Jeg har levet i en kuffert.

Jeg har næsten levet i en kuffert. Den sidst uge, før jeg fik min nøgle, har jeg nærmest levet som var jeg ude at rejse, med stort set intet andet personligt en det jeg havde med i kufferten. Bort set fra det nødvendige tøj, skønhedsprodukter på badeværelset og juniors legetøj, har jeg haft pakket stort set alt det jeg skulle have med væk i næsten en uge.

Jeg var egentlig lidt i tvivl om det nu var helt klogt, om jeg ville føle mig helt forladt, utryg og urolig. Jeg har set et program på TV hvor nogle mennesker som en test skulle prøve at leve uden alle deres ting, og kun måtte hente en ting fra en stor container hver dag. Men jeg havde sindsyg meget brug for at være så klar som overhovedet muligt, ikke bare med mine ting, men også med alt andet. Alt det praktiske, økonomiske og alt det papirmæssige man skal have styr på, når man skal videre. Jeg havde kun 14 dage til at få alt klart, fra det øjeblik jeg skrev under på kontrakten til jeg kunne hente min nøgle. Jeg fik snakket med viceværten, og sikret mig at malning af de syrenfarvede dørkarme i lejligheden var en del af den klargøring der skulle være i lejligheden inden jeg kunne overtage den. Jeg fik oprettet betaling af licens og forsikring, fik bestilt internetadgang, og skaffet alle de ting jeg ville komme til at mangle, når jeg flyttede. Alt overhovedet tænkeligt, havde jeg behov for at få styr på.

imageDet betød faktisk også, at jeg kom til at gå lidt rundt og savne mine ting, og det var egentlig lidt det jeg havde håbet på. Der er nemlig ikke noget bedre, end gensynsglæde med alle de ting man elsker højt. Samtidig er det en meget god reminder om, hvad man måske egentlig ikke savner så meget, og måske i virkeligheden godt kan undvære. Det er genialt til at få sparket en grundig oprydningsproces i gang. Jeg kan forsikre dig om, at jeg ikke var et sekund i tvivl om hvilke kasser der skulle pakkes ud først, og som i øvrigt var markeret ekstra omhyggeligt med orange mærkater, ud over en beskrivelse af hvad de indeholdte, så jeg kunne tage dem med mig som det første. Den første tur med bilen blev også pakket med alle mine dyrebareste skatte, de kom med mig under armen i det sekundt jeg kørte ud i lejligheden første gang. Alle mine udstoppede dyr, min guldfrø, min fjerhat, alle mine unika ting, mine lamper og mine kæreste grønne planter. Lidt friske blomster under armen og et par skønne duftlys. Så var jeg ligesom allerede hjemme igen. Den allermest dyrebare skat, min elskede søn, han blev leveret dagen efter, efter en dag hos bedste, og de store og nødvendige møbler, dem fik jeg uundværlige hjælpende hænder til at få flyttet.

Jeg havde arrangeret hjælp til flytning samt barnepige den første dag, allerede da jeg besluttede at sige ja til lejligheden. Jeg har også en søn på fem, og hans velbefindende betyder altså alt i min verden. Derfor vidste jeg også, at jeg havde behov for at skåne ham så meget som muligt for selve flytningen. Jeg syntes faktisk at det var mere end nok, at han skulle overvære hvordan alle vores ting blev pakket væk i papkasser. Heldigvis, så har han glædet sig rigtig meget til vores nye hjem, men jeg ville gerne have så meget som muligt på plads først. Så han kunne komme til sit nye hjem, hvor der allerede var alt det han havde brug for, og ikke skulle tilbage til det tidligere hjem, hans ting så allerede havde forladt.

Det er det der med ind imellem at være lidt for meget, ikke ? Jeg kan garantere dig for, at jeg har lavet aftale efter aftale i rigtig god tid, bare for at være sikker. Jeg har ringet til både det ene og det andet firma, hellere en gang for meget, og fået alle nødvendige aftaler i hus, og jeg føler næsten jeg har brugt et halvt nøglekort på alle de login jeg har lavet ift flytning af både mig og junior. Men gudskelov for den digitale verden, ellers havde jeg skulle sidde i kø i det uendelige, hos kommunen, hos postvæsnet og Gud ved hvem ellers. Det er lidt ligesom det jeg skrev om min opstart af bloggen, da det hele var besluttet og faldet på plads, så var jeg mere end klar.

Jeg har taget et valg.

Jeg har lige taget et valg, et af dem der har skabt jordskælvslignende tilstande under mine fødder. Valget jeg har taget, det befinder sig lige her, på billedet, sammen med mit hjerte.

imageSandheden er, at det er mere end tre måneder siden jeg tog beslutningen, men det er først nu jeg har handlet. Allerede i juledagene, i december, befandt jeg mig i den dybeste indre ro nogensinde. Jeg husker det meget tydeligt, og beskrev det endda i et opslag jeg postede sammen med min julehilsen på Facebook, i den lukkede gruppe vi har sammen, os der tog Happy Home Therapist uddannelsen sidste år. Jeg havde fundet mig fuldstændig til rette i mig selv, jeg havde skabt de skønneste omgivelser der nærede mig dybt ind i min sjæl, i mit hjem. Pludselig blev det bare meget tydeligt, at jeg var nødt til bevæge mig videre i mit liv.

Desværre var drømmen om det rette sted, meget længere væk end jeg kunne vente på. Så til sidst besluttede jeg mig for, at jeg var nødt til at mellemlande et andet sted. Det har desværre også betydet, at jeg i en periode må undvære mine elskede blomster i haven, et skønt, stort soveværelse og mit eget indgangsparti. Til gengæld, så har jeg fået et sted, hvor jeg med garanti kan få mulighed for at udfolde alle mine kreative indretningstalenter. Du kan godt glæde dig, for du kommer naturligvis til at kunne følge med i det hele, her på blokken. For hvis der er noget jeg med garanti kan, så er det at forvandle en kedelig og gammel lejebolig i et socialt boligbyggeri til en drøm. Jeg har allerede solgt mine fire sorte køkkenlamper og mit traditionelle hvide porcelæn. Jeg drømmer nemlig om en skøn pendel med spejleffekt til mit nye køkken, for fire ens lamper, det får jeg aldrig proppet ind i det lille køkken. Jeg har allerede skabet fyldt med det smukkeste porcelæn med guldkant fra min bedstemor, og helt ærligt, jeg vil meget hellere dække op med det til mine gæster. Samtidig har jeg en lille smule af det lækreste stentøj, som er meget mere lækkert at spise af til hverdag. Jeg har bestilt de lækreste blomstrede tapetprøver fra Sverige, for jeg er ret god til at se muligheder i stedet for begrænsninger. Så når køkkenet mangler to underskabe, ser jeg allerede en hyggelig lille bænk med puder, et lille rundt bord, det skønneste tapet på væggen og så den før omtalte pendel i loftet. Vi kommer naturligvis ikke helt udenom en lille smule Feng Shui også, for det er ikke helt tilfældigt at jeg ønsker at skabe et lækker sted lige præcist der. Samtidig med, at jeg naturligvis gerne vil skabe et skønt samlingssted i køkkenet, til junior og mig, så falder den del af køkkenet nemlig i rigdomsområdet, og jeg er overbevist om at det skønne, blomstrede tapet og lampen vil støtte området helt perfekt. Specielt når jeg samtidig kan sidde der og nyde min mad med lækkert porcelæn og guldbestik. Desuden, så ligger resten af dette område på juniors værelse, så ud over en enkelt væg i stuen, så er det det eneste jeg har at arbejde med.

Jeg havde faktisk endda mulighed for at vælge en større bolig samme sted, med større soveværelse og udgang til en meget lille have. Men jeg valgte 100 % med sjælen. Der var nemlig en helt anden sjæl i den mindre bolig, og den tidligere beboer havde været lykkelig for at bo der de sidste 31 år. Så kom ikke og sige at de tidligere beboers energi ikke hænger fast efter de er flyttet, det var så tydeligt.

Jeg har tidligere skrevet, her på bloggen, at det normalt tager mellem tre dage og tre uger fra du skaber forandringer i dit liv, til du kan forvente der sker noget. Der gik lige nøjagtig tre timer fra det øjeblik jeg ringede og sagde ja tak til lejligheden, før de ringede fra den anden boligforening jeg havde søgt i. Jeg havde ugen før ringet og forhørt mig på et mindre rækkehus med have, og den mest fantastiske udsigt, som jeg var blevet tilbudt, godt nok meget langt nede på ventelisten. Jeg havde ikke fået den, og der kunne gå flere år før der igen blev en ledig, fik jeg oplyst. Det var nok også det der satte gang i accepten omkring noget andet. Men nu havde de pludselig en anden en ledig til mig, så jeg fløj ned for at se den, med det samme. Men den var overhovedet ikke stor nok, der var kun et værelse fordi der var nedlagt en væg, så jeg måtte enten leve med legetøj og junior i stuen eller undvære seng, sofa eller spisebord, og det var det altså ikke værd, så jeg takkede pænt nej tak. Men tre timer… Så længe havde det taget at manifestere det jeg en uge tidligere havde drømt om, fra det øjeblik jeg tog mit valg. Tro mig, det betaler sig altså at tage hænderne op af lommen en gang imellem. Jeg havde mødt personligt op begge steder, da jeg udfyldte min ansøgning. Jeg havde ringet og fulgt op på de boliger jeg var blevet tilbudt, og var interreseret i. Jeg havde ringet for at få svar efter ansøgningsfristen. Så universet og boligforeningen kunne i hvert fald ikke være i tvivl om, at jeg var interesseret. Jeg garanterer dig, det behøver ikke koste dig en krone at forsøge at skabe de aller bedste betingelser for dig selv.

Den kære Pippi.

Elvis has left the building. Ja, du har måske allerede gættet det, men jeg har altså gået og rumsteret med de vildeste forandringer, specielt her de sidste to til tre uger. Det betyder altså, desværre også, at jeg ikke er tilbage på bloggen igen før onsdag. For jeg har simpelthen lige nogle praktiske ting jeg er nødt til at få på plads, hurtigst muligt. Samtidig så ved jeg, at det jeg leverer halvhjertet, fordi jeg har tankerne et helt andet sted, det får du ikke nær så meget ud af, som du fortjener. Men du kan altså godt begynde at glæde dig, for jeg garanterer, at det er hele ventetiden værd. Du bliver inviteret med på den vildeste rejse, af forandringer, og jeg garanterer dig for en masse fantastiske og inspirerende guldkorn, du kan bruge lige så tosset du har lyst til.

Det er det der med den kære Pippi Langstrømpe, for er man Pippi, så må man, kan man og tør man alt. Også alle sine inderste drømme, at overvinde sin største frygt, og hoppe ud i det dybeste vand, og alligevel vide, at man flyder sikkert i land. Hvis bare man giver slip på frygten, slapper af, og lader vandet bære sin trygge krop ind på land igen. Uanset hvor ondt det gør i maven, uanset hvor mange drømme man må slukke og uanset hvor håbløst det ind imellem kan se ud, så må du altid følge dit hjerte, og den kære Pippi. Den Pippi der nu bor inde i dig, for vi har alle brug for Pippi. Til at overvinde frygten, til at turde bryde grænser og til at finde glæden, hver eneste dag i vores liv.

På gensyn, jeg håber du har husket at finde din egen, indre Pippi frem. Ellers kan du måske hente lidt inspiration Her.

Starten på min rejse.

Jeg har lige fortalt dig om min rejse, lige fortalt om, hvordan jeg pludselig, i det der egentlig bare skulle være et uddannelsesforløb om at indrette et hjem ved hjælp af Feng Shui og elsk dit hjem principperne, også blev en rejse ind i mit indre. Helt ærligt, så var det også lige præcis det jeg kom efter.

imageÅret før havde jeg fulgt et 9 måneders onlineforløb udelukkende omkring Feng Shui og hvordan man indretter sit hjem ved hjælp af baguaområderne. Hvis du har fulgt med her på bloggen siden jeg startede, så ved du også, at jeg har fulgt interesseret med fra sidelinjen igennem mere end 10 år. Men af geografiske afstande syntes jeg ikke jeg havde haft mulighed for at fordybe mig yderligere. Under dette kursusforløb skete der pludselig en masse ændringer i mit forhold til mig selv. Da jeg undervejs i forløbet begyndte at arbejde med mit soveværelse, og fik skabt et rum hvor jeg kunne slappe af, nære min sjæl og være mig selv, så skete der noget helt fantastisk. Pludselig kunne jeg se magien, og jeg kunne se lige præcis hvor jeg havde behov for at bevæge mig hen. Derfor tog det mig også kun et sekund at beslutte mig for at tage Happy Home Uddannelsen, da det blev muligt.

