Jeg havde godt nok bestemt mig for at passe mine sengetider, og gå tidligt i seng, for jeg gider ikke rende rundt og være træt sidst på eftermiddagen, specielt ikke i disse stadig mørke eftermiddage. Alligevel stod jeg i køkkenet kl 22.00 i går aftes, med spinat, ingefær, bladselleri, et æble og livets olie, og larmede gevaldigt med blenderen. Jeg har nemlig lovet mig selv at finde ud af, om endnu flere af de sunde grøntsager, bær og frugter, hver eneste dag, kan holde energien oppe, så jeg ikke sidder og længes efter foråret med energien helt i bund om et par måneder. I går eftermiddags havde jeg simpelthen hygget mig så gevaldigt med junior, bare siddet lidt sammen, talt og slappet af sammen, samt lavet aftensmad sammen, så jeg havde fuldstændig glemt min aftale.
Jeg var simpelthen nødt til at overholde den, om det så betød at jeg måtte skubbe mine sengetider en halv times tid og lidt larm kl 22.00. Jeg har nemlig allerede fået svar fra kroppen om, at det var lige hvad den havde brug for. For den kvitterede pludselig i går eftermiddags, med en forfærdelig kløe i næsen og en omgang snot. Sådan er det, når man begynder at skabe forandring. Jeg er nødt til at skille mig af med alt det skidt der gemmer sig i alle kroge, før jeg kan forvente at få skabt et tilfredsstillende resultat der holder.
Måske er det også derfor vi har en tendens til at give op, før vi når i mål. Vi bliver lidt småsyge, bliver måske endnu mere trætte, eller mærker modstand. Men det viser sig ofte, at der måske er endnu større grund til at fortsætte. Den modstand vi oplever kan faktisk rumme et kæmpe potentiale for at åbne op for en masse fantastiske ting, hvis bare vi tør overvinde den. Modstanden kan dække over ting vi ville have rigtig godt af, at få frem i lyset, og måske en gang for alle få afklaret, i stedet for at proppe det bagerst i skabet igen. Hvor det formentlig bare vil fortsætte med at dræne vores energiniveau. Så jeg tager gerne en omgang snot, og lidt senere sengetider, hvis det betyder at jeg får fjernet skidtet i alle kroge.