Har jeg ret ?

Har jeg ret når jeg antager, at du måske går og rumsterer rundt med et eller andet “problem” du ikke lige kan se dig ud af ? At du søger en form for løsning på noget, men endnu ikke helt har fundet svarer. Jeg gætter på, at jeg har ret. For det første fordi det er den vej jeg har gået, og det formentlig er det du er blevet draget af her på min side. For det andet, fordi utrolig mange mennesker netop sidder i denne situation. Det er bare de færreste der har modet til at gøre noget ved det. Men jeg tror på, at du rummer styrken til det, ellers havde du sku ikke siddet her på min side.

Jeg har også siddet der selv. For det er sådan vores samfundsnorm er bygget op. At vi skal passe ind, please andre for at føle os accepteret og fordi vi som menneske har behov for kærlighed, omsorg, nærvær og accept som det flokdyr vi i bund og grund er. Men bare fordi vi føler et behov for kærlighedstelationer og kontakt med andre mennesker, betyder det altså ikke nødvendigvis at vi skal tilsidesætte vores egne behov for at opnå det.

Hvis du søger de dybe kærlighedsrelationer i dit liv, så dukker det altså først op, i det øjeblik du står stærkt i dig selv, og kan rumme hele dit væsen. Ellers bliver det bare en halvlunken og falsk version af dig selv du sender ud, og derfor også det du modtager. Det er de vise ord i alle kærlighedsrelationer, det her. Så hvis du endnu ikke har fattet hvor mange guldkorn du finder her på min side, så er det altså nu du skal spidse ørene. For uanset hvor mange skønne kærlighedsrelationer du så formår at trække ind i dit liv, så vil det ALTID afspejle der hvor du selv er, i dit liv. Hvem fanden ønsker ikke mere kærlighed i sit liv ? Det er det smukkeste samspil mellem to mennesker, ever. Men jo flere uforløste ressourcer du selv render rundt med i dit liv, gør det samme sig gældende i det menneske du tiltrækker. Så har du brug for endnu en reminder om, at du endnu ikke er der hvor du hører til, i form af konflikter, uoverensstemmelser og følelsen af sorg. Eller er det tid til at steppe op, i dit liv, så du omsider kan mødes med den din sjæl længes efter.

Hvorfor nøjes med noget, der kun er halvdelen af det vi gerne vil have ? Hvorfor tro, at bare fordi vi får opfyldt nogle af vores inderste ønsker, må gå på kompromis med nogle andre ? Nope, jeg fatter det sku ikke helt. I min verden ville det svare til at jeg kun havde købt den ene af det par sko jeg forelskede mig i nede i skobutikken. For nu havde jeg både fundet den fedeste farve jeg drømte om, det lækreste materiale, de var mega smukke i formen, og sad bare perfekte på min fod. Hvad skulle jeg lige bruge bare ‘en sko til ? Humpe mig gennem livet, med den smukkeste sko på den ene fod, som altså ville være gudeskøn når jeg altså bare stod stille med siden til. Mens jeg resten af tiden ville gå nogle meget mærkelige skridt, måske få ondt i lænden pga højdeforskellen og snavs mellem tæerne på den nøgne fod. Så ville jeg fandme hellere være fri.

Så lad mig lige høre, hvad er det du går og rumsterer rundt med, i dit liv ? Hvad er det for en følelse af, at der er noget der ikke lige helt hænger sammen, i dit liv lige nu ? Jeg skal nemlig sige dig, jeg har endelig fundet ud af, hvad det er der giver mening for mig at “rumstere” rundt med. Og lad mig bare være total ærlig og sige, at der er INTET rumsteren i det længere. Det er følelsen af alt det jeg er skabt til, den dybeste mening, genkendelse og forløsning på det dybeste plan. En følelse af frihed så stor, at jeg føler jeg har givet slip på alt uro, støj og larm i mit indre. Derfor kunne jeg også godt tænke mig at hjælpe dig. Så hvad er det lige jeg kan hjælpe dig med ? Og husk endelig at dele dette, så kan du nemlig også være med til at vi sammen får  hjulpet andre i samme situation.

Kender du det ?

Kender du det ? Den der uro i kroppen, hvor du mest bare flakser rundt, uden at foretage dig noget som helst fornuftigt ? Måske er det derfor så mange sidder og glor på tossekassen time efter time ? Så behøver de da i hvert fald ikke at finde ud af hvad det er, der i virkeligheden rumsterer rundt.

Jeg har verdens dyreste TV abonnement, og samtidig det billigste jeg kunne få. For jeg bruger det virkelig ALDRIG. Men når bedsteforældrene nu en gang imellem skal passe junior her hjemme. Så er det mindste jeg kan tilbyde dem vel en håndfuld DR kanaler. Hvis jeg endelig skal se noget, så vil jeg hellere se noget specifikt, hvor jeg selv kan vælge indholdet. En god film  med adventure eller science fiction, eller en spændende, nordisk krimi. Uroen, den forsvinder altså først når jeg har været en tur i haven. Har fået skrevet alle de tanker ned jeg render rundt med i hovedet, eller fået handlet på nogle af alle mine ideer.

Så går du evigt rundt med den der uro i kroppen, og forsøger med underholdning,  mad eller lidt for meget rødvin at dæmpe den. Så prøv lige at mærke efter om det hjælper ?

For ellers skulle du måske bare hoppe med, her på min side. Her tager jeg nemlig fat på det der i virkeligheden rumsterer rundt. Dit uforløste potentiale, dine unikke talenter og det din krop og sjæl i virkeligheden bare prøver at fortælle dig. Alt det du i virkeligheden burde bruge din tid på.

Den fedeste optur.

Jeg har haft den fedeste optur, ever, denne weekend.

Jeg havde egentlig fået en billet til festival hele weekenden, men helt ærligt, jeg ville sku hellere hygge mig med min søn i de tre skønne fridage vi kunne se frem til. For han var på miniferie hos bedstemor sidste weekend, og jeg havde seriøst ikke lyst til at sende ham afsted igen. Samtidig, så havde jeg de fedeste ideer jeg var nødt til at arbejde på. Det ville alligevel rumstere rundt i mit hoved, det vidste jeg, så jeg var overhovedet ikke i tvivl om hvad jeg skulle.

Jeg har sku ind imellem haft følelsen af, at jeg ikke helt kunne komme i gang med det jeg ville. Fordi jeg altid lige skulle være der for ham samtidig. Men vi har bare haft den skønneste weekend, hvor der både var plads til nærvær, skønne aktiviteter og leg, og samtidig alt det jeg havde lyst til at arbejde på.

For, hvis jeg nu ikke var i stand til at ændre på omstændighederne, hvilket jeg i øvrigt overhovedet slet ikke havde lyst til. Så måtte jeg jo bare begynde at skabe alt det jeg drømte om fra det sted hvor jeg var. Det er jo mit liv, og jeg ville som sagt ikke bytte det ud med noget som helst andet liv. Men hvem sagde lige, at jeg ikke kunne skabe alt det, fra det sted hvor jeg var ? Det er jo også en del af mig, og det liv som jeg elsker så højt. Derfor er det også en lige så stor del af mit virke, og alt det jeg deler og bidrager med der. Lige så meget som den viden og de kompetencer jeg deler ud af. Det er en kæmpe stor del af den livserfaring jeg har med mig, og som er hele årsagen til at jeg overhovedet står her i dag med dette eksakte bidrag. Det er det der har formet mig, det der har ført mig hen af den livssti jeg har valgt at følge og hele drivkraften i mig.

Husk nu at hoppe med på min side, hvis du også ønsker at skabe et federe liv, uden først lige at skulle ændre på alle omstændighederne først.

Skønne ideer der rumsterer.

Jeg vågnede tidligt i lørdags, træt og med fornemmelsen af, at jeg overhovedet ikke havde sovet. Det er alle de skønne ideer der rumsterer rundt i mit hoved, som om jeg slet ikke kan, eller har lyst til at slukke for igen. Det er også derfor jeg bare er nødt til at få det ud. Det stiller sig nærmest op i kø, og jeg kommer altså ikke en meter videre, hvis jeg ikke giver mig selv lov til bare at gøre det.

Men alligevel stod jeg op klokken 6, for at lægge noget op på min side. Hvorefter jeg gik tilbage og puttede med min søn, indtil han vågnede. Vi hyggede derefter med hvert vores morgenbad, tog på shoppetur, hvor junior investerede i hans one and only toys… en stor, lækker kasse LEGO. Mens moderen fik en stor stak skønne, blanke notesbøger med hjem, klar til alle mine nye, fantastiske ideer. Vi fik handlet jord og div. andre ting til haveprojekter, fik kørt affald væk, og tog hjem igen, for at hygge ved spisebordet med arbejde og LEGO – bygning, side om side. Tog en eftermiddagsforestilling i biffen, og kørte forbi efter skønne, vilde tomater, der er juniors favoritsnack.

Tilbage til LEGO – projektet og  work in progress, side om side.

Behøver jeg at sige, at vi hyggede max.

For det er for det første slut med at lade mig overvælde af et lidt negativt udgangspunkt for dagen. Det er mit eget ansvar, og en smule træthed og mangel på søvn kan sku ikke længere stoppe mig. Jeg ved, at hvis jeg bare handler på alt det jeg inderst inde har lyst til, og ikke længere lader mig styre af alt muligt andet forbigående, så kan jeg selv transformere energien og DET rykker for vildt.

For det andet, så har jeg allerede brugt to år på at skabe de bedste rammer omkring vores liv. Skabe tryghed og ro. Skabe de betingelser i mit liv hvor jeg trives bedst. Men jeg har hele tiden følt, at jeg manglede ro og overskud til at skabe alle de ting jeg virkelig ønskede at bidrage med i denne verden. Helt ærligt, det her ER mit liv. Et liv med et hus og en have, hvor der stadig er projekter jeg gerne vil have lavet. Et liv, hvor jeg har en søn der er der stort set hele tiden. Jeg ville ikke bytte det væk for noget som helst andet i hele verden, for jeg føler mig så privilegeret, at jeg har fået de gave.

Men overskuddet, det kommer først i det øjeblik jeg selv skaber det. Roen, den kommer først i det øjeblik jeg omfavner hele mit liv, som det er, lige nu. Begynder at se alle mulighederne med det jeg allerede har, i stedet for kun at se begrænsninger, og hele tiden gå og bilde mig selv ind, at jeg ikke kan handle før jeg lige har fået klaret alt muligt andet først.

Er du også træt af at hænge fast i begrænsninger i dit liv, og ønsker du for alvor at begynde at træde i kraft, som den unikke og autentiske ressource du i virkeligheden er. Så er det nu du skal hoppe med, her på min side. Den er spækket med guldkorn der kan hjælpe dig med omsider at træde i kraft. For når først du kommer i gang, så kan du ikke længere bare sidde stille på bænken. Det er sku nu vi letter.

Jeg begyndte at skrive.

Jeg har det lidt ligesom den gang jeg startede min blog og begyndte at skrive. Følelsen af, at alle ordene og budskaberne allerede eksisterede inde i mig, og bare stod i kø for at komme ud.

Jeg har nemlig arbejdet en del på at skabe nye, lækre produkter til mit virke. Ikke blot fordi jeg flere gange har måtte afvise at hjælpe pga. geografiske afstande. Men også fordi jeg kan mærke et kæmpe stort behov for at skabe noget som kommer fra et sted dybt inde i mig, og som jeg virkelig føler et stort ansvar for at bidrage med i denne verden.

Jeg har nemlig været i gang gennem et stykke tid nu. Med at investere i mig selv. Udvikle mig og finde endnu mere ind til alt det der gemmer sig der inde, Noget der bare SKAL ud. For hold nu op for de fedeste lækkerier der i stride strømme dukker op. Det er nøjagtig som den gang jeg begyndte at skrive. Det bliver bare ved og ved. Til tider så meget, at jeg undrer mig over hvor fanden det kommer fra. Og så alligevel, så ved jeg det jo godt. For jeg skulle lige opgradere og investere lidt i mig selv først, før det gav mening, og var klar til at komme ud.

Går du også ind imellem med følelsen af, at du er skabt til noget mere ? At du går rundt med uforløst potentiale der bare brænder for at komme ud. Men uden at du helt kan sætte ord på hvad det er. Måske er du i virkeligheden en af de få, der er kommet til denne verden for at bidrage med noget helt unikt, ligesom jeg. En af de få, der rent faktisk ønsker at leve et federe og mere autentisk liv. Så følg med her, for her rykker det FOR VILDT !!!

Du skal “bare” være dig.

Du skal “bare” være dig. Ja, det lyder jo egentlig både simpelt og let. Men hvorfor fanden kan det så være så pisse svært alligevel ?

Det burde vel være det letteste i hele verden, bare at være den du er. Men det ved du sikkert også godt, at det ikke altid er. Hvem husker ikke tiden som barn, når man fik at vide hvad man måtte og ikke måtte. Hvad der var normen, og hvad man i hvert fald ikke kunne tillade sig. Sådan er mange af os vokset op. Det er der bestemt heller ikke noget forkert i, som sådan. For sådan var hele samfundet jo skruet sammen til at fungere.

Men for fanden da, du er jo voksen nu, og helt sikkert gammel nok til at bestemme selv. Du er sikkert også et intelligent og ansvarsbevidst menneske, der er i stand til selv at sortere i alt den info der ryger ind i din hjerne. Hvorfor er det så lige du bliver ved med at leve dit liv, styret af alle andres mening om hvad der er det rette for dig. Syntes de virkelig at du er så uintelligent, at de er nødt til at beslutte det for dig ? Eller lader du stadig andre styre dit liv, fordi det er lettere end at skulle finde ud af hvad du i virkeligheden mener selv ?

I det øjeblik jeg for alvor begyndte at spørge mig selv om, hvad jeg havde lyst til. Begyndte at vurdere om alle andres velmente ord og gode råd dybest set gav mening for mig. Begyndte at tage de valg der gav mening for mig, og ikke længere følte behov for alle andres accept af det. I det øjeblik kunne jeg mærke en voksende følelse af frihed og glæde. Følelsen af at være så værdifuld, at jeg havde fortjent alt det bedste. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. At give slip på alt det ansvar for alle andres velbefindende, frygten for at såre andre og ikke lige passe ind i normen. Jeg skal jo bare være mig, jeg har ikke ansvaret for alle andres velbefindende, og det har du altså heller ikke.

Tænk bare på, hvis alle bare tog ansvaret for sig selv. Hvilket værdifuldt liv, fyldt med frihed og glæde vi alle kunne have.

Hvorfor ???

Hvorfor er det lige, at jeg ikke er lige så god til “det” som hun er ? Hvordan kan det dog være, at det virker som om hun altid har så let ved at få det “hele” til at fungere, når jeg inderst inde føler jeg må kæmpe hver eneste dag, bare for at få mit liv til at hænge nogenlunde sammen ?

Kunne det i virkeligheden være dig der lød sådan ?

For hvad er det dog “hun” kan, som du ikke kan ?

Seriøst, jeg har svaret på alle dine frustrationer, lige her.

Det er nemlig lidt lige som måden de fleste desværre indretter deres hjem på. De ser lækre ting hos bekendte, i butikker eller labber samtlige boligmagasiner i sig som inspiration. Derefter går de ud og kopierer det der ser mest lækkert ud. Men ved du hvad ?

Du kan desværre ikke bruge det til ret meget, hvis du vil høre min ærlige mening.

Den lækre sofa du måske har set. Hvordan kan du vide, om den passer til dig og dit liv, hvis du ikke først har mærket på den ? Siddet og måske også ligget i den ? Fundet den helt rigtige farve, form og det materiale der gør dig glad ? Hvis du kun vælger den ud fra udseendet eller fordi den af andre er blevet vurderet som smart og moderne ?

Ville det i virkeligheden ikke svare til, at du gik ud og valgte den partner du skulle tilbringe dit liv sammen med, udelukkende ud fra hans udseende eller fordi han bare var “smart i en fart” ? Hvor stor tror du lige sandsynligheden for det perfekte match ville være, hvis du skulle vælge udelukkende ud fra disse kriterier ?

Hvis jeg vidste, at jeg måske skulle leve hver eneste dag i de næste mange år med mit valg, så ville jeg i hvert fald være meget mere omhyggelig med mit valg. Jeg vil sku have følelsen af stor værdi, uanset hvad det var jeg valgte at lukke ind i mit liv. Jeg har sku da fortjent det bedste jeg kan få, hver eneste gang. Jeg insisterer på top kvalitet, hver gang jeg vælger at investere i mig selv. Ellers går det nemt hen og bliver lidt ligegyldigt, i hvert fald for mig.

Tilbage til alle frustrationerne. For er det i virkeligheden ikke det du går og forsøger dig med, for at få tingene til at lykkedes, for at føle dig lige så god og få det hele til at hænge sammen ? Render rundt og forsøger at kopiere “hende”, og måske også en masse andre. Lytter til alle andres gode råd om hvad du burde gøre, og lytter til hvad andre har gjort i lignende situationer ?

Seriøst, du finder aldrig svaret der, i alle dine omgivelser. Ligesom du aldrig finder den helt perfekte sofa ved bare at kopiere det alle andre gør.

Det er fuldstændig sindssygt !!!

Det er fuldstændig sindssygt !!!

Jeg har været i gang med at grave dybt ind i sjælen, og fundet de skønneste ideer frem. Hvad det helt drejer sig om, det er endnu ikke helt præsentabelt endnu, MEN…

Jeg har fundet de skønneste ideer frem, til en masse lækre ting til alle dem der nyder at læse med her.

Til alle dem der nyder at læse om alt det jeg deler ud af, og rent faktisk syntes de kan bruge det til noget.

Lyder det ikke bare mega fedt ?

For helt ærligt, jeg har sku ærget mig en del over de folk jeg har måtte afvise at hjælpe pga for store geografiske afstande. Det er nemlig det jeg har arbejdet med at finde en løsning på. Den kommer her, lige så snart jeg har fået strikket det hele sammen, til dig.

Så du kan godt begynde at glæde dig. Det bliver SÅ FEDT !!!

Helt ærligt.

Hey, helt ærligt. Jeg ved sku godt, at livet ind imellem kan føles som en kamp. At det ind imellem kniber med at holde energien og humøret oppe, og få klaret alt det man skal, uden negative tanker og frustrationer. Men jeg ved sku også, at det ind imellem handler om at tage et valg. Om vi vælger at holde fast i alt det negative og alle frustrationerne. Om vi bliver ved med at dyrke det, og give det næring.

Hvad nu hvis jeg besluttede mig for, at jeg ikke længere gad at gå rundt og spekulere på alt det negative, og ikke gad bruge mere tid på frustrationer. Hvad nu hvis jeg bestemte, at hver gang jeg mødte modstand og mit humør røg ned, ville anvende teknikker, der med tiden kunne transformere selv de mest indgroede og ubevidste tankemønstre ?

Jeg kan simpelthen ikke klare at være sammen med andre mennesker, der ligger helt nede i kulkælderen. Ikke at jeg ikke selv kan ryge der ned en gang imellem, eller at det ikke er ok for andre mennesker at have en dårlig dag i mit nærvær. Men folk, der bevist har valgt at holde sig selv fast i lav og negativ energi, har jeg simpelthen været nødt til at fjerne fra mit liv. Mit indre er skabt til at fungere i harmoni og balance. Jeg gider simpelthen ikke bruge min energi på at holde andre kørende, der ikke formår at trække sig selv opad igen. Dette er sagt med stor kærlighed, for selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe og række folk en hjælpende hånd. Men jeg gider sku ikke stå og bruge alt min energi på mennesker, der ikke gider gøre noget selv. Det er sku det eneste der virkelig gør en forskel.

Jeg giver dig gerne en hånd hvis du falder, og skal op på benene igen. Men dine skridt fremad, dem må du fandme selv tage.

Hvis jeg nu bare lige….

Hvis jeg nu bare lige kunnne…Kender du det ? Intet andet end dårlige undskyldninger, der forhindrer dig i at komme videre. Du skal bare lige have klaret et hav af forhindringer foran dig, på din vej, før du føler dig klar. Men klar til hvad ? Klar til at begynde at leve det liv du drømmer om ? Klar til at gøre alle de ting du i virkeligheden har lyst til ?

Ok, hvor mange af de der forhindringer du så allerede har skaffet af vejen, har gjort dig mere klar til at begynde at handle ? Jeg tænker bare, tror du så nogensinde du bliver klar ? Det er jo som regel ikke lige sådan, at livet bare bliver stående der på et passende niveau uden nye udfordringer, så vi for alvor kan få overskud til at komme i gang med at handle, vel ? Det rette øjeblik, det kommer næppe før du beslutter dig for at tiden er inde. Det rette øjeblik, det kommer næppe dumpende ned i skødet af dig fra oven, fordi universet har ondt af dig, og derfor endelig beslutter sig for at hjælpe dig på vej.

Du bliver sku nødt til at gøre det selv. Du bliver nødt til at komme i gang, og tage action, lige nu. Ikke i morgen, eller om en uge. Det er nu, for ellers kommer du aldrig i gang. Det der forhindrer dig i at komme i gang nu, hvem siger, der ikke sker noget andet i dit liv i næste uge, der gør, at dette tidspunkt heller ikke lige føles som det rigtige øjeblik. Det er dig der skal skabe det rette øjeblik, det er dit liv, og derfor også dit valg. Du har to valg. For du kan enten blive stående, der hvor du er. Eller du kan komme i gang, lige nu. Hvis du syntes livet er fantastisk, så er der vel ingen grund til at ændre det. Men sidder du dag ind og dag ud, og drømmer om noget andet. Så er det måske på tide at komme i gang.

Dine dårlige undskyldninger og frygten for at fejle og ikke tro på at du kan. Hvem fanden siger det ? Hvis ikke du tror på dig selv og er den der hepper mest på, at du skal lykkedes, hvem fanden skal så tro på dig ? Der sker ikke en skid før du begynder at komme i gang. Jeg hepper sku på dig, for seriøst. For mig er et liv fyldt med dårlige undskylninger og frygt for fejl sku endnu værre end et liv fyldt med skønne udfordringer, følelsen af at lykkedes og glæden ved at handle på alt det jeg drømmer om. Det er sku da et langt federe liv.