Hvorfor er det vi til tider går rundt og føler, at vi ikke opnår alt det vi gerne vil ? Hvorfor er det vi kan føle, at omstændighederne er årsagen til vores situation, vores følelse af at sidde fast, og have følelsen af, at vi ikke har andre muligheder, end de der ligger åbentlyse, foran os.

Vi burde hver og en være frie individer. Med muligheder for at handle selv, tænke selv og skabe nye løsninger for os selv, helt selv.

Istedet for vælger vi at tro på, at vi ikke har andre muligheder end dem vi er vant til. Vi føler ikke der findes andre omstændigheder, end dem vi sidder fast i. Og vi kan ikke se andre muligheder, så det virker måske lettere at give op, og blive siddende, der hvor man er, i stedet for at vælge ud fra det man ønsker og det man virkelig gerne vil.

Hvad nu, hvis alt det du vidste om dig selv, lige nu, viste sig at være en stor løgn, du bare havde fortalt dig selv, fordi du ikke vidste bedre. Hvad nu, hvis alt hvad du var blevet fortalt, i virkeligheden slet ikke handle om dig, men om alle de andre, og du dybest set ikke kunne bruge det til en skid. Hvad nu hvis du bare kunne starte helt forfra, og begynde at skabe din helt egen sandhed. Uden at tage hensyn til hvad alle andre mente, troede på, og havde deres livsopfattelse baseret på.

Jeg ynder altid at sammenligne med dengang alle troede at jorden var flad. For jeg syntes det er den perfekte måde at illustrere, hvordan vi kan gå rundt og have samlet en helt bagage af gammel, uddateret viden sammen, som overhovedet ikke har noget med virkeligheden at gøre. I hvert fald ikke i dag.

Det giver sindsyg god mening, at vi som børn har tilegnet os en masse viden fra forældre, institutioner og andre rollemodeller. Det var ligesom nødvendigt for en tryg og nærende opvækst. Det er også meget normalt, at man som ung begynder at interessere sig for individets måde at være voksen på, interesserer sig for de samfundsnormer, autoriteter og omgangskredsens udtryk og handlemåder.

Men på et tidspunkt er det også meget normalt at man begynder at stille spørgsmålstegn til mange ting. Da jeg var barn, hed det et ungdomsoprør. Dengang var det nemlig ikke normen at man lod børnene være en medspiller i sit eget liv, på samme måde som det heldigvis er i dag. Men det betyder også, at mange af os aldrig har lært at sortere skidt fra kanel. Med mindre man er sådan en fidus som mig, der kan mærke det så tydeligt i enhver celle i min krop, at jeg slet ikke kan lade være.

Men vi har alle evnen til at mærke imellem godt og skidt. Vi kan alle mærke forskellen i vores krop når vi møder noget vi elsker højt kontra noget vi virkelig ikke bryder os om. Vi kan alle fornemme når vi overskrider vores egne grænser, og i værste fald får smerter diverse steder på vores krop. Bliver drænede og opfører os som en urimelig bitch. Eller må dulme os med forskellige stimulanser, for at kunne holde hele helvedet ud.

For der findes nemlig ingen dårlig undskyldning, bortforklaring eller en lille sød løgn her. Er dit liv i virkeligheden noget lort, så lyver kroppen aldrig, dine følelser lyver aldrig, og resultatet af det liv du har skabt, lyver aldrig.

Alt det, du har gået rund og samlet sammen, udenfor dig selv. Alle de holdninger og meninger du spiller med på, men som ikke føles som dine. Alle de ting du siger både ja og nej til, men hvor du egentlig mærker det modsatte. Alle de steder, begivenheder, mennesker og ting du har valgt ind i dit liv, uden egentlig at mærke en kærlig og smuk vibration omkring. Det er alt det, der er med til at skabe den virkelighed du lever i.

Først i det øjeblik du begynder at vælge ud fra alt det du mærker indefra, velvidende om, at alt det du mærker, er dit, uanset hvad andre har haft af mening om det. Så vil den ydre verden du ønsker at leve i, begynde at forme sig, og vise sig i din virkelighed. Du kan ikke forvente at alt omkring dig på magisk vis er godt, hvis du fortsat kun vælger skidt ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *