I går lovede jeg dig vejen, til at vælge dig. Dette er den første vej. Der findes mange veje, det vigtigste er, at du finder din vej. Der skal være noget der giver dig lyst til at vælge netop den vej, det skal virke naturligt, og fange din interesse, ellers er det næppe din vej, eller også gir du måske op undervejs. Den rette vej vil være det der passer til dig, og den person du er, der hvor du er i dit liv og det der fanger din interesse. Der kan sagtens være flere veje, når du måske har prøvet en vej af, har du måske lyst til at kaste dig ud i en mere. De vil alle bidrage til, at du finder lidt mere af dig selv.

Som jeg nævnte i går, så går vi rigtig meget op i hvordan vi ser ud. Vi bruger tid foran spejlet for at se godt ud, og det gamle ordsprog at “klæder skaber folk” er heller ikke helt fejlplaceret i denne sammenhæng. For det kan i et vist omfang redde et dårligt humør, manglende selvtillid og kærligheden til sig selv, ved at have et smukt ydre. Det kender vi vist alle, når vi tager afsted i en ny smuk kjole, selv om vores inderste måske føles lidt rustent. Får vi oven i købet ros og anerkendelse for vores påklædning, så løfter det lige humøret lidt.

imageHvornår har du sidst givet dit klædeskab et serviceeftersyn ? Ikke bare en ordentlig omgang rengøring, oprydning og sortering, så det så godt ud. Men givet det kærlig opmærksomhed. Tro mig, uanset hvor håbløst du syntes det ser ud, så ligger der som regel altid lidt guld gemt på kistebunden. Specielt kvinder er gode til at shoppe tøj, så det er sjældent der overhovedet ikke er noget af værdi. Nu skal du bare finde alt det guld du har gemt, eller måske glemt.

Det bedste er, at tage alt ud af skabet. Måske sortere det op i forskellige kategorier, så du kan tage en mindre bunke af gangen. Jeg elsker specielt alt det der tøj som vækker mine sanser. Det kan være den skønne lange kjole jeg købte til en konfirmation for over seks år siden, men som jeg stadig elsker at tage på fordi den er så fantastisk smuk og samtidig vidunderlig at have på. Mine store vamsede striktrøjer der ikke kradser det mindste, og som jeg med garanti ved gør at jeg ikke fryser, overhovedet, selv på den koldeste dag. Eller mine leopardplettede bukser og skønne silketop med blonder som giver mig den skønneste, afslappende fornemmelse. Det er blevet opgraderet til nattøj, og selv om jeg meget sjældent sover i det, så elsker jeg de aftener hvor jeg kan tage det på efter et bad, om morgenen mens jeg sætter kaffen over, og indtil jeg klæder mig på, eller i weekenden når jeg ikke skal noget. Det er simpelthen luksus at kunne valse rundt i det en hel søndag, kun afbrudt af en tur udendørs, for så er der dømt total afslapning, hele dagen.

Jeg havde i mange år for vane at gemme alle mine spraglede, løse bukser bagerst i skabet. Jeg syntes de larmede alt for meget, når de lå der på en hylde, side om side. Sjovt nok var det altid dem jeg greb ud efter, når jeg kom hjem fra arbejde og skulle skifte til noget lidt mere afslappende. Det er det stadig, som en naturlig overgang mellem arbejde og fritid. Desværre var det død upraktisk, og resulterede i en kæmpe rodebunke, hvilket i sidste ende gjorde mig endnu mere irriteret. Så nu ligger de i første række, jeg elsker dem jo, så de har fortjent en af de bedste pladser. Til gengæld har jeg smukke tørklæder, sommersandaler, og strandtøj gemt væk i smukke æsker. Når det er i brug, kommer det atter frem, men ellers ikke.

Du skal altså have fat i alle de følelser der er forbundet med dit tøj. Alt det der skaber ubehag, dårlige minder eller negative tanker, det skal efter min mening ud. Det har absolut ingen positiv effekt på dig og dit liv, og chancen for at du overhovedet får det på er meget lille. Hvis det endelig gør, så tror jeg desværre ikke den negative følelse du står med nu vil ændre sig, bare fordi du tager det på. Det vil sikkert påvirke dig sådan, at din krop lukker en lille smule ned for ikke at kunne mærke hvor dårligt det føles, og du får det bare endnu værre. Oplever du, at der er ting der er for svært at skille dig af med, så kan du lave en enkelt gemmekasse. Ting med prismærker du aldrig har brugt, ting du ikke har brugt længe, eller andet, men som du af en eller anden grund stadig føler tilknytning til. Det er ikke ok at opbevare kassen i et hjørne af rummet, den skal væk, enten på loftet eller et andet sted hvor den ikke står og fylder. Derefter skal du sætte en dato på hvornår du skal smide det ud, og skriv det i kalenderen så du husker at få det gjort. Hvis den fx indeholder sommertøj og det stadig er vinter, kan det være en fordel at vente til det bliver sommer. Det eneste krav er, at du vender tilbage til kassen, og tager stilling. Den skal ikke stå på loftet i årevis. Hvis du ikke har manglet noget fra kassen, så prøv at se det som et tegn på, at du ikke behøver noget af det længere, og giv det videre til nogen der kan få glæde af det.

Jeg elsker selv sådan et opryddet skab, det gør at jeg har endnu lettere ved at finde det jeg har lyst til at tage på. Stort set aldrig kommer afsted i noget jeg ikke føler mig tilpas i, og med tiden er det blevet endnu lettere at finde de ting jeg bliver aller gladest for til mit klædeskab. Det lærer mig ikke kun at mærke hvad der passer bedst til mig, men det bliver også lettere at vælge alt det forkerte fra. Jeg har efterhånden minimalt med ting der ryger ud, fra gang til gang. Det kan måske føles lidt overvældende de første par gange, hvis du har haft rigtig svært ved at skille dig af med ting du alligevel aldrig bruger. Men det bliver kun lettere med tiden, for du bliver mere kræsen med, hvad du har lyst til at putte ind i dit klædeskab. Samtidig med, at du bliver så glad for de ting du har, at de bliver til de er slidt op.

1 Comment on Den første vej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *