Kategori: Skab glæde i dit hjem

Alle andres skyld.

Har du nogen sinde troet på, at din egen ulykke, var alle andres skyld ?

Troet på, at du var et offer for omstændighederne, og der intet var du kunne stille op eller gøre anderledes, for at ændre den situation du befandt dig i ?

Det kan endda føles trygt og godt at sidde fast der, i alle de forfærdelige ting der er sket dig. Der hvor du ikke selv behøver tage ansvar for noget som helst, og det kan føles langt lettere at give andre skylden. Så behøver du nemlig ikke gøre noget som helst. Der kan du nemlig sidde trygt og godt, uanset hvor elendigt det føles at sidde der. Der behøver du ikke tage nogle chancer. Der kan du fortsætte med at give andre skylden, og slippe for at tage ansvar for noget som helst selv. Der kan du fortsætte med at brokke dig over alle de andre, for det ansvar du ikke mener de tager, mens du fuldstændig blindt stirrer på det, der egentlig burde være dit eget ansvar.

Det er også lige præcis fra det sted, hvor du slukker alle dine drømme. Det er fra det sted, hvor du aldrig kommer ud over startrampen, fordi du alligevel ikke tror på det er muligt. Det er der du lader dig selv i stikken, vælger at overhøre alle de drømme der rumsterer rundt i dit indre, men aldrig får lov til at få et forsøg. Det er der du mister mere og mere af dig selv, fordi du stoler mere på alt andet, end dig selv.

For er det virkelig det liv du drømmer om. Gider du virkelig lade alle andre, din fortid, eller andres historie bestemme din livsrejse.

Vi kan ikke bestemme eller ændre på alle andre. Vi kan ikke ændre på den fortid der er sket os, og måske har sat frygt i vores væsen. Vi kan ikke vinde i lotteriet, hvis vi ikke engang magter at investere i det. Vi kan ikke ændre på det faktum, at vi lige nu føler vi sidder i lort og lagkage, og føler det er alle de andres skyld.

Men vi kan starte i dag med at tage ansvar for alt det vi gerne vil have, i stedet for det vi har formået at skabe i vores liv, indtil nu. Vi kan træffe det valg der afgør, om vi gider blive siddende i det der ikke længere føles rart, eller begynde at skabe en ny og bedre vej igennem vores liv. Vi kan tage et skridt fremad, hver eneste gang vi får et valg. Et valg der afgør hvor vi ønsker at bevæge os hen. Et valg der afgør hvilken livsoplevelse vi ønsker at befinde os i. Et valg der er med til at definere hvem vi er og hvad vi ønsker mere af, i vores liv.

Forandringen sker først i det øjeblik du begynder at tage ansvar for dit eget liv, din egen situation og din egen livsoplevelse. Forandringen sker først i det øjeblik, du begynder at handle fra det sted hvor du kender din egen sandhed, det sted hvor du selv skaber dine muligheder og hvor du selv spiller en aktiv rolle i dine såkaldte omstændigheder. Forandringen sker først i det øjeblik, hvor du tør stå åben og sårbar overfor den virkelige sandhed, uden løgn og illusion, og forholder dig til det der er.

Der findes ingen illusion og fake facade der kan forandre dit liv. Der findes ikke en mirakuløs kur der kan forandre alle andre, så du ikke behøver gøre arbejdet selv. Der findes ikke et helt univers med flittige hjælpere der gider skabe magi i dit liv, hvis du ikke selv formår at vibrere fra samme kærlige vibration. Det er ALDRIG andres ansvar, men ene og alene dit. Hvorvidt du vil blive siddende eller ej, det er fuldstændig op til dig.

Begrænse dig selv.

Kender du det med at gå rundt og begrænse dig selv ? Går du rundt og tror på, at den du var i går, sidste år, eller dengang du engang i din fortid, oplevede noget der rystede dit væsen, er den du stadig definerer dig selv ud fra ? Er det stadig gamle undskyldninger, begrænsninger, overbevisninger eller en fortids version der styrer dit liv, i dag ?

Vi kan være skide gode til at gå rundt og fortælle os selv, at det ikke er muligt at lykkedes med dit og dat, simpelthen fordi det tidligere har føltes som en fiasko, i vores liv. Vi har måske følt os såret, mistet noget værdifuldt i vores liv, eller bare brændt os så voldsomt, at det føles mere trygt at lade være. Alle negative oplevelser og følelser bliver netop vores virkelighed, fordi vi fortsætter med at identificere os med det, også selv om det for længst er overstået i vores fysiske verden.

Men hvad nu hvis du kunne begynde at skabe en ny version af dit liv ? Hvad nu hvis du kunne være lige præcis den du havde lyst til at være, uden fortidens hændelser som den styrende faktor. Men styret af den du er, uden fortiden, men lige nu, i dag.

For mig ligger der absolut ingen energi i fortidens ulykkelige hændelser. Jeg mærker aldrig begejstring og passion i de tunge og triste oplevelser, der kan hænde for enhver gennem livet. Det er ikke der jeg mærker en voldsom lyst til at handle, skabe nye ting og give mig blod på tanden. Det kan vel og mærket sagtens være en drivkraft til at få fingeren ud og komme videre, fordi man simpelthen ikke orker mere af samme. Men som definitionen på sindsyge: at gøre det samme igen og igen, og forvente et andet resultat, som Einstein er citeret for. Så er resultatet af dine anstrengelser, det resultat du ser tydeligt foran dig. Så hvorfor ikke forsøge at skabe et andet resultat, ud fra en helt anden energi og et helt andet fokus ?

Nemlig det fokus, hvor du kan se alle de muligheder du har i dag. Nemlig det sted hvor du er i dag, hverken i din fortid, eller der hvor du drømmer om at være i en fremtidsversion.

Det er dybest set den eneste mulighed du har for at gøre noget andet, lige nu. Det er dybest set den eneste mulighed du har for at tænke noget andet, lige nu. Og det er dybest set den eneste mulighed du har for at handle anderledes, og skabe de forandringer der skal til for at ændre på noget som helst, lige nu.

Hvorfor begrænse dig selv af fortiden, når alle muligheder potentielt kunne ligge åbne for dig, lige nu ?

Det fede liv.

Jeg troede engang, at det fede liv for alvor startede, når jeg havde styr på alt.

Det er bestemt ikke svært at skabe lækre omgivelser, og lave nødvendige forandringer i sit liv, når man elsker skønhed og elsker den energi der altid affødes af positive forandringer, i sit liv.

Det er bestemt ikke svært, at skabe drivkraft til at gøre alt det man tror der er nødvendigt, når man styrkes af alle de fede forandringer man selv formår at skabe og når man ser resultatet.

Hvad jeg ikke altid har vidst, det er, at de største forandringer jeg nogen sinde har skabt, intet har at gøre med noget som helst udenfor mig selv. Også selv om jeg har skabt de vildeste forandringer, fra en evig kreativ og skønhedselskende sjæl, i mine omgivelser.

Men den største forandring af alle, det er der hvor man formår at indtage mere og mere af det væsen, man er beregnet til at være. Det er der, hvor man begynder at leve sit liv mere og mere frit, uden behov for at skulle tilfredsstille alle andre. Det er der, man lærer sig selv at kende, mere og mere, så man ikke møder tvivl når man skal træffe vigtige valg. Der hvor man VED hvem man er og hvad man vil. Der hvor man også tør begynde at udforske ukendt terræn, bare fordi det føles rigtigt, og samtidig tage afsked med andet, man VED man ikke længere har brug for, i sit liv.

Det kræver stadig mod, livskraft og et indre drive, at skabe det fede liv. Men for mig, handler det fede liv om et liv uden drama og konflikter, for jeg ved allerede hvor jeg står, og hvad andre mener, er derfor fuldstændig ligegyldigt.

Det fede liv handler om, at jeg kan være den jeg er, uden at jeg behøver være en anden version over for andre. Der findes intet mere opslidende, end at gå rundt og spille en anden rolle, end det der føles helt naturligt. Jeg er præcis som jeg har det bedst med, lige nu. Måske har jeg lyst til at udforske andre aspekter og muligheder i dette fantastiske liv, i morgen. Men det er et valg jeg træffer, udelukkende ud fra hvordan jeg gerne vil have mit liv skal være.

Den største kilde til mit mod, min livskraft og mit drive, det var aldrig det sted i mine omgivelser, hvor jeg havde styr på alt. Men det var der hvor jeg kunne indtage min egen frihed til at være mig. Uden undskyldninger, forklaringer og kompromiser, men bare fordi det var det JEG ville. Det var der hvor jeg uden frygt og tøven kunne sige JA TAK til alt det min sjæl forelskede sig i, og derfor også med lethed sige NEJ TAK til alt det der ikke længere føltes som et match til mig.

Det var også et sted med ubetinget skønhed, og positive forandringer, overalt i mine omgivelser. Men udelukkende fra en vibration og et match, fra det sted hvor jeg følte mig mere fri, hvor jeg 100 % vidste hvad jeg ville have. Uden undskyldninger, forklaringer og kompromiser. Men bare fordi det var det JEG ville.

Se sandheden i øjnene.

Det er ikke altid det letteste, at se sandheden i øjnene.

Når det gælder alle andre, er vi sjældent svære at få til at fortælle vidt og bredt om hvad vi mener, kan lide og ikke lide, og komme med alverdens gode råd. Endda på trods af, at vi overhovedet ikke er blevet bedt om at komme med vores mening. I hvert fald med mindre man er sådan en fidus som mig, der hader alle andres tilfældige, gode råd, så derfor hellere vil vælge at holde min mund.

Men alle vores egen løgne og bedrag. Hvor længe kan der ofte ikke gå, før vi får øjnene op for løgne vi måske i en evighed har fortalt os selv. Det føles langt lettere at give andre skylden for alle ens problemer, end at tage hele ansvaret selv.

Problemet opstår bare ofte, når vi efter længere tids forsøg indser, at vi ikke kan gå rundt og forme alle andre til af passe ind i vores ide om den perfekte verden.

Problemet opstår ofte, når vi indser, at den eneste vi kan forandre på, er os selv. Mens de løgne vi har spottet, kun kan forandres hvis vi selv tager ansvaret, og skaber forandringen selv.

Problemet er nemlig ofte, at det er os selv det går ud over. Det er os selv der mærker skavanker, stress eller mismod når vi igennem længere tid har levet på en løgn, der ikke lever op til den version af os selv, vi inderst inde godt ved vi er beregnet til at leve. Vi mærker så tydeligt den smerte vi påfører os selv, når vi fortsætter med at nøjes med noget utilfredsstillende og ligegyldigt. Det virker måske lettere at lade stå til, men intet forandres, hvis du ikke handler anderledes.

Problemet, det er ikke et større problem, end at du har magten til at forandre det. Det er dig der bærer rundt på den styrke der skal til, for at skabe en anden virkelighed. Det er dig der mærker drivkraften igennem et stort ønske om, at leve i en anden version af din virkelighed. Det er dig der skal beslutte, om du gider fortsætte der hvor du er, eller se sandheden i øjnene, og gøre det der skal til.


Jeg ved.

Vi behøver sikkert ikke at vide alt. Men jeg ved, at jeg ikke behøver leve i en verden der er fyldt med brok, så længe jeg ikke fylder mig selv.

Det er muligt at vælge til og fra i livet, og vælge alt det til man gerne vil have.

Det er muligt at sige både ja og nej, og sige pænt nej tak til alt det man ikke gider rumstere rundt med, i sit liv.

Det er muligt at kende sig selv så godt, at man altid ved hvad man har mest lyst til, og samtidig ved hvilke konsekvenser det har, for en selv, når man slår forstanden fra og vælger “forkert” alligevel.

Det er muligt at være så pænt tilfreds med den man er, uden at man behøver at søge energi fra andre, at man kan være ligeglad med det de andre mener. Man ved jo godt at det intet har at gøre med andre, end dem selv. Det er nemlig ikke noget der er andre end dem selv, der kan klare.

Hvis ikke du går efter guleroden, det fede liv og lykken, men i stedet forsøger at være støtteben for alle andre. Så er det i sidste ende kun dig det går ud over, hvis du føler der er noget galt.

Hvis du fortsætter med at brokke dig over alle andre, så bliver dit liv naturligvis fyldt med endnu mere brok. Også selv om du overhovedet ikke føler det er dit, så er det DET der kommer ud af din mund. Er du træt af dit lorteliv, hvor alle andre er årsagen, så lad dig være med at involvere dig i deres lort.

Jeg ved nemlig alt om mig, det VED jeg. Eller i hvert fald alt det jeg har fundet ud af, indtil nu. Men rejsen fortsætter selvfølgelig, ud i det ukendte eventyr. Fyldt med alt det jeg nu vælger at tage med på turen.

Mere end det øjet ser.

Der findes ofte mange flere nuancer end alt det øjet ser.

Jeg er feks fuldstændig tosset med blomster. For nogen ser det ud som om jeg nærmest drukner i blomster, aldrig kan få nok, og ligner en der er som besat, af en djævelsk blomsterånd.

For mig handler blomster ikke bare om blomster. Det handler om alle de skønneste farver og nuancer, der alle er nogle der taler til min sjæl og som jeg elsker højt. Jeg har helt klare præferencer , helt klare grænser og en helt klar holdning til, hvad jeg gider og hvad jeg ikke gider. Der er farver, som jeg aldrig rører ved, fordi det hele også skal ses sammen i et stort, samlet billede. Nemlig i min have, og i mit hjem, hvor det for mig er et must, at alting taler sammen, spiller sammen og forstærker hinanden, alt sammen indenfor mine præferencer af skønhed og glæde, der løfter mig op.

For mig handler blomster ikke bare om blomster. Men om forskellige udtryk, forskellige teksturer, forskellige overflader, mønstrer, former og opbygning. Det er det der for mig er med til at tilføre dynamik og bevægelse. Det er det der fanger mit øje, ved et helt specielt udformet blad, eller en helt unik overflade. Når lange græsser bølger ud over overfladen, danser lystigt i vinden eller sender deres fjerlette blomsterstande højt op i vejret, som majestæter, hvor de står standhaftigt på trods af regn og blæst. Det er måden jeg kan lege med forskellige elementer i en smuk sammensætning. Det er måden jeg kan opbygge og skabe alt fra en frodig oase, som var man draget sydpå, til et blomstertæppe fyldt med liv af alverdens skønne smådyr, fantastiske farver og himmelske dufte.

For mig handler blomster ikke bare om blomster. Men om at skabe et optimalt sted for alle de dyr i naturen, jeg elsker så højt. Jeg tager hellere end gerne fat i haven, for at skabe de aller bedste betingelser, så jeg kan nyde resultatet, når alverdens dyr kommer vrimlende. Hvis jeg vil være i stand til at nyde de skønneste sommerfugle, lystige bier og hvepse, små hoppende tudser, glinsende guldsmede og syngende fugle, så kan jeg ikke forvente de kommer af sig selv. Uden de rette betingelser for sommerfuglens larver, har vores egne sommerfuglearter ingen chance for at formere sig. Bier og hvepse gider ikke sidde på en kedelig græsplæne dagen lang, de har brug for skønne blomster for at udføre deres job. Tudser har brug for gemmesteder, steder de kan svale i solen, måske en rask lille dukkert, og et godt måltid snegle eller insekter, ikke en nyrenoveret have med belægning, trimmet plæne og hæk.

