Jeg har altid vidst, at min verden var fuld af magi.

Da jeg var barn, havde jeg altid en forunderlig evne til at få lige præcis det jeg ønskede mig, til min fødselsdag og til jul.

Var jeg brændt varm på en fyr, var det altid ham jeg endte med at kysse lidt uskyldigt med.

Selv om jeg ofte oplevede, at andre udefra så mig som arrogant, for meget og en man let kunne finde noget at håne eller mobbe. Fordi man var anderledes, gjorde det man havde lyst til, selv om det var markant anderledes eller sagde sin mening selv om andre måske følte sig såret eller stødt af min mening. Så var der alligevel altid en indre visdom i mig, der ikke bare lod sig bøje af, følge med flertallet eller løb tilbage i skjul for at gemme sig for andre.

Jeg har nemlig også altid været i stand til at møde respekt, beundring og ærlige relationer omkring mig. Fra alle dem der satte pris på at man ikke så skævt til dem bare fordi de var anderledes, men så det som en ny og spændende mulighed for at opleve nye eventyr og nye perspektiver på verden. Fra alle dem der var stærke nok til at rose andre for det de var gode til, velvidende om at vi ikke alle kommer til verden med de samme gaver, men kan styrke og støtte hinanden i et fællesskab med hver vores geni. Fra alle dem der godt turde spørge om noget, og samtidig modtage et ærligt svar. Ikke bare et svar der var opfyldning af vores eget ego, hvor vi bare ønskede at andre snakkede os efter munden og roser os til skyerne, mens vi render rundt med skyklapper på og ikke kan tage ansvar for det lorteliv vi er alt for dovne til at gøre noget som helst ved.

Måske findes der ikke en krukke med guld for enden af regnbuen. Måske kommer prinsen ikke bare ridende på den hvide hest, og måske kan vi ikke lege til at vi er evig lykkelige, har det perfekte liv og er super succesfulde, bare fordi vores billedredigering på de sociale medier er lutter lagkage og Colgate smil.

Men du finder aldrig din krukke med guld, hvid du fortsætter med at tro på, at du er værdiløs og ikke allerede har alverdens rigdom i dit liv. Du møder aldrig prinsen på dem hvide hest, hvis du ikke tror på kærligheden, og er villig til at lukke den ind, men hellere vil sidde fast i en forældet version af din fortid. Og du bliver måske aldrig lykkelig, ved at fake dig til lykke.

Jeg er lige så lykkelig med mit “uperfekte” morgenhår, søndag morgen. Når jeg ligner LO.. med jord under neglene og sorte fødder, efter en hel dag i haven, eller når jeg har rod og nullermænd overalt i huset, fordi jeg lige har været opslugt af et helt nyt, spændende projekt, eller bare hellere vil hygge mig med junior på sofaen.

Men jeg ved også, at de rette gaver altid landede hos mig, fordi jeg var i stand til at gøre det meget klart, at det var det jeg allerhelst ville have.

Jeg ved også, at jeg kun var i stand til at kysse lidt uskyldigt med den “rigtige” fyr, fordi jeg gjorde det helt klart, at det var det jeg ville.

Der var ingen plan B eller nogen anden løsning. Der var ikke nogen beskedenhed, undskyld jeg er her, eller en bøn til Vorherre og så ellers håbe på det bedste.

Jeg var hudløs ærlig, uden den mindste spor af skam og skyld, og uden følelsen af, at jeg ikke havde fortjent det.

For det har vi alle fortjent.

Hvad nu, hvis alt det vi tror på, blot er en illusion. Hvad nu, hvis alt det vi går og fortæller os selv vi ikke kan, blot er en løgn vi går og fortæller os selv. En løgn, der har dybe rødder i vores fortid. Det vi vælger at tro på, ud fra det vi engang er blevet fortalt. Eller alt det vi tidligere har været bange for at gå efter, manglet drivkraft til at lykkedes med, eller blot hørt andre eller os selv fortælle igen og igen, at det er dømt til at mislykkedes på forhånd.

Hvad nu hvis ALT var muligt, og alt andet blot en illusion. Hvad nu hvis det var løgnen der var en illusion. Hvad nu hvis alle historier om netop alt det vi var bange for at gå efter, eller der hvor vi manglede drivkraft, i virkeligheden var der vi var garanteret til at lykkedes.

Hvad nu hvis det var lige præcis på grund af alle dine historier om at mislykkedes, du var dømt til succes. Hvad nu hvis det var, alle dine overbevisninger om manglende drivkraft, der netop gjorde dig til den der var i stand til at gennemføre.

Jeg hører ofte folk fortælle, at de ikke kan gøre ting pga noget der er sket engang i deres fortid. Jeg hører ofte folk fortælle, at de er sådan, på en helt bestemt måde, har et helt bestemt karaktertræk eller en helt bestemt udfordring i deres væsen, som forhindrer dem i at gøre det de alligevel stadig går og egentlig gerne vil.

Jeg oplever også, i mig selv. At de ting der fortsætter med at dukke op og banke på, i min bevidsthed. De bliver ved med at ligge der, fordi jeg oftest har potentialet til at udføre det. De forsvinder ikke igen, fordi jeg oftest har drivkraften til at lykkedes med det. De kan ikke slippe sit greb i mit indre, fordi de er vigtige for mig, og for at jeg ikke skal glemme det, så bliver de ved, i hvert fald indtil jeg letter røven og kommer i gang.

Indtil jeg indser, at alt min frygt og dårlige undskyldninger ikke er det der får mig i gang. De minder mig blot om en strategi jeg ikke har gavn af at følge igen, men er livsvigtige erfaringer jeg kan bruge klogt og konstruktivt, hvis jeg giver dem lov. Jeg kommer aldrig ud over de samme gamle skrækhistorier om nederlag og fiasko, hvis jeg fortsætter med at fortælle disse historier til mig selv. Vil jeg skabe nye resultater, med at andet udfald end tidligere, så må jeg gøre noget helt andet, ellers vil resultatet altid forblive det samme. Og fortsætter jeg med at fortælle mig selv, den selv samme illusion af en historie om, hvorfor jeg ikke kan lykkedes og hvorfor jeg aldrig kan komme i mål, så er det lige præcis det resultat jeg kan forvente at få igen. Så hvorfor ikke begynde at fortælle en anden historie, om at lykkedes og komme i mål i stedet for.

Nogle mener oven i købet, at man skal huske at nyde rejsen undervejs. Nogle af os arbejder bare bedst med at skabe fede resultater, og selv om jeg syntes det lyder virkelig smukt at kunne nyde den smukke rejse undervejs. Så er jeg pisse utålmodig og bliver skide irriteret hvis jeg ikke får nogle fede og tilfredsstillede resultater ASAP. Så hvorfor ikke bare arbejde med ALT det DU har med. Uden at skamme sig over, at du ikke formår at skabe total ZEN – MODE undervejs, eller hvis du kunne, så ikke skamme dig over at du måske skulle justere lidt på dine resultater undervejs, når bare du havde en vidunderlig tur.

Jeg er i hvert fald færdig med at dømme “slemme” egenskaber ude af spillet. Det handler altid om dit perspektiv, og selv om drivkraft og motivation kan virke skræmmende for nogle, så kan du sikre dig at nå dit mål, når du tør spille på alle dine tangenter.

Jeg vil gerne være med til at skabe en bedre verden.

Først og fremmest skabe en bedre verden for min søn. Men også samtidig skabe en bedre verden for de mennesker der føler sig udenfor, forkerte, anderledes og mindre værd. Skabe en bedre verden for det naturlige dyre og planteliv, som vi ofte tager for givet. Men som samtidig er i risiko for at blive truet eller udryddet, hvis vi ikke bliver opmærksomme på hvilke naturlige betingelser de har brug for, og som vores menneskelige adfærd til tider er med til at vanskeliggøre, måske uden at vi overhovedet tænker over det.

Jeg kunne prædike, belære og forsøge at overbevise andre om, hvad jeg mener er det rigtige. Men det er fuldstændig op til dig, hvad du ønsker at værne og sætte højest i dit liv. Det er fuldstændig op til dig, at bruge din tid på det du finder mest værdifuldt. Det er fuldstændig op til dig, at træffe dine egne valg. Og det er fuldstændig op til dig, hvordan du ønsker, at denne verden skal se ud, og hvordan den skal være at leve i, for dig.

Men jeg VED. At i det øjeblik du tror på, at hvad du end kommer med til denne verden, så er det godt nok. Uanset hvad du er, gør, ser ud eller går op i, så er det det, der gør dig til dig. Det du kan gå igennem ild og vand for, og derfor er i stand til at lægge alle dine superkræfter i det. Det er det der får dig til at springe glad og frisk ud af sengen hver eneste morgen. Og samtidig det der kan give dig søvnløse nætter, hvis du møder for meget modstand på din vej, eller tingene ikke helt vil lykkedes for dig.

Der er måske, i virkeligheden slet ingen grund til at rende rundt og forsøge at overbevise andre, om dit. Der er måske, i virkeligheden slet ingen grund til at forsøge at få andre til at gøre det samme som dig, i hvert fald ikke på din måde. For hvis bare du formår at leve dit liv i overensstemmelse med det du gerne vil. Mens jeg bare lever det liv jeg gerne vil. Hvor vi samtidig kan mødes i et fælles rum, hvor vi oprigtigt glædes over det andre, og vi selv har skabt.

Se, det er der sand magi opstår.