Hvad går vi og prøver på ?

Hvad er det egentlig vi går og prøver på, i det her liv ? At få enderne til at hænge sammen ? At få fikset alt og alle hver eneste dag, så vi kan lukke øjnene hver aften med visheden om, at vi har gjort “vores pligt”. At vi endnu en dag nåede “næsten” alt det vi skulle, mens vi fortsætter med at rende rundt i et hamsterhjul uden retning, men udelukkende kører i samme, gamle, opslidende og ligegyldige ring.

Et liv uden nogen særlig retning eller mål. Et liv uden andet, end sure og ligegyldige pligter. Et liv med samme genkendelighed og forudsigelighed, som den foregående dag, og den foregående dag osv. En dag hvor livsglæden pludselig er som at finde en nål i en høstak, en nærmest umulig opgave. For hvor skal man starte, hvor skal man begynde, hvornår skal man lige få tid, og det er også alle de andres skyld, for der er hele tiden nogen der rykker i dig.

Men du starter præcis der hvor du ved du havde den sidst. Du begynder præcis der, hvor du ved der i hvert fald ligger en lille snert af noget, der kan få dig helt op at ringe. Du starter der, hvor du begynder at mærke et lille glimt af glæden igen. Ikke der hvor du tror det kræver artige børn, et større hus eller en mere lækker mand, før du finder glæden tilbage i dit liv. Du finder tilbage til glæden i dig selv, og via alle de små og lettilgængelige ting du alligevel er omgivet af, hver eneste dag.

Du gør det ikke i morgen, om en time eller når der lige er tid i kalenderen. Men du gør det NU. Du gør det hver eneste gang du mærker den snert af længsel efter glæden. Du gør det hver gang du føler dig fastlåst, tidspresset, eller er ved at drukne i dit eget brok. Der kommer aldrig et mere rigtigt tidspunkt, end det tidspunkt du selv tager, netop fordi det er nødvendigt. Alle andre dårlige undskyldninger er fuldstændig ligegyldige, hvis du ikke giver det nødvendige øjeblik til dig selv, så kommer der aldrig til at ske nogen ændring i dit liv. Spørgsmålet er kun, hvilken retning du ønsker at bevæge dig i ?

Alle de andre, er i dette øjeblik dybest set ligegyldige. For du skaber kun tid og plads til dig selv, hvis du samtidig viser alle andre, at det er det du gør. Du behøver ikke undskylde fordi du bruger tid på dig selv. Der er sjældent nogen der dør uden “service” – moderen mm. kører forbi ens sæde hvert 5 minut. Så tag det roligt, så uundværlig er der ingen af os der er. Alle voksne mennesker er dybest set i stand til at klare sig selv, specielt hvis det gælder artens overlevelse. Så de kan sagtens klare sig selv. Men før de kan forstå det, er du nødt til at vise dem, at det er sådan det er. Det er muligt du stadig render rundt og mener, at det er alt og alle mulige andre der tager din tid. Men du er den eneste der har retten til at bestemme, hvad du vil bruge DIN tid på. Du er nødt til at holde fast på den tid du har skænket dig selv, og de andre må lære at vente, til du har tid igen.

Det er sikkert ikke den værste byttehandel, for hvis det resulterer i en gladere dig, så burde det glæde alle dine nærmeste mindst lige så meget. Hvis ikke, så er der desværre også mennesker der kan udse sig et nemt bytte, af kærlige, omsorgsfulde og givende mennesker. Bare rolig, de forsvinder ganske sikkert helt af sig selv, når du forhåbentlig ikke længere behøver servicere alt og alle.

Dekorere hjem.

Nogen ryster måske på hovedet, men det er altså ikke helt uden grund, at mange kvinder ikke kan lade være med at dekorere deres hjem.

Helt tilbage fra urtiden, og stammefolket var det kvinden der sørgede for at bygge den såkaldte rede. Et instinkt, der tusinder af år senere stadig ligger dybt i vores DNA. Om man gider grine af det, det bestemmer man fuldstændig selv.

Sandheden er, at vores hjem er det sted mange af os tilbringer størstedelen af vores liv. Det er der vi skaber de trygge rammer vi ønsker vores børn skal vokse op i. Det er der vi skal passe og pleje os selv når vi er syge, når vi har haft en dårlig dag, når vi er sårede, lever med sorg eller frygt.

Det er oftest også der hvor vi virkelig føler, at vi kan være helt os selv. Der er som regel ikke så mange der render og dømmer os der. Der kan vi som regel gøre alt det vi har lyst til. Rende halvnøgne rundt uden nogen peger fingre. Være morgengrimme hele dagen, uden nogen konstant skal kommentere at vi ser trætte ud. Vi kan fise og bøvse uden andre fniser, eller bliver forargede. Vi kan spise løs af alle dejlige “dårlige” vaner, uden andre dømmer os som ufrelste og dårlige rollemodeller. Vi kan slikke på kniven og sidde med fødderne på bordet, uden at få skæld ud. Samt bande og svovle uden at blive henvist til helligånden, eller skulle betale til bødekassen.

Amen for helvede, er det sådan et liv vi gider leve. Fyldt med restriktioner, regler om dit og dat, og du kommer sikkert i helvede hvis du ikke snart begynder at opføre dig ordentligt.

Nå, men derfor er det også yderst vigtigt, hvis du spørger mig, at vores hjem opfylder præcis alle de behov vi har brug for. Der vil altid være forskellige behov for den enkelte. Men enslydende for alle er, at dit hjem skal være der, for dig.

Det skal helt klar være som et spejl af dig, for at det kan opfylde alle dine behov. Ellers kommer du formentlig aldrig til at føle dig hjemme, i dit eget hjem.

Det er som at opbygge et kærligt forhold til dem du elsker. Det skal passes og plejes. Det skal næres med masser af kærlighed. Det skal overøses med alt det bedste du har at give. Det skal behandles som en betydningsfuld og respekteret kærlighedsrelation.

Hvis du sender ligegyldighed, så er det det du føler, når du opholder dig i dit hjem. Hvis du kun fylder det med det værste, ligegyldige bras, så vil det føles ligegyldigt at være der. Hvis du konstant går og er irriteret og sur, over mangel af noget bedre, noget større eller noget skønnere, så vil det for evigt være den følelse du bærer rundt på, når du opholder dig i dit hjem.

Som du sikkert allerede ved, så smitter ALT energi. Så nøjagtig ligesom du måske bliver påvirket af en sur person du møder tilfældigt på gaden, og måske hænger fast i dit humør længe efter. Så vil dit hjem kun bidrage med endnu mere ligegyldighed, irritation og dårligt humør. Nøjagtig som det du får tilbage, når det er det du går og giver ud af.

Hvis vi nu alligevel ved vi skal tilbringe mange timer, dage, uger, måneder og endda år, i vores hjem. Hvorfor så ikke lige gøre noget ved det, og få det bedst mulige ud af det ?

Opnå alt det vi gerne vil.

Hvorfor er det vi til tider går rundt og føler, at vi ikke opnår alt det vi gerne vil ? Hvorfor er det vi kan føle, at omstændighederne er årsagen til vores situation, vores følelse af at sidde fast, og have følelsen af, at vi ikke har andre muligheder, end de der ligger åbentlyse, foran os.

Vi burde hver og en være frie individer. Med muligheder for at handle selv, tænke selv og skabe nye løsninger for os selv, helt selv.

Istedet for vælger vi at tro på, at vi ikke har andre muligheder end dem vi er vant til. Vi føler ikke der findes andre omstændigheder, end dem vi sidder fast i. Og vi kan ikke se andre muligheder, så det virker måske lettere at give op, og blive siddende, der hvor man er, i stedet for at vælge ud fra det man ønsker og det man virkelig gerne vil.

Hvad nu, hvis alt det du vidste om dig selv, lige nu, viste sig at være en stor løgn, du bare havde fortalt dig selv, fordi du ikke vidste bedre. Hvad nu, hvis alt hvad du var blevet fortalt, i virkeligheden slet ikke handle om dig, men om alle de andre, og du dybest set ikke kunne bruge det til en skid. Hvad nu hvis du bare kunne starte helt forfra, og begynde at skabe din helt egen sandhed. Uden at tage hensyn til hvad alle andre mente, troede på, og havde deres livsopfattelse baseret på.

Jeg ynder altid at sammenligne med dengang alle troede at jorden var flad. For jeg syntes det er den perfekte måde at illustrere, hvordan vi kan gå rundt og have samlet en helt bagage af gammel, uddateret viden sammen, som overhovedet ikke har noget med virkeligheden at gøre. I hvert fald ikke i dag.

Det giver sindsyg god mening, at vi som børn har tilegnet os en masse viden fra forældre, institutioner og andre rollemodeller. Det var ligesom nødvendigt for en tryg og nærende opvækst. Det er også meget normalt, at man som ung begynder at interessere sig for individets måde at være voksen på, interesserer sig for de samfundsnormer, autoriteter og omgangskredsens udtryk og handlemåder.

Men på et tidspunkt er det også meget normalt at man begynder at stille spørgsmålstegn til mange ting. Da jeg var barn, hed det et ungdomsoprør. Dengang var det nemlig ikke normen at man lod børnene være en medspiller i sit eget liv, på samme måde som det heldigvis er i dag. Men det betyder også, at mange af os aldrig har lært at sortere skidt fra kanel. Med mindre man er sådan en fidus som mig, der kan mærke det så tydeligt i enhver celle i min krop, at jeg slet ikke kan lade være.

Men vi har alle evnen til at mærke imellem godt og skidt. Vi kan alle mærke forskellen i vores krop når vi møder noget vi elsker højt kontra noget vi virkelig ikke bryder os om. Vi kan alle fornemme når vi overskrider vores egne grænser, og i værste fald får smerter diverse steder på vores krop. Bliver drænede og opfører os som en urimelig bitch. Eller må dulme os med forskellige stimulanser, for at kunne holde hele helvedet ud.

For der findes nemlig ingen dårlig undskyldning, bortforklaring eller en lille sød løgn her. Er dit liv i virkeligheden noget lort, så lyver kroppen aldrig, dine følelser lyver aldrig, og resultatet af det liv du har skabt, lyver aldrig.

Alt det, du har gået rund og samlet sammen, udenfor dig selv. Alle de holdninger og meninger du spiller med på, men som ikke føles som dine. Alle de ting du siger både ja og nej til, men hvor du egentlig mærker det modsatte. Alle de steder, begivenheder, mennesker og ting du har valgt ind i dit liv, uden egentlig at mærke en kærlig og smuk vibration omkring. Det er alt det, der er med til at skabe den virkelighed du lever i.

Først i det øjeblik du begynder at vælge ud fra alt det du mærker indefra, velvidende om, at alt det du mærker, er dit, uanset hvad andre har haft af mening om det. Så vil den ydre verden du ønsker at leve i, begynde at forme sig, og vise sig i din virkelighed. Du kan ikke forvente at alt omkring dig på magisk vis er godt, hvis du fortsat kun vælger skidt ind.

Det var fuldstændig umuligt.

Der var en gang, hvor jeg på et tidspunkt troede, jeg kunne blive helt færdig. Men det viste sig at være fuldstændig umuligt.

Jeg er nemlig sådan en, der hele tiden får nye ideer. Jeg er sådan en, der lige skal gå og flytte rundt på tingene, når der lige er noget der føles forkert. Jeg er sådan en, der kan anskaffe mig en ny pude, en ny dims eller male en ny farve på væggen, og så følger en kædereaktion af forandringer helt automatisk efter. Det kan jeg simpelthen ikke lade være med.

Men det handler egentlig heller ikke om at blive færdig, det har jeg for længst fundet ud af.

Jeg mærker alt energien omkring mig, og når jeg konstant forandrer mig, udvikler mig, udvider min bevidsthed og samler flere erfaringer og oplevelser i mit liv, så må alt andet naturligvis følge med. Ellers ender det enten med, at det ikke længere matcher mig, eller det påvirker måske den forandring jeg står foran, sætter tempoet ned, eller i værste fald, går det hele i stå.

Det er også en del af det jeg elsker så højt. Når jeg med bare få midler, en buket blomster, eller en omrokering af det jeg allerede har, kan få det til at spille max igen.

Jeg har ofte ryddet hele rum for alt, undtagen de største møbler, bare for at udvælge det bedste af det bedste, og placere det på nye, og spændende måder, efter en god omgang rengøring. Det gør simpelthen, at man straks fornyer energien i sit rum, uden at det kræver andet end nogle timer. Samtidig med at man får en fantastisk anledning til at undlade at sætte det man for længst er blevet træt af, tilbage i rummet. Så det kan få nyt liv et helt andet sted.

Det er også det jeg elsker aller mest ved at hjælpe klienter med at optimere deres eget hjem. Jeg kommer med energibrillerne på, og giver dem bla en helt ny fortolkning af deres ting, naturligvis ud fra deres ønsker, behov og energivibration. Men at se hvor glade folk bliver, når de finder ud af, at de allerede har alt det de har brug for, for at skabe et fedt hjem, der føles rart at opholde sig i, det er den skønneste oplevelse. Det giver også ofte et meget klart billede af, hvad det så er man virkelig gerne vil tilføre sit hjem, hvad man egentlig ønsker sig og har brug for.

Fordi vi ellers ofte går rundt med forestillingen om, at vi mangler uendelig mange ting, og slet ikke kan overskue hvor man skal starte og få økonomien til at række til.

Den glæde.

Den glæde og det smil jeg altid har måtte høre for. Det er også det der gør, at jeg, i de øjeblikke den ikke helt er der, straks går “ud” og søger den. Den glæde, der altid ligger der et sted, i mit indre. Men også overalt i mine ydre omgivelser.

Det er bla derfor at det er så hulens vigtigt for mig, at jeg kun omgiver mig med det aller bedste, samtidig med at jeg ELSKER skønhed.

Jeg ved, at jeg altid, på et splitsekund kan vende tilbage i mig selv, og til det sted hvor det altid føles rart at være. Jeg ved, at uanset om jeg lister rundt i min have, laver mad i mit køkken, sidder ved spisebordet, ligger i min seng, går i bad eller sidder i min sofa, så er der altid noget der matcher op med den vibration af glæde, og øjeblikkelig får mig til at mærke den følelse igen.

Der er selvfølgelig intet galt med at gå rundt og surmule en helt dag, hvis det er det man har lyst til, det bestemmer man naturligvis helt selv.

Men jeg kender mig selv så godt, at jeg VED, at det er via den glæde, jeg føler mig mest lykkelig og levende. Jeg VED, at det er via den glæde, jeg føler mig mest kreativ, får lyst til at skabe nye ting, og sætte fut i hastigheden, så det sker på langt mindre tid. Jeg VED, at det er via den glæde jeg er aller mest taknemmelig, selv over de mindste ting. Et uventet kram fra mit barn, en udsprunget blomst, en liflig duft, en padde der hopper, en sommerfugl der svæver og så mig.

