Tidligere undrede jeg mig ofte over, hvorfor jeg altid havde så travlt med at lave alting om. Når jeg “endelig” havde fået færdiggjort et projekt, eller jeg endelig var tilfreds med en forandring der havde været længere tid undervejs. Så var jeg næsten med det samme, klar til at starte forfra igen, gå i kast med noget nyt. Eller der dumpede straks en ny ide ned i min favn.
Jeg begik ofte den ene fejl – jeg lyttede til alle andres uforstående over, at jeg gik i kast med noget nyt, i stedet for at nyde, at jeg var “færdig”. Jeg lod andres mening om, at det handlede om at blive færdig fylde mere, end min egen viden om, at det for mig aldrig handlede om at blive færdig. Det føles rigtigt for mig, at tænke den tanke, at i det øjeblik jeg blev færdig, var det øjeblik jeg enten gav op, eller stillede træskoene.
Det har nemlig aldrig kun handlet om det færdige resultat. Det har aldrig kun handlet om, at få det overstået, så jeg kunne sidde mig ned, slappe af, og nyde resultatet.
Det handler om det at skabe forandringer i mit liv. Forandringer, så alt det jeg omgiver mig med, fortsat matcher mig. Jeg var ikke den samme i går, som jeg er i dag, og derfor vil jeg også, så længe jeg fortsat forandrer mig, udvikler mig som menneske. Jeg har behov for at have en model af verden omkring mig, der føles opdateret, energigivende og levende – i evig bevægelse.
Jeg ved nemlig også, at jeg kvæles og dør langsomt, i enhver form for stagnation. Jeg visner bort til en lille, uinspirerede klump af stagneret energi i det øjeblik jeg sætter mig til ro, og nyder det færdige resultat. For jeg bliver aldrig færdig – det kaldes at leve mit liv, på den bedst tænkelige måde, jeg bliver fyldt op af, inspireret af, får ny energi af. Der hvor jeg altid er sulten på livet, efter mere, efter noget bedre, eller noget helt andet.
Vi forsøger ofte at skabe stabilitet og genkendelighed, og vil gerne have, at alting er som det plejer. Måske for at skabe en illusion af, at livet så ikke kan ramme os, vi er mere beskyttet mod udefra kommende fare og vi forsøger at skabe en falsk form for tryghed og kontrol med vores liv. I den perfekte, stabile og genkendelige ramme, skaber vi illusionen af, at der kan intet ramme os. Vi har bygget vores stærke forsvar mod alt det der muligt kunne ramme os – og når bare vi forholder os i ro der, så føler vi os langt mere trygge.
Hvis vi nu spiser og motionerer på en bestemt måde, så er vi garanteret evig sundhed, og vi eliminerer alle sygdomme og skavanker.
Hvis vi nu tror på nogle bestemte samfundsbestemte holdninger, følger en bestemt strategi eller actionsteps, hvis vi bare gør det alle de andre siger vi skal, så er vi garanteret succes.
Hvis vi opdrager vores børn ift bestemte normer og pædagogiske retningslinier, og med et helt bestemt regelsæt, så er de garanteret et succesfuldt liv, og vi kan samtidig få dem til at passe ind i vores kontrolstyrede og skematiske liv.
Hvis vi er succesfulde, smukke og kan fremvise et perfekt liv, så er vi garanteret et liv i glæde og lykke, fordi alle roser og anerkender os.
Hvis vi forbliver i stabilitet og økonomisk tryghed, med den stodder af en mand vi overhovedet ikke elsker mere, og i stedet giver alle vores frustrationer over, hvorfor vi ikke længere føler os elsket. Samtidig med at vi så kan give ansvaret for at vi bliver i forholdet, til vores børn.
Jeg syntes det er fuldstændig ligegyldigt, og det eneste jeg går efter, er det der føles rigtigt for mig. Jeg trives også i kaos, kreativt rod og frie rammer, hvor man bare kan få lov til at være sig selv. Uden man skal have titler eller etiketter for at være på en bestemt måde, bare for at føle sig værdsat. Det er derfra der udspringer nye muligheder og ideer, der hvor alt er åbent og frit. Ikke fra en fastlåst og kontrolstyret livsstil.
Jeg værdsætter først og fremmest MIG SELV – for at have modet til at leve mit liv som jeg finder det rigtigt. Først derfra udspringer respekt og anerkendelse fra andre mennesker, fordi man tør stå fast på sig selv, og den model af verden man selv tror på. Den der giver mening for mig. Den der fylder mig op, og giver mig glæde og lykke, i mit liv. Den der ikke er styrer af, hvad alle de andre mener, men af mig. Hvor jeg selv er intelligent nok til at vurdere, hvad der føles mest rigtigt for mig.