Det handler dybest set ikke om at skabe noget nyt og fantastisk, men mere om at genskabe alt det fantastiske, som Moder Jord allerede har skabt fra tidernes begyndelse, men som vi har været godt og grundigt i gang med at fucke op. Men som jeg elsker at jeg kan sætte mit eget udtryk på. Det handler om at genskabe og bibeholde den fantastiske livscyklus som moder jord allerede har skænket os, men som vi af og til glemmer. Fordi vi mener det er vigtigere at have tid til at passe vores job, end at skulle bruge tid på at passe vores have. Fordi vi har udviklet allergier og overfølsomhed for både naturen og visse insekter, der gør at vi pludselig ser dem som fjender der er i vejen, og ikke som de nyttedyr og planter, de i virkeligheden er.

For hvor ville vi i virkeligheden være uden blomster, i denne verden. Uden planter, træer og buske, der konstant forsyner os med ilt, der konstant forsøger at eliminere alt den forurening vi sender ud i atmosfæren, og kort og godt er den eneste årsag til, at vi overhovedet kan leve på denne klode.

En bedre verden.

Jeg vil gerne skabe en bedre verden.

En bedre verden, hvor vores børn ikke går rundt og føler sig forkerte fordi de hellere vil lege med LEGO, end at spille fodbold. En bedre verden, hvor de ikke behøver føle sig forkerte, fordi de ikke gider gå rundt i de mest “rigtige” tøjmærker. En bedre verden, hvor de ikke bliver holdt udenfor, hvis de er lavere end de andre, har en anden hårfarve,eller syntes det er ligegyldigt om de rejser 14 dage sydpå i sommerferien, fordi hjemme er det bedste sted i verden. En bedre verden, hvor man ikke kun bliver belønnet for et happy face, men hvor det også er legalt at have menneskelige følelser som vrede eller en dårlig dag, hvor man måske er en smule ked af det. En bedre verden, hvor det ikke er nødvendigt at give dem lykkepiller og diagnoser, fordi de enten har fået en ide om at de er forkerte, eller ikke gider proppes ned i de samfundsskabte kasser, de helst skal passe i, for at det er lettest for alle at håndtere alle på en gang. En bedre verden, hvor de kan vokse op med et naturligt forhold til både deres krop og mad, der hverken behøver være en videnskab eller dyrkes som en religion. En bedre verden, hvor de kan styrkes, elskes og beundres, præcis som de er, og få lov til at sprede deres vinger fuldt ud, nøjagtig som de nu har lyst til. En bedre verden, hvor de allerede er født til at være præcis den de skal være, den ene lige så værdifuld som den anden.

Jeg vil gerne skabe en bedre verden, hvor det ikke er nødvendigt at presse og knokle for troen på, et fantastisk liv. En bedre verden, der ikke er styret af maksimal ydelse, maksimal afkast og maksimal udnyttelse, men også lægger vægt på nydelse, livsglæde og fornøjelse. En bedre verden, hvor det ikke er nødvendigt at mødes over brok, bebrejdelser og hån, men som bygger på forståelse, omsorg og kærlighed. En bedre verden, hvor man sagtens kan unde hinanden succes og lykke, uden misundelse og hån, fordi man allerede har travl med at bygge sit eget palads op. En bedre verden, hvor vi ikke konstant behøver tale om sygdom, forfærdelige hændelse og tragiske situationer, men kan mødes omkring alle livets små som store mirakler, glæde og livets fantastiske skønhed. En bedre verden, der ikke er fyldt med stress, dræn og udbrændte mennesker, men livsglade og levende mennesker, der brænder for alt det de laver. En bedre verden, hvor man ved, at løgn og bedrag ikke bidrager med noget positivt, ud over at tiltrække endnu mere af samme, og hvor man tør sige sandheden og samtidig ved det ikke handler om andre end en selv, det man siger, fra sit helt eget perspektiv.

Jeg vil gerne skabe en bedre verden for vores kære Moder Jord. En bedre verden, hvor vi behandlede alle vores dyr bedre. En bedre verden, hvor vi ikke udryddede både natur og dyrearter, bare for vores egen bekvemmelighed. En bedre verden, hvor vi tog det fulde ansvar for den verden vi efterlod til næste generation. En bedre verden, hvor vi ikke dumpede affald i naturen og tog lidt mere hensyn til hvad vi kastede bort. En bedre verden, hvor vi ikke behøvede brokke os, hver gang det regnede, for derefter at brokke os over varmen, men nød at Moder Jord tog sig af en helt normal cyklus til gavn for både os, naturen og dens dyreliv. En bedre verden, hvor vi kunne leve med en brændenælde i haven, så vores børn også fik lov at opleve sommerfugle til sommer. En bedre verden, hvor vi fortsat kunne høste frugter og bær af egen avl, fordi vores insekter langt fra blot er skadedyr. En bedre verden, hvor det var skønt at opholde sig i naturen, hvor man satte pris på alle dens gaver og forstod at Moder Jord allerede havde skabt kuren mod alle vores skavanker, hvis bare vi tog os tid til at standse op, og være fuldt tilstede.

Jeg vil gerne skabe en bedre verden, og ligesom dig, er jeg præcis den jeg er. Med de værdier jeg har. Med det der betyder mest for mig, i denne verden. Og med de forudsætninger, det værdigrundlag og de interesser jeg nu har. Derfor er der heller ikke nogen der kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Lige som du bestemmer, fuldstændig selv, hvad du har lyst til at gøre.

Men jeg vil gerne efterlade et skønt samfund til mit barn, at vokse op i. Hvor han ikke behøver spille klovn som en anden han ikke er, for at passe ind. Jeg vil gerne efterlade en smuk, sund og velfungerende Moder Jord videre til mit barn. Hvor han trække vejret frit, gå en tur i det grønne og nyde alt dens vidunderlige og magiske liv. Jeg vil gerne efterlade en fantastisk fremtid, til mit barn. Hvor han ikke behøver skamme sig over noget som helst, men bare nyde livet med skuldrene nede. Derfor vil jeg gerne skabe en bedre verden.

Jeg er blevet ligeglad.

Jeg er blevet ligeglad. I den “gamle” og fordømmende verden, hvor alle render rundt og beskylder alt og alle for alt muligt, er det som at udtale et skældsord.

For er man ligeglad, så er man ufølsom og ligeglad med alle andre.

Er man ligeglad, så er man selvglad, og tænker nærmest kun på sig selv.

Er man ligeglad, så er man ikke et særligt godt menneske, for man burde da være sød og smilende overfor alle.

Er man ligeglad, så er man aldrig glad. Det var i hvert fald sådan et svar man kunne få, hvis man kom til at sige højt, at man var ligeglad, hvis man blev spurgt om noget, da jeg var yngre.

Men jeg er bare ligeglad med, om andre ser mig som ufølsom. Jeg er bestemt ikke ligeglad med dem der betyder noget for mig, i mit liv. Men alle andre, dybest set er det jo ligegyldigt. Jeg hverken skal, kan eller gider være der for alle. Hvorfor rende rundt og skyde med spredehagl, og tro man gør en forskel. Jeg vil langt hellere have endnu mere at give til både mig selv og mine nærmeste. Det er vel egentlig også derfor jeg har valgt at have dem i mit liv.

