imageAt skabe mere forandring i dit hjem, kan hjælpe dig til at føle dig mere tilpas, og gladere i dit hjem. Jeg fyldes med smil og glæde, når jeg hver dag træder ind i mit hjem pga de skønne farver og mine grønne planter og blomster. Og de der fine dyr jeg har fået investeret i, ja de løfter mig bare endnu højere op, og bekræftiger mig i, at jeg har valgt det helt rigtige i forhold til det der nærer min sjæl. For mit eget vedkommende, så har det der med, at vores sjæl og alle kroppens celler stadig har en stærk forbindelse til naturen og alt der stammer derfra, fra dengang vi levede frit i naturen, vist sig at være helt korrekt.

Men det handler ikke kun om at give dig selv de farver og de ting du elsker aller mest i livet. Det handler i aller højeste grad også om at give dig selv det du har brug for. Af omsorg, kærlighed og opmærksomhed her i livet. Jeg har selv været uendelig god til at give alle andre alt det de havde brug for, været omsorgsfuld og kærlig overfor alle andre, og altid ventet med at give mig selv til sidst, hvis der så lige blev tid til det. Og Gud hvor er det skønt at kunne hjælpe andre, jeg elsker det. Det er nok ikke helt uden grund jeg endte med en uddannelse som sygeplejerske, og altid var hende der kunne takle de vanskelige patienter, kunne rumme deres besværligheder, deres alvorlige sygdomme og deres utrøstelige pårørende.

Men det er altså dit eget ansvar at sørge for, at du selv får den største bid af lagkagen, at du er mæt og fyldt op, inden du begynder at øse ud af alt din kærlighed. Hvis ikke, så ender du som sådan en udsultet skygge af dig selv, der pludselig ikke har mere at give, eller begynder at stille krav til andre om at de skal sørge for du får stillet din sult. Men det er altså ikke alle andres ansvar. Med mindre du er et barn, der endnu ikke har lært at klare dig selv i denne verden, så findes der absolut ingen krav om, at andre skal sørge for dit velbefindende, det er ene og alene dit eget ansvar.

imageNår vi går og flytter rundt i vores hjem, finder nye farver, finder frem til ting vi inderligt elsker eller rydder op. Så kan det samtidig være en rigtig god ide at foretage et lille servicetjek på din indre møblering. Er der nogle handlemønstre der dræner din energi, gør dig i dårligt humør, eller som du udelukkende gør for at glæde andre, og som du egentlig godt kunne undvære i dit liv. Der skal nemlig være balance på vægtskålen, hvis balancen ikke skal tippe over. Og det er der altså meget sjældent, hvis du ikke finder ud af, hvad det er du har aller mest brug for lige nu, i dit liv. Hvis du hele tiden ubevidst render rundt og gør ting for at opnå anerkendelse, ros og taknemmelighed fra andre, så stop. Den eneste anerkendelse du i virkeligheden behøver, det er din egen. Alt det andet skal bare være som ekstra flødeskum på lagkagen, og det får du ikke ved at rende rundt og gøre alt det du tror de andre ønsker, det kommer, når du har givet dig selv alt det du behøver og er glad og skøn at være sammen med.

Hvad har virkelig værdi for dig i dit liv, og hvad har du måske ubevidst bare taget til dig, fordi du troede det bare var sådan det skulle være. Der er fx ingen der siger, at man ikke må sætte sine egne regler. Lidt ligesom når man stifter familie, og skal starte sine egne traditioner, og fx holde jul sammen for første gang. Man tager det bedste fra begge, og skaber sin egen jul, med det der betyder noget. Mens det der ikke siger en så meget, det undlader man.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *