Jeg vågnede tidligt i lørdags, træt og med fornemmelsen af, at jeg overhovedet ikke havde sovet. Det er alle de skønne ideer der rumsterer rundt i mit hoved, som om jeg slet ikke kan, eller har lyst til at slukke for igen. Det er også derfor jeg bare er nødt til at få det ud. Det stiller sig nærmest op i kø, og jeg kommer altså ikke en meter videre, hvis jeg ikke giver mig selv lov til bare at gøre det.
Men alligevel stod jeg op klokken 6, for at lægge noget op på min side. Hvorefter jeg gik tilbage og puttede med min søn, indtil han vågnede. Vi hyggede derefter med hvert vores morgenbad, tog på shoppetur, hvor junior investerede i hans one and only toys… en stor, lækker kasse LEGO. Mens moderen fik en stor stak skønne, blanke notesbøger med hjem, klar til alle mine nye, fantastiske ideer. Vi fik handlet jord og div. andre ting til haveprojekter, fik kørt affald væk, og tog hjem igen, for at hygge ved spisebordet med arbejde og LEGO – bygning, side om side. Tog en eftermiddagsforestilling i biffen, og kørte forbi efter skønne, vilde tomater, der er juniors favoritsnack.
Tilbage til LEGO – projektet og work in progress, side om side.
Behøver jeg at sige, at vi hyggede max.
For det er for det første slut med at lade mig overvælde af et lidt negativt udgangspunkt for dagen. Det er mit eget ansvar, og en smule træthed og mangel på søvn kan sku ikke længere stoppe mig. Jeg ved, at hvis jeg bare handler på alt det jeg inderst inde har lyst til, og ikke længere lader mig styre af alt muligt andet forbigående, så kan jeg selv transformere energien og DET rykker for vildt.
For det andet, så har jeg allerede brugt to år på at skabe de bedste rammer omkring vores liv. Skabe tryghed og ro. Skabe de betingelser i mit liv hvor jeg trives bedst. Men jeg har hele tiden følt, at jeg manglede ro og overskud til at skabe alle de ting jeg virkelig ønskede at bidrage med i denne verden. Helt ærligt, det her ER mit liv. Et liv med et hus og en have, hvor der stadig er projekter jeg gerne vil have lavet. Et liv, hvor jeg har en søn der er der stort set hele tiden. Jeg ville ikke bytte det væk for noget som helst andet i hele verden, for jeg føler mig så privilegeret, at jeg har fået de gave.
Men overskuddet, det kommer først i det øjeblik jeg selv skaber det. Roen, den kommer først i det øjeblik jeg omfavner hele mit liv, som det er, lige nu. Begynder at se alle mulighederne med det jeg allerede har, i stedet for kun at se begrænsninger, og hele tiden gå og bilde mig selv ind, at jeg ikke kan handle før jeg lige har fået klaret alt muligt andet først.
Er du også træt af at hænge fast i begrænsninger i dit liv, og ønsker du for alvor at begynde at træde i kraft, som den unikke og autentiske ressource du i virkeligheden er. Så er det nu du skal hoppe med, her på min side. Den er spækket med guldkorn der kan hjælpe dig med omsider at træde i kraft. For når først du kommer i gang, så kan du ikke længere bare sidde stille på bænken. Det er sku nu vi letter.