Vi behøver sikkert ikke at vide alt. Men jeg ved, at jeg ikke behøver leve i en verden der er fyldt med brok, så længe jeg ikke fylder mig selv.
Det er muligt at vælge til og fra i livet, og vælge alt det til man gerne vil have.
Det er muligt at sige både ja og nej, og sige pænt nej tak til alt det man ikke gider rumstere rundt med, i sit liv.
Det er muligt at kende sig selv så godt, at man altid ved hvad man har mest lyst til, og samtidig ved hvilke konsekvenser det har, for en selv, når man slår forstanden fra og vælger “forkert” alligevel.
Det er muligt at være så pænt tilfreds med den man er, uden at man behøver at søge energi fra andre, at man kan være ligeglad med det de andre mener. Man ved jo godt at det intet har at gøre med andre, end dem selv. Det er nemlig ikke noget der er andre end dem selv, der kan klare.
Hvis ikke du går efter guleroden, det fede liv og lykken, men i stedet forsøger at være støtteben for alle andre. Så er det i sidste ende kun dig det går ud over, hvis du føler der er noget galt.
Hvis du fortsætter med at brokke dig over alle andre, så bliver dit liv naturligvis fyldt med endnu mere brok. Også selv om du overhovedet ikke føler det er dit, så er det DET der kommer ud af din mund. Er du træt af dit lorteliv, hvor alle andre er årsagen, så lad dig være med at involvere dig i deres lort.
Jeg ved nemlig alt om mig, det VED jeg. Eller i hvert fald alt det jeg har fundet ud af, indtil nu. Men rejsen fortsætter selvfølgelig, ud i det ukendte eventyr. Fyldt med alt det jeg nu vælger at tage med på turen.