Jeg har haft den fedeste optur, ever, denne weekend.
Jeg havde egentlig fået en billet til festival hele weekenden, men helt ærligt, jeg ville sku hellere hygge mig med min søn i de tre skønne fridage vi kunne se frem til. For han var på miniferie hos bedstemor sidste weekend, og jeg havde seriøst ikke lyst til at sende ham afsted igen. Samtidig, så havde jeg de fedeste ideer jeg var nødt til at arbejde på. Det ville alligevel rumstere rundt i mit hoved, det vidste jeg, så jeg var overhovedet ikke i tvivl om hvad jeg skulle.
Jeg har sku ind imellem haft følelsen af, at jeg ikke helt kunne komme i gang med det jeg ville. Fordi jeg altid lige skulle være der for ham samtidig. Men vi har bare haft den skønneste weekend, hvor der både var plads til nærvær, skønne aktiviteter og leg, og samtidig alt det jeg havde lyst til at arbejde på.
For, hvis jeg nu ikke var i stand til at ændre på omstændighederne, hvilket jeg i øvrigt overhovedet slet ikke havde lyst til. Så måtte jeg jo bare begynde at skabe alt det jeg drømte om fra det sted hvor jeg var. Det er jo mit liv, og jeg ville som sagt ikke bytte det ud med noget som helst andet liv. Men hvem sagde lige, at jeg ikke kunne skabe alt det, fra det sted hvor jeg var ? Det er jo også en del af mig, og det liv som jeg elsker så højt. Derfor er det også en lige så stor del af mit virke, og alt det jeg deler og bidrager med der. Lige så meget som den viden og de kompetencer jeg deler ud af. Det er en kæmpe stor del af den livserfaring jeg har med mig, og som er hele årsagen til at jeg overhovedet står her i dag med dette eksakte bidrag. Det er det der har formet mig, det der har ført mig hen af den livssti jeg har valgt at følge og hele drivkraften i mig.
Husk nu at hoppe med på min side, hvis du også ønsker at skabe et federe liv, uden først lige at skulle ændre på alle omstændighederne først.