At skabe et skønt hjem.

Jeg arbejder stadig på at skabe et skønt hjem til min søn og jeg. Sandheden er, at jeg faktisk ikke har helt så travlt længere, hvilket er meget underligt, og uvant for mig. Jeg plejer gerne at skulle være færdig med et projekt næsten inden jeg er gået i gang, og har altid det færdige billede klar på nethinden. Det har jeg bare overhovedet ikke længere.

En ting er alle de ting der skal finde deres retmæssige plads i mit nye hjem. Noget helt andet, det er mit badeværelse, eller rettere badeværelser, for jeg har nemlig hele to. Et med brus og håndvask, et andet men håndvask og toilet, der ligger side om side. Badeværelserne er ud over total mangel på nogen som helst form for opbevaring, udstyret med små mellemblå mosaikfliser på gulvet, kvadratiske grå fliser på væggen i cirka en meters højde, resten hvide vægge samt loft, og så et vinduesparti der fylder hele væggen på det ene. Der er hverken bruseforhæng eller anden praktisk foranstaltning, for at forhindre vandet i at flyve rundt over alt i det rum. Men jeg har ikke gjort noget som helst ved det, og det har boligforeningen formentlig heller ikke gjort siden de byggede det engang omkring 70’erne.

Jeg er nemlig flyttet ind, midt i en gennemgribende renovering og sammenlægning af alle badeværelser. Med anlæggelse af gulvvarme, bruseniche, vaskesøjle og en lille smule skabsplads. Men jeg har også været nødt til at skabe nogenlunde tålelige forhold, indtil de går i gang. Jeg skal ligesom have det til at fungere alligevel, hver eneste dag. For det der med at flytte for meget rundt på ting, pakke ud og væk igen, en til to gange hver eneste dag, det gider jeg overhovedet ikke. Det er lidt ligesom at pakke kufferten til en skøn ferie, med kun det jeg har brug for, og så selvfølgelig lige tilsat et par “billige” tricks af det der virker hver gang, til at løfte energien lidt i det rum.

imageHvad virker så egentlig hver gang, ja det er jo selvfølgelig fuldstændig afhængig af dig og den du er. Men for mig er der altså en ting der altid virker. Guld… Ikke sådan voldsomt og over alt, men enkelte, virkelig skønne ting der lige tilføjer lidt ekstra til rummet. Sammen med lidt lækre ting som håndklæder, duftende sæber og grønne planter.

Jeg glæder mig til det hele er overstået, så jeg kan få rummets indretning helt på plads. Jeg glæder mig knap så meget til håndværkerbesøg fra 7.00 til 16.00 hver dag, med brus og toiletvogn i baggården mens det står på. Men jeg har selv fået lov at vælge fliser til rummet, altså ud fra tre forskellige mulige. Ellers havde jeg nok valgt nogle smukke marokkanske af slagsen.

Jeg glæder mig også til at få min helt egen vaskemaskine. Tro mig, man lærer pludselig at savne alt det man før tog for givet, når det pludselig forsvinder igen i ens liv. Der findes i øvrigt et udemærket vaskeri ikke ret langt fra vores opgang, men jeg forstår altså godt at foretagenet giver underskud. 11 kr for en vask, og en 20’er for en omgang tørring. Ud over, at varmen i denne lejlighed er komplet umulig at styrre, fordi man har placeret alle varmerør i loftet, og varmen stiger jo som bekendt opad, så er det umuligt at tørre tøj nogen steder i lejligheden. Selv i min udestue tager det op til to dage for alm. bomuldskvaliteter at tørre, selv om solen varmer det op i løbet af dagen. Jeg skulle endda være en af de heldige, fordi jeg bor imellem stue og 2.sal, og derfor skulle få gavn af min underbo. Nu får jeg så både rigtig gulvvarme på badeværelset, og vaskemaskine, og ikke mindst en rigtig opmuret bruseniche, så jeg kan tage bad uden at overbruse resten af rummet. Det skal bare lige overståes først.

Vejen er ofte snoet.

