Jeg er blevet ligeglad. I den “gamle” og fordømmende verden, hvor alle render rundt og beskylder alt og alle for alt muligt, er det som at udtale et skældsord.

For er man ligeglad, så er man ufølsom og ligeglad med alle andre.

Er man ligeglad, så er man selvglad, og tænker nærmest kun på sig selv.

Er man ligeglad, så er man ikke et særligt godt menneske, for man burde da være sød og smilende overfor alle.

Er man ligeglad, så er man aldrig glad. Det var i hvert fald sådan et svar man kunne få, hvis man kom til at sige højt, at man var ligeglad, hvis man blev spurgt om noget, da jeg var yngre.

Men jeg er bare ligeglad med, om andre ser mig som ufølsom. Jeg er bestemt ikke ligeglad med dem der betyder noget for mig, i mit liv. Men alle andre, dybest set er det jo ligegyldigt. Jeg hverken skal, kan eller gider være der for alle. Hvorfor rende rundt og skyde med spredehagl, og tro man gør en forskel. Jeg vil langt hellere have endnu mere at give til både mig selv og mine nærmeste. Det er vel egentlig også derfor jeg har valgt at have dem i mit liv.

Jeg er ligeglad med om andre mener jeg er selvglad, og kun tænker på mig selv. Jeg kan ligesom ikke rende rundt og forvente at alle andre gider sørge for mig. Hvis de overhovedet har nogen anelse om, hvad jeg gider have. Jeg ved det, hele tiden, for det behøver ikke nødvendigvis være det samme i dag, som det var i går. Det er ligesom langt lettere, hvis jeg sørger for mig og alle andre samtidig sørger for sig selv. Man kan ikke forvente at alle andre gider gå og servicere dig fra morgen til aften. Hvis de gør, så er det alligevel skide irriterende og spild af tid, når de ikke kan finde ud af det helt rigtige, alligevel.

Jeg er ligeglad med, om andre ser mig som god eller dårlig. Jeg VED, hvad jeg er. Er jeg sur og tvær, så er det altså det jeg er. Så kan du blive lige så fornærmet over det, som du har lyst til. Det er fuldstændig dit eget valg. Hvis du gider lade dit humør, lade dig fornærme eller andet, over det, så fint med mig. Jeg kommer hverken til at styre mit liv eller mit humør, efter andres begrænsede forestillinger om menneskelig adfærd. Der findes dumme, sure og åndssvage mennesker overalt i denne verden. Skulle jeg reagere på enhver jeg mødte på min vej, hvornår skulle jeg så lige få tid til andet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *