Jeg har næsten lige fået nøglen til min nye lejlighed. Det i sig selv, har nok været den største udfordring af dem alle. For hvordan finder man lige den rigtige bolig, når man straks ser energibaner og manglende baguaområder i enhver plantegning. Til sidst måtte jeg også slå fornuften fra, mærke efter, og vælge med sjælen.
Det rækkehus med have jeg var overbevist om at jeg skulle have, var absolut ikke indenfor rækkevidde de første par år, når man kun havde stået på venteliste i tre måneder. Jeg havde bestemt heller ikke lyst til at bo alt for langt ude i byen end aller højst nødvendigt. Det betød også, at jeg sagde nej tak til umiddelbare bedre tilbud, udelukkende fordi netop denne lejlighed bare føltes bedre at være i. Den tidligere beboer havde boet i denne blok i 31 år, tidligere et par etager længere oppe. Men hun havde elsket den lejlighed, og aldrig haft et ønske om noget andet, og det kunne mærkes. Alt var passet og plejet, passet godt på og vedligeholdt på smukkeste vis.
Men jeg får nogle lidt sørgelige små rum at indrette soveværelse i, til gengæld er der et lille ekstra værelse, så jeg ikke nødvendigvis behøver opbevare alle mine sko og tøj i samme rum. Jeg mister muligheden for at tage alle mine smukke blomster fra haven med mig, fordi der absolut ikke er mulighed for en lille have oppe på første sal, og der er stort set ingen opbevaring i lejligheden. Men der er også masser af muligheder, hvilke, det kommer jeg selvfølgelig løbende omkring her på bloggen, som jeg kommer på plads til. Og så kommer jeg, helt automatisk, betydelig længere op på ventelisten til den bolig jeg virkelig drømmer om, og et skridt i den rigtige retning,
Jeg er overbevist om, at det bliver den værste og samtidig skønneste udfordring, og at den netop er landet på mit bord for at jeg bla kan indspirere dig med endnu flere skønne ting her på bloggen. Tro mig, det er ikke altid jeg er blevet forstået, når jeg har stået med en spand mørkegrøn vægmaling eller et storblomstret tapet. Som min far, der næsten fik mig talt fra det storblomstrede tapet i min tidligere forgang, i den bedste mening selvfølgelig. Det er også helt forståeligt når andre ikke forstår det, men de ser jo heller ikke det færdige billede på næthinden som jeg gør, og jeg ved bare, at det færdige resultat bliver godt.
Du kan godt glæde dig til et af mine aller første projekt, som nok bliver en smuk tapetvæg i mit køkken, med en lille bænk med dejlig opbevaring i, bløde puder og den skønneste lampe med spejleffekt. Der er nemlig sådan et perfekt indhak på den ene side i køkkenet, som om der manglede et par underskabe. Men det er naturligvis fordi der skal være plads til at indstalere opvaskemaskine for dem der ønsker det. Det har jeg bare overhovedet ikke brug for. Jeg vil hellere have plads til at gemme de største køkkenmaskiner væk i en bænk, en hyggelig krog til morgenkaffen og aftensmaden, og et lille hjørne hvor junior kan slå sig ned mens jeg bager eller laver mad. Junior har desuden bestilt nøjagtig samme grønne farve til sit nye værelse som han havde på det gamle. Han elsker den farve højt, og elsker den skønne stemning det har givet i rummet, at væggene er blevet mørkere. Så det bliver naturligvis også malet som noget af det første. Jeg bruger en maling fra Jotun der er lugtfri og efter sigende skulle være bedre for indeklimaet. Den lidt mattere glans 5 gør overfladen utrolig lækker, og den er altså stadig slidstærk nok til børneværelset. Jeg har fundet den skønne vægfarve i et farvekort fra sadolin, og farven hedder green khaki hvis du nu også skulle forelske dig i den. Han mener godt nok at han skal sove hos sin mor for evigt, og aldrig skal sove alene i sin egen seng. Mon ikke det kommer helt af sig selv når han bliver større, og så er der i hvert fald sørget for et sted uden alt for mange giftige dampe. Han har i hvert fald selv sagt fra mht alt muligt andet. Han sagde selv fra da han ikke længere ville ammes, gav selv besked i børnehaven da han ikke mere ville sove middagssøvn, eller ikke mere behøvede have ble på. Hans sutter smed han selv i skraldespanden, han fik en kasse starwarsLEGO i byt som vi havde aftalt, og jeg hørte ham ikke beklage sig en eneste gang, bort set fra et meget forståeligt udtryk for savn de første par dage. Jeg har egentlig heller ikke noget problem med at han ligger der, for han sover normalt som en sten hele natten. Når han da ikke lige lægger sin lille arm rundt om min hals i søvne, eller putter fodsålerne ind imod min varme mave. Det der med beslutninger omkring hvordan børn bør sove, det overlader jeg fuldstændig til deres forældre. Ikke at jeg ikke kan have en anden mening om tingene, men jeg tror på at enhver forælder kender deres egne børn bedst, og gør det de vurderer som det bedste.