hvorfor har du så lagt det på hylden ? Er der plads til leg i dit hjem nu, er der plads til glæde og spontanitet. Husk at en af de aller bedste ting at fylde dit hjem med, det er masser af latter og glæde.

imageDet kan ind imellem være lidt af en udfordring, når vi skal indrette de forskellige baguaområder. For det er naturligvis ikke altid sådan, at dit helbredsområde ligger i køkkenet så du kan fylde det med krydderurter, frugt og grønt. At kærlighedsområdet falder i soveværelset, hvor det er oplagt at skabe et rum til kærlighed. Eller at området for visdom og selvindsigt altid falder der hvor bogreolen står. Men det behøver det overhovedet heller ikke. Det vigtigste er faktisk, at alt det du vælger at have stående i de forskellige områder, det støtter dig i lige præcis det du ønsker dig. Du kan sagtens bruge traditionelle symboler der for alle minder om sundhed, kærlighed eller visdom. Men jeg syntes, at de mest vidunderlige ting du kan placere, det er de ting der er helt personlige for dig. Som at have en blomstret kjole og en hat hængende i mit eget område for børn og kreativitet. Resten af mit område befinder sig inde i garderobeskabet, hvor jeg i øvrigt har været meget kreativ, og bla. tapetseret på bagvæggen bag ved mit tøj. Samt på badeværelset, hvor jeg har prioriteret at skabe en mere kærlig og omsorgsfuld stemning, jeg lover at fortælle dig hvorfor i et senere indlæg, og så selv malet vægge.  Men det jeg har hængende lige nu, er lige præcis noget af det der taler til mit indre barn og er med til at skabe glæde i mig. Lad dig ikke styre af hvad man egentlig bør gøre, men af det du har lyst til. Om du så hænger dine kjoler op i stuen, sætter ynglingspafumen i forgangen eller velduftende lavendelplanter på badeværelset. Hvis det skaber glæde i dig, så er det helt klart det du skal gøre.

Området for hjælpsomme mennesker og rejser.

Området for hjælpsomme mennesker og rejser ligger i det nederste, højre hjørne, og symboliserer dit netværk, kunder/klienter, rejser, udlandsforbindelser samt den støtte du oplever fra venner og bekendte. Det er altså her du skal sætte ind hvis du ofte føler dig lidt alene. Eller hvis du gerne vil have mere med udlandet at gøre, enten i form af rejser eller via dit arbejde.

God energi i området kan meget ofte føre til mere flow og synkronisitet. Det handler om at have følelsen af, ofte at blive hjulpet lidt på vej, og at du aldrig rigtig står alene når du mangler hjælp. Det handler også om at være på det rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt, altså at du pludselig løber ind i en smed når vandrøret er sprunget, eller pludselig bliver tilbudt en gratis sofa, når du lige står og mangler en. Det kan også være at du som jobsøgende lige løber ind i en der mangler en ny ansat. Det har jeg prøvet, hele tre gange i mit liv. Da jeg for mange år siden stoppede med at arbejde som sygeplejerske, fordi jeg indså at det bestemt ikke var den livsvej jeg ønskede mig, har jeg ikke søgt et eneste job siden. Hele tre forskellige steder har jeg arbejdet, og alle tre gange er jeg blevet spurgt uden egentlig at have givet udtryk for at jeg manglede noget. Men det gjorde jeg, jeg kendte bare ikke rigtig de mennesker der spurgte mig.  Men jeg måtte først give slip på det job jeg havde, og som jeg ikke var glad for, uden at have noget andet på hånden.

Som jeg også var inde på omkring det forrige baguaområde, så handler det om at sige fra, men her handler det altså også i højt grad om at sige til. Sige til når du har brug for hjælp, turde bede om det du ikke selv kan klare, så universet samt dine venner og bekendte ved at du mangler hjælp. Det er altså ikke nok at lave god Feng Shui i området og så ellers pænt vente med hænderne i skødet. Du er nødt til selv at skabe det førnævnte flow i dit liv. Men har du nu klaret alle de forelæggende opgaver, og har en konkret opgave at bede om hjælp til, så hjælper de sikkert også gerne. Skal de først kæmpe sig igennem ufærdige projekter, rod og kaos, så ender det måske med at de ikke kan overskue opgavens omfang og kommer med dårlige undskyldninger om manglende tid i stedet for. Det kan også være en god ide at se på, hvor god du egentlig er til at hjælpe andre. For er du en af dem der altid træder til med en hjælpende hånd, så er mængden af hjælpende hænder for dig,  nok også langt større.

Du støtter området men farven hvid, grå, sort og sølv. Billeder og figurer af engle, guder eller gode venner. Ting der minder dig om de hjælpsomme personer du har i dit liv, samt fotos og kollager fra steder du gerne vil hen. Citater der minder dig om støttende mennesker eller rejser. Dine evt spirituelle eller religiøse overbevisninger. Samt dine supportere, eller kunder/klienter hvis du har egen virksomhed.

Det kunne være en stor hjælp på vejen at begynde at se på din omgangskreds og dine venner som små hjælpere i dit liv, som engle der står klar til at hjælpe dig. Det åbner op for deres mulige støtte og hjælp. Som jeg også nævnte under området for visdom og selvindsigt, så sker den største transformation i dit liv først i det øjeblik du selv begynder at tage ansvar for dit liv og handler i overensstemmelse med det du ønsker dig. I dette område er du nødt til at begynde at se på dit netværk og din omgangskreds som et hav af hjælpende hænder der står klar til at støtte og hjælpe dig. Som en uundværlig hjælp i dit liv, som du også må værne om.  Stemmer tilstanden ikke overens med dine ønsker, så må du forsøge at åbne op for muligheden for at skabe nye bekendtskaber, brugbart netværk og support i dit liv. Hvis du savner bestemte bekendtskaber eller et nyt netværk, så tag målrettet kontakt til steder hvor du kan finde disse. Ved at gøre dig klart hvad du savner, bliver det også nemmere at finde de steder du bør opsøge og engagere dig for at finde det.

Området for karriere og livsvej.

Området for karriere og livsvej ligger placeret nederst i midten, og handler ikke kun om din professionelle karriere i form af dit job, men også din karriere som menneske. Er du på den rette livsvej her i livet, og tør du at følge den vej du i virkeligheden drømmer om.

imageDu støtter området for karriere og livsvej med vandelementet, fontæner med vand og akvarier. Kunst og billeder af vand, hav, søer og vandfald. Den sorte farve, og alle meget mørke farver. Ting med organiske former, spejle, glas og krystaller. Symboler omkring en bestemt drøm eller karriere/livsvej.

Det er altså her du skal have de store armbevægelser frem, for her nytter det ikke noget at du falder i et med gulvtæppet hvis du vil fremad i livet. Dine ting må gerne have en vis tyngde og karakter, såkaldte “nosser” om du vil. Gerne store mørke møbler, store spejle der giver fornemmelse af mere rum og derfor også øger energien, eller store potter ved din fordør, hvis området falder der. Det er her du skal stå ved dig selv og det du virkelig går og drømmer om hvis du vil have succes både i livet og i din bussines. Rigtig mange mennesker oplever, at de er nødt til at gå på kompromis i livet, måske tage et andet job end de i virkeligheden ønsker, af frygt for at økonomien eller at dagligdagen ikke længere hænger sammen. Frygten for nederlag og fiasko der standser dem i at tage springet. Eller bare det at råbe højt, sige fra og sige nej kan for nogle være skræmmende nok. Der er kun dig til at tage skeen i den anden hånd, sige stop eller ændre kursen i dit eget liv.

Hvad nu hvis du helt selv kunne bestemme, uden at tage hensyn til økonomien, dagligdagen og frygten. Hvad ville du så elske at lave dagen lang, uden at det skulle føles som en sur arbejdspligt ? Måske har du fundet det rette sted at være, måske ikke. Men at spørge sig selv, om man befinder sig på rette hylde, eller måske ville elske at lave noget helt andet, det skader ikke. Det er altså muligt at skifte spor så du kommer på den rette vej igen. Det er ikke alle der drømmer om succesfuld karriere, starte som selvstændig eller flytte på landet, men små ændringer, der virkelig giver mening for dig kan gøre en kæmpe forskel. Om du så bare har lyst til at bruge et par timer om ugen på at hjælpe andre, starte til dans, eller tilegne dig ny viden i form af et kursus eller uddannelse.

I dag er det egentlig hviledag.

I dag er det normalt hviledag, eller i hvert fald den dag jeg ofte holder fri fra bloggen her. Men selv om jeg er godt igang med at fortælle om Feng Shui og baguakortet i disse dage, så havde jeg den skønneste oplevelse i mandags, og yderligere et par gange mere i løbet af ugen, som jeg gerne vil dele med dig.

Jeg har nemlig opdaget, at de skønne svaner er tilbage på marken. Hvis du ikke har læst mit indlæg om de fantastiske svaner, kan du finde det her. Jeg er fuldstændig overbevist om, at de er kommet fordi foråret er på vej. Samtidig er markerne sorte af krager, og det irriterer mig faktisk lidt, at jeg ikke bare kan parkere bilen i grøftekanten og gå ud og nyde synet i fred og ro. Men der er altså ret meget trafik på den vejstrækning, og ret mange fartglade bilister.

imageHvis du har lagt mærke til bare en eller måske flere udstoppede fugle her på bloggen, så er de alle mine, og stammer fra mit eget hjem. Jeg elsker fugle, og bliver aldrig træt af at kigge på dem. Bare deres helt vidunderlige fjerdragt, med de mest fantastiske fjer. Jeg elsker også fjer, så fine og bløde, og samtidig med en kerne der er fuldstændig umulig at ødelægge. Jeg går stadig og drømmer om en sort ravn til samlingen, jeg har endda fundet en lokal samler der ville sælge mig den han har stående. Men det bliver ikke før jeg har fundet den helt perfekte plads til den. Den er nemlig kæmpe stor, og fortjener altså en værdig plads.

Nogle gange, så findes der altså mere mellem himmel og jord end vi lige regner med, uanset om vi så vælger at tro på det, eller ej. Har du dine fødder plantet bare en lille smule i det spirituelle, så har du måske også hørt om betegnelsen lightworkers. Det er budbringere der primært er her på jorden for at formidle kærlighed til andre, mennesker der er dybt forbundet med moder natur og alle hendes væsner. På et tidspunkt havde vi en meditation på Happy Home Therapist uddannelsen, netop omkring dette. Visuelt fløj jeg rundt i skyerne, som en fugl i et univers fyldt med kærlighed, oplyst af himlen og moder jord omkring mig med alle hendes væsner. Jeg bliver nok lige nødt til at tilføje, at jeg ikke er det mindste spirituel. Jeg kommer nok aldrig til at meditere flere gange om dagen, men finder altid min kerne, min indre ro og balance i naturen, når jeg arbejder i haven, laver mad og er sammen med min søn. Alle aktiviteter der hører ind under jordelementet, og som jeg lover at fortælle dig mere om, når jeg har afsluttet de resterende baguaområder. Men jeg stortudede under den meditation, næsten som at tænde for vandet, strømmede tårnene ned af mine kinder, uden at jeg vidste hvorfor. Men alligevel vidste jeg det godt inderst inde, jeg har altid haft en tendens til at elske alle andre højere end mig selv, og gøre alt for at andre havde det godt. Jeg trives ikke, hvis jeg ikke kan komme ud i naturen og er ofte blevet drillet lidt, fordi jeg er en af dem der kan glemme både tid og sted når jeg arbejde i haven. Mit hjem er fyldt med ting fra naturen og alverdens ting fra dyr. Først i det øjeblik jeg lukkede endnu mere af alle disse ting ind i mit hjem, har jeg følt mig virkelig godt tilpas i mit hjem. Det er miraklet i mit liv, som at finde “the missing link”.

Uanset om du vælger at tro på alle de ting der sker omkring dig eller ej, så prøv at tage det som det er, uden at afvise eller fornægte det. Du behøver ikke nødvendigvis have en mening om alting, og tage stilling til det der sker. Bare fordi vi ikke syntes det giver mening i dag, kan det måske godt give mening i morgen. Er du stadig åben, så ligger mulighederne også stadig åbne for dig. Vi har sjældent mulighed for at se “the big picture” i hele universets drejebog, og ofte er det først bagefter vi kan se meningen med det hele.

Lidt i tråd med det baguaområde jeg præsenterede dig for i går, så er den skønne ugle på billedet mit helt personlige visdomssymbol. Den står i mit område for visdom og selvindsigt som et symbol på visdom, sammen med alle mine bøger, en fantastisk mørkeblå farve på væggen og et stort gråmalet karlkammerskab.

Området for visdom og selvindsigt.

Jeg har glædet mig vildt meget til i dag, og til at dele netop dette baguaområde med dig. For hvis der findes mirakelmidler inden for Feng Shui, så er jeg overbevist om, at et af de aller største mirakler, det ligger rigtig godt gemt i dette område. Men som med alt andet, så er det dig selv der må grave svaret frem i dit eget liv.

Området for visdom og selvindsigt ligger i nederste, venstre hjørne af dit hjem. Det er her du ind imellem kan stå lidt i vejen for dig selv og det liv du gerne vil leve. For at vi er i stand til at træffe de rigtige valg i livet, er vi konstant på arbejde med os selv. Vil tilegner os nye kompetencer, finder ny viden og lærer os selv bedre at kende for hver dag der går. Men er vi ikke i stand til at leve det vi ved, får vi aldrig handlet og truffet de rigtige beslutninger, så kommer vi heller ikke rigtig der hen hvor vi ønsker. Det handler om at finde den bedste og rette vej for dig.

imageDu støtter området for visdom og selvindsigt med de blå farver samt farven sort. Bøger om visdom, kloge personer eller symboler på visdom og selvindsigt. Området må gerne have en stemning af ro og fordybelse, og ting med patina der nærmest har levet et helt liv, og derfor også signalerer en vis form for modenhed, vil også støtte området.

Enhver søgen og tilegnelse af ny visdom og viden, starter med en undren. Tænk bare på de små og uvidende børn der kan spørge i et væk, om de mærkeligste ting igen og igen. De søger ny viden, og hvis de ikke spørger, hvordan skulle de så blive klogere. Det er ok at du ikke ved alt, det er ofte det der giver os lysten til at udforske nye emner, gøre os klogere og inspirere os. Det er bestemt en fantastisk egenskab der gør, at chancen for at vi nogensinde kommer til at kede os ihjel er højst usandsynlig. Men du er nødt til først at erkende at du ikke ved alt, nødt til at indrømme at du har behov for at lære noget nyt. Vi kan umuligt vide alt, men vi har hele livet til at tilegne os alt den skønneste viden, udvikle os selv og vores liv til et endnu mere berigende liv.

imageDet siges, at visdom er intelligent kærlighed i handling, for ingen bliver vise af at læse og huske, hvad de vise siger, men kun af at gøre, som de siger. Du må altså praktisere din visdom, i overensstemmelse med det liv du gerne vil leve.

Dette område kan være lidt af et mirakel at arbejde med, det kan nemlig gemme på uanede muligheder for forandring, næsten lidt som “the missing link”. Det er her vi bøvler med alt det vi burde gøre, men ikke gør. Alt det vi godt ved, men alligevel ikke efterlever. Først i det øjeblik du indser, at alt din brok over umulige unger og en håbløs mand, ikke ændrer sig før du erkender at løsningen er, at du selv stopper med at brokke dig. At din manglende energi skyldes de valg du tager hver eneste dag ift din kost, din måde at behandle dig selv på, og alle de energidræbende ting du fylder dit liv med. At den kærlighed du modtager fra andre mennesker altid afspejler den kærlighed du viser dig selv. Alle områder i dit liv handler i sidste ende om dine valg og dine handlinger. Først i det øjeblik du indser, at det er dig selv der må sluge kamelen for at skabe forandringer og komme videre mod målet, sker miraklet. Det i sig selv, kan være en kæmpe kamel at skulle sluge.