Det er sjældent at vi bevæger os i direkte linie, fra A til B. Vejen er ofte snoet, med et par omveje eller en forkert afkørsel, der pludselig forhindrer os i at komme der hen hvor vi ønsker os. Men det betyder altså ikke nødvendigvis, at vi skal give op. Det betyder ikke, at det valg vi tog, var forkert. Nogle gange kommer vi stadig frem til det ønskede sted, om ikke andet, så i hvert fald en del skønne erfaringer rigere. Andre gange, så når vi slet ikke der hen hvor vi ville, men måske et endnu bedre sted. Denne her flytning er om noget et meget godt billede på dette. Jeg har gjort alt i hele verden for at komme på plads, og alligevel er jeg overhovedet ikke kommet i mål. Alt hvad jeg troede jeg skulle, det holder overhovedet ikke en meter alligevel. Jeg har fået skabt nogle virkelig skønne steder i mit hjem, som fungerer optimalt, men alt andet omkring mig, det er total kaos. Men jeg har valgt at acceptere, at det er sådan det er. Jeg har valgt at acceptere, at jeg er nødt til at starte helt forfra igen med min indretning, tage stilling til hver eneste lille ting jeg har, en gang til. Det tar tid, men det har det fået lov til at gøre. Ellers bliver jeg aldrig tilfreds i mit nye hjem.

imageMine store skønne puder i sofaen, som jeg havde svoret aldrig skulle erstattes, de var så skønne i den kæmpe store sorte lædersofa. Men i min lille beigefarvede trepersoners, med en lille puf, der dur de overhovedet ikke. Mine lækre, rustikke potter, i den smukkeste mørkrosa farve, de virker alt for voldsomme sammen med mine skønne unika træting og udstoppede fugle. I min forholdsvis store stue, hvor der både skal være plads til sofa, spisebord, læsehjørne og skabsplads, står alt alligevel så tæt, at jeg er nødt til at afstemme det hele, så det passer sammen. Alt det der visuelt larmer for meget, i forhold til alt det andet, det kommer hurtigt til at virke som rod i mine øjne. Hvor jeg før har måtte dele tre – fire funktioner op, i vores næsten 80m2 store køkken/alrum/stue, for at skabe mindre rum i det store rum. Så er jeg nu nødt til at få hele orkestret til at spille smukt sammen, i harmoni.

Heldigvis, så har jeg nogle andre smukke puder som jeg er ret sikker på vil passe perfekt i sofaen. Jeg elsker farven på mine potter så meget, at jeg allerede har noget det passer til i soveværelset, og så må jeg bare igang, en gang til. Det er jo overhovedet ikke noget problem, for jeg elsker at indrette mit hjem. Men det kræver, at jeg giver plads til at kreativiteten kan springe ud og blomstre med helt nye ideer. Det kræver accept af at det tager tid,

Det har gjort mere end ondt.

Alle jer, der har fuldt lidt med der ude, ved formentlig godt hvor højt jeg har elsket alle mine blomster i haven. I ved sikkert også, at det har gjort mere end ondt at skulle forlade dem alle, i forbindelse med min flytning. Jeg har nærmest fået det ind sammen med modermælken, og altid hjulpet til i haven, både hos begge mine bedsteforældre, min mors faster, og hjemme hos mine forældre. Den glæde kan man altså ikke bare lægge låg på  igen. For det lykkedes ikke lige i første omgang, at finde et nyt sted med have. Men jeg har til gengæld fået en lille udestue i min nye lejlighed, og det tog mig absolut ingen tid at fylde den op med skønne krydderurter, pelargonie, oliventræer og tomat, melon og peberplanter til junior.

imageSom i sikkert også har bemærket, så er temperaturerne steget ret kraftigt i løbet af den sidste uge. Sjovt nok i den samme uge, som jeg befandt mig på en lille græsk ø. Hvilket betød, at jeg vendte tilbage fra ferien til en omgang solsvedne planter. Alle de skønne krydderurter jeg havde stående i den lange vindueskarm var fuldstændig knastørre. Jeg havde ikke et eneste sekund tænkt på, at det kunne ske, for det hele var omhyggelig vandet inden vi tog afsted. Til gengæld, så var alle juniors planter vokset til det tredobbelte, fordi de havde stået i skygge. Heldigvis havde jeg, ganske optimistisk, nået at sætte en ekstra lang banbuspind ved hver plante, så de ikke skulle nøjes med den meget beskedne og korte grillspyds-lignende  pind planterne var købt med. Han syntes det var ret sejt, og venter spændt på de første blomster der så småt begynder at vise sig i planterne. Han drømmer allerede om tomatplanter helt op til loftet, for han elsker tomater, og mine optimistiske bambuspinde, de holder ikke ret længe.

Men jeg kom også tilbage fra ferien med en masse ny inspiration, som du kunne læse om i mit forrige indlæg. Så i stedet for at lave fantastiske gastronomiske udfoldelser med alverdens forskellige krydderurter, så må jeg nu redigere lidt i mine planer. Selv om det er død ærgerligt, så skaber det samtidig plads til nogle helt andre muligheder. For krydderurter i vindueskarmen, hvor solen formentlig hele sommeren vil stege hedt, det er i hvert fald ikke en mulighed.

Tilbage igen efter ferien.

Så er jeg tilbage igen, efter ferien. En hel uges ferie på Rhodos, med hele familien, og med både regn, torden og solskind. Vi har også slappet at, hygget os og lavet ingenting. Det er vist det, det handler om, når man holder ferie med både bedsteforældre og alle vores samlede fem børn.

Selv om det altid er rart at komme lidt væk hjemmefra. Holde fri fra jobbet, de daglige pligter og de ind imellem lidt trivielle hverdagsprojekter, så sker der også altid noget meget magisk når jeg holder ferie. Det hedder inspiration, og det sker, uanset hvor i verden jeg kommer hen, uden at jeg behøver gøre noget som helst for at få det til at ske. Specielt hoteller er ret gode til den der effektfulde indretning, som kæmpe store lamper i loftet, lækre loungemiljøer og en stemning der opfordrer til at slå sig ned. Det er vel det der skal sælge varen. Jo flere glade mennesker der sidder og hygger sig i det øjeblik man træder ind af døren, og jo mere man bliver imponeret i det øjeblik man kommer ind, jo flere billetter tror jeg på man sælger.

imageIndrømmet, det er ikke altid man ville kunne holde til at bo der hver eneste dag, med det der nu er præsenteret. Men der kan være flere ganske skønne indretningsdetaljer at hive med hjem som inspiration. Selv om jeg ikke bor med høje, hvidkalkede vægge og temperaturer som på de græske øer, så drømte jeg straks om denne lille gårdhave med marokkanske fliser, oliventræer og den skønneste vandfontæne. Samt den skønne kombination af de forskellige materialer og mønstre.

imageFlere steder indendørs, var der i øvrigt lavet skønne områder med sofaer, mønstrede puder, grønne palmer i flettede kurve, og store lamper i bambus. Enkelt, og med et skønt miks af få, men meget velvalgte materialer. Farverne sort, hvid og beige, enkelte steder en støvet blå/grøn farve på væggen, lyst træ, grønne planter og lidt hamret sølv. En virkelig smuk og velvalgt kombination man aldrig går helt forkert i byen med. Lækre detaljer som kvaster, frynser, pomponer og mønstre på puderne, lækre, store planter og en lampe der kan ses, så gør de små, men velvalgte detaljer at det ikke kommer til at fremstå som kedeligt. Jeg lurede på et tidspunkt lidt nærmere på puderne, og fandt ud af, at de var købt i h&m, så det behøver altså ikke nødvendigvis koste en formue.

Jeg ønsker dig en rigtig god uge.

Jeg skriver egentlig bare for at ønske dig en rigtig god uge. Jeg har taget en velfortjent uges ferie, ovenpå flytningen. Jeg er naturligvis tilbage igen om en uge. Med masser af ny energi, og forhåbentlig lidt mere overskud. For helt ærligt, det har været ren tortur med alt den flytning. Ikke at det ikke har været spændende og skønt at indrette et helt nyt hjem. Men jeg trives så dårligt i rod, og det er nok de færreste der lige klarer en flytning på et par dage. Jeg gør i hvert fald ikke.

imageJeg syntes jeg har flyttet rundt på kasser og rod konstant, pakket ud og sat på plads. For ind imellem at flytte rundt på det samme igen, bare en dag eller to efter. Jeg kan desværre ikke bare sætte mine ting op, og så lade det stå, hvis det ikke føles rigtigt. Jeg kan ret hurtigt fornemme, hvis der er noget der ikke lige duer. På den anden side, så er det lige præcis også det der gør, at mit hjem det føltes så rart for mig at være i. At det nærer min sjæl og fylder mig op med energi hver eneste dag, når altså bare ikke det roder alt for meget. Men det der med at kunne mærke sit hjem langt ind under huden, det gør altså ind imellem også processen lidt mere besværlig, i hvert fald lige indtil man knækker koden.

