Et godt indtryk.

Vi forsøger alle at gøre et godt indtryk. Et godt indtryk overfor vores familie, vores nærmeste, venner og kolleger. Vi forsøger endda at tage os rigtig godt ud når vi tager til forskellige arrangementer og festlige lejligheder. Klæder os pænt på, og taler pænt og er høflige over for en bordherre vi måske aldrig har mødt. De fleste ville aldrig drømme om at tale grimt og nedgørende, eller være uhøflig og grov. Men husker du at behandle dig selv mindst lige så godt. Let’s face it, dem du møder til festen ser du måske aldrig igen, og alligevel forsøger du at efterlade et godt indtryk. Men hvad så med dig selv, er du på samme måde over for dig selv ?  Det er trods alt et livslangt bekendtskab du har med dig selv, så det ville måske være en god investering at forsøge at gøre et godt indtryk.

imageDet kan måske føles bedere, for en lille kort stund, at høste anerkendelse, ros og beundring fra andre. Måske er det også derfor vi bruger så meget energi på at gøre et godt indtryk. Men i sidste ende hjælper det sjældent i længden, hvis du aldrig opnår din egen anerkendelse. Hvis du aldrig roser dig selv, eller beundrer dig selv. Ofte sker der nemlig det, at vi forsøger at please andre i forsøget på at gøre et godt indtryk. Vi gør alt det vi tror andre vil sætte pris på, men i forsøget kommer vi måske væk fra os selv og den vi i virkeligheden er.

Du må gerne gøre alt det du dagligt glæder andre med, for dig selv. Du må gerne indrette dine omgivelser med alt det du elsker, købe det tøj du holder mest af. Lave det der gør dig glad. Du må gerne sige ja, når du mener det og nej når du ikke har lyst. Det eneste du behøver gøre, er at spørge dig selv, og mærke efter hvad der er det helt rigtige. Forestil dig hvordan det lille frø du satte i jorden i foråret vil spire og gro, så snart du passer og plejer det. Det er også det der vil ske med dig, og så behøver du pludselig ikke anstrenge dig for at forsøge at gøre et godt indtryk. Det kommer helt af sig selv, når bare du husker at være god ved dig selv.

Forårsfornemmelser

imageJeg ved faktisk ikke helt hvorfor, men på trods af et voldsomt blæsevejr, regn og ret overskyet himmel, så har jeg altså allerede fået de vildeste forårsfornemmelser. Måske skyldes det de smukke blomster jeg har foræret mig selv til mine udendørskrukker,  de står stadig smukt, og derfor har jeg udvidet lidt på modsatte side af huset, på terrassen lige udenfor mine store vinduer i stuen. Måske er det på grund af alle de greenies jeg har drukket den sidste måned. Fyldt med alle tænkelige sunde og nærende vitaminer, fibre og andet skønt for kroppen. Måske bare, at jeg har besluttet mig for at give slip på alle tænkelige frustrationer, irritationer og andet, så godt jeg kan, og holdt fast. Jeg gider fx ikke surmule over vejret, jeg skal stadig rydde op i vores blomster udenfor butikken hver eneste dag, uanset om det sner, regner eller er solskind. Der er selvfølgelig ikke den samme mængde nu, som når vi for alvor rammer foråret. Men alt irritation kommer jeg altså ingen vegne med, jeg må blive der ude indtil jeg er færdig, og så kan jeg altså lige så godt forsøge at få det bedste ud af det. Jeg er jo omgivet af skønne blomster, så hvorfor så bekymre sig om vejret.

Jeg har faktisk aldrig helt forstået det der med vejret. Måske fordi jeg havde hund i næsten ti år. Han skulle bare ud og løbe langt, hver dag, uanset vejret. Han elskede alt slags vejr, og den glæde han kunne præstere at udstråle på hver eneste gåtur, den overvandt altså selv det værste uvejr. Et år var der faldet så meget sne, at han måtte hoppe hele turen rundt, jeg kunne knap nok selv gå i sneen. Men det var simpelthen de mest komiske ture i den periode, det var så morsomt og vi var begge total udmattede efterfølgende.

I dag har jeg en søn der også er total ligeglad med vejret. Har han lige et eller andet ude i haven han lige skal undersøge når vi kommer hjem fra børnehaven, så når vi overhovedet ikke indenfor. Kun hvis han begynder at fryse eller bliver meget våd, er han som regel ved at være klar til at komme ind. Jeg kalder ham ind imellem for lidt af en viking. Jeg ved efterhånden ikke hvor mange gange jeg har tvunget ham ind, enten fordi han med drivvåd tøj har stået og rystet, men nægtet at få tørt tøj på. Eller hoppet rundt og sommerbadet i koldt vand med klaprende tænder. Men han bliver trods det aldrig syg efterfølgende. Da han var mindre, havde vi ham en meget kold sommerdag med ved stranden, iført regnbukser og gummistøvler. Jeg måtte holde ham hele turen hjem pakket ind i et tæppe. Han kunne overhovedet ikke bare lege i vandkanten. Men stod til navlen med fyldte gummistøvler og gennemblødte bukser da moderen lige skulle samle en smuk sten op i strandkanten. Sidste år var vi en weekend kørt til stranden i bare protest over det dårlige vejr. Der var bare 15 grader, men gudskelov for at jeg havde taget både badetøj og håndklæder med. For i stedet for at lege med sand og alle de fine legesager jeg havde slæbt med, skulle han absolut ud at bade, og det kom han.

Jeg gider ikke stå og vente i udgangen af butikken hvis det regner. Det er lidt morsomt, når der står ti personer og venter på at regnen stilner af, og jeg bare går forbi, det er trods alt bare vand. Jeg har endda flere gange rendt rundt i gågaden, i voldsom regnvejr, mens resten af de besøgende stod og lurede under butikkernes markiser. I don’t care. Men jeg elsker forår, og jeg elsker de der skønne forårsfornemmelser. Det er lidt som om det hele starter forfra igen, alt vækst, nye begyndelser, fornyet energi og glæde. Hvem ved hvad det bringer med sig, dette forår ?

Happy Home Therapist.

imageI dag, for præcist et år siden, gik jeg for første gang morgentur i en snedækket have på Borupgård, i Snekkersten. Jeg havde dagen før taget turen på omkring 400 km fra mit hjem og til Sjælland, for at starte på første modul af Happy Home Therapist uddannelsen.

Det blev ikke kun et fantastisk undervisningsforløb i hvordan man skaber et skønnere hjem, men også en rejse dybt ind i min sjæl. For ikke alene fik jeg en masse viden om hvordan jeg kunne skabe et endnu skønnere hjem. Det blev også en rejse ind i mit indre univers, lære sig selv bedre at kende, turde udfordre sig selv mere, blive bedre til at sige til og fra og mærke sig selv endnu mere. Jeg voksede og blev klogere som forløbet skred frem. En rejse, der formentlig aldrig ender, for når først man har lært at lytte mere til sig selv, så finder man hele tiden nye svar der ligger gemt inde i sit indre. Samtidig med at vi jo hele tiden forandrer os.

Det er lidt det samme jeg oplever der sker, når jeg har været ude til Happy Home Therapist konsultationer. Pludselig opstår der en helt ny forbindelse til både sit hjem og det man inderst inde længes efter. Ofte egentlig bare på baggrund af det man allerede har i sit hjem og i sit indre. Men det kan måske føles lidt som om synet pludselig bliver lidt klarere, og man pludselig er i stand til at mærke en forskel i det man gør og har i sit liv. Det bliver i hvert fald et hjem og et liv der afspejler langt mere af dig, den du er, og det der nærer din sjæl.

Weekend

Så blev det fredag, og snart også weekend, i hvert fald for mig. Jeg håber du skal nyde din weekend og lave en masse skønne ting. Jeg skal i hvert fald have en dejlig weekend, egentlig ikke med en masse projekter, men bare med en tanke om, at det altså bliver en fantastisk weekend. Det handler nemlig ofte langt hen af vejen om alle vores tanker, og hvilket humør vi lægger i dem. Jeg har i lang tid puttet junior hver eneste søndag aften med ordene, “tak for en dejlig weekend, det har været så skønt at være sammen med dig”. Uanset om han så lige har været lidt på tværs, eller protesteret over at skulle i seng. Jeg nyder nemlig hans selvskab hver eneste dag, og jeg nyder at vi har tid og mulighed for at være sammen uden at der nødvendigvis behøver at ske en masse ting. En weekend hvor man også godt kan kede sig lidt, kigge lidt ud i luften eller måske bare sidde lidt sammen, det er nemlig der alle de skønne tanker finder vej, hvis man giver dem lov.

imagePositive tanker er altid skønne, men det er selvfølgelig også ok at have negative. Så længe de ikke tager over og bliver for dominerende. Er du i stand til at tænke en negativ tanke, mærke den, og derefter slippe den igen ? Det er nemlig kun tanker, og vi tænker tanker konstant hver eneste dag. Så hvis vi går ind i hver eneste negative tanke der strejfer vores opmærksomhed, så er det måske ikke så underligt sindet en gang imellem føles lidt tungt. Jeg plejer at mene, at man skal vælge sine kampe med omhu, og kun gå ind i det der virkelig gør en forskel og betyder noget. På samme måde syntes jeg det er vigtigt at vælge hvor meget dine tanker skal fylde i dit liv. Er en negativ tanke, en dum bemærkning eller uenighed værd at bruge en time, en dag eller en hel weekend på. Valget er altid dit. Jeg håber du får en fantastisk weekend.

 

Officielt forår.

Jeg ved udemærket godt, at vi stadig har det meste af en måned tilbage inden det officielt kan kaldes forår. Men for mig, så bliver det altså lige en lille smule forår, når de aller første Bellis og små stedmoderblomster dukker op i butikken. Det gjorde de så i mandags, og jeg har allerede plantet den første lille potte til på terrassen. En lille smule i læ af huset står de nu og liver gevaldigt op i dette knap så forårsagtige blæsevejr. Jeg gider nemlig ikke gå og vente.

Hvert eneste forår hører jeg igen og igen flere kunder sige, at det er for tidligt, og at der jo stadig er risiko for nattefrost. Og det er der selvfølgelig også. Men når de samme kunder så pludselig efter flere måneder med at vente, fordi det stadig er for tidligt, kommer tilbage, og pludselig ikke kan forstå at forårssæsonen allerede er ovre, efter tre måneder. Så tænker jeg ind imellem lidt på, hvad det dog er de har gået og ventet på.

Ind imellem er man nødt til at tage chancen når den byder sig, hvis ikke man vil risikere at det pludselig er for sent. Ind imellem kan man vente og vente, på det rette øjeblik, måske kommer det aldrig, måske har det allerede passeret uden man opdagede det. Det bedste øjeblik er lige nu, måske ikke helt endnu med dine forårsblomster, med mindre du er lige så utålmodig som jeg. Men med livet der skal leves, drømme der skal nåes og alt det du gerne vil. Det bliver sjældent bedre af at vente til i morgen. Så stig på toget lige nu, i dag, og lad det føre dig lige der hen hvor du drømmer om at være.

Elske os selv.

At arbejde som Happy Home Therapist viser en masse skønne hjem. Alle går vi rundt med et eller andet vi gerne lige vil have fixet, noget vi godt kunne tænke os lige var lidt bedre. Det er aldrig rart at have økonomiske problemer, et job man hader eller knas i parforholdet. Men en af de ting jeg oplever, rummer den aller største glæde, det er at finde tilbage til sig selv. At finde den kærlighed, som vi alle rummer, og glædeligt deler ud af til vores nærmeste hver eneste dag, til os selv. Igen at kunne elske os selv, uden konstante forventninger, bebrejdelser, og grimme ord. Hvorfor har vi ofte så svært ved at elske os selv ?

imageDa jeg for snart fem år siden blev mor, skete der det, at jeg fortsatte med at proppe ting oven i alt det jeg lige skulle gøre. Jeg skulle godt nok ikke længere passe mit arbejde, men være hjemme og passe min søn. Men jeg havde lige brugt ni måneder på at fodre og bære rundt på min søn, og efterfølgende brugt 12 timer på at få ham ud. Hvilket fantastisk præstation min krop lige havde udrettet.  Min krop var træt og brugt, og det var måske ikke så underligt, at den havde brug for lidt ro til at komme tilbage til normale omstændigheder igen. Sådan tænkte jeg bare overhovedet ikke, jeg tænkte kun på at få gjort alt det jeg plejede. Samtidig med at jeg skulle lære dette nye vidunder at kende, stadig levere føde til ham, som min krop skulle producere, døgnet rundt. Passe og pleje ham og give ham ubegrænset kærlighed, nærvær og omsorg. Måske ikke så mærkeligt, at min krop efter et halvt års tid havde det endnu mere elendigt, end lige efter fødslen. Jeg kunne knap nok rejse mig når jeg havde siddet ned, min lænd var fuldstændig ødelagt efter graviditeten, og havde ikke fået den nødvendige ro for at komme sig. Jeg tilsidesatte alle mine egne behov og følte mig presset, fordi jeg ikke havde energi til alt det jeg gerne ville. Måske ikke så mærkeligt at der ikke var så meget energi, når jeg aldrig havde tid til at fylde mit eget bæger op.

Hvorfor er det vi altid har så travlt med at gøre det bedste for alle andre, og hvorfor bliver vi ved med at sætte umenneskelige krav til os selv. Først i det øjeblik vi begynder at sætte os selv først på dagsordenen, og begynder at forstå, at vi først må fylde bægeret op før vi kan begynde at tømme det, først der finder vi vejen til at elske os selv.

 

Hvor har du været ?

Hvor har du været, spurgte min krop mig en dag. Jeg havde i årevis haft for travlt til at tale med den, lytte til den. Glemt at passe og pleje den som jeg burde. Men alt det her med at skabe et hjem for sjælen. Det får dig til at sætte tempoet ned, så du igen kan mærke dig selv og høre hvad din krop, måske i årevis, har forsøgt at fortælle dig.

imageNu er det sjældent altid samfundets skyld, hver gang vi løber ind i problemer. Men jeg tror bestemt ikke vores livsstil, tendensen til at indrette os hvidt og stilrent, og at vi hele tiden må løbe stærkere og præstere bedre, for at få hverdagen til at hænge sammen har gavnet. Hvad skete der lige med vores fødevarer, skønhedsprodukter og møbler, og indholdet af skadelige stoffer samt den voldsomme stigning af allergi og livsstilssygdomme. Hvor skulle man finde tryghed og ro i det der kliniske og upersonlige hjem, og hvornår skulle vi få tid til os selv i den der evig pressede tidsplan ?

Først må du genskabe trygheden og roen i dit hjem, med et sted hvor du virkelig føler du kan slappe af. Du må finde tid til dig selv, tage ansvar for dit liv, og måske bryde ud af normen, det evigt stressede liv, og turde gøre noget andet end alle andre. Du må starte med at behandle din krop som den fantastiske maskine den er. Du kan ikke bare fylde skidt på, og så forvente at hjulet fortsætter med at dreje rundt uden problemer.

Da jeg for mange år siden fik hund, gik jeg til hvalpetræning med den en gang om ugen. Grundstenene i den træning vi lærte, handlede om hvordan vi, via hundens instinkter, kunne træne den til at lystre. Selv om den aldrig havde levet frit i naturen, og skulle bo sammen med os i vores hjem. Så var dens grundlæggende instinkter så dybtliggende i dens væsen, at det var det der virkede. Det nyttede ikke noget at tale menneskesprog, skælde ud og kommandere. Ikke hvis jeg ville have det bedste ud af min hund i hvert fald. Godt nok kunne den med tiden lære nogle færdigheder, og en genkendelighed i min adfærd, som den lærte at reagere på. Men jeg måtte kende til alt det den kom fra, måden den havde levet i naturen på, og det der stadig var grundsubstansen i dens gener, ellers ville jeg formentlig aldrig komme til at forstå den og det den havde brug for.

Er det ikke lidt det samme med os mennesker. Vi bliver trukket ud af vores naturlige symbiose med naturen. Behøver pludselig ikke længere jage for føden, frygte for overlevelse eller tage hensyn til døgnets rytme og årstidernes forandringer. Vi glemmer måske oven i købet helt, at vi stadig kan have behov for at kunne jage for at skaffe føde, at vi stadig må passe på os selv og livet for at overleve, og stadig har behov for at følge døgnets rytme og årstidernes skift for at leve i harmoni med os selv og vores natur. Måske er det, måske bare det vi har glemt, når kroppen banker på, og spørger hvor vi har været. For helt ærligt, hvor mange af de ting du har foretaget dig i dag, i denne uge eller måske oven i købet i denne måned har du gjort udelukkende for dig selv og din krop ?

 

Har lige gjort det, igen.

Jeg gjorde det sidste år, året før, har lige gjort det igen, og jeg gør det formentlig igen til næste år. Jeg har købt smukke hortensia til at sætte i mine krukker ved min fordør, vel vidende, at det bare er et spørgsmål om tid, før frosten kommer igen. Jeg kan simpelthen ikke lade være, for jeg ved, at glæden ved at sætte smukke blomster ved min fordør, langt overstiger irritationen ved at de bliver ødelagt af frost, om det så sker om en uge eller en måned. Der sker bare noget magisk, når jeg får fjernet resterne af vinterpynten i mine krukker. Når jeg får fejet, fjernet blade, de sidste lyskæder og de lidt juleagtige stedsegrønne planter. Det er som om det hele bliver lidt skønnere.

imageDet er altså bare sådan det fungerer i mig. Grønne planter og smukke blomster, det rummer så fantastisk en energi, at jeg bare må have det omkring mig. Jeg kan blive helt høj, når de første små grønne spirer dukker op af den våde og nøgne jord.

Jeg står dagligt med hundredevis af glade kunder, der kommer og køber de smukke blomster og planter jeg har ansvaret for i butikken. Som jeg vælger ud, og forsøger at få til at tage sig ud på aller smukkeste vis. Jeg ved, om nogen, hvad det betyder med smukke blomster og planter, også for mange andre end mig.  Jeg ved, fra alle de smil, rosende ord og begejstring jeg får med på vejen, hvor meget det betyder for alle dem der kommer. Der er nemlig intet der kan løfte humøret som en smuk buket blomster eller en vidunderlig plante. Ind imellem, når jeg virkelig har købt mange skønne varer ind, kan jeg høre, at vores kunder næsten bliver helt overvældet. Om det så er pga alle de skønne farver, fordi de symboliserer det med en helt unik skønhed eller fordi blomster og planter med deres vækst og sundhed skaber en form for magi i deres omgivelser.

Jeg nupper gerne alle de skønne beskrivelser, og fortsætter med at pynte op ved mit indgangsparti. Det er det jeg efterlader hver morgen, min signatur ud i verden, og samtidig min modtagelseskomitet og min garanti for ubeskrivelig gensynsglæde med mit hjem, hver eneste dag.

At arbejde med forandringer.

Livet byder hele tiden på forandringer. Vi forandrer os, og skaber forandringer i vores liv og omgivelser. Langt hen af vejen sidder vi også bag roret, og styrer i den retning vi ønsker os. Det giver nemlig en fantastisk fornemmelse af glæde og succes, at være i stand til at påvirke vores liv til den destination vi drømmer om.

imageMen livet byder også ind imellem på uforudsete forandringer, forandringer vi ikke just havde drømt om, og uanset om det drejer sig om jorskælvslignende rystelser af vores tilværelse eller mindre, så har vi ikke altid mulighed for at styre uden om, uanset hvor ihærdigt vi forsøger. Der er intet at sige til, at mennesker  rammes af enorm sorg, negative tanker og får lyst til at give op, når de mister deres kæreste eller bliver konfronteret med alvorlig sygdom. Forleden dag kom jeg helt tilfældigt til at se en genudsendelse om en familie, der i løbet af kort tid pludselig havde mistet deres ene datter til en uhelbredelig kræftsygdom. De havde alligevel formået at fortsætte med deres dagligdag, fortsætte med deres fritidsinteresser og deres job, alene af den årsag, at de havde endnu en datter at tage sig af. Men de lod sorgen være en del af deres hverdag, de besøgte jævnligt datterens gravsted sammen og alene efter behov, og de talte om savnet og alle de gode minder de havde haft. De gav hinanden plads til hver deres måde at takle sorgen på, og gav plads til det  der var svært, savnet og hverdagen uden deres datter. De gav sig selv lov til at være vrede, for som moderen ærligt berettede, hvorfor skulle der sidde så mange demente på plejehjemmet uden nogen anelse om hvem de var, og hun til gengæld skulle miste sin datter. Hvorfor skulle deres datter være den ene ud af de fem der ikke blev helbredt af sygdommen, som var den prognose sygdommen havde. Og hvorfor var det ikke hende der skulle herfra i stedet, hun ville til hver en tid bytte plads med datteren, hun havde haft hele livet foran sig.

Jeg har absolut ingen anelse om, hvordan det må være at skulle fortsætte livet efter sådan en umenneskelig tragedie, bort set fra, at det må være ens værste mareridt. Jeg syntes det er fantastisk, at sådan en familie formår at komme videre. Men jeg ved, at det liv vi har fået, det er en gave, og det er udelukkende vores eget ansvar at få det bedste ud af det. Uanset hvilken uventet retning det tager, og hvor det fører os hen.

Lyst til noget helt andet.

Feng Shui handler rigtig meget om at arbejde med energier. At læse de energier dine omgivelser rummer, og bruge det bevidst i den måde du ønsker dit liv skal forme sig. Som at læse et billede af dit hjem, og se, om det svarer til det du i virkeligheden drømmer om, det der støtter dig i det liv du ønsker dig. Alligevel har jeg en ind imellem en stor lyst til at gøre noget helt andet. Ikke, at det ikke har noget som helst med Feng Shui at gøre. For det handler stadig om at skabe god energi for dig.

Jeg ved, at det kan være en utrolig øjenåbner at se på sit hjem som det er, og stille spørgsmål til alle sine ting, sit rod, måden man har placeret sine ting på og alt det man holder fast på. Men jeg elsker altså også at se nye muligheder, gøre tingene på en helt anden måde en normalt og få sat gang i energien igen. Og det er altså en gang imellem meget skønt at få rystet indretningsposen godt og grundigt.

Jeg er ikke så meget i tvivl om, at et kig rundt i samtlige danske hjem ville vise størstedelen af alt køkkengrej i køkkenet, sengen i soveværelset og overtøjet i gangen. Men ville det så også vise alle sofaer langs væggen med tv’et som midtpunkt, alle smukke malerier på væggen i stuen og alle soveværelser som sterile, upersonlige og hvide rum ? Med nøgleord som genkendelighed, forudsigelighed og ensformighed. Der er overhovedet ingen tvivl om, at det giver en vis tryghed, bare at gøre som alle andre. Men det giver meget sjældent et levende, sanseligt og personligt hjem. Et hjem som kan glæde dig, tænde dig og få dig til at føle dig endnu mere levende. For du er ikke som alle andre, du er dig, og du har sjældent brug for nøjagtig det samme som naboen.

imageFor når du nu har luet ud i dit hjem, ryddet op og omgivet dig med alt det du elsker. Hvad gør du så, hvis du pludselig har brug for lidt forandring. Hvem siger du ikke kan skabe endnu mere af det du elsker, med alt det du allerede har, eller ved at tænke lidt utraditionelt i din indretning.

Jeg havde længe drømt om skønne marokkanske fliser på mit gulv i badeværelset, problemet var bare, ud over en noget omkostelig affære med gulvvarme mm, at det gulv jeg allerede havde ikke fejlede noget som helst. Jeg satte i stedet 12 marokkansk inspirerede fliser op over mit komfur, og indrettede badeværelset med ting der stadig kunne skabe den stemning og stil jeg ønskede mig. En langt mindre investering, end hvis jeg skulle til at brække hele gulvet op. Jeg har dyrekranie og gamle billeder der hang i stuen hos mine bedsteforældre i mit køkken. Et kæmpe vintagetæppe og et arvet chatol i mit soveværelse og sidste år fik jeg en kæmpe fjerhat og et marokkansk thebord ind i stuen. Og nej, jeg sidder hverken på gulvet og drikker the eller danser rundt i mit hjem med afrikansk jujuhat. Men det rummer en helt anden sjæl og varme end de traditionelle ting jeg kan købe i de forskellige boligforretninger. Som hvis du shopper møbler og interiør på nettet, så kan du ofte vælge kategorier som stuen, køkkenet eller soveværelse. Men bortset fra, at det kan være mest praktisk med sengen i soveværelset, sofaen i stuen og køkkenting i køkkenet. Hvem siger så, at du ikke kan have en lille divaneser i dit køkken, hvis det var det du havde lyst til.

Jeg har altså luet ud i mit hjem, og omgivet mig med en masse skønne ting. Ting jeg elsker, og som jeg aldrig kunne drømme om at skifte ud. I husets baggang, som nok var det rum jeg hadede mest, hang jeg min store 8 armede lysekrone op. Malede mørkegrønt på nogle vægge, og pyntede med en grøn ræv og messingknager. Jeg er ikke sikker på, det ville ligge under baggangskategorien hvis jeg søgte på de forskellige boligforeninger på nettet. Men jeg elsker at give alle mine ting nyt liv, om det så betyder at baggangen er lige så smuk og hyggelig som stuen, det er bestemt ikke dårligt her hos mig.