Vi vil rigtig gerne have styr på vores liv, planlægge, ind imellem ned til mindste detalje. Desværre er det ikke altid muligt. Vi kan ikke planlægge os ud af alting. Nogle gange må vi også have tiltro til, at tingene sker, når det er meningen. Måske skal vi vente til omstændighederne er de rette. Indtil vi er modtagelige og åbne og har tiltro til, at der sker det der skal ske, når det skal ske.
Da junior var lille, og jeg skulle til at begynde at vænne ham til at spise mere fast føde, kan jeg huske det bekymrede mig rigtig meget, hvordan jeg nogen sinde skulle få vænnet ham fra at få bryst. Han havde ret tidligt komplet tandsæt, hvilket til tider gjorde det lidt udfordrende at skulle amme. Han var et meget godt brystbarn, som min sundhedsplejerske kaldte ham. Hun sagde også, at rigtig mange børn, hvis de ellers fik lov, ofte selv sagde fra når de var klar. Hun fik ganske ret, da der var godt gang i den faste føde gennem længere tid, og der stadig var tryghed og nærvær tilstede på anden måde også, så sagde han pludselig fra, næsten fra den ene dag til den anden. Senere i børnehaven kom han selv og gjorde pædagogerne opmærksomme på, at han ikke længere ønskede at sove til middag, han ville hellere lege med de andre børn. En dag mente han pludselig ikke længere han behøvede at bruge ble. Og de forfærdelige sutter, han helst skulle have en helt håndfuld af, når han skulle sove, dem smed han pludselig en dag i skraldespanden, hver og en. Han klynkede ikke bagefter, en eneste gang. Han savnedede dem godt nok lidt, og kom til at spørge lidt til dem, hvorefter han straks kom i tanke om at de var borte. Men det var helt ok og i orden at savne dem lidt, nu hvor de var væk.
Jeg har hørt om børn der er blevet skræmt fra vid og sans pga trusler om uønskede lortebleer, eller har været tvunget til at sidde konstant på toilettet for at få dem til at smide bleen. Det bliver bare til mange skæld ud og timer på badeværelset, hvis man planlægger at barnet skal smide bleen som to-årig og hjerneimpulserne hos netop dette barn først fungerer når det er tre.
Planlægning er super godt, når vi gerne vil nå et bestemt mål. Sikre os, at vi ikke mister fokus, og at vi holder energien oppe. Men for megen planlægning kan i værste fald resultere i, at du måske overser noget andet vigtigt i dit liv. Der skal også være plads til lidt slinger i valsen, dage hvor du bare gør noget andet, eller lader tinge komme af sig selv. Tænk hvis du får planlagt dit liv så fastlåst i et bestemt spor, at du ikke ser alle de andre skønne muligheder der passerer på din vej. Tænk hvis du har fået sat barren så lavt, undervurderet dine egne evner og det du er i stand til at manifestere i dit liv, at du går glip af noget endnu bedre. Der sker det der skal ske, i dit liv, når det skal ske, hvis du giver lov.