Jeg har altid søgt mine egne regler og egne måder at gøre tingene på. Alt andet, har simpelthen aldrig rigtig givet mening for mig.
Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor nogle holder stædig fast i noget der på ingen måde gavner dem, blot for at følge strømmen og insistere på at leve efter samfundsskabte normer.
Alt forandrer sig, også os som mennesker – og ikke at udvikle sig i henhold til det man ønsker sig, samtidig med at man tager hensyn til sig selv som selvstændigt individ – den eneste der i bund og grund kender dig og dine behov helt – det virker på mig, som eneste mulighed.
I hvert fald hvis man ønsker at leve et liv der giver mening. Ikke et overfladisk liv, der blot ser fedt ud på overfladen. Men et liv der kan mærkes dybt, som det liv du er beregnet til at leve. Et liv der føles let og frit, fordi du ikke skal ignorere og tilsidesætte dig selv, for at leve op til normen. Men et liv der fylder dig op indefra, og som du har modelleret og skabt i overensstemmelse med din sjæl.
Jeg er ligeglad med hvad alle andre mener, dybest set. Jeg respekterer alle andres valg om, hvordan de ønsker at leve deres liv, og gider ikke bruge unødvendig energi på diskutere det. Det er deres liv, og selv om jeg ikke altid er enig, eller syntes de har potentiale til at skabe et federe liv. Så har jeg fuld respekt og empati overfor andre mennesker, og derfor behøver jeg ikke at forsøge at styre eller blande mig i deres liv, med mindre jeg bliver bedt om det.
Der sker meget ofte det, når man gør tingene lidt anderledes end andre, eller insistere på retten til at vælge til og fra 100% selvstændigt. At andre bliver provokerede, de bliver forargede og tror fejlagtigt, at de skal forsøge at fikse en eller fortælle en, hvad man SKAL gøre. Det er lidt som om, at vi alle helst skal passe ned i den samfundsskabte normkasse, eller i hvert fald ned i det ene menneskes oplevelse og forståelse af den. Men vi er alle forskellige og unikke individer, så at forsøge at få alle klodser til at gå igennem det trekantede hul – som da vi sad med vores små babyer, og de skulle lære at matche klodser i forskellige former til matchende huller… Det ved vi alle er en umulig opgave. Men den kære, lille baby lærte lynhurtigt, at kun klodser der matcher hullet kan puttes igennem, så hvorfor fortsætte som voksen, med at få alle omkring sig til at passe ned i deres form, så de kan proppe dem ned gennem hullet og få dem under kontrol, nede i deres kasse.
Det virker fuldstændig formålsløst, hvis du spørger mig. Hvorfor vil nogen forsøge at tøjle andre ned i en kasse ? Og hvorfor overhovedet sætte sig selv fast som en bestemt “kasse” Det giver udelukkende et fastlåst og ufleksibelt liv. Det lukker af for nye muligheder, fordi alting forsøges kontrolleret og helst forudbestemt og “sikret”, så intet kan gå galt og alt er som det plejer.
Men INTET er som det plejer – hver dag er en ny dag, med nye muligheder. INTET er sikret – alt kan ske, og du kan enten miste alt eller få alt det du drømmer om, på et splitsekund. Du kan IKKE manipulere, kontrollere eller forme andre til at give dig det liv du i virkeligheden drømmer om. Dit liv er ikke styret af andres måde at leve på, deres meninger om dig og andet, om hvordan de elsker dig, forstår dig eller behandler dig. Det eneste der styrer dig, er DIG !! Hvordan du vælger at leve dit liv, hvilke handlinger du vælger at skabe dit liv ud fra, og hvor du vælger at lægge alt din energi.
Hvorfor gå i konflikt med andre om hvad de mener om dig, det er dybest set fuldstændig ligegyldigt, så længe du er stærk nok til at tro på dig selv og det der banker dybt i dig. Andres negativitet kan du ikke bruge til en skid, lad dem bare beholde det for sig selv. Hvis de vælger at være negative, er det deres valg, og har intet at gøre mig dig, og bestemt ikke ensbetydende med at du behøver synke ned på deres niveau. Du har andre muligheder. Så lad livets smukke muligheder åbne sig for dig, og lad dem der ikke forstår det, være.