Tænk, om du var kommet til at bygge dit liv op på en stor løgn, fordi du ikke havde husket, at lytte til dig selv.
Tænk om alle de livsvigtige ting og sager du rendte rundt og brugte alt din tid på, i virkeligheden viste sig at være ligegyldigt fyld. Ting der i virkeligheden ikke gjorde dig godt. Ting der i virkeligheden ikke gjorde dig glad. Ting der i virkeligheden ikke gjorde dig fri og levnede plads til, at du kunne være dig.
Tænk, hvis du havde spundet dit eget spind så kraftigt og stærkt, at du slet ikke kunne se klart længere, ikke mærke dig selv længere, ikke oplevede glæden ved at gøre en masse fantastiske ting, for dig selv mere.
Husk at standse op, og mærke efter, om du stadig befinder dig på rette vej, i livet. Det kan hurtigt komme til at køre på ren autopilot, hvis man i forvejen har en travlt hverdag. Hvis alle dage ligner hinanden. Hvis du føler dig drænet og udmattet konstant. Eller begynder du at mærke lysten til at skylde skylden på alle andre, i afmagt, fordi du ikke føler du kan få tingene til at hænge sammen.
Det er måske kun små justeringer, der skal til. Men din tilstand og dit humør, er det der viser dig, om det er nødvendigt.
Vi er så vandt til at fikse alt og alle omkring os, så snart der er noget galt. Men denne justering handler om dig. Det handler om der hvor du mærker skoen trykker, i forhold til dig.
Det handler om at du må indtage den plads du ønsker og fortjener, i dennne verden. Om det så bare handler om en halv time i karbad. Lade støvsugeren stå til i morgen, eller bare sige, jeg gider sku ikke lige i dag.
I min iver efter at få genskabt den smukkeste drømmehave, efter jeg overtog en fuldstændig vildtvoksende have. Kunne jeg ind imellem blive så besat af at få gjort alle de skønne ting jeg så som de smukkeste, indre visioner. At jeg nogle dage næsten helt kunne glemme det jeg elskede mest. Nyde synet at alle de skønne blomster og planter. Iagttage enhver lille skabning der flyver, hopper eller danser rundt. Mærke den livskilde vi alle er en del af, fra moder jord, varmes igennem af solen, og se skyerne svæve rundt på himlen.
Det er det ENESTE jeg dybest set behøver, og reelt set, kunne jeg formentlig have gjort det i den gamle have også, uden at have lavet en skid.
Men nu elsker jeg jo også alt det andet, og hele den fantastiske, kreative udfoldelse. Men ikke fra et sted hvor det hele bare skal fikses og overståes. Ikke fra et sted, hvor det føles som en belastning, hvor det føles hårdt og som noget man trækker efter sig i dage, uger eller måneder, som uafsluttede projekter.
Men som en her og nu, sprudlende og energifyldt, kreativ ide. En ide der er så fantastisk, at man straks må gå igang. En ide der udfolder sig til virkelighed med lynets hast, fordi energien, lysten og kreativiteten er så høj, at man slet ikke kan vente med at se det færdige resultat.