Jeg har ofte følt mig som lidt af en særling. Der var ikke så mange der forstod mine budskaber, ikke så mange der kunne relatere til min måde at være på, tænke på og handle på. De troede måske vi alle skulle være ens. Men i dag tænker jeg også, so watt…

I dag er jeg ligeglad.

Jeg er nemlig også en person fyldt med styrke og power, der ikke lader mig slå ud af andres mening. Jeg vil til hver en tid stå op for mig selv, og stå ved den jeg er. Hvis andre ikke forstår det, og hellere vil lægge låg på sig selv for at passe ind i mængden, so watt. Det er fuldstændig op til dem. Jeg vil gerne fremstå som et åbent og ærligt menneske. Der har ret til at være den jeg nu er, ligesom jeg heller ikke render rundt og dømmer alle andre for at være dem de er. Det er spild af god energi.

Jeg er et meget passioneret og dybt engageret person, der går efter mine egne drømme. Jeg vælger det jeg tror på, det jeg mærker som en knitrende flamme i mit indre. Det der giver mening for mig, og som giver solid brænde på bålet hver gang jeg forfølger det, engagerer mig, fordyber mig. En ild der bare forøges hver gang jeg forfølger det der er rigtigt for mig, og som fylder mig op med glæde, kraft og energi.

Jeg går efter mine egne ideer, mine interesser, der hvor jeg føler energien forøges og jeg får noget med mig “hjem” Jeg gider ikke kopiere, for at tro alting bliver bedre så. Det eneste der er rigtigt for mig, er alt det der udspringer fra mit indre, fra min sjæl. Alt min kreativitet og det arbejde jeg laver, udspringer fra min indre kilde. Med et mix af erfaringer, visdom, interesse og intuition. Det jeg skaber er unikt, fordi den eneste der bidrager er mig. Jeg forsøger aldrig at kopiere eller skabe et bestemt resultat, men lader sjælen lede mig på vej.

Jeg gider ikke lade mig bremse fordi andre ikke kan følge med, ikke forstår ren styrke og kraft, og et passioneret menneske, der går efter det jeg tror på, og som giver mening for mig. Jeg tror ikke på lykke og glæde ud fra en 2.sorterings kopi, og ud fra mentaliteten om at holde folk nede pga fryg eller fordomme.

Jeg tror på, at vi alle er noget særligt. Vi er alle kommet til denne verden, med hver vores gaver, og i stedet for at forsøge at tæmme os selv, og fortælle os selv, at vi bør være på en bestemt måde for at passe ind. Er det så ikke på tide at sætte os selv fri ? Fri for det fængsel vi har sat os selv i, fordi vi tror det er det nemmeste. Tro mig, der er intet der er nemmere, end at du lader dig selv være dig. Det er frihed.