Hvad nu, hvis alt det vi tror på, blot er en illusion. Hvad nu, hvis alt det vi går og fortæller os selv vi ikke kan, blot er en løgn vi går og fortæller os selv. En løgn, der har dybe rødder i vores fortid. Det vi vælger at tro på, ud fra det vi engang er blevet fortalt. Eller alt det vi tidligere har været bange for at gå efter, manglet drivkraft til at lykkedes med, eller blot hørt andre eller os selv fortælle igen og igen, at det er dømt til at mislykkedes på forhånd.

Hvad nu hvis ALT var muligt, og alt andet blot en illusion. Hvad nu hvis det var løgnen der var en illusion. Hvad nu hvis alle historier om netop alt det vi var bange for at gå efter, eller der hvor vi manglede drivkraft, i virkeligheden var der vi var garanteret til at lykkedes.
Hvad nu hvis det var lige præcis på grund af alle dine historier om at mislykkedes, du var dømt til succes. Hvad nu hvis det var, alle dine overbevisninger om manglende drivkraft, der netop gjorde dig til den der var i stand til at gennemføre.
Jeg hører ofte folk fortælle, at de ikke kan gøre ting pga noget der er sket engang i deres fortid. Jeg hører ofte folk fortælle, at de er sådan, på en helt bestemt måde, har et helt bestemt karaktertræk eller en helt bestemt udfordring i deres væsen, som forhindrer dem i at gøre det de alligevel stadig går og egentlig gerne vil.
Jeg oplever også, i mig selv. At de ting der fortsætter med at dukke op og banke på, i min bevidsthed. De bliver ved med at ligge der, fordi jeg oftest har potentialet til at udføre det. De forsvinder ikke igen, fordi jeg oftest har drivkraften til at lykkedes med det. De kan ikke slippe sit greb i mit indre, fordi de er vigtige for mig, og for at jeg ikke skal glemme det, så bliver de ved, i hvert fald indtil jeg letter røven og kommer i gang.
Indtil jeg indser, at alt min frygt og dårlige undskyldninger ikke er det der får mig i gang. De minder mig blot om en strategi jeg ikke har gavn af at følge igen, men er livsvigtige erfaringer jeg kan bruge klogt og konstruktivt, hvis jeg giver dem lov. Jeg kommer aldrig ud over de samme gamle skrækhistorier om nederlag og fiasko, hvis jeg fortsætter med at fortælle disse historier til mig selv. Vil jeg skabe nye resultater, med at andet udfald end tidligere, så må jeg gøre noget helt andet, ellers vil resultatet altid forblive det samme. Og fortsætter jeg med at fortælle mig selv, den selv samme illusion af en historie om, hvorfor jeg ikke kan lykkedes og hvorfor jeg aldrig kan komme i mål, så er det lige præcis det resultat jeg kan forvente at få igen. Så hvorfor ikke begynde at fortælle en anden historie, om at lykkedes og komme i mål i stedet for.
Nogle mener oven i købet, at man skal huske at nyde rejsen undervejs. Nogle af os arbejder bare bedst med at skabe fede resultater, og selv om jeg syntes det lyder virkelig smukt at kunne nyde den smukke rejse undervejs. Så er jeg pisse utålmodig og bliver skide irriteret hvis jeg ikke får nogle fede og tilfredsstillede resultater ASAP. Så hvorfor ikke bare arbejde med ALT det DU har med. Uden at skamme sig over, at du ikke formår at skabe total ZEN – MODE undervejs, eller hvis du kunne, så ikke skamme dig over at du måske skulle justere lidt på dine resultater undervejs, når bare du havde en vidunderlig tur.
Jeg er i hvert fald færdig med at dømme “slemme” egenskaber ude af spillet. Det handler altid om dit perspektiv, og selv om drivkraft og motivation kan virke skræmmende for nogle, så kan du sikre dig at nå dit mål, når du tør spille på alle dine tangenter.