Et nyt hjem skal også mærkes, det skal lige have tid til at fortælle sin historie. For bare fordi man syntes at tingene skal stå på en bestemt måde, så er det ikke altid tilfældet når det kommer til stykket. Det er altså der Feng Shui er aldeles genialt, for er man fuldstændig håbløs i tvivl, så er der altid en skøn værktøjskasse der følger med, som man kan tage frem som kan hjælpe en lidt på vej. Men det kommer jeg altså ind på senere.

Jeg havde styr på alt.

Jeg troede egentlig jeg havde styr på alt, jeg havde pakket alle mine ting ned på smukkeste og mest praktiske vis. Jeg havde klaret alt papirarbejde med kommunen, forsikring, banken og internet, tv og licens. Jeg havde forberedt alt hvad jeg overhovedet kunne, og havde de skønneste hjælpere til at flytte mine ting og passe junior. Alligevel knækkede filmen total da jeg stod i min lejlighed, med alle mine ting omkring mig.

Der var overhovedet ikke plads til min skænk i gangen, eller mit gamle, smukke chatol, uanset hvor jeg placerede den. Alle mine ting stod i kasser, hulter til bulter, proppet ind i det ekstra værelse, og alt det der hurtigt kunne sættes i skuffer og skabe, stod selvfølgelig aller bagerst og aller nederst.

imageMit meget beskedne lille TV, som var indkøbt specielt til at passe på en bærende stolpe midt i stuen, efter jeg naturligvis havde tjekket muligheden med viceværten, den kunne overhovedet ikke sættes op. Det lykkedes at skrue en skrue i beslaget, og så var det slut. Boret blev mere kort end det andet hul blev dybt, og det var helt umuligt at komme videre. De fleste andre vægge var lige sådan. For ikke at tale om loftet, der fuldstændig ulogisk var udstyret med varmerør. Viceværten havde forsikret mig om, at det blot var at skrue max op for varmen, så var det nemt at undgå, men det var ikke lige helt så enkelt da det kom til stykket.

Det jeg troede bare ville kunne klares på ingen tid, det kom til at tage en evighed. Efter fem dage lykkedes det endeligt at få lånt måleudstyr der kunne vise rørene i loftet, og den første lampe kom endelig op. Lidt efter lidt kom de første ting op på væggene. Men det var ganske ulideligt. Jeg hader rod, og det kan ind imellem føles som om jeg slet ikke kan tænke klart med alt det rod omkring mig.

Måske handlede det i virkeligheden mere om alle de skønne projekter jeg var klar til at komme i gang med. Men som jeg måtte udskyde indtil jeg var kommet ordentligt på plads. Pludselig slog det mig også, at jeg trods alt havde været knap ni år om at arbejde mig frem til de perfekte omgivelser i mit tidligere hjem, så måske min tidsplan var en smule urealistisk. Men frygtelig frustrerende, når man nu endelig havde et ret klart billede af hvad der skulle til. Som altid, så hjælper det altså næsten på enhver fastlåst eller frustrerende situation at tage støvkluden i brug. Så dagen i går blev brugt på at støvsuge, pudse vinduer og lidt oprydning her og der. Det var næsten som om alle frustrationer og hjemløse ting hoppede på plads, helt af sig selv.

Ikke den store overraskelse.

Det kommer formentlig ikke som den store overraskelse, men mit liv har altså været præget af en del uro på det sidste. Omkring tre uger før jeg fik min lejlighed ringede jeg til boligforeningen for at forhøre mig om en bolig jeg havde sagt ja til, godt nok ret langt nede på ventelisten. Jeg fik også at vide, at jeg ikke havde fået det ønskede rækkehus, og der kunne gå flere år før der igen var en der blev ledig. Derfor besluttede jeg mig for at kontakte det andet boligselskab jeg stod på venteliste hos. Jeg trak i alle tænkelige tråde jeg kunne komme i tanke om, og allerede dagen efter, lå der ikke mindre end fire tilbud i min indbakke. Så jeg brugte min påskeferie på at kigge på de mulige lejeboliger, jeg kiggede på små rækkehuse, og vidste, at jeg måtte træffe et valg.

imageAllerede i påsken begyndte jeg at pakke. Flere af boligerne var allerede til indflytning midt i april, og selv om det gav en del diskutioner med mig selv om, at jeg burde droppe ideen om et rækkehus, i hvert fald i første omgang. Så havde jeg nok inderst inde allerede truffet beslutningen. Jeg sagde nemlig ja tak til den ene lejlighed tre dage efter. Skrev kontrakten under dagen efter, og begyndte så ellers for alvor at få pakket. Ordnet alle tænkelige praktiske ting, og fik anskaffet alt det jeg ville komme til at mangle når jeg flyttede.

Hvis du har læst mine tidligere indlæg om rod, så ved du formentlig også hvad det kan sætte i gang af energier, når man begynder at rydde op. Prøv så at forestille dig hvad der sker, når du i løbet af fjorten dage pludselig laver om på stort set alt. Fjerner alle dine ting, roder konstant i hele pakkeprocessen, for ikke at tale om hele den indre proces der helt automatisk sker samtidig. Jeg glemte helt at spise, glemte at gå i seng i ordentlig tid, jeg glemte helt mig selv, fordi jeg var så koncentreret om at få styr på alt omkring mig.

Heldigvis, så landede jeg helt automatisk af mig selv igen. Da alle opgaver var klaret, og alle kasser var pakket. Jeg kunne jo ikke flytte før lejligheden var klar, så de sidste dage kunne jeg bare koncentrere mig om at finde mig selv, igen. Uanset hvor dumt det er, ikke at tilgodese egne behov først, så resulterede alt dette i, at jeg kom videre på den bedst tænkelige måde. Der var absolut ingen stress, alt var klaret, og der var ikke lige et opkald der skulle klares, ting jeg lige skulle have fat i, eller andet. Jeg kunne koncentrere mig 100 % om at finde mig til rette på mit nye sted. Jeg vidste lige præcis hvad der var i hver eneste kasse og hvilke jeg havde brug for at pakke ud først. Og gudskelov for at jeg de sidste tre måneder har spist det sundeste mad ever, nogle rigtig gode kosttilskud og måske aller vigtigst af alt, elsket mig selv.

Mikroskopisk dymolap med dit navn på.

Det er ikke helt tilfældigt, at jeg flere gange har skrevet om vigtigheden af et smukt indgangsparti. For det er unægteligt her det hele starter, det er her energien starter med at finde ind i dit hjem. Det er her du har det første møde med dit hjem, hver eneste gang du kommer hjem, og her alle andre ser dit hjem, og egentlig også ser et ret tydeligt billede af hvem du er og hvad du står for.

Men hvad fanden gør man så lige, når eneste genkendelse er en mikroskopisk dymolap med dit navn på. Kan energien overhovedet læse hvad der står på den lille seddel ? Hvis det er alt der må være ved din dør, fordi du ikke selv bestemmer ? For det første, så sørg for, at selv om det så kun handler om en simpel dørmåtte du må have, så vælg den skønneste, lækreste dørmåtte du overhovedet kan finde. Må du lave dit eget smukke dørskilt og sætte det på døren eller væggen, så gør det. Hænge en plante eller en skøn figur på væggen. Om det så bare er en skøn hjemmelavet trylledejsfigur du selv har lavet, eller en lamineret tegning, så er det så meget mere dig, end den kønsløse og intetsigende væg.