Jeg er ligeglad med om andre mener jeg er selvglad, og kun tænker på mig selv. Jeg kan ligesom ikke rende rundt og forvente at alle andre gider sørge for mig. Hvis de overhovedet har nogen anelse om, hvad jeg gider have. Jeg ved det, hele tiden, for det behøver ikke nødvendigvis være det samme i dag, som det var i går. Det er ligesom langt lettere, hvis jeg sørger for mig og alle andre samtidig sørger for sig selv. Man kan ikke forvente at alle andre gider gå og servicere dig fra morgen til aften. Hvis de gør, så er det alligevel skide irriterende og spild af tid, når de ikke kan finde ud af det helt rigtige, alligevel.

Jeg er ligeglad med, om andre ser mig som god eller dårlig. Jeg VED, hvad jeg er. Er jeg sur og tvær, så er det altså det jeg er. Så kan du blive lige så fornærmet over det, som du har lyst til. Det er fuldstændig dit eget valg. Hvis du gider lade dit humør, lade dig fornærme eller andet, over det, så fint med mig. Jeg kommer hverken til at styre mit liv eller mit humør, efter andres begrænsede forestillinger om menneskelig adfærd. Der findes dumme, sure og åndssvage mennesker overalt i denne verden. Skulle jeg reagere på enhver jeg mødte på min vej, hvornår skulle jeg så lige få tid til andet.

Det kan være lidt skræmmende.

Det kan være lidt skræmmende, at jonglere rundt i børneopdragelsens verden, nu til dags. Specielt hvis man som jeg, ret hurtigt finder ud af, at man adskiller sig ret meget fra mængden.

Da jeg var barn, fandtes der “bogen”, som enhver mor måtte nå at læse inden barnet kom. Den beskrev alle de regler og retningslinier man skulle følge. I hvert fald lige indtil barnet så kom, så måtte man forsøge at få så mange regler som muligt, til at passe sammen med sit barn.

Man gik højt op i at opdrage sit barn, til en god opførsel. Mens det var livsvigtigt at man klarede sig godt, fik en god uddannelse og nærmest opnåede højere kvalitetsstempel i samfundet jo bedre uddannet man var. Du nærmest blev din profession. Hvilket dybest set betød, at din værdi var sat ud fra dine ydre omstændigheder.

Jeg kender alt til en anerkendt profession. For som godt 30 årig droppede jeg et erhverv som sygeplejerske, for i stedet at begynde at sælge sko og efterfølgende tøj. Udelukkende på grund af en evig bagtalen, talen ned til og konstant hønsegårdssnak, i et dengang rent kvindefag. Det gad jeg simpelthen ikke spilde resten af mit arbejdsliv på, uanset hvad andre mente om det valg, eller om mig uden min autorisation hæftet på kitlen.

Jeg var fuldstændig ligeglad, for jeg ville bare have det godt. PUNKTUM. Der var ikke andet til den historie, for det var eneste mulighed for mig.

Det er nøjagtig det samme der ret tidligt gik op for mig, var det vigtigste for mig at give til mit barn. Jeg ville give ham de bedste muligheder for at have det godt, altid.

Hans liv skulle ikke være styret af ydre omstændigheder, og hvad andre mente om børneopdragelse. Jeg kunne for fanden jo, som den ENESTE i hele verden SE, om han havde det godt 24-7.

Han har lært at det er helt ok at gøre det han har lyst til, for jeg tror på vi mister kontakten til os selv, jo mere vi overskrider vores egne grænser.

Han spiser lige det han har lyst til, og vælger samtidig slik, chokolade, sodavand og kage fra, fordi han aldrig har haft lyst til at spise det. For jeg tror på, at et naturligt forhold til både mad og egen krop, er det vi instinktivt er født til at mestre bedst.

Han har ikke en lang liste med regler, jeg gider ikke bruge min tid på skæld ud og der er altid plads til en dårlig dag. Jeg vil hellere møde ham med kærlighed, omsorg og forståelse. Jeg vil hellere vise ham, at han er elsket, uanset hvordan han har det. Så der er altid kram og forståelse, uanset hvad. For hvem har ikke brug for at føle sig elsket mest, når vi har det værst.

Jeg blander mig ikke i hvor og hvornår han skal være social, og med hvem. Han ved udemærket godt selv, hvem han har det sjovest sammen med, og hvornår han har lyst til det. Jeg mener ikke man behøver kunne rumme alle, og skal stå til rådighed overfor andre, med mindre man selv har lyst til det. Det handler ikke om mængden af sociale bekendtskaber, om man føler sig ensom eller ej, det er udelukkende en distraktion fra at mærke hvad der virkelig foregår indeni, hvis du spørger mig. De fleste mennesker, med et rigt indre liv, keder sig aldrig.

At børn og unge i stigende grad føler sig ensomme, deprimerede og forkerte, og har behov for at skabe en perfekt facade, er sørgeligt. Det ydre kommer ALDRIG til at fikse alt det indre. Så jeg vil hellere bygge op indefra, således, at uanset hvad der sker, hvad de kommer til at opleve og lige meget hvad andre mener, så VED de, at de er allerede født præcis som de skal være. De VED hvad der skal til, for at de har det godt. PUNKTUM.


Svært ved at finde tilbage.

Jeg havde svært ved at finde tilbage til min fulde styrke, og bildte mig selv ind, at jeg var svag. På trods af, at jeg havde klaret det hele selv, uden at slække på standarden, og stadig stod jeg mere solidt end nogensinde før.

Jeg havde svært ved at finde tilbage til følelsen af, at jeg havde gjort det godt nok. På trods af, at jeg vidste, jeg altid gjorde mit bedste, og aldrig kunne drømme om at gå på kompromis eller lade nøjes med.

Jeg havde svært ved at slippe tanken om, at jeg kunne have gjort det bedre, og at jeg et sted undervejs havde givet slip på den råstyrke der boede i mit indre.

Men jeg havde også valgt at lytte til den løgn jeg havde fortalt mig selv. Jeg havde haft så travlt med at gøre alt det bedste, været meget bevidst om ikke at gå ned på et niveau jeg ikke ønskede at være på, og jeg havde undervejs skabt en fantastisk og magisk transformation, både i mit indre og mine ydre omgivelser.

Men jeg havde også opdaget, at der ikke var lang vej “tilbage” til troen på, at jeg ikke var god nok. Troen på, at jeg var forkert og gjorde alting på en mærkelig og anderledes måde. Troen på, at jeg ikke var så meget værd, med mindre jeg kunne præstere max og konstant skabe nye, målbare resultater.

Som en gammel grammofon, der fortsatte med at køre i den samme rille. Hver gang jeg kunne føle mig en smule brugt, hver gang jeg syntes det var lidt op af bakke, hver gang jeg kunne mærke en snært af tvivl på, om jeg nu havde gjort alt det rigtige. Hver gang fandt frygten, tvivlen og fortiden tilbage.

Selv om jeg overhovedet ikke troede på den gamle løgnhistorie længere. Selv om folk kunne sige og mene hvad de ville, uden det længere påvirkede mig. Selv om jeg vidste, at jeg kunne gøre præcis hvad jeg ville med mit liv, uden det kom andre end mig selv ved. Så kunne jeg stadig mærke den gamle, velkendte følelse.

Det var nemlig også lige præcis det der gjorde, at jeg kunne vende styrket tilbage, og fortsætte. Det var præcis det der fik mig til at gå to skridt fremad, i stedet for bare at vælge den lette løsning, og give op. Fordi jeg vidste, det aldrig mere skulle være en del af mit liv. Det var blot en reminder om, hvor jeg havde befundet mig, og hvorfor jeg havde valgt at flytte mig, i stedet for at blive siddende.

Det VAR min styrke, min standard og mit solide fundament, lige der. Forklædt som løgne, for at minde mig om, hvorfor det netop var så vigtigt. Den stemme, der fortalte mig, om alle de drømme, og ønsker jeg på fantastisk og magisk vis havde alt styrken til at transformere.