Month: december 2015

Er du en pleaser.

Er du en pleaser, er du en af dem der siger ja, når du inderst inde mener nej. Mange af os kan ikke lide folks negative reaktion, og måske gøre andre kede af det, og derfor siger vi altså det vi forventer andre gerne vil høre. Problemet er bare, at i sidste ende, så går vi og snyder os selv. For at sige fra, stå ved vores egen mening, og os selv.

Jeg havde en dag forvildet mig ind i en anden tøjbutik i byen, en jeg normalt aldrig rigtig finder noget jeg gider købe i. Alligevel havde jeg et par jeans på, der var købt i butikken. De der helt plain af slagsen, købt på tilbud til at bruge på arbejde, da jeg ikke havde kunne finde andet lige da jeg manglede mest. Indehaveren, som jeg i øvrigt har talt med mange gange, bemærkede åbenbart hvad jeg havde på. Han spurgte i hvert fald til, om jeg ikke var glade for dem. Og nej det var jeg egentlig ikke, de var købt i nød og modellen var alt for stor i taljen, så det svarede jeg naturligvis. Nogle reagerer ved at blive sure og fornærmede, andre syntes det er ok.

imageMen er det ikke ok at svare ærligt, når man nu bliver spurgt ? Det mener jeg, og vil du ikke have min ærlige mening, så skal du overhovedet ikke spørge mig. Vil du have et pleaser svar, hvor jeg skal svare sødt, hvis jeg ikke mener det, så er det altså ikke mig du får svaret fra. For jeg gider ikke. Jeg syntes det virker falsk. Hvis jeg kom og spurgte dig, ville jeg sætte pris på et ærligt svar. Jeg ville dø, hvis jeg troede du elskede rødt og havde anbefalet dig at fylde hele dit hjem med rødt interiør. For bagefter at finde ud af, at du kun havde sagt ja, fordi jeg gav udtryk for at farven var den mest effektive til at skabe dynamik og få tingene til at ske i dit liv, og samtidig boostede dit kærlighedsliv.

Jeg bliver også ked af det, hvis jeg spørger, og jeg egentlig gerne ville have vedkommende til at mene noget andet end det de gør. Men jeg bliver faktisk mere ked af at finde ud af efterfølgende, at de ikke har været helt ærlige. Jeg syntes også det er svært at sige nej til en invitation, hvor jeg egentlig ikke har overskud til at deltage, fordi jeg måske gør nogen kede af det. Men jeg prioriterer mig selv som det vigtigste i sådan en situation. Jeg har nemlig prøvet det modsatte. At gøre alt det jeg troede andre forventede, og sige ja, fordi jeg troede det var det bedste. Det er det bare ikke, for respekterer du ikke dine egne behov, så dør du for alvor. I din sjæl, der har brug for alle de skønne ting du elsker, og ikke alt det andre ønsker sig, af dig, eller det du tror de ønsker. Hvordan skulle andre kunne behandle dig med respekt, hvis du ikke respektere dig selv ? Du fortjener at blive elsket som den du er, med de meninger og holdninger du har, og ellers er det formentlig ikke kærlighed.

Og nej, du skal ikke nødvendigvis være ærlig hvis en veninde spørger, om du kan se hun har taget fem kilo på, hvis manden lige er skredet. Eller hvis du bliver spurgt, om du ikke elsker din kære tante Oda’s boller i karry, og det ikke er sandt. Med svar med en god portion fornuft og i de situationer hvor et ærligt svar gør en forskel for dig.

Et bandeord

Jeg er kommet til at sige noget grimt. Et bandeord, jeg husker ikke engang hvorfor, men junior, han fangede det med det samme, og grinede voldsomt af sin mor. Han syntes nemlig det var enormt morsomt at jeg havde sagt noget man ikke måtte, for fanden da.

Vi taler en del om det der med at tale pænt, der kommer nemlig af og til nye ord med hjem fra børnehaven, og selv om han bare prøver mig af, så syntes jeg det er vigtigt, at han lærer at tale pænt til andre. I starten var jeg en prutteskid, så var jeg dum, og lige for tiden, ja så siger han at han keder sig, når han altså ikke lige forsøger sig med bandeord.  I børnehaven må man ikke slå, man må ikke prutte og man må helst ikke være sur eller vred. Men det er de færreste af os der er glade hele tiden. Når man så oven i købet skal lære, både at styre sine følelser, sine bevægelser og kontrollere kroppens funktioner, så kan jeg godt forstå det ind imellem kokser lidt inde i sådan en lille krop. En dag talte vi netop om det der med at prutte, for det må man altså ikke, og slet ikke når man sidder og spiser, og det er måske heller ikke det mest lækre. Men da jeg så spurgte ham, om man godt måtte prutte når man legede, så grinede han mens han svarede, at så kunne de aldrig finde ud af hvem det var.

Når man kommer hjem, så har man behov for at slappe af, og behov for smide lidt af den altid gode opførsel. Det er de færreste der kan rende rundt og være søde og rare konstant. Være glade og ikke have lyst til at slippe tøjlerne, bare en gang imellem og give slip. Give slip på prutten,  bandeordet eller et slag, der lige så hurtigt som det er sendt afsted har forløst den dårlige stemning og givet slip på frustrationerne, der ikke altid findes søde og kærlige forklaringer for. Ofte efterfulgt af et grin eller smil, for man ved jo godt at det er forbudt, men der sker alligevel en eller anden form for forløsning ved at gøre det alligevel. Så det er altså enormt befriende at høre, at mor også kan komme til at sige et bandeord, der er lidt forbudt.

imageLigesom det er ok også at være sur eller ked af det, komme til at slå i frustration eller blive vred. For jeg tænker bare. Hvad er det for en verden vi forbereder vores børn til, hvis vi lærer dem, at det ikke er ok. Ikke ok at være sure, ikke ok at være kede af det eller vrede. Er det ikke også en del af livet ? Det er vist de færreste der går igennem hele livet uden at blive berørt af disse følelser. Men hvis det er så normalt, hvorfor er det så lige, at det ikke er ok? Burde vi ikke i stedet bruge energi på at lære vores børn at håndtere disse følelser, lære at rumme dem og omfavne dem, som det de er, nemlig følelser. De forsvinder jo igen, ofte lige så snart de får lov til at være der. Hvor imod de ofte bare vokser sig endnu større, hver gang vi forsøget at lægge låg på. Ligesom den fantastiske regnbue på himmel først kommer efter en kæmpe regnbyge. Så er det ikke let at mærke glæden ved livet, hvis vi ikke også har oplevet sorgen.

Hvor mange voksne render ikke rundt resten af livet, og forsøger at lære at håndtere netop disse følelser. Lære at acceptere netop disse sider af sig selv. Jeg tror, det ville være langt lettere, hvis vi lærte vores børn, at det var ok. Så de ikke skulle bruge resten af livet på at prøve at lære at acceptere de sider af sig selv.

Skal, skal ikke ?

Jeg står med en buket halvvisne roser. Farven er stadig smuk violet som jeg elsker højt, men bladene er begyndt at visne. Vejen til skraldespanden, jeg overvejer lige, skal, skal ikke ?

imageNu er det sjældent buketten med halvvisne roser der giver så meget modstand og sved på panden. Men var det nu bedstes gamle lænestol, som du har arvet, men som du egentlig ikke ser spor glæde og skønhed i længere. Eller det møbel du købte for to år siden, men som du egentlig har mest lyst til at skille dig af med igen, fordi den overhovedet ikke gør noget godt for dit hjem eller dig længere, ja så bliver vejen måske lidt sværere. Vi kan have så uendelig svært ved at skille os af med vores ting. Ting som vi egentlig godt ved, dybest set ikke giver os nogen glæde længere. Ting som vi er færdige med og som ikke længere støtter os i det liv vi ønsker at leve.

Det er egentlig ganske enkelt. Alt hvad du omgiver dig med i dit hjem, det er det du identificerer dig med, og det er det der påvirker dig, hver eneste dag, og er afgørende for hvordan du har det. Så bliver du gladere og mere lykkelig af at beholde bedstemors gamle lænestol, hvis du i stedet kunne skabe mere plads i dit hjem ? Eller blive mere motiveret til at spare op til den lækre lænestol du i virkeligheden har drømt om de sidste 5 år ?

Det er bare så uendelig svært at give slip på noget velkendt, noget trygt og godt. Vi aner jo ikke hvad vi får i stedet for, hvis vi overhovedet får noget andet. Men vi må og skal give slip, vi skal turde springe ud i det ukendte, turde tage chancen. Det vil være uendelig svært at skabe plads til noget nyt i dit liv, hvis du aldrig tør give slip på noget af det du allerede har. Hvis du altid holder fast i det trygge og velkendte, så er der ofte lukket og låst. Ved at skabe plads og give slip, åbner du op. Det er ok at have et emty space indtil noget nyt dukker op, eller kvitte jobbet du hader, før du har noget nyt på hånden. Hvis alle de der intetsigende ting, eller det ligegyldige job bliver ved med at optage vores space, så kan det være uendelig svært at finde frem til det du i virkeligheden ønsker dig.

I forhold til kærlighed og parforhold, er der ofte singler der desparat ønsker at finde en partner. Med ved spørgsmålet om der så er plads til denne Mr. Right, hvis han pludselig stod og ringede på døren i morgen, er det ikke altid de har tænkt nærmere over dette. Er der plads  til ham i hjemmet, et sted han kan sove, have sit tøj i skabet og barbergrej på badeværelset. Hvis du inderst inde ikke er mentalt klar til at give ham plads i dit hjem, fysisk plads i dit hjem og lade ham fylde men hans personlige ting fra hans rygsæk. Så er det måske i virkeligheden ikke så mærkeligt at han ikke kommer forbi og ringer på.

Jul for sjælen 24. December.

I dag er det den 24. December, dagen for den store forløsning. For det er i dag det sner, eller måske ikke helt endnu. Uanset om du skal have huset fyldt med gæster eller fejre julen ude, så er der måske noget der fylder, forventningens glæde. For vi glæder os, gør vi ikke ?

imageSom barn kan jeg huske, at der altid var bestemte ting man så frem til, ting der ligesom hjalp på at dæmpe uroen lidt. For hold op hvor var man spændt, fik man nu de gaver man havde ønsket sig. Vi så altid Disney tegnefilm i fjernsynet, nogle gange var der også sådan noget juletv i løbet af dagen, derefter var det gudstjeneste i kirken, og så endeligt. Når vi kom hjem fra kirken igen, var der ikke så lang tid tilbage.

Uanset hvor god du er til at stresse rundt, miste overblikket eller gå lidt kold, så håber jeg du har overskud til at finde roen igen. Det gør nemlig en imagekæmpe forskel. Render du først rundt og skælder ungerne ud, vrisser af manden og slår dig selv i hovedet med negative ord og tanker. Så skal der ikke meget til før bægeret flyder over. Hylende unger, skænderier og dit mesterværk på vej i afgrundens dyb, det skaber meget sjældent en glædelig jul. Det er faktisk ok, det du gør, det er faktisk godt nok. Du behøver ikke skabe årets kulinariske mesterværk, med usædvanlig artige børn, veltrænet, huslig mand og funklende hjem. På denne dag, hvor vi alle er så spændte og overfyldt med forventning, så er der altså nødt til at være plads til alle.

Jeg ønsker dig, af hele mit hjerte, en glædelig jul, fyldt med kærlighed, nærvær og samvær med dig selv og dine nærmeste. Må dagen og aftenen bringe dig et varmt hjerte, fyldt med masser af guf for sjælen. Det er i aller højeste grad det du har fortjent. En glædelig jul for sjælen, håber jeg har kunne hjælpe dig lidt på vej.

Jul for sjælen 23. December

I dag er det den 23. December, lillejuleaften. I dag er det tradition at vi spiser risengrød og pynter juletræ hos far og mor. I hvert fald når det overhovedet er muligt. For mange år siden var jeg ikke hjemme den 23, og min far sagde efterfølgende, at det havde været så underligt at han skulle stå og hjælpe med at pynte træet, nu hvor jeg ikke var der. Det har altid været os tre søskende, og siden også svigerbørn og børnebørn der skulle gøre det. Før det, når vi skiftevis holdte jul hos vores bedsteforældre, tog vi ned til dem begge, og pyntede træet med dem. Den der glæde ved at stå til sidst, når træet er pyntet færdigt, og tænde for den elektriske lyskæde, som også skal lyse træet op i juledagene, det er noget helt specielt. Kun den 24 tændes de rigtige lys i stearin, og vi kæmper alle om at vælge det lys der sidst brænder ud. I år skal vi holde jul her hjemme, med vores børn og bedsteforældre. Sidste år var vi søskende samlet hos vores forældre, så vi skiftes hvert andet år. Så vi både får samlet børn og bedsteforældre, fætre og kusiner, mindst hvert andet år, til hyggeligt samvær med familien.
imageSå er du klar til jul, stresser du stadig rundt efter de sidste ting, eller måske bare et par enkelte småting ? I går kom juletræet pludselig dumpende ind i vores indkørsel, meget belejligt. Jeg skulle nemlig have haft junior med lidt længere nede af vejen og købe et i forgårs efter arbejde, men vi fik gæster til kaffe, og det blev hurtigt mørkt, så vi besluttede os for at vente til i går med at hente det. Pludselig stod en meget venlig mand og læssede det fineste træ af ved fordøren inden jeg skulle afsted på arbejde. Min kære mand havde selvfølgelig haft en finger med i spillet, og jeg havde da også lige fået en hurtig besked om det på mobilen. Men den meget venlige giver var bare så lykkelig over, at han kunne få lov at forære os et træ, der oven i købet kunne bruges. Og træet, uanset udseende, så var det, det perfekte træ til os. Det måtte det jo være, siden det landede lige her. Dine små hjælpere, engle, nisser, kald det hvad du vil, de står klar i kulissen til at hjælpe dig på vej. Men det kræver at du giver slip, sænker paraderne lidt, for ellers kan de ikke komme til. Jeg modtog i øvrigt, på samme tid, den skønneste lille julegave til mig selv, med et lækkert iPhone cover fra min favoritbutik. Havde deltaget i en lille julekonkurrence, hvilket jeg faktisk ret sjældent gør, nok mest fordi jeg alligevel ikke rigtig plejer at vinde noget. Men i denne søde juletid er der bestemt både engle og nisser på spil.

I dag går vi på juleferie, og bort set fra maden den 24 og en enkelt lille tur med støvsugeren, så skal vi bare hygge os. Det handler nemlig ikke om den perfekte jul, med det perfekte hjem, den perfekte mad og det der perfekte ydre vi nogle gange tror vi skal skabe. Men om hygge, samvær og nærvær. Om glæde, leg og at kunne slappe af med sig selv og familien, med en glædelig jul for sjælen.

Jul for sjælen 22. December.

I dag er det den 22. December, og der er to dage tilbage til juleaften. Jeg vil gerne holde jul for sjælen, jeg vil gerne skære ind til benet og stå tilbage med de ting jeg elsker aller mest, alt det der giver mening. Det lyder måske ikke altid lige nemt, og det sker desværre heller ikke lige fra den ene dag til den anden. Det at finde roen til at nyde dagen uden stres og jag, og kun med de aller vigtigste ting tilbage. For selvfølgelig kan jeg også blive lidt småstresset, når der både skal laves brunede kartofler, skæres and og kalkun og gæsterne dumper ind af døren. Men for mig har det helt klart handlet om at stoppe alle forventningerne til mig selv. Måske syntes dine gæster ikke du har pyntet nok op, eller er for fedtet med kun to slags småkager. Men so what, det er fuldstændig underordnet, det er dig der holder festen og derfor din dagsorden der gælder. Jeg har også prøvet at rende febrilsk rundt fordi det hele skulle være perfekt, men jeg vil gerne passe rigtig godt på mig selv, og gider ikke være fuldstændig udmattet, sur og tvær som straf for at presse mig selv.

imageSom enhver anden udfordring, så må du gøre op med dig selv, hvad det er du vil. Gider du køre på, med det sædvanlige ræs eller er du i stand til at sænke ambitionerne lidt. Bare en lille smule gang for gang. For som jeg startede med at sige, så sker det altså ikke bare lige natten over. Men det sker, når bare du holder fast. En dag vil du pludselig kunne se dig tilbage og tænke, yes, sådan, jeg gjorde det, og jeg kan mærke, at jeg er ved at være der hvor jeg gerne vil være. Du kan nemlig først og fremmest mærke det. Når du er i stand til at sidde stille, og nyde aftenen, uden hele tiden at tænke på alt det du skal om 5 minutter. Men være fuldt tilstede i nuet.

Men at finde roen i dig selv, at være godt nok tilfreds med det du gør og som du nu har lyst til. Det er bestemt en kunst. Du må finde en næsten jordnær styrke i dig selv, som det der store træ med rødderne dybt begravet i jorden. Du må have stærke rødder, et solidt fundament der kan stå fast i alt slags vejr. Og troen på dig selv, dine værdier og det der er vigtigst for dig.

 

Jul for sjælen 21. December

I dag er det den 21. December, og selv om julen er lige rundt om hjørnet, vil jeg gerne lige holde en lille pause. En lille pause fra julen. Jeg syntes nemlig det er utrolig vigtigt, i denne tid, at vi også giver os selv lov til at tænke på noget andet. Der er julelys, nisser og gran over alt, og nogle er altså næsten ved at kaste op over alt det jul. Folk overalt i byen, der slæber rundt på enorme bæreposer proppet med gaver.

Men hvad gør man så lige, hvis man ikke må tænke på jul ? Ja, hvad gør du normalt når du skal forkæle dig selv ? Jeg kunne forkæle mig selv med en skøn bog,  lidt ekstra tid alene på badeværelser eller se en børnefilm med junior. Du kunne også rydde op i klædeskabet, pudse alle dine vinduer eller feje blade væk i indkørslen. Dette foreslår jeg ikke for at stresse dig yderligere, i denne måske i forvejen meget pressede tid. Men alle disse tre forslag vil skabe en fantastisk forandring i dit hjem og derfor også i dig. Det er nemlig alle ting der vil forbedre energien i dit hjem. Det at fjerne snavs og skidt på dine vinduer, det vil formentlig efter så mange dage med regn og blæst, få dem til at skinne igen, og lyset vil atter strømme uhindret ind i dit hjem. At feje blade væk i din indkørsel vil sætte bevægelse i gang udenfor dit hjem, og derfor også forbedre energien i de lidt døde områder igen. Og klædeskabet, enhver kvindes drøm, eller måske mareridt. Jeg elsker at rydde op i mit klædeskab. Ikke fordi jeg roder enormt, men jeg elsker bare at det ser smukt ud, måske en last efter 5 år i modebranchen. Jeg elsker også, at jeg løbende kan få fjernet alt det jeg ikke længere har brug for, det garanterer, at jeg stort set aldrig får fat i noget jeg ikke gider tage på alligevel. Det inspirerer mig til at bruge ting jeg måske lidt kan have glemt. Jeg er nemlig sådan indrettet, hvilket jeg i øvrigt tror er meget normalt, at jeg oftest tager det der ligger først for. Jeg skifter selvfølgelig lidt rundt på placeringen af tøjet i forhold til årstiderne. Men jeg udfordrer også mig selv lidt, ved at ligge ting forrest jeg gerne vil blive bedre til at bruge, så det ikke altid kun er de samme genkendelige ting der ryger på hver gang.

En meget sjov lille opgave kunne være, at lægge alt til side. Alle to doo lister, alle de tanker om alt det du burde, og i stedet finde de tanker frem, om det du længes aller mest efter lige nu. Det er måske lidt svært at nå en tur sydpå inden jul, hvis det er det du længes efter, men mindre kunne sikkert også gøre det. Prøv at finde noget du virkelig drømmer om, og som ville være muligt, og giv dig selv lov til at gøre det. Ofte kan vi leve rigtig længe på sådanne skønne ting, og du risikerer ikke at falde omkuld af udmattelse den 24. med opladede batterier.

Jul for sjælen 20. December

I dag er det den 20. December, vi tænder det fjerde og sidste lys i adventskransen, og der er 4 dage tilbage til juleaften. Er du en af dem der planlægger alt ned til mindste detalje, eller tager du alt som det kommer ? Det er egentlig fuldstændig underordnet, det vigtigste er, at du i det mindste sørger for dig selv. Jeg vil nemlig gerne opfordre dig til, allerede i dag, at forberede en lille lækker ting, og meget gerne flere til den 24. December. En lækker ting er, at sørge for at du måske har købt den der ynglingssnack du elsker så højt, frisk frugt, skøn the eller hvad du lige kan komme i tanke om ville gøre dig glad. Jeg ved nemlig med mig selv, at jeg har mange forberedelser og ting der skal klares den 24. December. Og har jeg ikke noget sundt og nærende, og gerne lidt ekstra forkælelse indenfor rækkevidde, så kan jeg godt gå lidt kold. Jeg glemmer måske lige at spise nok i min iver efter at få alle forberedelser klaret. Og hvad er chancen for at vi lige har  husket det,  mens vi står med juleindkøb af mad, gaver og andet. Ting som blandede nødder og rosiner, hjemmebagt knækbrød fra bageren eller druer, blåbær eller lignende kan du sagtens have stående på køkkenbordet mens du forbereder maden. Du skal måske oven i købet snuppe et par stykker afslappende musik fuldstændig uforstyrret i løbet af dagen, en lille gåtur i naturen, eller 10 minutter ekstra under bruseren. Jeg tror på, at det ikke er det, der får tidsplanen til at skride. Det kan altså gøre helt fantastiske underværker med sådan et lille pusterum.

imageDet kan dine egne ambitioner der i mod, altså få tidsplanen til at skride. Så vær realistisk ift det du kan nå, og det der er nødvendigt. Jeg har fx min mor til at sørge for at komme med risalamande de år vi holdet jul hos os. Hun har jo ingen forberedelser med maden den dag, og hun laver alligevel altid risengrød til os alle, når vi kommer hjem og pynter juletræet den 23. December. Til gengæld bager jeg pebernødder og vanilliekranse til hende hvert år, og kommer med konfekt de år vi holder jul hjemme hos dem. Jeg syntes det er en dejlig måde at fordele arbejdet på. Der er ingen der gider holde fest med en stresset værtinde der står i køkkenet konstant, så det er bestemt til gavn for alle.

Jul for sjælen 19. December.

I dag er det den 19. December, og det er blevet weekend. Jeg hhar stadig tre arbejdsdage tilbage inden juleferien, så i denne weekend skal jeg have bagt sidste portion vanillekranse og lavet konfekt.

I juniors børnehave hænger der en seddel, en seddel om tøffetid. Tøffetid er den der tid hvor vi ikke lige laver så meget. Tøffer lidt rundt sammen, ser lidt tv, snakker sammen eller keder os lidt. Det er det modsatte af besøg hos familie, ture i forlystelser eller andet. Og det er ikke spild af tid, som nogen måske føler. Det er tid til nærvær. Der vi får talt sammen, følt sammen og mærket tilstanden i vores familie og i vores børn. Det er der hvor vi får lov at være kreative og udvikle os. Fordi der simpelthen ikke er tusinde andre indtryk og oplevelser der fylder.

imageJunior og jeg er rigtig gode til tøffetid, vi elsker at tøffe rundt i weekenden uden planer, og bare være sammen. Vi elsker de dage, hvor der efter arbejde er tid til tøffetid, inden der skal laves mad, smøres madpakker, klares bad og putning. Men i et samfund, hvor vi gerne altid må have lidt travlt, hvor det anses for succesfyldt og som et godt liv, hvis du altid underholder med nye fantastiske oplevelser på arbejde, så kan det altså være meget svært at skabe plads til tøffetid. Måske fordi det af andre forældre ofte anses som om du har begrænsede økonomiske midler, hvis børnene ikke har været på alverdens ferier og oplevelser når de kommer tilbage fra ferien. Måske fordi man anses for doven og kedelig, hvis man bare sidder hjemme på rumpetten hele weekenden. Men hvordan skal vi nogensinde komme i kontakt med vores familie, vores børn og det sammenhold der styrker familien, hvis det altid er afhængig af dit og dat. Aktiviteter og nye oplevelser. For Gud hvor er det skønt med en tur hvor vi kan begejstres over nye oplevelser. Men hvis vi ikke kan være sammen uden der altid skal foregå noget andet samtidig. Så bliver det altså ikke nærværet, kommunikationen og vores lille familie der kommer i fokus. Godt nok er vi sammen om en god oplevelse, men med fokus på andre aktiviteter og oplevelser, hvor vi måske ikke lige får skabt den der nærvær som er så vigtig, både i forhold til vores partner, men også til vores børn, og hele den samlede familie.

Hvordan skulle din tøffetid se ud, hvad ville du ønske der var mere plads til i jeres hverdag, i jeres familieliv ? For at skabe mere nærvær og samvær i familien. Nogle tror, at børn har bedst af at være aktiveret konstant, have nye oplevelser og konstant på farten, men det er ikke korrekt. Sidder dine børn konstant og beklager sig over at de keder sig, så lad dem kede sig. Vær der for dem, så de oplever dit nærvær, men lad dem udvikle evnen til at tænke selv, skabe nye muligheder i deres liv og lære at være mere kreative. For det der med at kede sig, hvis de skal lære at tænke selv og finde på, uden du serverer alle løsninger for dem, det kræver, at de får lov at kede sig. Tro mig, ellers holder den evige plagen om hvad de skal lave aldrig op. Hvis du stadig ikke selv har lært det, det der med at kede sig, at se fornøjelsen i at lave ingenting. Så lav ingenting med dine børn. Sig til dig selv, at det er ok. De fleste af os arbejder måske 8 timer om dagen, så sover vi op til omkring de 8 timer også. Men resten af din tid, hvordan ser den ud. Er der balance mellem hvile og aktivitet ? Hvis du som mange sikkert er, er mere eller mindre konstant i aktivitet i de sidste 8 timer, så giver det overhovedet ikke balance i regnestykket. Der er ingen der siger, at du skal arbejde dobbelt så meget som du får hvilet. Ikke hvis du ikke på et tidspunkt skal ende med at blive meget træt, med alt det underskud der er kommet på bundlinien.

Så vi skal hygge os denne weekend, med masser af tøffetid. Jeg garanterer, at min søn, han nyder det lige så meget som mig. Jeg kan sagtens få ordnet vasketøj, gjort lidt rent eller andre ting der måske er havnet på to doo listen ind imellem. Mens junior sidder med næsen begravet i en skøn og kreativ leg med sit LEGO. Det er nemlig det der sker når kreativiteten får lov til at blomstre og udvikle sig. Børn der selv tager initiativ til en fantasifuld leg, som vi voksne alt for ofte har glemt.

 

Jul for sjælen 18. December.

I dag er det den 18. December, og har du også bemærket det ? Naturen der går sin gang, som den altid har gjort. De høje temperaturer har nærmest lavet kuk i kalenderen. I søndags, mens solen skinnende smukt fra himlen og enkelte fugle næsten sang deres sædvanlige forårsmelodi.

imageBåde tulipantræer, syrener og sommerfuglebuske står med friske knopper og nye grønne blade. De første forårsstauder dukker op af den våde jord og jeg har endda de første forårsløg der spirer lystigt. Forleden dag blev jeg nødt til at fodre vores fisk på terrassen. De havde ellers for længst puttet sig under de visne blade fra åkanden, indtil næste år. Men de skønne solskindsstråler havde lokket dem op til overfladen igen, her i december måned. Dagen i går havde godt nok fifty shades of gray, men 11,5 grad stod temperaturen på, da jeg kørte hjem efter arbejde.

Måske har vi bare haft for travlt med at brokke os. Brokke os over vejret, der ikke er som det plejer, som vi lige forventer. For her i december vil vi altså gerne have snevejr, vi forventer at det skal være koldt og gerne med frostgrader. Så meget, at vi slet ikke kan glæde os over at vi hverken behøver hat, vanter eller tykt foer i støvlerne. Vi behøver ikke køreturen på spejlglatte veje eller at skovle sne på fortovet hver morgen inden vi tager på arbejde. Vi kan opholde os ude i den skønne natur uden at fryse til is, og oven i købet med nærmest forårsagtige bebudere. Hvor tit sker det lige i december ? Men vi har for travlt med at føle os deprimerede over vejret og mørket. Vi har allerede lukket øjnene, pakket os ind, både med sanserne, følelserne og mod kulden. Men der er stadig lang vej til foråret, så tag hvad du kan, af dette skønne vejr, mens du endnu kan.