imageHvilken energi du kommer og tager med ind i dit hjem, det er bestemt heller ikke ligegyldigt. Hvis du evig og altid bare tænker dårligt om dit sted, så hjælper det overhovedet ikke. Elsk dit sted, for det det er. Selv om du måske i virkeligheden drømmer om noget andet, så elsk dit indgangsparti som det er, og sørg for, at der i det mindste er en enkelt lille ting der gør dig glad. Jeg var overbevist om, at jeg skulle flytte til et skønt lille rækkehus, med græsplæne, hæk og staudebed. Med plads til hygge og leg i haven, men sådan blev det ikke i første omgang. Til gengæld har vi fået legeplads lige uden for vores køkkenvindue, med en lille bænk og græsplæne, og tre mere indenfor meget kort afstand. Vi har fem minutters gang til et stort grønt område med havepavillon. Og vi har fået vores helt egen udestue på første sal, med skydevinduer så vi kan åbne op på alle de skønne solskindsdage. Med plads til både oliventræ og tomatplanter, og lur mig, om jeg ikke kunne finde på at hænge florlette gardiner op i loftet, som vores eget lille sommerresidens med telt og bløde puder. Jeg hader allerede alle de blomster jeg ikke kan plante på terrassen i år, og alle de timers arbejde jeg går glip af i haven, til gengæld så elsker jeg alt den tid jeg formentlig får til overs. Tid til nærvær og samvær med alle de mennesker jeg kender, med mig selv og mit kreative univers. Det skulle undre mig meget, om der ikke dukker endnu flere fantastiske ideer op undervejs, når først jeg kommer i gang.

Som en mindre lille bonusinfo, så glemt alt om kedelige prøvetæpper, standardmåtter og tilklippede gulvtæpper. Den plads jeg har foran døren er så begrænset, fordi man også skal forbi op til anden sal. Men til min store glæde, fandt jeg hos min lokale møbelhandler små prøvetæpper, der passede perfekt til min fordør. Han var så sød at forære mig en lille sisalprøve til at starte med. Men ved du, at der også findes små prøvetæpper i alverdens andre farver, mønstre og kvaliteter ? Jeg har bedt ham forsøge at skaffe det skønneste lille røde prøvetæppe, som et kraftigt ægte tæppe, og med små kvaster i hjørnerne. Farven rød er naturligvis ikke helt tilfældigt, og selv om jeg normalt ikke er mest begejstret for den røde farve, så er det altså nødvendigt i denne meget kedelige opgang. Der er grønne vægge, meleret sten/beton gulve og trappetrin, og jerngelænder. Det eneste jeg ellers har, er en søm på døren, så hvad den skal bruges til af skønne sager, det arbejder jeg stadig lidt på.

Inde bag låget.

Måske kender du det også fra dig selv. Den der lille indretningsarkitekt, der sidder inde bag låget, og placerer hvert et lille og stort møbel på enhver plantegning. Jeg gør i hvert fald, og indrømmet, jeg har eddermame placeret sofaen mange gange de sidste godt tre måneder af mit liv. I ethvert lille byhus, rækkehus og lejlighed der måske har været indenfor rækkevidde. Problemet opstår lidt, når man begynder at placere sig selv der også, og ideen så alligevel brister. For Gud hvor kan det føles frustrerende, når man nu står der, og er mere end klar til at rykke videre i sit liv.

imagePå den anden side, når det nu er så let at rykke visuelt ind, så er det med garanti også muligt igen. For det rigtige lille sted skal helt sikkert nok dukke op, på det helt rigtige tidspunkt. Jeg er overbevist om, at min ventetid, var det der gjorde mig klar til at rykke ind i den lejlighed. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg aldrig skulle have et sted igen, uden have. Jeg ved jeg kommer til at savne det så forfærdeligt meget. Men så må jeg finde på noget andet, som at dyrke skønne krydderurter, tomatplanter og pelargonie i min udestue. Tage en masse ture i skoven, ved vandet, og på alle de skønne grønne områder og legepladser der er i området. Hvem ved, måske er det meningen med mit liv lige nu, fordi jeg skal skabe plads til noget helt nyt i mit liv.

 

Største udfordring af dem alle.

Jeg har næsten lige fået nøglen til min nye lejlighed. Det i sig selv, har nok været den største udfordring af dem alle. For hvordan finder man lige den rigtige bolig, når man straks ser energibaner og manglende baguaområder i enhver plantegning. Til sidst måtte jeg også slå fornuften fra, mærke efter, og vælge med sjælen.

Det rækkehus med have jeg var overbevist om at jeg skulle have, var absolut ikke indenfor rækkevidde de første par år, når man kun havde stået på venteliste i tre måneder. Jeg havde bestemt heller ikke lyst til at bo alt for langt ude i byen end aller højst nødvendigt. Det betød også, at jeg sagde nej tak til umiddelbare bedre tilbud, udelukkende fordi netop denne lejlighed bare føltes bedre at være i. Den tidligere beboer havde boet i denne blok i 31 år, tidligere et par etager længere oppe. Men hun havde elsket den lejlighed, og aldrig haft et ønske om noget andet, og det kunne mærkes. Alt var passet og plejet, passet godt på og vedligeholdt på smukkeste vis.

Men jeg får nogle lidt sørgelige små rum at indrette soveværelse i, til gengæld er der et lille ekstra værelse, så jeg ikke nødvendigvis behøver opbevare alle mine sko og tøj i samme rum. Jeg mister muligheden for at tage alle mine smukke blomster fra haven med mig, fordi der absolut ikke er mulighed for en lille have oppe på første sal, og der er stort set ingen opbevaring i lejligheden. Men der er også masser af muligheder, hvilke, det kommer jeg selvfølgelig løbende omkring her på bloggen, som jeg kommer på plads til. Og så kommer jeg, helt automatisk, betydelig længere op på ventelisten til den bolig jeg virkelig drømmer om, og et skridt i den rigtige retning,

imageJeg er overbevist om, at det bliver den værste og samtidig skønneste udfordring, og at den netop er landet på mit bord for at jeg bla kan indspirere dig med endnu flere skønne ting her på bloggen. Tro mig, det er ikke altid jeg er blevet forstået, når jeg har stået med en spand mørkegrøn vægmaling eller et storblomstret tapet. Som min far, der næsten fik mig talt fra det storblomstrede tapet i min tidligere forgang, i den bedste mening selvfølgelig. Det er også helt forståeligt når andre ikke forstår det, men de ser jo heller ikke det færdige billede på næthinden som jeg gør, og jeg ved bare, at det færdige resultat bliver godt.

Du kan godt glæde dig til et af mine aller første projekt, som nok bliver en smuk tapetvæg i mit køkken, med en lille bænk med dejlig opbevaring i, bløde puder og den skønneste lampe med spejleffekt. Der er nemlig sådan et perfekt indhak på den ene side i køkkenet, som om der manglede et par underskabe. Men det er naturligvis fordi der skal være plads til at indstalere opvaskemaskine for dem der ønsker det. Det har jeg bare overhovedet ikke brug for. Jeg vil hellere have plads til at gemme de største køkkenmaskiner væk i en bænk, en hyggelig krog til morgenkaffen og aftensmaden, og et lille hjørne hvor junior kan slå sig ned mens jeg bager eller laver mad. Junior har desuden bestilt nøjagtig samme grønne farve til sit nye værelse som han havde på det gamle. Han elsker den farve højt, og elsker den skønne stemning det har givet i rummet, at væggene er blevet mørkere. Så det bliver naturligvis også malet som noget af det første. Jeg bruger en maling fra Jotun der er lugtfri og efter sigende skulle være bedre for indeklimaet. Den lidt mattere glans 5 gør overfladen utrolig lækker, og den er altså stadig slidstærk nok til børneværelset. Jeg har fundet den skønne vægfarve i et farvekort fra sadolin, og farven hedder green khaki hvis du nu også skulle forelske dig i den. Han mener godt nok at han skal sove hos sin mor for evigt, og aldrig skal sove alene i sin egen seng. Mon ikke det kommer helt af sig selv når han bliver større, og så er der i hvert fald sørget for et sted uden alt for mange giftige dampe. Han har i hvert fald selv sagt fra mht alt muligt andet. Han sagde selv fra da han ikke længere ville ammes, gav selv besked i børnehaven da han ikke mere ville sove middagssøvn, eller ikke mere behøvede have ble på. Hans sutter smed han selv i skraldespanden, han fik en kasse starwarsLEGO i byt som vi havde aftalt, og jeg hørte ham ikke beklage sig en eneste gang, bort set fra et meget forståeligt udtryk for savn de første par dage. Jeg har egentlig heller ikke noget problem med at han ligger der, for han sover normalt som en sten hele natten. Når han da ikke lige lægger sin lille arm rundt om min hals i søvne, eller putter fodsålerne ind imod min varme mave. Det der med beslutninger omkring hvordan børn bør sove, det overlader jeg fuldstændig til deres forældre. Ikke at jeg ikke kan have en anden mening om tingene, men jeg tror på at enhver forælder kender deres egne børn bedst, og gør det de vurderer som det bedste.