Tør du bruge din stemme, tale det du tænker, føler og har lyst til, uanset hvad andre måtte tænke ?
Da jeg var barn, voksede jeg op i en mindre by i Jylland. Vores klasse var til gengæld ikke specielt lille. Vi var på et tidspunkt, i underbygningen, 23 elever i den samme klasse. Dengang var det lige på grænsen til at blive delt til to klasser. Men vi var en klasse med så mange stærke individer, at jeg tror man valgte at bibeholde os alle samlet, for på den måde i hvert fald at holde os lidt afgrænset. Vores klasseværelse var anbragt sådan lidt væk fra de andres, imellem to etager, efter sigende fordi det var det største. Men jeg hørte også et par lærer nævne, at det var fordi det lå lidt væk fra de andres. På et tidspunkt var der faktisk et par drenge der mente, jeg skulle være offer for deres ret irriterende drillerier. Som så ofte, så hoppede en masse andre hurtigt med på legen. Det var lige op til generalprøven på et skuespil klassen skulle opføre til skolefesten. På selve dagen fik jeg nok, tog min cykel, og cyklede hjem, lige inden generalprøven. Vi skulle spille Orla Frøsnapper, og jeg havde rollen som smeden, så det kan nok være der var nogle der blev bange for, at jeg ikke ville komme tilbage. Men jeg ville ikke være med på de betingelser. Jeg vendte dog tilbage i tide til generalprøven, men havde fået sagt så tydeligt fra, at de forstod. De fik oven i købet skæld ud af vores lærer, da de måtte forklare, hvorfor jeg pludselig ikke var til stede.
Det er ikke fordi jeg husker skoletiden som specielt dårlig, men der har helt klart været nogen i klassen der har haft dårlige oplevelser. Dengang måtte man tale højt for at blive hørt, ikke være bange for at bruge sin stemme. Hvis man ikke var med, så var man ude. Jeg husker senere i overbygningen, min tysklærer roste mig ofte for min stemme. Fordi jeg ikke var bange for at sige noget i en forsamling af mange ord og meninger.
At turde bruge din stemme, ikke være bange for at sige din mening, uden at frygte hvad andre tænker og mener, det er en gave du bør give dig selv. Det giver dig kraft og styrke til at være dig selv og stå ved dig selv. Kun ved at tale vores inderste ønsker i livet, sige fra eller til, kan vi skabe det liv vi drømmer om.
I juniors børnehave skiftes børnene til at ” have dagen”. Det betyder, at man den dag skal stå oppe foran alle de andre børn, og fortælle om dagen i dag. Om det er mandag eller måske torsdag. Kigge ud af vinduet, og fortælle hvordan vejret er, årstiden osv. Jeg syntes at det er genialt. At lære at bruge sin stemme overfor sine venner, selv om man måske er lidt genert eller bange for at lave fejl. Der sker nemlig det med børn, at de vokser med opgaven. De bliver bedre og bedre for hver gang, og gennem succes lærer de, at det ikke er farligt eller flovt at stå der og tale, mens man er midtpunkt og alle kigger på en.
På samme måde kan du faktisk blive bedre til at bruge din egen stemme. Øve dig i at tale i større forsamlinger. Stille og roligt blive bedre og bedre til at sige din mening, sige fra eller til, uden frygt, selv om andre mener noget andet. Som løven der brøler af alt sin kraft for at vise sin styrke, det er absolut nødvendig for at den kan overleve i naturen. At den viser alle omkring sig, alt sin styrke og kraft. Du behøver ikke engang være agressiv, faretruende eller vise tænder. Bare bruge din stemme til at fortælle verden, hvem du er.