Det er nemlig også her jeg er aller mest taknemmelig, for mig. Det er herfra jeg kan elske alle mine sjove finurligheder og krøllede ideer. Det er herfra jeg kan se hvor fantastisk et væsen jeg er blevet skænket, og har fået lov til at opleve livet igennem. Det er her jeg kan mærke min indre ild og passion, lange rødder gennem mine fødder, vægtløsheden og en højere vision i mit indre, på en og samme tid. Det er magisk, og lige præcis her, alt magien opstår.

Transformation kan være svær.

Enhver Transformation kan være svær. Uanset om du går med et ønske om at ændre kost, fordi du ønsker en sundere og stærkere krop. Være mere nærværende overfor dig selv og dine nærmeste, så du ikke spilder tiden på ligegyldige ting. Ændre din selvopfattelse eller bevidsthed pga stress, depression eller uhensigtsmæssige handlemønstre. Tage mere ansvar i dit liv, så du får større handlekraft til at gøre alt det du drømmer om.

Lige så mange forskellige livssituationer vi kan gå med, og have et ønske om at transformere, formentlig lige så mange steder ligger der muligheder for at starte din rejse. Den eneste der dybest set kender svaret på, hvad der er det mest rigtige for dig, er dig.

Jeg har altid haft en let adgang til glæden i mit liv. Altid den der var glad og smilende i mit møde med andre mennesker. Derfor har det også været min adgang til glæde, der har været en let adgang til min transformation.

Hver gang jeg har oplevet en mindre form for glæde, både i mig selv, men også i mine omgivelser, har det føltes let for mig at forvandle situationen, via glæden. Jeg har haft let ved at finde en anden løsning, netop via glæden. Jeg har haft let ved at transformere tilstande, netop via glæden. Når ting har føltes tunge, drænende og fastlåste, har det været glæden der har båret den drivkraft der skulle til, for at forvandle situationen.

Uanset, om det så handlede om min kost, min selvopfattelse, eller at tage mere ansvar for mit liv. Så ville jeg via min adgang til min indre glæde kunne transformere tilstandende, ved at benytte mig af min adgang, til min indre glæde.

Min glæde bliver således min drivkraft. Min glæde bliver den indikation jeg navigerer efter, i mit liv. Det er det “redskab” jeg kan anvende til at transformere eller opløse de tilstande jeg ikke længere ønsker mig. Min glæde er den rettesnor jeg benytter i enhver transformation, omkring min kost, omkring min selvopfattelse og omkring det ansvar jeg ønsker at tage.

Min glæde, er den dybeste følelse, som jeg genkender i min krop. Det er det jeg skal mærke, når jeg bevæger mig i den rigtige retning, og ellers ved jeg, jeg er på vej i forkert retning.

I det øjeblik.

Jeg forstod ikke helt, hvorfor alle andres gode råd og velmente forsøg på at hjælpe, gjorde mig irriteret, og aldrig var løsningen på det jeg søgte.

Jeg kunne konstant have andre meninger, andre løsninger og en evig undren over den fastlåsthed og manglende evne til at se ud over alt det gængse og vanlige, kørende rundt i mit hoved, som en konstant, indre samtale.

Jeg kunne ikke forstå, hvorfor der aldrig var nogen der var skabt til at se andre muligheder. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor der aldrig var nogen der kunne se, at det hele blot kørte i ring, og aldrig kom ud af flækken. Jeg kunne ikke forstå, at der ikke var andre der havde lyst til at prøve noget helt andet, hvis lortet stadig ikke virkede. Så var det måske på tide at skifte det ud, i stedet for at vente på mirakler eller brokke sig så langt ned i sølet, at det hele til sidst kunne være ligegyldigt.

Men jeg kunne heller ikke bruge alt min undren til andet, end at fortælle mig, at jeg var nødt til at gøre noget helt andet. Jeg kunne ikke bruge alle de uddaterede, gode råd til noget. Jeg kunne ikke komme videre med det jeg ville, hvis jeg skulle fortsætte med at lade andres måde, bremse mig. Jeg kunne ikke fortsætte med at lede efter gode råd, der hvor de ikke fandtes. Jeg vidste, at jeg var nødt til at finde dem selv. Jeg vidste, at jeg var nødt til at søge, et helt andet sted.

Det var mig selv der skulle finde svarene, det var mig selv der skulle finde løsningerne og det var mig selv der skulle finde på noget helt andet.

Jeg var beregnet til at finde min egen sandhed. Skabe mine egne løsninger. Finde mine egne måder. Handle på min egen indre stemme og intuition.

Jeg var ikke beregnet til at være fastlåst, i en restriktiv og regelrettet måde at løse problemer på, som masserne. Men fra det sted som rummede langt større ressourcer og muligheder, end det velkendte.

I det øjeblik jeg begyndte at lytte til mig selv. I det øjeblik jeg begyndte at tro på mine egne måder og løsninger. I det øjeblik jeg begyndte at handle på min egen intuition, uden at tage hensyn til alt muligt andet. I DET øjeblik begyndte alting at forandre sig. I det øjeblik begyndte jeg at kunne skabe de resultater jeg ønskede mig. I det øjeblik følte jeg mig ikke længere udmattet, træt og drænet, af alle mine tanker og handlinger. I det øjeblik, blev jeg ikke længere overvældet af alle tanker og følelser der rumsterede i mit indre.

Der var ikke længere forskel på den jeg mærkede jeg var, det jeg tænkte og følte, og alle de handlinger jeg foretog. Alt begyndte at hænge sammen, alt begyndte at give mening og alt begyndte at føles ægte, rigtigt og med en langt dybere mening. Der opstod en følelse af fred, i mig.

Jeg troede jeg skulle.

Jeg troede jeg skulle fikse det hele, før alting blev ok. Jeg troede det hele skulle være nærmest perfekt, helt i orden og på et ekstremt højt niveau, før jeg var tilfreds. Jeg var næsten ved at miste pusten, bare ved tanken om, at jeg ikke kunne finde tilfredsstillelse ved det hele, før jeg ligesom havde nået alle mine mål.

Men det fik mig samtidig også til at tænke på, om det overhovedet var nødvendigt. Det fik mig til at undersøge, om der var andre muligheder. Det fik mig til at stille spørgsmålstegn ved “det hele”, og komme helt til bunds i sagen.

Undervejs i min søgen, stod det mere og mere klart, at der var en helt anden mulighed. Undervejs fandt jeg dybere og dybere ind i mig selv, og den sandhed jeg havde søgt så længe. Den sandhed der ikke levnede nogen tvivl overhovedet. Den sandhed hvor der ikke længere var behov for nogle spørgsmål, fordi jeg allerede kendte alle svar. Den sandhed hvor der ikke var noget som helst jeg behøvede, andet end min egen dybeste sandhed.

Jeg fandt det sted hvor jeg allerede var mere end nok, og derfor ikke behøvede fikse en skid. Jeg fandt det sted hvor jeg allerede var helt perfekt, uanset alle de ydre omstændigheder. Mit høje niveau og det at være helt ok, handlede overhovedet ikke om de ydre omstændigheder, men om den rolle jeg spillede overfor mig selv. At jeg kun gjorde alt det jeg havde lyst til at gøre. At jeg altid var 100% ærlig overfor mig selv. At jeg altid behandlede mig selv kærligt og med respekt, også når der opstod ideer der i første omgang kunne gøre mig lidt bange. Også når jeg fik lyst til at gøre noget andet, og turde handle på det der kunne være mega fedt. Også når det måske var lettere at lade være.

Målet var ikke at fikse alt omkring mig, og det der ved første øjekast så ud til at være problemet. Men jeg skulle være den version af mig selv, som jeg kunne mærke jeg havde mest lyst til at være. Jeg skulle være den version af mig selv, der handlede på alle de fantastiske, nye kreative ideer, alle mine værdier og holdninger, og det der så tydeligt kunne mærkes dybt ind i mine knogler, var det fedeste jeg overhovedet kunne forestille mig at gøre, tænke og være i denne verden. Det var alt det jeg skulle.

De ydre omstændigheder var kun en lille brøkdel af hele det samlede foretagende. Hvor i mod mit indre, mine længsler, mine lyster, mine drømme, mine værdier og alt det der udsprang fra min indre kilde. Det var det eneste jeg skulle.



Der var engang.

Der var engang, hvor vi var undertrykte, og uden retten til at blive hørt. Måske blev vi anset som uvidende og dumme. Uden ret til at sige vores mening, samt handle ud fra egen lyst. En form for styring, for at opretholde en bestemt ønskelig, og tålelig adfærd.

Jeg får altid associationer til vores børn, og hvordan man kan fristes til at drage paralleller. Det er STADIG som om man ønsker at styre og kontrollere dem. Vel og mærket også med den hensigt, at sikre dem en god opvækst, en succesfuld fremtid og gode vilkår i livet.

Det var sikkert også meget velment tænkt, at kvinder skulle beskyttes, der dengang ansåes som det svage køn. Men det ved vi også alle i dag, overhovedet ikke er tilfældet, for se hvor vi står, i dag. Som total ligeværdige, der for længst har vist, at vi er i stand til at beskytte og overleve selv. I hvert fald for dem som gider. Men vi fik trods alt muligheden.

Hvad nu hvis vi kunne opnå langt større “succesrate” for vores børn, ved at lade dem tænke selv, mærke selv og vælge selv. Hvad nu hvis vi rent faktisk kunne lære vores børn, at leve et liv baseret på glæden ved at være dem selv, i stedet for at fortsætte med at lære dem at vokse op til et liv med frygten for ikke at være god nok, frygten for ikke at være elsket, og bekymringer om ikke at leve op til andres forventninger om succes og prestige.

For hvad er det i virkeligheden du fortæller dine børn.

At de er nødt til at gøre noget bestemt, for at få succes.

At de ikke kan blive til noget, med mindre de gør som normen.

At de er nødt til at indordne sig og passe ind i mængden, for at blive accepterer og elsket.

At verden er et farligt sted, og man derfor må kæmpe og knokle for at overleve.

At de ikke skal gøre sig nogen forhåbninger om at opnå deres drømme, fordi alt er imod dem.

At alt det de tænker, mærker og føler, for alt i verden skal pakkes væk, hvis ikke det passe ind.

Hmmm… jeg syntes bestemt det minder mere om styring og kontrol. Er vi virkelig ikke nået længere, når det gælder trivsel af vores børn, i dette ellers højteknologiske samfund.

Hvad nu hvis vi fik skabt langt færre deprimerede, forvirrede og fortabte børn, ved at lade dem blive hvad fanden de havde lyst til.

Dybest set kunne dit barn være født til at samle skrald, sidde på en bænk og drikke bajer eller leve live som hjemløs, og stadig være glad for livet, fordi de havde fået valget.

Ville du elske dit barn mindre af den grund ? Ville du fortælle dit barn, at det var mindre værd, af den grund ? Ville du ikke i dit varme moderhjerte vide, at hvis bare dit barn havde det godt, så var der fred i dit hjerte ?

Har alle vores kære børn ikke fortjent muligheden for at vælge deres eget liv og ståsted i livet. Burde det dybest set ikke være fuldstændig ligegyldigt hvad fanden vi gør, så længe de bare er glade ? Børn fra selv de kummerligste vilkår, vokser op til at skabe noget storslået og forandrer verden. Mens børn med selv de bedste muligheder ender med at give op, på alt og alle. Så dybest set er det ligegyldigt, hvis de ikke finder nogen særlig mening og et større formål med deres liv.

Det formål og den særlige mening, der kommer indefra.

Det formål og den særlige mening, der kun kan tænkes, mærkes og føles, af dem selv.

Det formål og den særlige mening der udspringer fra et åbent og ekspanderende indre, der netop ikke er lukket ned af regler, kontrol og styring.

Det formål, der måske kun giver mening for den selv. Men er helt og holdent deres eget, og derfor også det eneste med reel værdi, for dem.


Livet er skønt.

Livet er skønt, eller det er i hvert fald sådan vi gerne vil have, at det skal være.

Nogle forsøger at fake sig til det skønne liv. Ved at vise en pæn og poleret overflade, men hvor sandheden er en helt anden. Det er som om man tror, at den perfekt og poleret facade, der høster anerkendelse, respekt og beundring hos andre, på sigt kan føre til et skønnere liv. Men intet bliver mere skønt, end sandheden. Intet bliver mere skønt, end sådan som det i virkeligheden er. Illusionen om, at alle skeletter i skabet på magisk vis forsvinder, hvis bare vi lader som om de ikke er der, længe nok. Det kommer aldrig til at ske.

Du kan heller ikke nøjes med den første og bedste stodder du møder på din vej, og så fake til at han er vidunderlig, længe nok til at han på magisk vis forandrer sig til den mægtigste konge. Heller ikke selv om du ihærdigt forsøger at lave ham om, med alt magt og vold. Han er og bliver en stodder, i hvert fald indtil han selv indser, at han har lyst til at være noget andet.

Andre render konstant rundt og brokker sig over alt det der er galt med denne verden, og tror, at hvis bare dit, dut og dat var efter deres mening, så ville alting være skønt. De kan slet ikke forstå, at de er med til at skabe alt den elendighed i deres bevidsthed, via deres egen fortolkning af verden. Via deres egen brok og evige beklagelser. Måske var det rent faktisk muligt at ændre alt det der altid var galt, hvis de brugte alt deres negative energi på at skabe noget nyt og bedre. Men at sidde fast i offerrollen, hvor man føler at alting sker imod en, og man ikke har mulighed for at ændre en skid. Det bliver det aldrig meget skønnere af.

Jeg vil gerne fortælle dig, at livet er skønt, for det er det, når du gider tage ansvar for, at det er et skønt liv du gider at leve i. Men livet kan også være hårdt, vi kan blive ramt af frygt eller sorg, og vi kan føle os magtesløse i forhold til at se andre muligheder. Men du har altid et valg.

Vi kan vælge at være ærlige, overfor os selv, og begynde at anerkende og respektere alle de skeletter vi har gemt af vejen, og begynde at forme vores liv, sådan som vi gerne vil have det. Uanset om det er kønt for alle andre, uanset om det er populært eller ej, og uanset om det er det de andre gider se på, så er det dig der burde være omdrejningspunktet i dit eget liv.

Du kan vælge at give stodderen sparket, når du indser, at du har fortjent langt bedre. Eller du kan begynde at gå din egen vej, og se om han kan følge med. Tro mig, han falder fra, helt af sig selv hvis han indser, at han aldrig kommer til at kunne følge med dig.

Du kan begynde at se på alt det skønne, du allerede har i dit liv. Men samtidig give dig selv lov til at være frustreret, når tingene ikke går som du ønsker. Men du behøver ikke involvere alt og alle i alle dine frustrationer, hver eneste gang. Det er faktisk skønt at kunne være sammen med andre mennesker, uden at skulle løse alverdens forskruede personer og alverdens problemer hver eneste gang. Du finder ret hurtigt ud af, hvis du vel og mærket får standset mængden af brok, at der som regel er konsekvens ved alt det du sender ud i denne verden. Både positivt og så sandelig også negativt.

Hvorfor leve i en pæn og poleret overflade, hvor skeletterne konstant banker på. Hvor du tager til takke med langt mindre, end du har fortjent, og negativiteten kører rundt i en konstant ring. Hvis der findes et langt skønnere liv for dig, hvor du omsider får lov til at spille hovedrollen i dit eget liv.