Måske kender du det også fra dig selv. Den der lille indretningsarkitekt, der sidder inde bag låget, og placerer hvert et lille og stort møbel på enhver plantegning. Jeg gør i hvert fald, og indrømmet, jeg har eddermame placeret sofaen mange gange de sidste godt tre måneder af mit liv. I ethvert lille byhus, rækkehus og lejlighed der måske har været indenfor rækkevidde. Problemet opstår lidt, når man begynder at placere sig selv der også, og ideen så alligevel brister. For Gud hvor kan det føles frustrerende, når man nu står der, og er mere end klar til at rykke videre i sit liv.
På den anden side, når det nu er så let at rykke visuelt ind, så er det med garanti også muligt igen. For det rigtige lille sted skal helt sikkert nok dukke op, på det helt rigtige tidspunkt. Jeg er overbevist om, at min ventetid, var det der gjorde mig klar til at rykke ind i den lejlighed. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg aldrig skulle have et sted igen, uden have. Jeg ved jeg kommer til at savne det så forfærdeligt meget. Men så må jeg finde på noget andet, som at dyrke skønne krydderurter, tomatplanter og pelargonie i min udestue. Tage en masse ture i skoven, ved vandet, og på alle de skønne grønne områder og legepladser der er i området. Hvem ved, måske er det meningen med mit liv lige nu, fordi jeg skal skabe plads til noget helt nyt i mit liv.