At jeg samtidig med at jeg skulle finde endnu dybere ind i mig selv, skulle finde så fantastisk en gave som jeg har fået. At jeg skulle finde “hjem for sjælen” som mit eget, helt unikke univers, det havde jeg aldrig nogensinde drømt om. Der er nogen der kalder det at finde hjem, andre at finde sin passion. For mig handler det udelukkende om at have fundet det sted hvor jeg kan være 100% mig selv, hvor jeg altid bliver glad af at være, og nyder hvert eneste sekund. Uanset om det så er en klient der er lykkelig for nogle fantastiske forandringer jeg har hjulpet hende med at finde frem til, eller søde og kærlige smil på bloggen, så nyder jeg det, hver eneste gang.

Det skelsættende i mit liv.

Da jeg sidste år tog Happy Home Therapist uddannelsen, skete der noget meget skelsættende i mit liv. Som lektionerne skred frem, kom jeg ikke bare dybere og dybere ind i den fantastiske viden omkring det at skabe et skønt og nærende hjem. Jeg kom også dybere og dybere ind i mig selv. De handlede nemlig ikke bare om visdommens Feng Shui og det at skabe et skønt hjem, men også om at finde min egen helt unikke vej til at gøre det. Det handlede om at finde min egen vej, mine egne unikke talenter og passion, så jeg kunne formidle min viden ud i verden, på min egen helt unikke måde. Finde alle mine styrker, til at gøre det jeg er bedst til og elsker højt.

imageEfter det fjerde og anden sidste modul skete der noget helt fantastisk. Jeg havde pludselig alt den viden jeg havde brug for til at strikke det hele perfekt sammen, så det passede til mig. Jeg havde arbejdet målrettet med at finde min egen helt unikke passion, jeg var blevet præsenteret for forskellige arbejdsmodeller, og ideerne tog pludselig form. Det tog en masse tid at komme der til, men alle svarene, de lå pludselig gemt inde i mig, jeg skulle bare lige finde svarene. Og da jeg en måned senere tog turen hjem for sidste gang, efter den sidste lektion, og nu som Happy Home Therapist, var jeg mere end klar. De ord, som senere skulle blive mit brand, og navnet på denne skønne blog, dem havde jeg allerede skrevet ned i en afskedshilsen til vores skønne underviser, inden jeg tog afsted til den sidste lektion.

Den 13. juni stod jeg færdig som Happy Home Therapist, og allerede den 28. juni postede jeg mit første indlæg her på bloggen, jeg var så klar. Det var bestemt ikke som en leg at komme der til, skal jeg hilse og sige, når man aldrig har været særlig aktiv på de sociale medier. Jeg havde egenlig ikke haft noget budskab at dele på hverken Instagram eller Facebook, så derfor havde jeg uden problemer valgt det fra i mit liv, det havde jeg så pludselig nu. Samtidig, så var det som at bevæge sig rundt i lidt af en jungle, da jeg pludselig skulle lave min egen webside. Jeg anede intet om SEO eller billedopload, og bare det at få designet hele siden og få det op at køre, tog mig flere intensive arbejdsdage, og en uundværlig hjælpende hånd fra min kære broder. Men da det først kørte, så føltes det lidt som at slippe den vilde løve ud af sit bur. Ordene stod nærmest i kø for at komme ud, som om de allerede lå et sted der inde i mig, og bare havde ventet på at komme ud.

Jeg blev faktisk lidt i tvivl undervejs, for man kan jo godt blive lidt for meget, ikke ? For hvem gider egentlig læse alle mine ord, hver eller hver anden dag ? På den anden side, så er det altid nemmere at vælge fra. Valget, det er jo fuldstændig dit eget, og jeg kunne jo tydeligt se, at besøgstallet på min side langsomt steg, og at der rent faktisk var nogen kiggede forbi hver eneste dag, så jeg fortsatte. Omtrent samtidig, så modtog jeg et nyhedsbrev fra en anden blogger, der netop opfordrede til at være meget aktiv, gerne hver eneste dag, så det tog jeg som et tegn på, at jeg skulle fortsætte med det jeg allerede havde gang i. Undervejs i vores undervisningsforløb fik vi at vide, at det der var aller vigtigst, det var at stå fast ved sig selv, sine meninger og den måde man ønskede at arbejde på. At holde fast i det der virker som det mest rigtige for dig, uanset hvad andre syntes og mener. Der vil altid være nogen der ikke bryder sig om det du går og laver, uanset hvad det er. Det vigtigste, det er alle dem der glædes over det, uanset hvor mange eller hvor få det så drejer sig om. For hellere have en lille unik skare af trofaste og begejstrede læsere, end at bede folk om at følge noget de i virkeligheden ikke forstår at sætte pris på. Vi er alle så unikke og fantastiske individer, med hver vores tilgang til livet, så det ville være mærkeligt om vi alle elskede de samme ting.

En ting er at inspirere og dele sine ord, tanker og sit liv med andre. Noget andet, det er alt det der sker på ens egen indre rejse i det øjeblik alle ordene pludselig kommer ud. Jeg så på et tidspunkt et kursustilbud om, at sådan et skrivekursus, hvor man fik sat ord på sine tanker, fik dem gjort håndgribelige og fik dem ud, rent faktisk kunne være med til at få folk ud af dybe kriser, sorg eller depression. Jeg har også prøvet at ligge søvnløs om natten på grund af åndssvage tanker og bekymringer, hvorefter en simpel nedskrivning af det hele, pludselig kan tømme hovedet og give fuldstændig ro.

imageJeg har altid elsket at skrive, samtidig med at jeg slugte hver en bog jeg kom forbi på min vej, så skrev jeg uendelig lange stile i folkeskolen. Så lange, at jeg, når vi endelig fik fristil måtte spørge, hvor mange sider man egentlig måtte skrive. Det var som om ordene næsten skrev sig selv i det øjeblik jeg satte blyanten på papiret, og sådan har jeg det stadig i dag. Jeg håber du kan bruge alle mine ord til noget. Mine inderste tanker, mine drømme og min passion. Mit største ønske er at kunne inspirere og glæde dig, til et liv fyldt med uendelig stor kærlighed til dig selv og både et liv og et hjem for sjælen.

Downsize dit liv.

I Feng Shui arbejder man rigtig meget med balancen mellem yin og yang, det feminine og det maskuline princip. Det handler om at skabe balance mellem det lyse og det mørke i dit hjem, mellem bløde og hårde overflader,  strukturerede, grove og glatte overflader, og du kan læse mere om det Her  Det handler også om balance mellem hvile og aktivitet, søvn og vågne timer, førnøjelse og pligt, for vi kan ikke være aktive, vågne og forpligtende konstant, i det uendelige, uden at kroppen på et tidspunkt siger fra, og skriger på hvile, søvn og fornøjelse i dit liv også. Det sker helt af sig selv, hvis du ikke sørger for at skabe en naturlig balance. Det handler samtidig også rigtig meget om at skabe balance i dig, mellem det indre og det ydre, og om at skabe balance mellem dig og dit hjem.

Efter forbrugsfest, finanskrise og økonomisk insolvens er det måske ikke så mærkeligt at der pludselig kommer et massivt fokus på at downsize sit liv. Man køber flere møbler på genbrug, går op i bæredygtighed, biodynamisk og begynder at sætte mere værdi i at leve mere simpelt. Vi bekymrer os mere om vores medmennesker, ved at bekæmpe madspild og butikker forærer eller sælger deres kasserede varer. Det hjælper både dem der ikke har så meget, og mindsker mængden af såkaldt skrald. Det at fjerne overflødige ting i sit liv og have et forbrug med større omtanke, det skaber flere resurcer i manges liv, til noget mere meningsgivende. Det er som om samfundet og hele universet helt automatisk forsøger at genoprette balancen. På samme naturlige måde som vi oplever det i naturen, hver eneste dag.

Så føler du pludselig en naturlig trang til at downsize dit liv, så har du måske også et større behov for at sænke farten lidt i dit liv. Skabe mere plads til dine værdier i stedet for et stort fokus på materielle goder, det største hus og den lækrest bil.

 

Dårlig samvittighed

Jeg beklager meget hvis du har måtte gå forgæves her på bloggen i weekenden. Jeg har måske en lille smule dårlig samvittighed, men også kun en meget lille smule. Jeg har nemlig brugt min weekend på noget helt fantastisk, nemlig min søn.

Tiden med ham er 100 % uerstattelig, for jeg ved godt at han en dag bliver for stor til at gide bruge weekenden med hans mor, så jeg nyder hvert eneste sekund jeg har mulighed for at få. Til gengæld, så ved jeg også, at jeg har tusinde ting på programmet næste weekend, og at vi derfor begge havde behov for ekstra kvalitetstid denne weekend. Han bliver hentet af bedste efter børnehaven fredag eftermiddagen, og skal en tur til hendes frisør og klippes. Han nyder så meget at blive klippet der, og jeg får samtidig mulighed for at få klaret andre ting som jeg ved han absolut ikke gider. Selv om det er fantastisk skønt at være verdens bedste mor, så er det altså også meget rart med lidt tid uden Lego på hele stuegulvet og fuldstændig ro, uden forstyrrelser. Men jeg ved også allerede nu, at jeg på fredag vil hade, når jeg ikke skal hente ham i børnehaven om eftermiddagen. Savne ham når han ikke er hjemme hele eftermiddagen, og ikke kan putte ham og sige godnat når han skal sove.

imageNaturligvis ingen solskindsdag uden en tur ude i naturen, og der er altså ikke noget skønnere end når blomster, træer og buske får alvor begynder at vise knopper og springer ud. Jeg er sikker på, at det der står næst på ønskelisten er en tur i skoven, med skovbunden fyldt med de smukkeste anemoner. Indtil da må jeg nøjes med at nyde den lille buket på køkkenbordet. Jeg går altid og tripper lidt, når jeg skal vente lidt på at det hele springer ud. Specielt de smukke magnolia, jeg holder stærkt øje med knopperne, der næsten vokser sig større for hver dag der går.

Begejstring for livet.

I mit forrige indlæg skrev jeg lidt om den der indre glæde og glød, om den der begejstring for livet. For du er nødt til at have en passion, for livet, men også i forhold til dig selv. Det er desværre sjældent nok, at vi er passionerede for vores omgivelser. Den drivkraft der i sidste ende skal til, for at vi kan fortsætte igennem hele livet med glæde, med energi og uden risiko for at vi i værste fald ender med at brænder sammen, en stor del af den bør komme fra dig selv. Det er selvfølgelig muligt at vandre igennem hele livet, uden passion. Men det er altså også ofte der hvor vi langsomt begynder at lukke mere og mere af for os selv, og til sidst slet ikke kan mærke spor. Vi lægger afstand til vores følelser, glemmer at mærke efter hvordan vi i virkeligheden har det og det meste bliver måske sådan lidt jævnt kedeligt, fordi vi aldrig rigtig finder der hen hvor det virkelig gør en forskel.

imageValget, det er fuldstændig op til dig. Det er ikke alle der føler et større behov for at finde den passion der måske ligger gemt et sted i dit indre. Det er bestemt heller ikke alle der orker alt der arbejde der ligger foran sådan en opgave. Det kan nemlig også åbne op for en ret stor smerte at begynde at kigge indad. Gamle og ubearbejdede følelser kan nemt ligge gemt under overfladen, meninger, holdninger og handlinger man har taget til sig, i et forsøg på at finde sig til rette i livet, eller måske for at leve op til andres forventninger, og som man pludselig kan se, slet ikke gavner en i livet længere. Uanset hvad, så har alt det du har taget med dig været der af en eller anden grund, så der er ingen grund til at være bagklog og begynde at bebrejde dig selv for det du har gjort og de valg du har taget. Se det hellere som noget der har været nødvendigt i dit liv, indtil nu, og hjulpet dig, så du nu er i stand til at træffe et endnu bedre valg.

Jeg ved ikke om du kan mærke det, den der indre passion der bor inde i dig. Den ligger nærmest der og bobler, af liv og glæde, som den største samling sommerfugle der fylder dig op med energi og ind imellem nærmest bryder ud, som en trold af en æske. Det er sjældent en vedvarende og stabil følelse, for der vil altid, ind imellem også være dårlige dage.  Ligesom der vil være dage hvor det føles så vidunderlig skønt at du næsten ikke kan fatte det. Sådan er livet, og sådan er vi mennesker også, det går op og ned, der er skarpe sving og bløde, kurvede sving, fremad og så et par skridt tilbage igen. Men det giver en stabil støtte i dit liv, det er det der gør, at du ikke råber og skriger af ungerne når de ikke hører efter, og det der gør at du ikke ser på dit liv som total håbløst de dage hvor humøret måske svigter lidt. Det er som din solide klippe der støtter dig i ryggen, det er som dine rødder, der forgrener sig dybt ned i jorden, og gør at du ikke vælter omkuld hvis det stormer kraftigt. Det er dit indre batteri, der hele tiden fylder dig op med ny energi, så du ikke en dag pludselig sidder med tusinde ting om ørerne, og så vil maskineriet pludselig ikke starte. Det er din egen unikke livsenergi, og det der nærer hele din krop, alle dine celler og din sjæl. Så vurder selv, om du i virkeligheden har lyst til at undvære denne smukke gave til dig selv.

 

Hvad drømte du om, engang ?

Hvad var din største passion da du voksede op, hvad drømte du om, hvad gjorde dig glad ? Hvis du skulle sammenligne nogle af de ting med der hvor du er i dag, er der så nogen sammenhæng ? Eller har du tabt nogle værdifulde drømme undervejs. Vi overraskes ind imellem af livet, og vores inderste drømme forsvinder uden vi tænker nærmere over det. Men de findes måske stadig et sted derinde. Måske er det stadig en stor del af den vi er, som vi måske bare har glemt lidt i farten.

Jeg var stadig barn da jeg startede min første selvstændige butik. Jeg lavede de smukkeste papirklip, som jeg solgte til familie og venner. Senere sad jeg og syede små stofdukker i hånden og lavede jernkors pyntet med smukke perler. En veninde solgte det i hendes blomsterbutik, og i vores indkørsel solgte jeg grankranse til jul, hjemmedyrkede blomster i buketter om sommeren og andre kreative projekter året rundt. At jeg efter år som sygeplejerske skulle tilbringe næsten 15 år i butik, før jeg igen kunne kalde mig selv for selvstændig, havde jeg overhovedet ikke drømt om. Jeg havde først bare regnet med, at jeg skulle rende rundt som sygeplejerske, men det skulle jeg i hvet fald overhovedet ikke.

imageSom barn havde jeg det skønneste legehus, med gardiner, bænk og et blåt bord. Der blev både gjort rent og dekoreret i det legehus konstant. Lidt irriterende med en yngre bror, der var total ligeglade med, om der kom sand på gulvet eller om vinduerne var pudsede. Det var bedre når han kunne lokkes til at lege købmand. Så stjal jeg alle min mors glasflasker og en håndfuld tusser, og lavede saft i de skønneste farver, som jeg så kunne sælge fra min lille butik. Legehuset blev godt nok hurtigt lidt for lille, så jeg måtte lege videre på værelset. Først var det heltapetseret på væggen men madonnaplakater, så blev det farvekoordineret i rødt, derefter lyserødt og sort, derefter tyrkis og til sidst fik jeg gule vægge med to instruktørstolen i mørkt træ og yoccapalme.

Da jeg senere startede på sygeplejerskeuddannelsen boede jeg på et ca. 12m2 stort værelse, med en lille forgang med håndvask og skabe. Der var både plads til 3/4 seng, de to instruktørstole, fjernsyn, en stigreol og et spisebord med fire stole. Ret godt indrettet. Jeg præsterede oven i købet at male hele værelset, mens alle møbler stadig var i rummet. Dengang blev det hele malet ferskenfarvet, måske derfor jeg ikke har haft det så godt med den farve siden, jeg tror jeg var mættet. Der var kæmpe store vinduer, der i breden fyldte hele bagvæggen ud mod vejen. Min mor syede skønne, tykke gardiner i et grønt, mønstret stof der passede til de ferskenfarvede vægge. Ikke noget med grimme plasticpersienner eller noget.

Jeg husker faktisk ikke helt præcist hvornår jeg helt stoppede med at være så fantastisk kreativ. På et tidspunk, mange år efter kollegiet, mens jeg arbejdede på sygehuset, føltes det lidt som om mit indre gik i sort. Jeg havde gennem længere tid været plaget af voldsom migræne, hvilket skulle vise sig at forsvinde lige så pludseligt igen da jeg stoppede mit arbejde som sygeplejerske, med alt for mange nattevagter. Det føltes lidt som om der blev trykket på resetknappen. Jeg kom først for alvor til mig selv igen, da jeg havde forladt alt bag mig. Job, bopæl og daværende kæreste, og flyttede tilbage til mine rødder i Jylland.

Hvor er det egentlig vi har så travlt med at komme hen, hvis vi i farten glemmer at tage os selv med. Det er faktisk meget let at glemme sig selv, når vi har lidt for travlt med alt mulig andet. Vores job, vores hjem og vores familie. Men den der indre glæde og glød, den der begejstring for livet, den kommer fra din passion, fra det der gør dig inderlig glad om hjertet. Hvis du har glemt at tage den med dig, så er det måske på tide at tage tilbage og finde den igen.

Tapeter

Hvordan har du det med tapeter ?

Jeg har siddet og kigget på tapeter. Det er absolut ingen hemlighed at jeg elsker tapeter. Er du en af dem der stadig drømmer om at gøre det, men ikke rigtig tør, så har jeg kun en ting at sige. Spring endelig ud i det, for der er intet der kan ændre et rum så markant som et smukt tapet. Eneste krav er, at du skal vælge et du kan elske hver eneste dag.

Er du ikke helt til det store spring med en hel væg eller flere, så findes der altså en masse andre muligheder. Du kan tapetsere en tynd træplade og hænge den på væggen. Putte tapet i dine skuffer, på bagbeklædningen inde i dit skab eller klistre det på papæsker, kommoder eller skabslåger. Da det er papir du putter på, kan det godt betale sig, hvis det skal kunne tåle vandstænk eller stor slitage at lakere det til sidst. Jeg har tapetseret en lang træplade og monteret den mellem under og overskabe i vores baggang. Den har fået tre gange mat lack inden den er hængt op, og den er tørret af med en fugtig klud mange gange uden problemer. Du skal bare sørge for at den lack du bruger kan anvendes på tapetet.

Det siges, at man til små flader kun bør vælge småmønstret eller rolige motiver. Jeg syntes det er et spørgsmål om smag. Jeg kan personligt meget bedre lide de blomstrede tapeter med store motiver end det småblomstrede. Men er motivet så stor som feks på fototapeter, forsvinder effekten måske en del på en mindre flade.

imageJeg elsker den der strukturerede og matte effekt som en del tapeter har, det giver et helt andet liv til rummet i forhold til almindelig vægmaling, samtidig med at selve motivet selvfølgelig gør en stor forskel. Da vi for nogle år siden fik flyttet en dør ind til et værelse, skulle vi have maleren ud og reparere hullet i tapetet på væggen. Når han nu alligevel skulle sætte nyt tapet op på hele væggen, så kunne det jo lige så godt være noget jeg drømte om. Hvis du kender mig godt, så ved du sikkert også at jeg er ret glad for mørke farver i min bolig som kontrast til alt det lyse. Samtidig så elsker jeg hvide orkideer. Så hvis du nu kom ind i min forgang med det tapet jeg fik sat op, så tror jeg heller ikke du ville undre dig over, at det var mit valg. Det er nemlig det der er så skønt ved tapeter, de kan næsten imagefortælle en lille historie om den der bor i boligen. Specielt skønt syntes jeg det er, hvis du får historien allerede i det øjeblik du træder ind af døren.

Hvis du har lyst til at springe ud i projektet, så kan du flere steder bestille gratis tapetprøver på nettet. Du kan også prøve at spørge hos din lokale farvehandler, eller kontakte det firma der sælger de tapeter du har kigget på. Det er altså muligt at få sent prøver med posten, også selv om firmaet ikke nødvendigvis reklamerer med gratis tapetprøver. Udenlandske firmaer har ofte et større udvalg, sikkert fordi vi i Danmark måske er lidt konservative i forhold til vores ofte hvide vægge. Hvis det bare skal postes i en flad kuvert behøver fragten ikke være voldsom dyr. Der er altså en kæmpe forskel på kvaliteten, både tykkelsen på papiret der kan være ret afgørende for hvor nemt det er at sætte op. Farverne og spillet i tapetet, samt nogle af de virkelig lækre tapeter, hvor bare måden mønstret et trykt på er helt unikt. Jeg mener helt klart, at den lille smule fragt du måske risikerer at skulle betale for dine prøver er godt givet ud, i forhold til at stå med en eller flere ruller i hånden der ikke lever op til dine forventninger. Med en tapetprøve i hånden, kan du altid undersøge, om bestilling hos dine lokale butikker er muligt først.