Har du fundet dine farver? Har du fundet dem der gør dig glad, løfter dit humør og din energi ? Eller kører du den sikre sort – hvide stil ? Jeg elsker farver, og det er også derfor jeg allerede skriver om dem igen. Sommeren er nemlig fuld af fantastiske smukke farver, farver der gør mig glad helt ind i sjælen. Det er derfor også nu du har en oplagt muligheden for at finde de farver der gør noget for dig.

Sommeren er som regel fyldt med sol og masser af lys. Selv om vi godt kan syntes den rummer for mange overskyede regnvejrsdage, så er antallet af timer med lys langt større. Lyset påvirker vores krop, og cellerne i vores nethinde registrerer dagslyset, sender besked til hjernen om at vågne op, og udskille glædeshormonet serotonin. Derfor er vores energi niveau og humør ofte også langt større her om sommeren. Samtidig rummer naturen så mange skønne farver. Tænk bare på alle de smukke blomster, de utallige grønne nuancer på bladene, de blå nuancer fra himlen og havet, og sågar helt over i de turkise, hvis du opholder dig under varmere himmelstrøg. Tøjet i butikkerne og boliginteriøret i magasinerne bliver ofte lidt mere farvestrålende på denne årstid. Så der er alt mulig grund til at gå på jagt i farvernes univers.

Har du fundet de farver der gør dig glad?
Har du fundet de farver der gør dig glad?

Når du skal finde dine farver, så start med at finde et sted du mangler fornyelse. Om det er garderoben, stuen, terrassen eller bare et nyt kaffekrus, så tænk over hvad det er du savner i dit liv. Klæder skaber folk, er et gammelt ordsprog. Men der er intet der kan skabe den rette stemning, som farver. Ønsker du feks mere ro og fordybelse, kærlighed og omsorg eller liv og energi ? Når du så har stemningen på plads, så tænk på, hvornår du oplever den stemning i dit liv. Er der en bestemt farve der altid gør dig ekstra glad, en farve der altid får dig til at slappe af, eller en farve der altid giver dig overskud og får tingene til at ske, Fortvivl ikke, hvis du finder opgaven total håbløs og uoverskuelig. Det er bestemt ikke en måde vi er vant til at tænke på. Men øvelse gør mester, og bare det at blive mere bevidst omkring det, kan ofte bringe dig tættere på svaret. Du har måske allerede en eller anden farve som du, af en eller anden ubeskrivelig grund bare bliver tiltrukket af igen og igen. Hvad gør denne farve ved dig ? Måske trænger du til mere af det i dit liv ? Måske skal du udvide med endnu en farve, der skaber mere dynamik. Jeg syntes personligt, at det mest skønne ved en farve, det er når der skabes dynamik ved at tilsætte endnu en farve. Som de lyse grønne blade mod den smukkeste rosa farvede pelargonie, som den lysende gule solnedgang mod en mørkeblå himmel, orange tånegle på brune sommertæer eller smukke hvide perlemorsskaller langs strandkanten i det våde sandfarvede sand. Modsætninger eller kontraster skaber dynamik, og får ofte dine ynglings farver til at komme endnu mere til sin ret. Alle farver har en egenskab og en symbolik, feks farven rød der får blodtrykket til at stige og ofte forbindes med kærlighedens farve. Men hvis du ikke elsker farven, så hjælper det ikke noget. Det kan være nok så smart, moderigtigt eller symbolsk. Den vil aldrig kunne skabe den ønskede effekt, hvis du ikke kan holde ud at se på den.

Hvad betages du mest af og hvad drages du af, uden du måske helt har tænkt så meget over det ? Jeg er af den overbevisning, at så længe vi går og er lidt i tvivl, så har vi måske heller ikke fundet helt ind til kernen. Når vi rammer plet, så ved vi det, så kan vi mærke det og så vil vi glædes over det hver eneste dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *