En streg i sandet.

Da jeg helt tilbage i december måned sidste år, traf beslutningen om at trække en streg i sandet, og begyndte at kigge efter et andet sted at bo. Var jeg egentlig godt klar over, at det langsomt var gået mere og mere op for mig, at jeg igennem længere tid ikke havde været god nok til at lytte til mig selv. Det var kommet langsomt snigende, dybt ind under min hud. Og jo mere jeg tillod mig selv at sige fra, lytte til mig selv og mærke efter. Jo større behov opstod der for at blive mere fri. Fri fra alle de mange lag jeg havde lagt på mig selv for at imødekomme, behage og glæde alle andre end mig selv. Problemet var bare, at det aldrig bliver hverken behageligt, eller til sand glæde, hvis du ikke kan mærke det selv.

Succes eller fiaskoDet skulle til gengæld vise sig, at glæden ved at finde mig selv igen, langt oversteg frustrationerne over en dårlig bolig, manglende alenetid og ventetiden på noget bedre. At være tro mod sig selv, at tillade sig selv at give slip, og bare være dig selv, det er det vi alle er skabt til. Om det er frygten for at være alene, for nederlag og skuffelse eller ideen om, at det der venter måske ikke er meget bedre, der kan være uendelig mange årsager. Det vigtigste er, at du vågner op, og begynder at leve det liv du er skabt til. Uden at skulle tilsidesætte dine egne værdier, dine drømme og passion her i livet. Nogle gange er vi bare nødt til at give slip først. Som jeg også har omtalt tidligere her på bloggen, du kan ikke gribe alle de nye skønne muligheder du møder i livet på din vej, hvis du ikke først tør give slip på alt det lort du går og klamrer dig til. Den eneste du snyder, er den du skal se i øjnene, i spejlet hver eneste dag.  Jeg tvivler meget på at det bliver et lykkeligt, livslangt forhold hvis du ikke er bare en lille smule glad for det du ser.

Arbejder stadig på mit husprojekt.

Så er ferien for længst forbi, og jeg arbejder stadig på mit husprojekt. De første vinduer er færdigmonterede med karme, og det værste med genetablering af yddervæggene er overstået.

imageDer er stadig lang vej endnu, men jeg har heldigvis også omkring fem uger tilbage før min lejlighed skal være ryddet. Første rum står faktisk næsten allerede klar, og det er naturligvis mit soveværelse. For det første fordi jeg gerne vil undgå at skulle sove i dampen fra nymalede vægge, skabe og radiator. Men også fordi jeg ved, at det i den grad betyder rigtig meget, at netop det rum er i orden inden jeg flytter ind. Jeg er nemlig udemærket godt klar over, at projekterne ikke stopper i huset, bare fordi jeg flytter ind. Og en stor del af energien til at komme helt i mål, den finder jeg altså i mit soveværelse, med den mest optimale nattesøvn. Lige udenfor mit soveværelse ser jeg frem til at nyde min morgenkaffe på terrassen, og jeg skal naturligvis vågne op til det smukke syn af blomster og min Hebe gudinde der endelig er kommet “hjem” igen.

imageJeg har længe haft lyst til at kaste mig over en virkelig smuk, mørk violet farve. Lidt som den jeg tidligere har haft i mit badeværelse. Og da rummet samtidig lå i området for rigdom og velstand, føltes det som det helt rigtige at prøve det af. Denne gang har jeg valgt at male alle vægge, lidt mørkt måske, for nogle. Men de indbyggede skabe, der stadig står i deres oprindelige mørke træ, bliver senere malet hvide. Døre, vindue, karme, lister og loft er stadig hvide  og sammen med det lyse trægulv giver det en meget smuk og rolig helhed. Jeg har endda flyttet to ekstra boxmadrasser ind i rummet, smukt redt op med lånte dyner, nyt sengetøj, puder og sengetæppe, så vi i hvert fald har muligheden for at overnatte der, hvis det en dag skulle blive sent, så vi ikke nødvendigvis behøver køre hjem i seng i lejligheden.

I aften skal det afprøves for første gang. Junior og jeg har nemlig meldt os til den årlige vejfest. Med stort fælles telt midt på vejen, fælles spisning og hygge, og leg for alle børn samt barnlige sjæle på vejen, der bliver spærret af hele dagen. Jeg glæder mig til at se Alexander sammen med alle de andre børn, til at tale med alle de nye ansigter, nogle har jeg allerede har talt en del med, og jeg glæder mig til den første nat i vores nye hjem.

Endelig ferie.

Så blev det endelig tid til ferie. Ikke fordi jeg skal ud på nogen særlig rejse, eller noget. Men fordi mit såkaldte husprojekt i den grad kræver overskud og energi.

Ikke nok med at det lige nu flyder over alt udenfor huset og er fuldstændig dækket af stillads, fordi det er blevet isoleret og bare venter på at blive pudset op igen. Vinduerne kan ikke skiftes, før væggene er pudset op. Væggen i køkkenet er brudt ned, og to døre skal blændes af. Det kræver overblik og en stor portion tålmodighed, for jeg er bestemt ivrig efter at få gjort alle mine nye rum færdige, men det tager jo også bare den tid det nu tager.

En ting er at flytte ind i et hus, hvor man efter lidt tid måske maler en væg, eller sætter et smukt tapet op. Men dette hus har stort set stået stille siden det blev bygget i 69. Så der er ting som et enorm stort varmeforbrug, eller en uhensigtsmæssig rumfordeling der bare er skønnest at få klaret inden man flytter ind. Til gengæld har man også alle muligheder for ar sætte sit eget præg på boligen lige fra starten, og det er faktisk der det går hen og bliver lidt svært. For skal man så vælge et andet tapet, når væggen nu alligevel skal papetseres  ? Skal man male to, tre eller fire vægge i ynglingsfarven i rummet ? Og skal man lave gulvet mørkere, når det nu alligevel skal slibes ned og lakeres igen ?

imageHeldigvis, så er det ikke værre end, at det oftest kan laves om igen. En ting jeg i hvert fald har lært gennem de sidste par år er, at ens egen mavefornemmelse som regel holder stik. Bort set fra den ene gang jeg måtte finde en endnu mørkere blå farve til et værelse, så har jeg endnu ikke fået sat et tapet op eller malet et rum i en fantastisk farve, som jeg ikke efterfølgende har elsket højt. Den mørkeblå farve, den har jeg selvfølgelig  taget med mig. Desværre er der endnu nye vinduer, genopbygning at væggen og gulvslibning der mangler for at jeg kan komme igang. Men jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer det færdige resultat.

På jagt efter et andet sted.

Som du måske allerede har hørt fra mine tidligere indlæg, så har jeg været på jagt efter et andet sted at slå mig ned. Mit eget sted, og et sted hvor jeg kunne føle mig rigtig hjemme.

imageDer gik egentlig heller ikke ret lang tid, fra det øjeblik det for alvor gik op for mig, at det var det jeg var nødt til at gøre, før jeg fandt det helt perfekte sted. For godt en måned siden dukkede det nemlig pludselig op i avisen en dag. At jeg overhovedet satte mig ned og bladrede boliganoncerne igennem, var lidt af et tilfælde. For jeg havde egentlig forsøgt at indstille mig på, at jeg måtte vente på et lille rækkehus jeg var skrevet op til. Det gik bare ikke ret godt med at affinde mig med den tanke. Da jeg et par dage senere kørte forbi huset, og ned af den villavej hvor det lå, vær jeg næsten ved at bryde ud i gråd. Det føltes så rigtigt, at det skulle være der hvor jeg skulle slå mig ned. Og jeg er dybt taknemmelig for, at det overhovedet kunne lade sig gøre.

Måske ikke lige verdens letteste opgave, med et hus fra 69, i original stand og en have der pga de efterhånden ældre beboere, ikke havde været passet de sidste mange år. Men alt dette kunne jeg naturligvis ændre på. Det var en udfordring jeg kunne klare, og alene det, at få lov at skabe nyt liv til denne skønne gamle have, med et gammelt æbletræ, et kirsebærtræ og blomstrende dronningebusk og rhododendron, det bliver et helt fantastisk projekt. Jeg kunne 100% se mig selv bo der, der var ikke noget jeg skulle undvære eller gå på kompromis med mig selv omkring, ud over det jeg over tid kunne lave om.

Jeg er allerede gået i gang med at klippe ned og grave hele haven igennem. For hele haven er nærmest groet til i ukrudt, forvoksede stauder og selvsåede træer. Selv om vi først lige har overtaget huset, er jeg allerede gået i gang med at male og flytte mine blomster ud i haven. Så snart huset er isoleret og der er sat nye vinduer i, så skal vi have ordnet de sidste indvendige ting. Og forhåbentlig når vi at nyde det sidste af sommeren i det nye hus.

Ellers gør det heller ikke så meget, jeg er nemlig allerede godt i gang, og bruger alt min tid i haven når det er godt vejr, og indendørs når det er dårligt. Det er tusinde gange bedre end at sidde med følelsen af at føle sig fastlåst, uden plads til at udfolde alle sine kreative ideer og mangle følelsen af at føle sig hjemme, som jeg gør i vores lejlighed.

Det er naturligvis derfor jeg har forsømt bloggen en del her på det sidste. Som alenemor er der nok at se til, når der samtidig er et helt hus at sætte i stand. Jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg er klar med de første billeder fra vores nye hjem.

Kæmpet med at komme på plads.

De sidste måneder har jeg virkelig kæmpet med at komme på plads. Ikke fordi jeg ikke har fået tømt mine flyttekasser, fået skabt et skønt hjem hvor det er rart at være og jeg kan slappe af. Men der var bare stadig noget der ikke ville komme rigtigt på plads. Om det så var fordi jeg manglede opbevaring på kontoret, at jeg pludselig mistede mit badeværelse på grund af renovering eller at det var lidt trangt i stuen når junior samtidig helst skulle være samme sted som mig, når han skulle lege med sit LEGO.

imageLige meget hvor meget jeg forsøgte at få løst alle problemer, eller accepterede, at det var sådan det var lige nu, så var der altså stadig noget der overhovedet ikke var som det skulle være. Til sidst var jeg simpelthen nødt til at erkende, at det her sted jeg havde fundet, overhovedet ikke fungerede for mig. Og i stedet for at fortsætte med at lappe huller hist og her, var jeg nødt til at begynde at bruge min energi på at finde noget andet. Det nyttede ikke noget at begynde at male eller sætte vidunderligt tapet op. Det ville aldrig blive til det jeg havde brug for.

Det siges, at tro kan flytte bjerge, og det mindste du kan gøre, er altså at begynde at tro på det selv. Måske ligge løsningen allerede og venter på dig lige rundt om hjørnet, uden at du aner det. Men ofte er vi nødt til at give slip på noget andet først. Hvis vi fortsætter med at fylde vores liv med ligegyldige ting, ikke vil erkende hvad det virkeligt er vi har brug for, og ikke tør give slip på alt det der ikke gavner os. Så bliver der heller ikke plads til noget nyt. For hvis dit liv allerede er fyldt op, hvor skal der så være plads til alt det nye du gerne vil have ? Hvis du er tynget af dårlig energi, omgiver dig med ting der stjæler din energi og hele tiden vælger at fokusere på alt det negative, så er det sjældent en masse skønne og positive ting du tiltrækker.

Det larmer lidt for meget.

Helt ærligt, jeg syntes sku det larmer lidt for meget lige for tiden. En ting er, at der i helt konkret forstand er enormt meget larm i min lejlighed lige for tiden, fordi  de er igang med at renoverer badeværelser.

imageNoget andet er alt det larm der foregår i mit indre. Seriøst, jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at det skulle blive så slemt at sidde i en lejlighed i denne varme, uden mine normale muligheder for bare at rende ud i haven og nyde det gode vejr. Det larmer så meget, at jeg seriøst er begyndt at kigge efter noget andet. Det larmer, fordi det for alvor er gået op for mig, hvad det er jeg savner aller mest i mit liv i dette nye hjem og hvad der måske i virkeligheden ikke betyder helt så meget.

