Jeg følte, jeg have ryddet meget grundigt op i alt, og alligevel skete der ikke en skid.
Jeg havde fjernet min søn fra den institution han ikke trivedes i. Jeg havde fjernet mig fra et forhold jeg ikke trivedes i. Jeg havde sluttet fred og lagt alle gamle konflikter bag mig, og oparbejdet et samarbejde bygget på respekt, på min arbejdsplads, med min ex. Jeg havde manifesteret drømmehuset, med en fantastisk have, og alle de muligheder for kreativ udfoldelse, som jeg elskede så højt. Jeg havde bygget et helt nyt fundament for mig og min søn, og havde bevidst valgt at omgive mig med den ypperste skønhed, og alt det jeg elskede højst. Jeg havde prioriteret mit liv efter det der betød mest. Den bedste skole til min søn, en mor der var nærværende og tilstede, og som prioriterede ham frem for lange arbejdsdage. Sat en drøm om at udleve et sjælskald lidt i bero, for at være der for ham.
Jeg havde taget alle de valg, uden skyggen af tvivl. Der var ikke nogen anden løsning eller nogle andre muligheder. For jeg kunne mærke, at det var der mit hjerte lå, og derfor også det rigtige valg, hvis jeg skulle have mig selv 100% med.
Men samtidig fortsatte jeg med at rende rundt i en grynet suppe. Jeg samlede fortsat negative og drænende energier til mig. Som fluer, der klæber sig fast til et stykke fluepapir, uden chancen for at slippe fri igen. Ligesom alle andre vibrationer, følelser og energier jeg kunne mærke i alt omkring mig, kunne jeg også mærke alt det der foregik i alle andre. Og uden en bevidsthed om, at det ikke var mine, og at jeg ikke behøvede gå rundt og samle sammen på alle andres energier. Så var det som et åbent telt, hvor alle bare kunne komme og gå som de ville, og efterlade hvad som helst.
Nu er jeg bestemt ikke tilhænger af, at gå rundt og give alle andre skylden for mine egne problemer. Det var ikke andres skyld, at jeg rendte rundt med magneter på tøjet. Det var ikke andres skyld at jeg fungerer som et naturligt åbent og empatisk menneske, der kan mærke vibrationen i alt. Det var ikke andres skyld, at jeg ikke havde opdaget, at det dybest set var mig selv der gik og smed min energi bort. Det kan jeg ikke helt give de andre skylden for, vel ?
Samtidig med, så havde jeg været så ulykkelig og haft så meget dårlig samvittighed over at være træt, at jeg bare fik mere af samme. Der var dage hvor jeg følte mig så træt, at jeg ikke kunne leve op til mine egne forventninger om at være verdens bedste mor for mit barn. Jeg havde dårlig samvittighed over alle de projekter i hus og have jeg havde glædet mig sådan til, men pludselig ikke havde energien til at tage fat på. Jeg have dårlig samvittighed overfor mig selv, fordi jeg ikke følte jeg mødte mig selv der hvor jeg havde fortjent det. Til tider blev trætheden endda skyld i en grad af ligegyldighed for mit eget velbefindende, min egen sundhed, mit udseende og min livsglæde. Bare det at se, at jeg en dag ikke havde magtet at rydde pænt op i huset, efter mine evige høje standarder, eller fået gjort det jeg havde tænkt mig, det var nok til at jeg var begyndt at behandle mig selv ukærligt.
Så jeg begyndte at lade alle andre styre deres eget shit. Kunne jeg mærke noget undervejs, så sagde jeg pænt, nej tak. Jeg havde alligevel ikke rigtig noget at bruge det til, for det var ikke mit. Jeg begyndte at være mere tilstede med det der var. Jeg var jo allerede verdensmester i at være tilstede med det der var, sammen med mit barn. Så det var nøjagtig det samme jeg skulle gøre for mig selv.
Jeg gav mig selv lov til at være i ro, når jeg havde brug for det. Jeg begyndte at få lavet noget af alt det jeg gerne ville, også selv om jeg måske et øjeblik troede på, at jeg var for træt. Jeg gav mig selv lov til at fikse det jeg havde lyst til, også selv om det ikke var det jeg måske lige syntes jeg burde. Jeg var tilstede med alt det der var, i hvert eneste øjeblik. Uden at være skuffet over fortiden, og uden konstant at bekymre mig om fremtiden. Stille og roligt begyndte knuden at løsne sig op. Pludselig kunne jeg se, at jeg havde fået lavet en fandens masse, på ingen tid. Pludselig vendte mere livsglæde, kraft og energi tilbage.
Jeg slap flere og flere forventninger til, hvad jeg burde og begyndte i stedet at gøre alt det jeg kunne mærke, jeg skulle. Uden udefrakommende uro og støj, og uden min egen løftede pegefinger, skete der nøjagtig det der skulle ske. Alt det jeg netop kunne mærke, fornemme og føle med vibrationer, følelser og energier, men til forskel fra før, mine egne vibrationer, mine egne følelser og mine egne energier. Hvilket var tusinde gange lettere at navigere i, for at gøre alt det bedste, for mig.