Så blev det endelig tid til ferie. Ikke fordi jeg skal ud på nogen særlig rejse, eller noget. Men fordi mit såkaldte husprojekt i den grad kræver overskud og energi.

Ikke nok med at det lige nu flyder over alt udenfor huset og er fuldstændig dækket af stillads, fordi det er blevet isoleret og bare venter på at blive pudset op igen. Vinduerne kan ikke skiftes, før væggene er pudset op. Væggen i køkkenet er brudt ned, og to døre skal blændes af. Det kræver overblik og en stor portion tålmodighed, for jeg er bestemt ivrig efter at få gjort alle mine nye rum færdige, men det tager jo også bare den tid det nu tager.

En ting er at flytte ind i et hus, hvor man efter lidt tid måske maler en væg, eller sætter et smukt tapet op. Men dette hus har stort set stået stille siden det blev bygget i 69. Så der er ting som et enorm stort varmeforbrug, eller en uhensigtsmæssig rumfordeling der bare er skønnest at få klaret inden man flytter ind. Til gengæld har man også alle muligheder for ar sætte sit eget præg på boligen lige fra starten, og det er faktisk der det går hen og bliver lidt svært. For skal man så vælge et andet tapet, når væggen nu alligevel skal papetseres  ? Skal man male to, tre eller fire vægge i ynglingsfarven i rummet ? Og skal man lave gulvet mørkere, når det nu alligevel skal slibes ned og lakeres igen ?

Heldigvis, så er det ikke værre end, at det oftest kan laves om igen. En ting jeg i hvert fald har lært gennem de sidste par år er, at ens egen mavefornemmelse som regel holder stik. Bort set fra den ene gang jeg måtte finde en endnu mørkere blå farve til et værelse, så har jeg endnu ikke fået sat et tapet op eller malet et rum i en fantastisk farve, som jeg ikke efterfølgende har elsket højt. Den mørkeblå farve, den har jeg selvfølgelig  taget med mig. Desværre er der endnu nye vinduer, genopbygning at væggen og gulvslibning der mangler for at jeg kan komme igang. Men jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer det færdige resultat.

Som du måske allerede har hørt fra mine tidligere indlæg, så har jeg været på jagt efter et andet sted at slå mig ned. Mit eget sted, og et sted hvor jeg kunne føle mig rigtig hjemme.

Der gik egentlig heller ikke ret lang tid, fra det øjeblik det for alvor gik op for mig, at det var det jeg var nødt til at gøre, før jeg fandt det helt perfekte sted. For godt en måned siden dukkede det nemlig pludselig op i avisen en dag. At jeg overhovedet satte mig ned og bladrede boliganoncerne igennem, var lidt af et tilfælde. For jeg havde egentlig forsøgt at indstille mig på, at jeg måtte vente på et lille rækkehus jeg var skrevet op til. Det gik bare ikke ret godt med at affinde mig med den tanke. Da jeg et par dage senere kørte forbi huset, og ned af den villavej hvor det lå, vær jeg næsten ved at bryde ud i gråd. Det føltes så rigtigt, at det skulle være der hvor jeg skulle slå mig ned. Og jeg er dybt taknemmelig for, at det overhovedet kunne lade sig gøre.

Måske ikke lige verdens letteste opgave, med et hus fra 69, i original stand og en have der pga de efterhånden ældre beboere, ikke havde været passet de sidste mange år. Men alt dette kunne jeg naturligvis ændre på. Det var en udfordring jeg kunne klare, og alene det, at få lov at skabe nyt liv til denne skønne gamle have, med et gammelt æbletræ, et kirsebærtræ og blomstrende dronningebusk og rhododendron, det bliver et helt fantastisk projekt. Jeg kunne 100% se mig selv bo der, der var ikke noget jeg skulle undvære eller gå på kompromis med mig selv omkring, ud over det jeg over tid kunne lave om.

Jeg er allerede gået i gang med at klippe ned og grave hele haven igennem. For hele haven er nærmest groet til i ukrudt, forvoksede stauder og selvsåede træer. Selv om vi først lige har overtaget huset, er jeg allerede gået i gang med at male og flytte mine blomster ud i haven. Så snart huset er isoleret og der er sat nye vinduer i, så skal vi have ordnet de sidste indvendige ting. Og forhåbentlig når vi at nyde det sidste af sommeren i det nye hus.

Ellers gør det heller ikke så meget, jeg er nemlig allerede godt i gang, og bruger alt min tid i haven når det er godt vejr, og indendørs når det er dårligt. Det er tusinde gange bedre end at sidde med følelsen af at føle sig fastlåst, uden plads til at udfolde alle sine kreative ideer og mangle følelsen af at føle sig hjemme, som jeg gør i vores lejlighed.

Det er naturligvis derfor jeg har forsømt bloggen en del her på det sidste. Som alenemor er der nok at se til, når der samtidig er et helt hus at sætte i stand. Jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg er klar med de første billeder fra vores nye hjem.