Jeg har været besat af skønhed, hele mit liv.
Jeg har følt mig draget af skønhed, uden et behov for at forklare, men bare fordi det føltes godt. Jeg har haft behov for at omgive mig med skønhed, for det var det eneste der føltes rigtigt. Jeg har mærket en indre drivkraft til af skabe mere skønhed i denne verden. Ikke bare for mig selv, men også bringe mere skønhed ind i denne verden, til glæde for alle andre.
Som når jeg planter de skønneste blomster i min have, med den største beundring og respekt af moder jord, fordi hun har skænket alle disse vidunderlige skabninger, til vores verden.
Jeg kan ikke samtidig lade være med at plante eller bibeholde alt det jeg ved der gavner det vidunderlige dyreliv hun har skabt.
Jeg kan ikke lade være med at skabe muligheder for at de kan leve et trygt og godt liv, i de omgivelser jeg har skabt.
Jeg kan ikke lade være med at møde ethvert liv med respekt og beundring.
Jeg kan ikke lade være med at gøre mit til at alt den skønhed jeg møder får de beste betingelser for et fantastisk liv.
Som hver en lille sommerfugl, der smukt blafrer rundt i vinden, og minder mig om hvor let det kan være at flyve hvorhen jeg vil.
Som hver en lille bi, der flittigt samler nektar fra morgen til aften, og minder mig om hvor ukompliceret verden kan være, hvis bare jeg følger min egen kurs.
Som hver en lille frø der kravler i skjul under åkandens store blade på en varm dag, og minder mig om at livet er til, for at nyde.
Som hver en lille guldsmed der uden tøven kan ændre retning på et splitsekund, og minder mig om, at jeg altid kan vælge at tage en anden vej.
Som hver en fugl, stor som lille, der lystigt spiser af havens bær og frugter, og byder på vidunderlige toner, som tak, bare fordi den har lyst.
Den skønhed er den største gave. Den skønhed er helt min egen, og samtidig det jeg brænder for, at vise hele verden. Den skønhed er magisk, uden forklaring, men bare fordi det føles så skønt.