Hvis jeg nu bare lige kunnne…Kender du det ? Intet andet end dårlige undskyldninger, der forhindrer dig i at komme videre. Du skal bare lige have klaret et hav af forhindringer foran dig, på din vej, før du føler dig klar. Men klar til hvad ? Klar til at begynde at leve det liv du drømmer om ? Klar til at gøre alle de ting du i virkeligheden har lyst til ?

Ok, hvor mange af de der forhindringer du så allerede har skaffet af vejen, har gjort dig mere klar til at begynde at handle ? Jeg tænker bare, tror du så nogensinde du bliver klar ? Det er jo som regel ikke lige sådan, at livet bare bliver stående der på et passende niveau uden nye udfordringer, så vi for alvor kan få overskud til at komme i gang med at handle, vel ? Det rette øjeblik, det kommer næppe før du beslutter dig for at tiden er inde. Det rette øjeblik, det kommer næppe dumpende ned i skødet af dig fra oven, fordi universet har ondt af dig, og derfor endelig beslutter sig for at hjælpe dig på vej.

Du bliver sku nødt til at gøre det selv. Du bliver nødt til at komme i gang, og tage action, lige nu. Ikke i morgen, eller om en uge. Det er nu, for ellers kommer du aldrig i gang. Det der forhindrer dig i at komme i gang nu, hvem siger, der ikke sker noget andet i dit liv i næste uge, der gør, at dette tidspunkt heller ikke lige føles som det rigtige øjeblik. Det er dig der skal skabe det rette øjeblik, det er dit liv, og derfor også dit valg. Du har to valg. For du kan enten blive stående, der hvor du er. Eller du kan komme i gang, lige nu. Hvis du syntes livet er fantastisk, så er der vel ingen grund til at ændre det. Men sidder du dag ind og dag ud, og drømmer om noget andet. Så er det måske på tide at komme i gang.

Dine dårlige undskyldninger og frygten for at fejle og ikke tro på at du kan. Hvem fanden siger det ? Hvis ikke du tror på dig selv og er den der hepper mest på, at du skal lykkedes, hvem fanden skal så tro på dig ? Der sker ikke en skid før du begynder at komme i gang. Jeg hepper sku på dig, for seriøst. For mig er et liv fyldt med dårlige undskylninger og frygt for fejl sku endnu værre end et liv fyldt med skønne udfordringer, følelsen af at lykkedes og glæden ved at handle på alt det jeg drømmer om. Det er sku da et langt federe liv.

Jeg undrer min ofte. Undrer mig over hvorfor vi i dette samfund fortsat skal rende rund og behandle hinanden dårligt. Alt den sladder og alle de negative kommentarer der flyver rund i luften. Hvorfor er det lige, at mange har så travlt med at forsøge at pille alle andre ned. I stedet for bare at koncentrere sig om sit eget liv ? Tænk bare på hvor fedt et liv alle i virkeligheden kunne skabe for dem selv, hvis de stoppede med at bruge alt energi på alle andres liv. Og i stedet for lagde alt den energi i at skabe lidt mere kvalitet i deres eget liv.

Et samfund, hvor det er blevet alment og nærmest normalt at blande sig og have en mening om alle andres liv. Det betyder vel ikke, at man ikke må bruge sin intelligens, steppe lidt op i livet, og starte med at leve et langt federe liv. Du får nemlig lige præcis mere af det du omgiver dig med. For hver gang du går og brokker dig over andres måde at leve deres liv på, propper du samme negativitet ned over dit eget liv. Og for hver gang du taler dårligt om andre, sender du ubevist også signaler om, at det er ok at tale sådan om dig.

Gider du virkelig bruge dit liv på det ? Jeg gider i hvert fald ikke. Vi er alle i dette samfund født med den samme fødselsgave, med retten til at leve og bestemme over vores eget liv. Med retten til at gøre lige det der giver mening for os. Går du stadig rundt og taler negativt og blander dig i det ? Så har du i hvert fald ikke forstået at leve dit eget liv.

Var du også ude og nyde det fantastiske vejr i går ? Jeg var, og mens jeg sad der i haven, under det store, skønne kirsebærtræ, så fik jeg altså en stor lyst til at dele det med jer. Måske så du det godt.

Jeg sad der i haven, og tænkte, det er sku ikke alle mine ting, min lønkonto eller bilen der gør, at jeg lige nu sidder med så stor en følelse af taknemmelighed. Det er sku pga alle de valg jeg har taget for min egen skyld. Det er fordi jeg har haft modet og styrken til at tage de rigtige valg, for min skyld. Fordi jeg har handlet i overensstemmelse med min sjæl og truffet valg, også alle de svære, der har gjort, at jeg kunne sidde lige der, og være tilfreds. Vide, at jeg havde gjort et kæmpe stykke arbejde, både for mig selv og min søn, for at skabe de bedste betingelser i livet, for os to.

Helt seriøst, jeg har haft lyst til at give op undervejs. Med angsten for at fejle, og med bevistheden om at andre måske ikke kunne forstå mine valg undervejs. Men det behøver de måske egentlig heller ikke. Det er jo ikke deres liv, så hvordan skulle de kunne forstå hvad der er det rigtige for mig. De har ikke levet mit liv, de kan ikke mærke hverken min længsel efter noget andet, eller min frygt for at fejle. Frygten for kritik, frygten for manglende accept og min største frygt af alle om ikke at være den bedste mor for min søn.

Men helt seriøst, jeg er helt alvorligt lidt ligeglad nu. For set i bakspejlet, har ethvert af disse valg jeg har truffet, ført mig lige her til. Det jeg brænder for, det gør jeg aldrig halvt, jeg leverer 100%, også som mor. Jeg er selv i stand til at skabe lige det jeg drømmer om her i livet.

I en stor del af mit voksenliv har jeg søgt efter noget helt specielt. Søgt efter noget dybere, noget der gav lidt mere mening, og noget der virkede lidt lettere og problemfrit. Jeg følte jeg havde søgt over alt, over alt omkring mig, i mine omgivelser, i mine nære relationer og de mennesker jeg mødte på min vej. Jeg havde søgt i forskellige jobs, forskellige hjem og ved forskellige aktiviteter og gøremål. Men fandt jeg lige svaret der ?

Beklager min ven, jeg fandt sku aldrig lige det jeg søgte. Ja, jeg troede egentlig flere gange, at jeg fandt lige det jeg ledte efter. Men set i bakspejlet, var det sku alligevel ikke lige det helt rigtige. Til gengæld kom jeg hver gang ud på den anden side, en lille smule klogere. Mere bevidst om hvad det var jeg søgte, mange skønne erfaringer rigere og med en virkelig god fornemmelse af, hvad det i hvert fald ikke var, jeg søgte.

Men i det øjeblik det for alvor gik op for mig, at for at jeg kunne finde svaret, var nødt til at gøre noget helt andet, begyndte det først for alvor at sætte skub i sejlene. I alt den tid jeg havde søgt at finde svaret alle andre steder end i mig selv, havde jeg egentlig også bare identificeret mig med alle andres måder at anskue livet på, deres måde at leve deres liv på, og taget alle deres meninger og holdninger til mig, som min sandhed. Jeg er bare ikke alle andre, jeg er noget helt specielt. Jeg er mig, med alle mine egne unikke meninger og holdninger til livet. Alle mine kompetencer, alt det jeg er skide god til, og alt det der gør mig glad. Jeg ville aldrig finde svaret, før jeg begyndte at spørge mig selv. For hvad var  det jeg ville ? Hvad var det jeg drømte om ? Hvad var det der gjorde mig glad ? Og hvad var det jeg kunne bidrage med til denne verden, men alle mine unikke gaver og visdom ?

Har du det også sådan ? Søger du også et dybere svar på alle dine bønner. Om et mere meningsfyldt liv, uden at det ind imellem føles som en kamp at få det hele til at hænge sammen ? Så kom med mig her. Så lover jeg dig, at jeg kan hjælpe dig med at finde svaret. Det eneste det kræver er, at du tager ansvar, for dit liv. Tager ansvar for den stemme der kalder i dig, på et liv der føles mere rigtigt, og uden at du skal gå på kompromis med dig selv. Det kræver at du tør stå ved dig selv, som den du er, noget helt specielt, og tage de valg der er de rigtige for dig, og vælge alt det fra du ikke længere magter i dit liv. Jeg garenterer dig for, at det bliver en livslang rejse, men den fedeste af slagsen, hvor du selv bestemmer destinationen. Skal du med ?

Ønsker du at skabe skønne og nærende rammer i dit hjem, hvor du kan finde tryghed, ro og omsorg. Hvor du altid bliver løftet i energi og som støtter dig i en positiv bevægelse i dit liv. Så er du altid velkommen til at sende mig en mail vedrørende et tilbud om en tre timers Happy Home Therapy -session i dit hjem, på diddelk@outlook.dk

Du er din stemme, dine tanker, dine ord og alle dine handlinger. Din indre sandhed, dine følelser, værdier og drømme.

Hvis du nogensinde har prøvet at fortælle en lille hvid løgn, eller pyntet lidt på sandheden. Så ved du formentlig også hvor dårlig samvittighed man kan risikere at få efterfølgende. For tænk hvis nogen fandt ud af, at det du havde sagt, ikke var sandt, tog dig i en løgn og stemplede dig som utroværdig. Forestil dig så, at en stor del af det du gik og sagde, ikke var sandt. At dine ord og din stemme ikke stemte overens med dine tanker. At din indre sandhed, følelser, værdier og drømme ikke stemte overens med dine ord og handlinger. Med mindre du beslutter dig for at bekende kulør, er der formentlig ingen der opdager det. Lige bortset fra dig selv.

Hvordan reagerer du selv på folk der ikke taler sandheden, og ikke gør det de siger de har intentioner om at gøre ? Du bliver måske skuffet og mister tilliden til vedkommende. Har du så samme tanker om dig selv ? For er det i virkeligheden ikke det vi gør, når vi går og lyver for os selv. Når vi ikke står ved os selv, og siger det vi i virkeligheden mener. Du har ikke brug for en løgner og bedrager i dit liv. Du har brug for et ærligt og kærligt menneske, der kan rumme dig, præcis som du er. Der er ingen der dør af, at du er uenig, og står ved dig selv. Ellers risikerer du bare, i værste fald at risikere, at du slår din egen sandhed, dine følelser, værdier og drømme ihjel.

Er du forelsket ? Forelsket i dig selv ? Forelsket i det liv du lever ? Dit hjem og alt det du omgiver dig med, som dit job, dine ting og de mennesker du har i dit liv ? Hvis ikke, så er det måske ved at være på tide at få justeret lidt. I hvert fald hvis du ønsker at leve med følelsen af at være elsket. Hvis du ikke mener du har fortjent det bedste, alt det du elsker. Hvordan fanden skulle andre så tro på, at du er værd at elske. Hvis ikke du, som den person der er dig selv aller nærmest, og som er i dit selskab konstant og til dine dages ende, ja hvem skulle så. Hvorfor gå og vente på, at den rette dukker op, hvis du kan starte lige nu, med dig selv. Hvorfor gå og ase og mase, konstant skulle præstere dit ypperste for at høste andres anerkendelse og ros, og derved føle dig værdsat, hvis det i virkeligheden er din egen anerkendelse og ros du har brug for.

Hvis du er en af dem der har fulgt mig, så ved du også, at jeg syntes den danske småligheds – mentalitet og jantelovs-pjat er noget fis. Du er præcis det du er, og du er god nok, som du er. Du er nemlig dig, og ingen andre i hele universet, er dig. Hvilket de overhovedet heller ikke skal være, ligesom du heller ikke skal være som alle andre. Du er skabt til at være dig, og forsøger du at være en anden, så ville det formentlig svare til at bede en kartoffel om at være en gulerod. Seriøst, jeg elsker gulerødder, jeg er der i mod ikke helt så vild med kartofler. Så jeg ville til en hver tid vælge en gulerod frem for en kartoffel. Men hvis jeg nu var en kartoffel, gad jeg så ase og mase hele mit liv for at forsøge at blive den der skide gulerod ? Hvis der nu var flere der elskede gulerødder i stedet for kartofler. Hvis jeg nu tænkte jeg passede bedre ind i mængden, var mere anset og smart, og måske mere elsket ? Nope, jeg ville ende som en dårlig kopi af den gulerod, jeg ville fjerne mig mere og mere fra mit sande jeg, bare for at være noget jeg ikke er, og i virkeligheden aldrig bliver.

Den skinbarlige sandhed er, at jo mere du forsøger at fjerne dig fra dit sande jeg, og den du naturligt er skabt til at være. Jo mere fjerner du dig i virkeligheden fra at føle dig elsket. For ikke nok med at du ikke anerkender dig selv for den du er, hvilket er first step til at føle sig elsket. Du render også rundt og opfører dig som den gulerod du så gerne vil være, og tiltrækker derfor alle dem der elsker gulerødder. Så du må rende rundt og spille en falsk version af dig selv, måske resten af livet. Hvis du nogensinde har prøvet at kaste dig ud i nye projekter, og forsøgt at gøre ting som du overhovedet ikke ejer evnen til at mestre, så ved du formentlig også hvilken kamp det kan føles som. Det tager en evighed bare at fremstille et nogenlunde tilfredsstillende resultat. Så er det i virkeligheden sådan et liv du ønsker at leve, som en kamp ?

Jeg jubler over foråret lige nu. Alt omkring mig springer ud og blomstrer. Det symboliserer vækst og ny begyndelse, som at sætte nye frø i jorden, der kan spire og vokse op til noget nyt. Solen sender varmere og energigivende stråler i min retning. Det fornyer energien, vækker den vinterblege hud til live og skaber betingelser for at alt det nye vi sår, kan få kraft til at vokse, så længe vi husker at vande og gøde det godt. Den grønne farve, der formerer sig i vores omgivelser, symboliserer sundhed, trivsel og vækst.

Så hvis du ikke har fattet min pointe endnu, så er det altså NU du skal så alle dine frø. Alle disse unikke gaver, der er tilgængelige for os i denne verden, er allerede over alt omkring dig. I naturens kraft. Ganske enkelt, som de gode betingelser der er for det lille frø, når det puttes i den varme jord, når den vandes og gødes, selvfølgelig i de rette mængder. Du er ligeledes i stand til at vokse og gro, skabe nye ting, som du drømmer om. Det kræver altså bare, at du husker at så det først. Det kræver, at du vælger de rigtige frø at sætte, så du ikke propper gulerødder i jorden når du ønsker kartofler.

For hvem siger, at vi ikke kan skabe lige præcis det vi går og drømmer om ? Gå dog ud og skab det skønne liv du drømmer om. Du er den eneste der kender svaret på din drøm, og du er den eneste der er i stand til at skabe den. Hvorfor gå og vente på i morgen, på at muligheden kommer en dag, eller at livet pludselig tager en uventet, positiv drejning ? Hvorfor fortsætte med at vente, hvis vi i virkeligheden kan skabe forandringen selv. Det er sku for trist at gå og vente på, at der er andre der skaber det for os, for vi ender med at stå midt i en andens drøm, der overhovedet ikke er vores, og måske vågner vi op i det værste mareridt.

Det er i hvert fald det jeg vil gøre, skabe mine egne drømme. Jeg vil tage de valg der er de rigtige for mig, og vælge de rigtige frø at sætte i jorden. Jeg vil arbejde for at nå mit mål og lade det gro, give det næring, og med stolthed betragte det vokse sig stort.

Din drøm, den finder du inderst inde i din sjæl. Det er det du længes efter. Det du med glæde og stor begejstring kan foretage dig igen og igen, uden at blive træt. Det er det der kan mærkes helt ind i dit hjerte, med den største passion og lyst.

Går du også rundt med følelsen af, at det er blevet lidt støvet hen over vinteren ? Det gjorde jeg.

Følelsen af, at jeg pludselig stod med et helt nyt liv, som et blankt stykke papir, ramte mig pludselig. Den streg jeg havde trukket i sandet, de valg jeg havde taget fra mine inderste ønsker, og mærket så dybt i min sjæl. Jeg kunne under ingen omstændigheder vende tilbage. Jeg kunne under ingen omstændigheder fortsætte med de samme gamle følgesvende, i form af mine gamle vaner, overbevisninger og min tro følgesvend i min underbevidsthed, der bare fortsatte, uden at tage hensyn til, at jeg altså ønskede noget andet. Jeg var simpelthen nødt til først at skabe en ny form til mit liv, før jeg kunne begynde at forme det og starte med  at leve det.

Det lyder måske pisse nemt bare at kunne skabe et nyt liv, og starte på en frisk. Hvis du bare kunne træde ind i slikbutikken, og tage for dig. Der er bare ingen lækre lyserøde skumfiduser, tivolistænger eller chokoladeovertrukne karameller der kan skabe det liv du går og drømmer om, bare fordi de ser lækre ud, der i butikken. Her virker ingen gode anbefalinger og gode råd fra andre. Du er nødt til at smage på hver enkelt lille ting først. Finde ud af hvad det er du aller helst vil have. Der er kun dig til at finde alle svarene, du må smage på alt det søde såvel som det sure, før du finder svaret. Der findes ingen hurtig smutvej, kun vejen i dit indre for at finde svarene og mærke efter hvad der virkelig betyder mest.

Det er her, det er blevet lidt støvet, eller det var i hvert fald lidt den følelse jeg fik efterfølgende. Jeg havde nemlig haft følelsen af at stå lidt stille, i hvert fald i det ydre og i mine omgivelser. Men det var bare overhovedet ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Da jeg først havde fået rystet støvet af mig igen, kunne jeg pludselig se jeg stod et helt andet sted. Jeg kunne se hvor langt jeg var nået ift. hvor jeg kom fra. De langt største forandringer var sket inde i mig, og ikke nær så meget i mine omgivelser. Derfor oplevede jeg følelsen af lidt for meget stilstand. Jeg er jo skabt til at skabe, være kreativ og i bevægelse mod nye, og spændende projekter. Det er det der giver mig følelsen af glæde, vækst og passion i mit liv. Men, hvad hjælper det, hvis jeg ikke bevæger mig det helt rigtige sted hen ? Det gør jeg nu.

Du kender det måske godt. Rod der hober sig op, på køkkenbordet, på spisebordet, og  måske videre til andre områder af dit hjem. Ofte er det der, hvor vi lever vores liv mest,  at rodet hober sig op, vores aktive rod. For i det øjeblik vi er i gang, og vi lever vores liv, vil der også hele tiden opstå rod. Men det egentlige problem med vores rod opstår ofte først i det øjeblik vi ikke længere får taget os af vores rod. Når stakken af post og reklamer, vasketøj og ungernes legetøj ender på spisebordet, fordi vi ikke lige kommer videre med det. For så skal der måske laves mad, og ved spisetid skal bordet ryddes, og alt ovenstående ryger måske bare videre til et andet sted i huset. Du får måske smidt post og reklamer i den i forvejen høje stak af samme, uden overhovedet at have taget stilling til hvad der skal gemmes og hvad der skal ud. Vasketøjet ryger måske ind på sengen, men senere over på en stol, fordi du stadig ikke har fået lagt det sammen og på plads. Og ungernes legetøj ryger enten over i en allerede opstået bunke i stuen eller smidt hurtigt ind på værelset.

Uanset hvilken form for rod du står med, så forsøg så vidt muligt at tage det mens det er småt. I det øjeblik du er færdig med det, så forsøg at få det helt på plads, første gang. For rod skaber bare mere rod, hvis du hele tiden skubber opgaverne rundt foran dig. Det bliver måske svært at få ungerne til at lege på værelset hvis det aldrig er pænt og overskueligt, og legetøjet flytter måske til de andre rum, fordi ingen gider lege på et rodet og uoverskueligt rum.  Dit soveværelse ender i værste fald som et vaskerum, og til sidst kan du måske knap huske forskel på rent og beskidt.

Absolut INGEN mennesker burde sove i et rodet rum, uanset om du så påstår det er ligegyldigt fordi du bare skal sove. Luften der bør være frisk og let, og du bør kunne gå i seng og stå op uden påmindelser om manglende overskud, tid og en lille smule kaos. For ALT hvad der befinder sig i det rum er i virkeligheden det du går i seng med, hver eneste nat. For ligesom et anstrengt forhold med en evt partner der ikke længere giver dig sand nydelse og sommerfugle i maven. Så vil det ikke længere nære dig, men dræne dig og langsomt æde mere og mere af din energi. Din søvn er mindst lige så vigtigt som forholdet til ham du evt. deler seng med. Det er din livsforsikring, det der skal sikre din krops velbefindende, din evne til at yde og præstere, og at du har energi til at foretage dig noget som helst, overhovedet. Måske påstår du, at du i et presset program ikke har tid til at rydde op, men du har i virkeligheden slet ikke råd til at lade være. Den mængde energi du mister ved at leve dit liv omgivet med rod, overstiger langt den tid det i virkeligheden vil tage at rydde det op.

Jeg har lige malet en væg i stuen, igen… Nu for intet mindre end fjerde gang. Først Smooth White fra Lady Minerals, derefter Old White og sidst Pure White, Chalk Paint. De første tre gange nok mest som en nødløsning, fordi jeg ikke lige kunne finde ud af hvilken skøn farve jeg skulle vælge. I alt den tid jeg så har gået og kigget på den hvide væg, og spekuleret på hvad jeg havde mest lyst til, tør jeg slet ikke tænke på, hvor mange gange jeg kunne have nået at male væggen i en eller anden skøn farve i stedet for.

Så da jeg i forbindelse med en oprydning af alle mine gamle malerbøtter, fandt en halv spand sart rosa maling. Tog det omkring 10 minutters overvejelser, en tur til farvehandleren og en beskeden halvtredser for at få tonet farven, og så stod jeg med en ny lækker farve til væggen.

Det tog selvfølgelig lidt tid at male væggen, men jeg syntes det at male er en rigtig skøn forandring, der ikke kræver ret meget tid. Spanden stod alligevel bare og fyldte på reolen, og jeg ville formentlig aldrig få malet den farve nogle steder igen. Jeg skulle alligevel have sluppet mindst samme pris for en ny farveprøve, som det kostede at få den anden farve tonet mørkere, og jeg kan rigtig godt lide tanken om at jeg fik brugt det jeg havde stående inden jeg gik ud og købte noget nyt. Samtidig så har jeg nu fået en endnu skønnere farve på væggen, som jeg nyder meget mere end den hvide. Det er jo i bund og grund ikke værre, end at den kan males om engang, når jeg måske får lyst til noget andet. Jeg behøver i hvert fald ikke længere irritere mig over, at jeg må nøjes med en hvid væg, når der nu findes så mange skønne farver at vælge imellem.