Men er det ikke også noget af det der er aller skønnest at finde ud af. Uanset hvor hårdt det måtte være, at sidde der i suppedasen ? At opnå erkendelsen af, hvad der i virkeligheden er det aller vigtigste i dit liv. Hvad det er du bør prioritere aller mest i dit liv, så du kan sortere alle de andre ligegyldige ting fra ? Vi kan ind imellem have lidt for svært ved at springe ud i nye forandringer i vores liv, for hvad nu hvis vi fortryder ? Men der er vel egentlig ikke nogen der siger, at vi ikke kan tage endnu et valg, et bedre valg.

 

Vær mod andre som du ønsker de skal være overfor dig.

Det siges, at du skal være for andre som du ønsker de skal være overfor dig. Det er lidt som flinkeskolen, for vil vil jo gerne behandles godt af andre. Vi vil gerne, at andre mennesker syntes godt om os, og det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at ens adfærd smitter af på alle vores omgivelser. Se bare på vores børn som et godt eksempel. Der er intet som forældre der går forrest med det de ønsker at give videre til deres børn. Det virker altid meget bedre end løftede pegefingre, mens man selv gør det fuldstændig modsatte.

imageMen burde vi ikke i stedet fokusere lidt mere på at være for os selv, som vi ønsker vi skal være overfor os selv ? Tænk bare på hvor sjovt det er at være sammen med en der aldrig lytter til os, aldrig tager hensyn til vores ønsker, eller respekterer de behov vi har. Begynder du måske at tage afstand til personen, bliver irriteret og måske lidt negativ i din væremåde, når du er sammen med den person ? Så prøv måske lige at tænke lidt over, om det i virkeligheden er sådan du ind imellem behandler dig selv. Tilsidesætter dine egne behov, det du i virkeligheden ønsker dig for at imødekomme andre eller venter med det du gerne vil til du har gjort alle andre tilfredse. Måske er det ikke så mærkeligt, hvis du ikke altid syntes det er så rart at være dig, hvis du konstant går rundt med den der ubehagelige følgesvend. Vi bliver generelt gerne lidt ubehagelige hvis vi konstant føler os pressede.

Selvfølgelig skal vi ikke rende rundt og være ubehagelige overfor andre mennesker. Men i det øjeblik vi starter med at skaber et bedre forhold til os selv, så bliver vi automatisk også et meget skønnere menneske at være sammen med for andre.

Samtidig, så er det lidt ligesom børn der gerne gør det samme som deres forældre. Hvis du behandler dig selv godt, så lærer du samtidig dine børn, at de skal behandle sig selv godt. Og andre mennesker får ikke indtryk af, at de ikke nødvendigvis behøver at behandle dig retfærdigt. Men at du har fortjent at blive lyttet til, taget hensyn til og respekteret. For hvis ikke du behandler dig selv godt, hvorfor skulle andre så opfatte det som nødvendigt at gøre det ?

Tankerne i mit indre.

Der er efterhånden ikke bare tankerne i mit indre der vidner om, at det er ved at være tid til forandring i vores lille hjem. Både tomat, agurk, og vinplanterne i udestuen er vokset med rekordfart, og rammer, som junior ganske vist forudsage, snart loftet.

imageSelv om alle planer om et skønnere sted stadig kun ligger på tegnebrættet, så er vi altså mere end klar til at rykke videre. Om end det bliver lidt af en udfordring, at  få de enorme planter flyttet med, hvis de bliver meget større, så klarer vi nok det også. En ting er i hvert fald sikkert, jeg savner mit eget hjem. Det har ganske vist været fuldstændig nødvendigt med dette sted for at komme videre, og finde roen igen, men samtidig en god reminder om, hvad der i virkeligheden var det aller vigtigste, for at vi kunne føle os rigtig hjemme. For selv om vi har skabt et skønt hjem her, med alle de ting vi elsker aller mest. Så er der altså rigtig mange andre ting der også spiller ind.

Dine omgivelser, området og følelsen af at høre hjemme. For det er det altså ikke nemt at lave om på. Indretningen derimod, placeringen af dine rum, dine møbler, farver og andet, det kan du derimod ændre på, ligeså tosset du vil. Hvis du længes efter ro, så er det måske ikke midt i byen du befinder dig bedst. Trives du derimod bedst der hvor tingene sker, så er det næppe på landet du finder hjem. Men det er altså ofte først, når vi oplever hvor meget vi længes efter bestemte ting, eller mærker alt det vi overhovedet ikke trives med, vi finder ud af det. Det er livet, når det er bedst. Skønne erfaringer, der hjælper os videre. Mod vores drømme, glæde og et helt fantastisk hjem.

Nødproceduren

Har du været ude at rejse for nyligt ? Så husker du sikkert godt informationen der altid kommer omkring nødproceduren, og at du altid skal huske at tage din egen iltmaske på først, inden du hjælper andre. Jeg så dette nævnt i forbindelse med et nyhedsbrev jeg modtog omkring børneopdragelse forleden. Omkring vigtigheden af, at sørge for sig selv først, for at man overhovedet kunne være noget for sine børn, i hvert fald uden risikoen for ikke på et tidspunkt at brænde total sammen.
imageJeg tænker egentlig også, at det samme gælder i hvilke som helst andre relationer vi har i vores liv. Hvis vi vil holde liv i os selv, så må vi først og fremmest sørge for at vi kan trække vejret selv. Alligevel er det ind imellem noget af det mange kæmper aller mest med i deres liv. At få tid til sig selv, få prioriteret sig selv og huske på vigtigheden af at sørge for sig selv først, i hvert fald i en presset og travl hverdag. Jeg ved udemærket godt, at det kan være vildt provokerende at nævne, men er det ikke i sidste ende os selv der sætter dagsordenen ? Er det ikke os selv der bestemmer hvad vi vil og ikke vil ? Hvad der er vigtigst i vores liv lige her og nu ? Frygten for konsekvensen ved at vælge noget fra, sige nej eller lade noget ligge, som vi måske føler er ekstrem vigtige, er ofte større end det der rent faktisk sker hvis vi gør det. Kampen med os selv, vores krav til os selv og det vi føler vi bør, er ofte det værste der kan ske. Men kan du rent faktisk mærke det ? Mærke hvad det gør ved din krop, dit humør og dit selvværd hver gang du tilsidesætter dig selv og dine egne behov ? Hvis det nu rent faktisk var et spørgsmål om liv eller død hver eneste gang, og din egen iltforsyning du gav afkald på, hvad ville du så vælge ?

Endnu flere tapetprøver.

Jeg er netop vendt hjem fra en tur i byen med endnu en tapetprøve under armen. Men det bliver altså næppe i denne bolig det får lov til at komme op, for jeg har for længst indset, at det bare vil blive som et lille plaster på såret, som en lille trøst for noget helt andet, som ikke engang det smukkeste tapet ville kunne fikse.

imageI stedet for at forsøge at skabe noget her, ud over det jeg allerede har. Så har jeg besluttet at gå målrettet efter det jeg i virkeligheden drømmer om. Så det hjælper altid lidt, at hjælpe drømmene lidt på vej. Det hjælper at finde ud af helt præcist hvad det er for et sted jeg drømmer om. Hvordan det skal se ud, og hvad der skal til for at nå der til. Ikke nok med at det bliver endnu nemmere at finde det sted jeg drømmer om, når jeg helt præcist ved hvad det er. Ventetiden bliver altså også en del skønnere. For i stedet for at gå og sukke efter alt det jeg ikke kan få lige nu, så bliver det en skøn og kreativ proces fyldt med drømme.

Samtidig, så elsker jeg hele den kreative proces med at tage udgangspunkt i et tapet, en farvenuance eller et helt bestemt interiør, og skabe stemningsfyldte billeder som moodboards. Det er en fantastisk proces, der ikke alene sætter gang i kreativiteten, men samtidig er perfekte til at skabe en bestemt stemning, et bestemt udtryk. Eller bare skabe mere harmoni i dine projekter, inden du går i gang.

Da jeg startede på Happy Home Therapist uddannelsen skulle vi lave såkaldte moodboards over vores hjem, eller i hvert fald sådan som vi gerne ville have de skulle se ud. I dag kan jeg se, at meget af det jeg har forsøgt at skabe på mine moodboards, også er en del af det jeg efterfølgende fik skabt i mit eget hjem. Ting som jeg i dag i mit nye hjem stadig er aller gladest for.

Nu er det så blevet tid til at skabe nye drømme, i nye skønne omgivelser.