Et helt år er pludselig gået.
Et år de fleste af os med stor sikkerhed har oplevet som noget helt andet, end vanligt.

Et år, hvor mange har følt sig sat på prøve, fordi det liv vi normalt har været vant til, har været helt anderledes end normalt.

Et år hvor mange har følt sig tvunget til bestemte restriktioner og begrænsninger, der bestemt ikke har føltes lige let for alle.

Alt det, der i et større perspektiv også har været et forsøg for at skabe de bedste vilkår for flest mulige, i fremtiden.

Nu kunne man sikkert nemt diskutere frem og tilbage, for og imod, om dit og dat. Det gider jeg overhovedet ikke spilde et eneste ord på.
Jeg mener det er fuldstændig op til en selv at beslutte hvilken mening man ønsker at have.

Jeg tror også på, at alle mennesker er i stand til at agere så intelligent, at de også kan træffe deres egne beslutninger, agere ud fra det og tage ansvar for sig selv. I hvert fald når de ikke har mere travlt med at råbe højt til alle andre om konspirationsteorier og tvangstilstande i vores lille land.

Jeg kan sagtens forstå frygten for en ukendt fremtid, men jeg har ikke behov for at skabe yderligere frygt blandt dem der allerede lider og er bange.

Jeg vil til gengæld gerne stå stærkt og gå fremad i en tid hvor der er behov for at vise det stadig er muligt. Jeg har ikke behov for at overbevise andre om, at de skal gøre det samme som jeg. Men jeg er ikke bange for at vise, at jeg godt tør gøre det, i mit eget liv. Selv om noget måske virker mere besværligt end normalt, fordi meget er ukendt. Selv om jeg måske må justere ind undervejs, finde ud af, at noget jeg troede på, ikke er muligt alligevel. Eller måske kommer jeg ud på den “anden side” som en helt anden, for at finde ud af, at det slet ikke er det der er rigtigt længere.

Men jeg nægter at sidde stille og vente på at “alting” går over af sig selv. Jeg gider ikke gå i stå eller give op, for det er overhovedet ikke den jeg er og det jeg skal. Jeg gider ikke leve et lorteliv, hvor jeg giver alle andre skylden for mine problemer. Men jeg gider sku godt sparke mig selv lidt mere bagi, og gå i gang med at skabe det liv for mig selv, som jeg gerne vil leve. Jeg gider godt tage ansvar for mig selv og den energi jeg bidrager med, til denne verden.

Hvordan bygger vi ellers det hele op igen ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *