Month: februar 2018

En smule overdressed.

Jeg har ofte følt mig en smule overdressed, hørt for at være lidt for ærlig, lidt for meget, og lidt for krævende. Men det føles overhovedet ikke underligt for mig, at ønske sig det bedste, for sig selv. Desværre sker der ind imellem det, at det bliver lidt for trættende at høre på alle andres fordomme. Deres begrænsninger og deres mening om, hvordan jeg bør leve mit liv. Alt for let begynder man måske at gå lidt på kompromis og indordner sig, bare for at få fred. Men det er bare ikke andres “problem” og så absolut ikke deres valg.

Jeg får ærlig talt ikke en skid ud af andres begrænsede overbevisninger om, hvordan jeg bør leve mit liv. Jeg er overbevist om, at Vorherre ikke har skænket mig dette fantastiske liv, for at jeg skulle leve det med skyld og skam over den jeg er. Derfor er det også definitivt slut.

Slut med at lægge låg på og holde mig selv tilbage, bare fordi de andre ikke kan følge med eller gabe over så meget på en gang. Det er slut med at være beskeden, og jeg vælger at kræve det bedste af livet. Jeg smøger bare ærmerne op, og skaber forandringerne selv. Og det er definitivt slut med at dresse ned !!! Jeg er ikke bange for glimmer og glitter, luksus og skønhed. Bliver du provokeret af det, så skulle du måske hellere kigge indad, og spørge dig selv hvorfor ?

Jeg er ligeglad med om folk kigger, og de måske hellere selv vil forsvinde i mængden. Jeg er absolut ikke flov over mig selv, og har intet at skjule. Min intention er altid at være autentisk, og kan du ikke tåle min sandhed, så er det måske i virkeligheden fordi du stadig går rundt og lyver for dig selv.

I AM MADE TO SHINE !!!

ARE YOU ??

Set sandheden i øjnene

For at være helt ærlig, så har jeg for første gang set sandheden i øjnene. Kigget mig selv dybt i øjnene, og kigget ind i mit inderste indre. Set på mig selv med helt nye øjne.

Jeg har set på MIG SELV !!!

Jeg har skrællet helt ind til skroget, og presset alt saften ud af citronen. Jeg har set mig selv som den jeg i virkeligheden er. Som at finde “the missing link”,  der pludselig kom i min besiddelse, og satte alt andet i mit indre på plads. Jeg kunne pludselig se mig selv i den reneste form, uden larm. Som at vende tilbage til den reneste, klareste og dybeste version af mig.

Jeg har set så tydeligt et billede af mig selv, at jeg ikke længere er i tvivl om hvem jeg er. Som en fortidig, nutidig og fremtidig version af mig, smeltet sammen, hvor essensen er nøjagtig den samme.

Det er som om stort set alt nølen i forhold til mine handlinger er forsvundet. Alt i mit hjem bliver pludselig vendt og drejet med nye øjne, og der hersker hverken tvivl eller sorg i forbindelse med at sige farvel eller tage afsked. Mine tanker føles så stærke, at der ikke er langt fra tanke til handling. Gode intentioner og “burde” er på magiske vis forvandlet til action. For det står pludselig soleklart hvad jeg ønsker at have nu, og hvad jeg i fremtiden ønsker at lukke ind. Det er overhovedet ikke svært at give slip på alt det der pludselig føles overflødigt, når jeg ved at det giver plads til noget langt bedre.

Jeg ved, at min største styrke og kraft, det er mig selv. Mine beslutninger, mine handlinger og mine valg. Det hele mærkes så tydeligt, med direkte forbindelse til min sjæl, og aldrig før har jeg følt det så klart og tydeligt, uden skyggen af tvivl. Men først i det øjeblik jeg lod alle udefrakommende begrænsninger, tvivl, meninger og fordomme slippe, kunne jeg gøre mig fri, og finde tilbage til mit autentiske jeg.

Jeg har slugt utallige bøger, kurser og uddannelser undervejs. Jeg har suget til mig, med alt min kraft, og ladet alt det der gav mening vokse og udfolde sig i mit indre, og ført aktuelle tanker til handling. Og jeg har bestemt tænkt mig at fortsætte. Opad imod endnu større bevidsthed, endnu mere autenticitet, glæde, power, passion og frihed til at være mig. Der er absolut ingen der ved hvem jeg er i min inderste, dybeste del af min sjæl. Men jeg ved det. Jeg kan nemlig mærke det, som den eneste ene. Der findes bestemt intet mere fantastisk at være. End lige her hos mig – det er præcis her jeg er beregnet til at være.

Burde jeg gå i kirke hver søndag ?

Burde jeg i virkeligheden gå i kirke hver søndag og bede om syndsforladelse, for alle de bandeord jeg har sagt i løbet af ugen ?  Er jeg virkelig et aggressivt og uempatisk væsen, fordi jeg ikke gider høre på andres brok og negative beretninger, og siger fra ? Eller er jeg virkelig så dum, at jeg gider bruge mit dyrbare liv på at synke ned i andres fordomme, ulykkelige livssituation og manglende evne til at se positivt på deres eget liv ?

Vi skulle efter sigende leve i et frit land. Med ytringsfrihed og retten til at vælge selv.

Par bliver gift og skilt igen, efter at have lovet hinanden evig troskab til døden dem skiller. Folk vælger en partner fra, for at leve alene i ubegrænset frihed. Børn fra, for at hellige sig en karriere. Samt nærvær og autencitet fra, for at sidde og glo på filter-manipulerede og opstillede opdateringer på de sociale medier.

Der vises unge mennesker der knalder og drikker hjernen ud på TV. Samtidig med, at de unge piger er vokset op med mødre med så stort et selvhad til dem selv og deres krop, at de tror kvindekroppe skal være en tro kopi af Barbie. Og derfor ser sig nødsaget til at forme den med BOTOX og silikone. Mens fremtiden som en succesfuld og PLASTIC – FANTASTIC kvinde med bukserne på, formår at kastrere enhver maskulin mand, der på bedste vis til sidst enten render rundt i det perfekte hjem og indordner sig, eller render sin vej.

Når vores samfund, vores livsstil og hele vores eksistens har ændret sig så markant. Hvorfor fanden er det så lige vi stadig hænger fast i noget så banalt som bandeord, at sige fra, og at hvert enkelt individ rent faktisk er i stand til at tænke og træffe beslutninger selv ?

På godt og forståeligt dansk; PAS DIG SELV !!

Som i…

Pas dog på dig selv !

Tag dog ansvar for dig selv og dit eget liv !

Gør dog noget godt for dig selv !

Vær dog dig selv !

Og… Elsk dog dig selv !

DET er dit ansvar, og KUN dit. Ligesom alle andre hver især selv har ansvaret for deres liv. Tro mig, det bliver langt lettere at koncentrere dig om bare at tage ansvaret for dig selv, i stedet for at du skal rende rundt og tage ansvar for alle andre.

Du ved jo alligevel bedst selv.