Elsker du dit rod, eller hader du det som pesten, med dårlig samvittighed, skyldfølelse og stress ? Jeg vil gerne indrømme en lille hemmelighed. Jeg elsker mit rod, jeg elsker det rod mit konstant kreative væsen skaber i mit liv. Det giver mig følelsen af at være i live, skabe noget unikt, og bevæge sig fremad i livet. Helt fra jeg var barn, har jeg været omgivet af nogle fantastiske, kreative rollemodeller. Begge mine bedstemødre og min mor skabte tæpper, trøjer og strømper med strikkepinde og hæklenål. Saft og syltetøj med bær og frugt fra haven. Duftende blomster og grøntsager fra frø i poser, og de skabte smukke, personlige og trygge hjem med deres sjæl, varme og kærlighed. Jeg havde absolut ingen tålmodighed til at lære at strikke eller hækle. Min mor kan til gengæld strikke til en god film, sy, brodere og hækle så fantastisk, at jeg er overbevist om, at der ikke var mere talent tilbage til mig. Men jeg fandt min egen vej, med smukke og knivskarpe papirklip, der stadig hvert eneste år hænges på juletræet hos mine forældre. Jeg blev en stor del af det nødvendige arbejde i haven, både i mit barndomshjem og hos mine bedsteforældre. Jeg fik et ansvar, skabte mine egne ting, og følte jeg gjorde en forskel, selv om jeg bare var et barn. Jeg forsøgt også at skabe mit “eget” hjem. Selv om jeg stort set hele min barndom boede det samme sted, i hvert fald fra omkring de tre år, så var jeg som den ældste så priviligeret at jeg nåede at have 4 forskellige værelser. Jeg have farvekordineret på værelset, postkasserød, pink og sort, turkis og sågar gule vægge med instruktørstole og yuccapalme. Jeg fandt mit eget talent, noget jeg var god til, og som jeg ikke bare havde kopieret fra andre. Men jeg blev beundret for mit helt unikke talent, som kun jeg havde. Ligesom jeg i dag bidrager med forslag til indretningen, i haven eller andre forskønnende projekter.
Uanset om jeg rydder hele stuen, flytter rundt og laver om. Klippe-klistrer med billedkollager og moodboards med ting der inspirerer mig. Eller maler badeværelsesvæggen blommefarvet. Så rummer hele den kreative proces så stor en del af mig, mit talent og det jeg brænder for. Så det skaber så meget god energi for mig, at jeg kun kan elske det. Samtidig så sker der det, at ligesom vi planter et frø, og glædes over det spirer og vokser sig stort. Så vokser der noget frem, noget af mig, som jeg har skabt. Ikke helt så stort som at skabe et lille barn, men det styrker troen på sig selv og troen på at jeg kan.
Problemet er så bare at jeg HADER rod, når jeg skal slappe af og koble fra. Jeg har brug for smukke, harmoniske omgivelser, uden for mange projekter der kalder på at blive klaret. Jeg bruger hellere 10 min hver aften på at rydde op, end at vågne op til et rum med ting der bare venter på at blive lagt på plads.
Det er måske lidt ligesom sommeren. Vi elsker de første solstråler, og de lange aftener vi kan sidde og hygge på terrassen. Men får vi hedebølge og Indian summer, så begynder vi måske at længes lidt efter lavere temperaturer og lidt blæst og regn. Men i bund og grund handler det om din egen indstilling til dit rod. Hele det liv du lever lige nu, de aktiviteter du har i din hverdag, det må gerne ses i dit hjem. Det afspejler det liv du lever, og hvorfor skjule det? Hvis hele køkkenet flyder, fordi i har hygget med hjemmebagte boller, leg og kreative aktiviteter, så gør det vel ikke noget der kommer uventet besøg. Det vidner bare om et liv med glæde og plads til leg. MEN, når dine ting ikke længe bidrager med glæde, og aktiviteten for længst er slut. Så gør noget ved det, det forsvinder meget sjældent af sig selv. Den energi du bruger på at irritere dig over rodet, og skubbe projektet foran dig, det kunne du måske have ryddet det hele op mindst 10 gange med.
Jeg overvældes stadig af trangen til at stakke mine igangværende projekter, og samle lidt sammen, så det ikke roder for meget, hvis jeg lige skal holde en længere pause. Og jeg skal stadig minde mig selv om, at ikke alle kreative ideer skal føres ud i verden med det samme, men måske lige ligge lidt, planlægges hvis jeg behøver hjælp, eller bare forblive skønne drømme. Så jeg undgår ufærdige projekter, der hurtigt bliver til rod når det pludselig går i stå.
Men vælger vi at elske os selv som vi er. Elske den kreative, skabende og energigivende del af vores liv, hvor vi lever, og laver det vi elsker. Så bør vi måske også lære at elske vores rod lidt mere.