Dine valg.

Dit liv handler om alle dine valg. Tilvalg og fravalg. Vi vælger til og fra hver eneste dag. Til, i forhold til det vi gerne vil, det vi ønsker os i livet, og vælger fra i forhold til det vi ikke vil. Men det er faktisk også muligt, at vælge alt det til vi egentlig ikke ønsker os. Når livet bliver en illusion på alt det vi ønsker os og gerne vil have, men som måske ikke gavner os i vores liv. Ikke hjælper os der hen hvor vi gerne vil være, gør os glade og lykkelige. Eller når vi ikke får gravet dybt nok ned i vores indre, for at finde de helt rigtige svar. Eller vi ikke får set, at vi ikke har fået ændret på vores omgivelser i takt med at vi selv har ændret os. Men hvorfor vælger vi det så stadig til, hvis det ikke er det vi vil. Hvorfor kan det være så svært at erkende at det som var, ikke er her længere. At det vi ønsker os egentlig ikke støtter os, eller at vi undervejs har glemt at spørge os selv, om det stadig er det vi ønsker os.

Vi ser konstant på omverdenen med vore øjne, på vores nærmeste og vores omgivelser. Det er så nemt at pege fingre af alt det vi ikke bryder os om, forsøge at rette på det vi gerne vil have ændret. Langt hen af vejen er det måske også muligt at ændre på vores omgivelser og måske også på vores nærmeste. Men hvis vi aldrig får kigget indad, hvis vi glemmer at kigge på os selv, så finder vi sansynligvis heller ikke den splint der sidder og forårsager problemet. Så hjælper det måske aldrig helt, at møblere rundt i stuen igen og igen, købe nye møbler og lækkert interiør, hvis du ikke først har gjort et grundigt forarbejde med dig selv, og fundet ud af, hvad du virkelig længtes efter og har brug for. Det hjælper også sjældent at få ungerne opdraget til små engle og manden til en servicerobot, hvis du ikke først har fundet ud af, hvad det i virkeligheden er du har brug for og sætter størst pris på i familielivet. Hvad var det for en drøm du havde om familieliv og parforhold, da i startede med at stifte familie. Var det et “se pænt ud” glansbillede , eller et hjem fyldt med glæde, leg, latter og hjerterum.

imageDet kan være så fandens svært at erkende, at du kan være nødt til at justere lidt. Indrømme at du må lave noget om, som om du næsten har lavet en fejl. Vi er jo opdraget til ikke at fejle. Gennem prøver og tests gennem hele uddannelsesforløbet, og formentlig også gennem hele dit arbejdsliv. Men det er faktisk ok at ombestemme sig, det er ok at blive klogere på sig selv og livet, mere erfaringsrig eller opdage nye muligheder. Det er aldrig for sent at skifte spor, aldrig for sent at finde nye drømme, eller få lyst til at udforske nye oplevelser.

Jeg havde i mange år en drøm om at bo i en smuk gammel patriciavilla. Med højt til loftet, stuk og gamle rokokomøbler. Jeg forsøgte endda igennem flere år, at tilføre det jeg kunne til den kun 15 år gamle bolig vi bor i, og for flere år siden var vi også ude og kigge på en meget fantastisk en af slagsen, der var sat til salg. Men jeg fandt ud af, at jeg inderst inde er meget mere til noget helt andet. Jeg elsker at opholde mig i naturen, og det, det giver mig, at omgive mig med ting fra naturen, og mine smukke blomster og planter i haven. Ting med historie, patina og rustikke, autentiske ting, det giver mig langt mere end rokokomøbler og stuk, uanset boligens udseende. Det giver mig en ubeskrivelig ro, at have naturens materialer, ting fra dyr og planter omkring mig. Det er i virkeligheden det mest fantastiske. For i stedet for at gå og sukke efter en helt bestemt type bolig, ved jeg nu, at jeg ville kunne skabe samme fantastiske nærende hjem, bare ved hjælp af de ting der nærer min sjæl.

Det er først for sent den dag du fortryder, at du ikke fik det gjort i tide. At du ikke fik lyttet til dig selv og droppet alt din søgen rundt omkring i alle dine omgivelser, i stedet for at finde svaret hos dig selv.

Januar

imageSå blev det januar, og næppe er vi trådt ind i det nye år, før butikkerne bugner af frisk frugt og grønsager samt slankeprodukter. Vi går nemlig altid lidt amok her i januar. Alle vil gerne være sunde, friske og slanke, måske oven i købet med lidt ekstra kilo efter julemiddagen. Jeg er hverken ernæringsekspert eller speciel fanatisk. Da jeg arbejdede som sygeplejerske var behovet begrænset til, groft sagt, at fede småtspisende patienter op, fjerne sukkeret til diabetespatienter, holde maden i anoreksipatienter og øge kalkindtaget hos patienter med knogleskørhed. Der var ikke ret megen tale om kemi i maden, hvordan sukker og alkohol kunne påvirke vores velbefindende eller hvorvidt vi burde vælge ubearbejdede fødevarer frem for bearbejdede.

Jeg mener, at man bør vælge ud fra sin egen overbevisning og en god portion fornuft. Jeg bliver fx med garanti dårlig hvis jeg spiser fast food. I juniors børnehave står de af og til undrende, når junior siger nej tak til kage og flødeboller, fordi han ikke kan lide det. Jeg har altså ikke har gjort noget for at få ham til at spise det. Han vil hellere have lækre grønsagsstave, tomater eller andet, og kan nemt få krudt i måsen uden et sukkerchok.

For mig handler det udelukkende om det resultat jeg kan forvente at få ud af det jeg putter indenbords. Hvad kan jeg forvente af lækker hud, udstråling og god energi med sunde og nærende råvarer kontra færdigretter, sukker og hurtige kulhydrater. Hvad vil jeg byde mig selv og min krop, som brændstof til maskineriet, i forhold til den præstation jeg forventer jeg kan yde.

Det er lidt lige som det vi putter ind i vores bolig. Hvis vi bare halvhjertet og lidt ligegyldig fylder vores hjem med bras, så er det måske ikke så mærkeligt at vi ikke føler os rigtig hjemme. At vi ikke glædes over synet hver eneste dag, når vi slår øjnene op. Hvis vi ønsker os et skønt hjem, så må vi som minimum begynde at putte skønne ting ind i det også, og samtidig forsøge at bringe antallet af ligegyldige ting ned. Ellers sker det formentlig aldrig.

Stop kampen mod dig selv.

Jeg har netop været i gang med at rydde op i klædeskabet, for det er unægtelig det der er afgørende for hvad jeg hopper i hver eneste morgen, altså hvordan det ser ud i klædeskabet. Efter fem år i modebranchen, hvor jeg hver dag solgte tøj til kvinder i alle aldre, så ved jeg udemærket godt, hvor meget det betyder at vi føler os lækre i det vi tager på. Dengang var mit skab fyldt med lækre kjoler, skønne små nederdele og toppe, og meget andet i en masse smukke farver. Det var ligesom meget legalt og passede perfekt ind i mit job. Jeg passede jo ind i butikkens udseende, og det var ikke noget der skilte sig ud, hvis jeg hoppede i en blomstret kjole eller orange top. Det hang jo på bøjlerne også. Men hvordan ser det lige ud i en verden hvor vi gerne må passe ind og følge med strømmen ?

imageJeg indrømmer gerne, at kjoler og nederdele ikke er øverst på indkøbssedlen længere når jeg køber tøj. Det matcher ikke rigtig den person jeg er i dag, og jeg kan ikke rende rund i smukke silkekjoler på arbejde. Men mine bukser er altså stadig mønstrede, med både striber, pletter eller blomster. Hvis det er den farvede bluse jeg falder for, så er det altså den jeg køber, i stedet for den sorte, hvide eller mørkeblå. Og selv om jeg også har mange af de neutrale ting i mit skab, for det er faktisk ofte det eneste valg der er. Så elsker jeg at hoppe i de farver der løfter mit humør. Jeg elsker dyreprint, glimmer og pallietter,  både på sko, bukser, bluser, tørklæder og jakker. Det er nemlig det der gør forskellen, når jeg igen kommer hjem med en sort t-shirt elle blå bukser. Det er det der giver det festlige indslag i hverdagen. Og jeg gider altså ikke passe ind og følge strømmen. Jeg vil gerne passe ind i mit eget liv og følge min strøm, min vej. Det er nemlig det der gør, at jeg kan være mig, som den jeg er. Med ting der skaber glæde i mig og som løfter mig op om morgenen når jeg skal klæde mig på.

Ligesom vi iscenesætter vores liv, vores hjem og vores børn sådan som vi gerne vil have omverdenen skal se os og tro vi er, sådan som vi gerne vil være. Sådan iscenesætter vi også os selv, med det vi gerne vil have andre skal tro og mene om os. Men matcher det ikke det vi i virkeligheden er, så ender det ofte som et hult silhuet, af anstrengelser og kampe om noget du i virkeligheden slet ikke kan leve op til. Leve op til forventningerne til dig selv om hvad du burde være. Du skal bare være dig selv, som den du er inders inde. Der er så mange kampe du måske bliver budt på i løbet af dit liv, som du ikke er i stand til at kontrollere. Så stop kampen mod dig selv, og gør det der føles bedst for dig.

Jeg har, en efterhånden syv år gammel bog liggende. Den handler om hvordan man finder sin egen helt personlige stil. Hele essensen kan groft sagt koges helt ned til, at vi først må kigge indad, finde ud af hvem vi er, inderst inde, inden vi kan matche vores påklædning med den vi er. Jeg mener det hænger sådan sammen i stort set alle aspekter af vores liv. Vores job, vores hjem, vores klædeskab, det liv vi lever og den måde vi handler på. Vi må først finde ud af hvem vi er, for at vi kan være sikre på det perfekte match. Desværre gør vi ofte det modsatte. Spejler os i vores omgivelser, moden og alt det vi ser omkring os. Det kan selvfølgelig godt lade sig gøre at ramme plet, i et forsøg på at kopiere noget smart vi har set andet steds. Men jeg tror på, at alt det vi går glip af. Alt det potentiale der ligger gemt, som vi endnu ikke har fundet inde i os selv. Det rummer så uendelig mange muligheder for et skønnere liv, mindre frustrationer og mindre kamp mod at være noget der måske dybest set slet ikke er os. Så stop kampen mod dig selv, og vær dig selv. Det er uden tvivl det du er skabt til, det der vil give dig størst glæde og succes i dit liv.

Vejen er kærlighed.

Jeg modtog en mail, det handlede om, hvordan børn blev mere kærlige ved at blive mødt med kærlighed, forståelse og indlevelse. Det gør vi alle, for kærlighed er meget ofte vejen.

Jeg er velsignet med det mest kærlige barn på jorden, sådan føles det i hvert fald ofte, når junior kommer og giver mig knus og kram, søde ord som, jeg elsker dig og at jeg er den bedste mor i hele verden. En dag i børnehaven fik han endda råbt til bedste vennen der sad i bilen ved siden af vores, klar til at køre hjem, at han elskede ham. Jeg har været ret stolt af, at han i så tidlig en alder var i stand til at vise så stor kærlighed og omsorg for andre mennesker. Men for nogen tid siden slog det mig pludselig, nok mest fordi han var begyndt at gentage en del af mine udtryk og sætninger i forskellige situationer, at alt den kærlighed og omsorg, den kommer fra mig. Den kommer fra alt den kærlighed og omsorg jeg har givet ham, alle de rosende ord, opmuntring og anerkendelse han har fået. Jeg finder det overhovedet ikke svært at møde ham med kærlighed, selv om han selvfølgelig også kan være på tværs og ikke gide høre efter.

Jeg ved til gengæld også, at når man er så god til at dele ud af alt sin kærlighed og omsorg,  så er man nødt til at passe lidt ekstra på sig selv. Man må lære at sige fra og gøre noget godt for sig selv. Der er nemlig næsten ingen grænser for, hvad man ikke vil gøre for alle andre, så meget at man næsten kan glemme sig selv. Det er altså bare absolut nødvendigt, at fylde din egen kærlighedsbeholder op, hvis du vil blive ved med at have overskud til at give andre. Derfor bliver junior også hørt, når han i nogle situationer siger fra. Han skal selfølgelig op og i børnehaven, de dage han hellere vil holde fri, eller andre vigtige ting der ikke bare kan laves om. Men i de situationer han bliver spurgt om han har lyst, og siger nej, så bliver han ikke presset til det alligevel. Jeg respekterer også, hvis han har brug for fred og ro på værelset, fx efter en dag i børnehaven, og gerne vil have døren lukket.

Der er et gammelt ordsprog der siger, at du skal være mod andre, som du ønsker de skal være mod dig. Så vil du gerne have mere kærlighed i dit liv, kærlige børn, partner, familie og venner. Så husk at kærligheden meget ofte er vejen. Hvis du vrissende render rundt og beordrer mere kærlighed fra alle andre, så får du kun samme vrissende ord tilbage. For vejen er kærlighed.

Galt igen

Så er det galt igen. Jeg har flyttet rundt i stuen, ryddet garderobeskabet og kørt ting på genbrugen, non stop. Det der med at lave et enkelt projekt, og så holde pause, inden jeg går i gang igen, det har jeg simpelthen ikke lært endnu. Jeg har ellers næsten holdt pause i 1 1/2 måned, efter jeg gik en smule amok med maling og pensler. Fik malet de sidste fire lofter i huset hvide, malet vægge på de fire værelser, baggang samt en væg i stuen, så pausen var nok meget sundt.

imageEller jeg har i hvert fald sat farten lidt ned igen, for helt pause, det holder jeg nok aldrig helt. Jeg har lige haft et par kreative projekter kørende, bagt til jul, pyntet op og bundet kranse for min mor og moster. Men næppe har jeg afsluttet et projekt før ideer til nye dukker op. Det er det der med forandring, det spreder sig som ringe i vandet. Og selv om det ikke er alle ideer der skal realiseres, så giver det mig bare enorm stor tilfredsstillelse af føre mine ideer ud i livet. En ting er de forandringer der skabes, det er lidt ligesom at finde noget endnu bedre. Jeg nyder mit hjem endnu mere. Jeg går nok egentlig og laver lidt om hele tiden. Ligesom jeg går og rydder op og gør rent løbende i mit hjem. Så skaber jeg også små forandringer hver eneste dag. Om det så bare er en ny buket blomster der kommer med hjem, eller de nye skønne philodendron planter jeg endelig fik fat i til mit hjem. Samt den skønne tur jeg tog til Sjælland, med en shoppetur i et par fantastiske interiørbutikker. Jeg behøver faktisk slet ikke at shoppe i timevis op og ned af strøget i samtlige butikker, for at føle mig lykkelig. De rigtige butikker, med skønne oplevelser, ting der taler til min sjæl, ja så kan jeg bruge timevis i den samme butik, og efterfølgende både føle mig dybt inspireret og mæt. Det er lidt som at komme en tur på sådan et fantastisk marked som jeg engang var i Marrakech. Farver, dufte, materialer, mønstre og fyldt med autentiske ting, mennesker og stemning der fortæller deres egen autentiske historie. Det er nok også derfor jeg er så tiltrukket af autentiske ting i mit hjem. Ting med historie, ting der har levet deres eget liv, der på en måde fortælles videre på i mit hjem. Det får man altså ikke fra nyproducerede ting. Samtidig har de ting der taler til vores sjæl ofte en lidt længere levetid, som en rigtig god investering, der holder i rigtig mange år. Den er nemlig ikke købt ud fra modeluner og tidens trend, eller af nød fordi du ikke kunne finde andet, den er købt med dit hjerte.

Og nej, det skal ikke opfattes som om det er nødvendigt at skaffe nye ting til dit hjem konstant for at skabe forandring. Men at komme hjem med et eller andet du bare elsker så højt, har drømt om i en evighed eller bare føles lidt som det du altid har længtes efter, ja så opstår der altså bare en eller anden form for magi. Specielt hvis du gennem lang tid har fyldt dit hjem med lidt ligegyldige ting. Ting du har fået fordi du måske ikke viste bedre. Vi skal jo indrette os, det er kvinders natur, vi kan ganske enkelt ikke lade være. Og hvis du nu bare har længtes dybt efter den der skønne dims i en evighed. Den får dig oven i købet til at være bedre ved dig selv, elske dig selv højere fordi den rammer noget så dybt et sted inde i dig, at du fyldes med kærlighed til dig selv. Så kan det næsten føles som et match in heaven, og det er sådanne ting der kan få dit hjem tilbage til, et hjem for sjælen.

En tur med støvsugeren.

Jeg har lige været en tur omkring i huset med støvsugeren. Det er faktisk lidt morsomt, for jeg kommer altid til at tænke på min søn. Han kom til verden for snart 5 år siden, en stor og velskabt dreng, mente både læge og jordmoder. Det skulle snart vise sig at de tog alvorligt fejl. Dagen efter termin kom han til verden. Med både sugekop, overlæge og tre mand fra narkosen. Derefter med c-pap og udrykning videre til neonatal. Han havde nemlig overhovedet ikke taget på som han skulle, og ingen havde opdaget det. Heldigvis var alt som det skulle være, bortset fra den lave fødselsvægt, så der gik mindre end en uge før vi kunne komme hjem.

Men med sådan en ankomst til verden var han overhovedet ikke klar til at erobre verden. Han  ville helst sove i mors arme, gad ikke køre tur i barnevognen, eller i det hele taget komme nogen steder overhovedet. Efter to timer et andet sted var det sikkert, han skreg konstant indtil han var tilbage i de trygge rammer. Det var der, det der med støvsugeren kom ind. For i stedet for at køre tur i barnevognen, fik jeg fat i en bæresele så han kunne være tæt på mig når vi gik tur. Problemet var bare, at jeg absolut ikke havde ro til at sidde stille med ham i armene hele dagen. Det viste sig faktisk, at ikke nok med at jeg kunne få støvsuget med ham i bæreselen. Han blev samtidig så beroliget af bevægelsen og være tæt på mig, at han faldt i søvn, hver gang.

imageDet er altså lidt sjovt ind imellem, det der med de udfordringer vi bliver udsat for igennem livet. Mens vi står midt i det, føler vi må give afkald på noget vi elsker højt, eller gøre noget andet end vi måske tror vi har mest lyst til. Pludselig står vi med noget endnu bedre i hånden. Vi kan pludselig se, at alt det vi skulle igennem. Alt det vi måtte give slip på, det var udelukkende for at skabe plads til noget endnu bedre.

Sådan føles det også i mit liv idag. Jeg har været tvunget til at sætte tempoet ned, været tvunget til at lære at turde sige fra og til at være 100 % nærværende, for min søns skyld. Men at det i sidste ende skulle være ham der lærte mig at sætte mere pris på disse ting, det havde jeg aldrig drømt om. Jeg troede jeg som mor skulle lære ham om livet, men han var langt klogere end mig på det område, og han kunne samtidig vise mig hvad jeg havde aller mest brug for i mit liv. Som de små børn spejler sig i deres forældre, så kan jeg se mig selv i ham, på hans adfær, men så sandelig også på hans nærvær, omsorg og behov for ro. Hvordan jeg gennem kærlighed til ham, men også til mig selv, til livet og til alt omkring mig, kommer aller længst i denne verden.

Det er med garanti lettere sagt end gjort, men nogle gange er du nødt til at give slip. Uanset hvor forfærdelig det føles at tage et skridt ud i det ukendte, tage afsked med noget velkendt eller at skulle vælge noget fra. Så længe du vælger med hjertet, så længe du vælger det der inders inde føles som det mest rigtige, så vil styrken til at overvinde komme helt naturligt fra dig selv.

Er du en pleaser.

Er du en pleaser, er du en af dem der siger ja, når du inderst inde mener nej. Mange af os kan ikke lide folks negative reaktion, og måske gøre andre kede af det, og derfor siger vi altså det vi forventer andre gerne vil høre. Problemet er bare, at i sidste ende, så går vi og snyder os selv. For at sige fra, stå ved vores egen mening, og os selv.

Jeg havde en dag forvildet mig ind i en anden tøjbutik i byen, en jeg normalt aldrig rigtig finder noget jeg gider købe i. Alligevel havde jeg et par jeans på, der var købt i butikken. De der helt plain af slagsen, købt på tilbud til at bruge på arbejde, da jeg ikke havde kunne finde andet lige da jeg manglede mest. Indehaveren, som jeg i øvrigt har talt med mange gange, bemærkede åbenbart hvad jeg havde på. Han spurgte i hvert fald til, om jeg ikke var glade for dem. Og nej det var jeg egentlig ikke, de var købt i nød og modellen var alt for stor i taljen, så det svarede jeg naturligvis. Nogle reagerer ved at blive sure og fornærmede, andre syntes det er ok.

imageMen er det ikke ok at svare ærligt, når man nu bliver spurgt ? Det mener jeg, og vil du ikke have min ærlige mening, så skal du overhovedet ikke spørge mig. Vil du have et pleaser svar, hvor jeg skal svare sødt, hvis jeg ikke mener det, så er det altså ikke mig du får svaret fra. For jeg gider ikke. Jeg syntes det virker falsk. Hvis jeg kom og spurgte dig, ville jeg sætte pris på et ærligt svar. Jeg ville dø, hvis jeg troede du elskede rødt og havde anbefalet dig at fylde hele dit hjem med rødt interiør. For bagefter at finde ud af, at du kun havde sagt ja, fordi jeg gav udtryk for at farven var den mest effektive til at skabe dynamik og få tingene til at ske i dit liv, og samtidig boostede dit kærlighedsliv.

Jeg bliver også ked af det, hvis jeg spørger, og jeg egentlig gerne ville have vedkommende til at mene noget andet end det de gør. Men jeg bliver faktisk mere ked af at finde ud af efterfølgende, at de ikke har været helt ærlige. Jeg syntes også det er svært at sige nej til en invitation, hvor jeg egentlig ikke har overskud til at deltage, fordi jeg måske gør nogen kede af det. Men jeg prioriterer mig selv som det vigtigste i sådan en situation. Jeg har nemlig prøvet det modsatte. At gøre alt det jeg troede andre forventede, og sige ja, fordi jeg troede det var det bedste. Det er det bare ikke, for respekterer du ikke dine egne behov, så dør du for alvor. I din sjæl, der har brug for alle de skønne ting du elsker, og ikke alt det andre ønsker sig, af dig, eller det du tror de ønsker. Hvordan skulle andre kunne behandle dig med respekt, hvis du ikke respektere dig selv ? Du fortjener at blive elsket som den du er, med de meninger og holdninger du har, og ellers er det formentlig ikke kærlighed.

Og nej, du skal ikke nødvendigvis være ærlig hvis en veninde spørger, om du kan se hun har taget fem kilo på, hvis manden lige er skredet. Eller hvis du bliver spurgt, om du ikke elsker din kære tante Oda’s boller i karry, og det ikke er sandt. Med svar med en god portion fornuft og i de situationer hvor et ærligt svar gør en forskel for dig.

Et bandeord

Jeg er kommet til at sige noget grimt. Et bandeord, jeg husker ikke engang hvorfor, men junior, han fangede det med det samme, og grinede voldsomt af sin mor. Han syntes nemlig det var enormt morsomt at jeg havde sagt noget man ikke måtte, for fanden da.

Vi taler en del om det der med at tale pænt, der kommer nemlig af og til nye ord med hjem fra børnehaven, og selv om han bare prøver mig af, så syntes jeg det er vigtigt, at han lærer at tale pænt til andre. I starten var jeg en prutteskid, så var jeg dum, og lige for tiden, ja så siger han at han keder sig, når han altså ikke lige forsøger sig med bandeord.  I børnehaven må man ikke slå, man må ikke prutte og man må helst ikke være sur eller vred. Men det er de færreste af os der er glade hele tiden. Når man så oven i købet skal lære, både at styre sine følelser, sine bevægelser og kontrollere kroppens funktioner, så kan jeg godt forstå det ind imellem kokser lidt inde i sådan en lille krop. En dag talte vi netop om det der med at prutte, for det må man altså ikke, og slet ikke når man sidder og spiser, og det er måske heller ikke det mest lækre. Men da jeg så spurgte ham, om man godt måtte prutte når man legede, så grinede han mens han svarede, at så kunne de aldrig finde ud af hvem det var.

Når man kommer hjem, så har man behov for at slappe af, og behov for smide lidt af den altid gode opførsel. Det er de færreste der kan rende rundt og være søde og rare konstant. Være glade og ikke have lyst til at slippe tøjlerne, bare en gang imellem og give slip. Give slip på prutten,  bandeordet eller et slag, der lige så hurtigt som det er sendt afsted har forløst den dårlige stemning og givet slip på frustrationerne, der ikke altid findes søde og kærlige forklaringer for. Ofte efterfulgt af et grin eller smil, for man ved jo godt at det er forbudt, men der sker alligevel en eller anden form for forløsning ved at gøre det alligevel. Så det er altså enormt befriende at høre, at mor også kan komme til at sige et bandeord, der er lidt forbudt.

imageLigesom det er ok også at være sur eller ked af det, komme til at slå i frustration eller blive vred. For jeg tænker bare. Hvad er det for en verden vi forbereder vores børn til, hvis vi lærer dem, at det ikke er ok. Ikke ok at være sure, ikke ok at være kede af det eller vrede. Er det ikke også en del af livet ? Det er vist de færreste der går igennem hele livet uden at blive berørt af disse følelser. Men hvis det er så normalt, hvorfor er det så lige, at det ikke er ok? Burde vi ikke i stedet bruge energi på at lære vores børn at håndtere disse følelser, lære at rumme dem og omfavne dem, som det de er, nemlig følelser. De forsvinder jo igen, ofte lige så snart de får lov til at være der. Hvor imod de ofte bare vokser sig endnu større, hver gang vi forsøget at lægge låg på. Ligesom den fantastiske regnbue på himmel først kommer efter en kæmpe regnbyge. Så er det ikke let at mærke glæden ved livet, hvis vi ikke også har oplevet sorgen.

Hvor mange voksne render ikke rundt resten af livet, og forsøger at lære at håndtere netop disse følelser. Lære at acceptere netop disse sider af sig selv. Jeg tror, det ville være langt lettere, hvis vi lærte vores børn, at det var ok. Så de ikke skulle bruge resten af livet på at prøve at lære at acceptere de sider af sig selv.

Skal, skal ikke ?

Jeg står med en buket halvvisne roser. Farven er stadig smuk violet som jeg elsker højt, men bladene er begyndt at visne. Vejen til skraldespanden, jeg overvejer lige, skal, skal ikke ?

imageNu er det sjældent buketten med halvvisne roser der giver så meget modstand og sved på panden. Men var det nu bedstes gamle lænestol, som du har arvet, men som du egentlig ikke ser spor glæde og skønhed i længere. Eller det møbel du købte for to år siden, men som du egentlig har mest lyst til at skille dig af med igen, fordi den overhovedet ikke gør noget godt for dit hjem eller dig længere, ja så bliver vejen måske lidt sværere. Vi kan have så uendelig svært ved at skille os af med vores ting. Ting som vi egentlig godt ved, dybest set ikke giver os nogen glæde længere. Ting som vi er færdige med og som ikke længere støtter os i det liv vi ønsker at leve.

Det er egentlig ganske enkelt. Alt hvad du omgiver dig med i dit hjem, det er det du identificerer dig med, og det er det der påvirker dig, hver eneste dag, og er afgørende for hvordan du har det. Så bliver du gladere og mere lykkelig af at beholde bedstemors gamle lænestol, hvis du i stedet kunne skabe mere plads i dit hjem ? Eller blive mere motiveret til at spare op til den lækre lænestol du i virkeligheden har drømt om de sidste 5 år ?

Det er bare så uendelig svært at give slip på noget velkendt, noget trygt og godt. Vi aner jo ikke hvad vi får i stedet for, hvis vi overhovedet får noget andet. Men vi må og skal give slip, vi skal turde springe ud i det ukendte, turde tage chancen. Det vil være uendelig svært at skabe plads til noget nyt i dit liv, hvis du aldrig tør give slip på noget af det du allerede har. Hvis du altid holder fast i det trygge og velkendte, så er der ofte lukket og låst. Ved at skabe plads og give slip, åbner du op. Det er ok at have et emty space indtil noget nyt dukker op, eller kvitte jobbet du hader, før du har noget nyt på hånden. Hvis alle de der intetsigende ting, eller det ligegyldige job bliver ved med at optage vores space, så kan det være uendelig svært at finde frem til det du i virkeligheden ønsker dig.

I forhold til kærlighed og parforhold, er der ofte singler der desparat ønsker at finde en partner. Med ved spørgsmålet om der så er plads til denne Mr. Right, hvis han pludselig stod og ringede på døren i morgen, er det ikke altid de har tænkt nærmere over dette. Er der plads  til ham i hjemmet, et sted han kan sove, have sit tøj i skabet og barbergrej på badeværelset. Hvis du inderst inde ikke er mentalt klar til at give ham plads i dit hjem, fysisk plads i dit hjem og lade ham fylde men hans personlige ting fra hans rygsæk. Så er det måske i virkeligheden ikke så mærkeligt at han ikke kommer forbi og ringer på.

Jul for sjælen 24. December.

I dag er det den 24. December, dagen for den store forløsning. For det er i dag det sner, eller måske ikke helt endnu. Uanset om du skal have huset fyldt med gæster eller fejre julen ude, så er der måske noget der fylder, forventningens glæde. For vi glæder os, gør vi ikke ?

imageSom barn kan jeg huske, at der altid var bestemte ting man så frem til, ting der ligesom hjalp på at dæmpe uroen lidt. For hold op hvor var man spændt, fik man nu de gaver man havde ønsket sig. Vi så altid Disney tegnefilm i fjernsynet, nogle gange var der også sådan noget juletv i løbet af dagen, derefter var det gudstjeneste i kirken, og så endeligt. Når vi kom hjem fra kirken igen, var der ikke så lang tid tilbage.

Uanset hvor god du er til at stresse rundt, miste overblikket eller gå lidt kold, så håber jeg du har overskud til at finde roen igen. Det gør nemlig en imagekæmpe forskel. Render du først rundt og skælder ungerne ud, vrisser af manden og slår dig selv i hovedet med negative ord og tanker. Så skal der ikke meget til før bægeret flyder over. Hylende unger, skænderier og dit mesterværk på vej i afgrundens dyb, det skaber meget sjældent en glædelig jul. Det er faktisk ok, det du gør, det er faktisk godt nok. Du behøver ikke skabe årets kulinariske mesterværk, med usædvanlig artige børn, veltrænet, huslig mand og funklende hjem. På denne dag, hvor vi alle er så spændte og overfyldt med forventning, så er der altså nødt til at være plads til alle.

Jeg ønsker dig, af hele mit hjerte, en glædelig jul, fyldt med kærlighed, nærvær og samvær med dig selv og dine nærmeste. Må dagen og aftenen bringe dig et varmt hjerte, fyldt med masser af guf for sjælen. Det er i aller højeste grad det du har fortjent. En glædelig jul for sjælen, håber jeg har kunne hjælpe dig lidt på vej.