Jeg har ryddet op, i det meste af December.

Det gør jeg egentlig ofte. For jeg tror på, at ligesom vi konstant forandrer os, og er i evig udvikling, i hvert fald hvis det er den vej vi vælger at gå. Så ændre vi også behov. Noget har vi ikke brug for længere, mens andet kommer til at følge os de næste ti år, eller mere.

Det handler ikke, for mig om. At jeg så har spildt mine penge på noget jeg ikke havde brug for, eller at jeg har haft alt for meget lort liggende. Ikke udelukkende i hvert fald. Jeg tror på, at der i første omgang har været en grund til, at det har fundet vejen ind i mit liv. Om det så er fordi jeg lige skulle begå den samme “fejl” igen, og investere i noget ligegyldigt. Eller det var for at dulme urolige følelser i mit indre, en snert af kedsomhed eller kort besøg af lidt manglende selvværd, det bruger jeg egentlig ikke så meget tid på at analysere på.

Ikke fordi det ikke kan være meget godt at sætte ord på sine indre dæmoner. Men på et tidspunkt i mit liv, er jeg ligesom kommet ud over det punkt på dagsordenen. Jeg mærker ikke længere det store behov for at sidde og analysere og retfærdiggøre. Det har helt sikkert været en stor del af rejsen for at nå der til hvor jeg befinder mig i dag. Men i dag vil jeg hellere smøge ærmerne op, og komme i gang. Jeg har efterhånden erfaret, så mange gange, at handling er, for alvor, der hvor tingene begynder at forandre sig med lynets hast. Det kan tage dagevis, ugevis, månedsvis eller måske år inden vi kommer videre, hvis vi skal sidde og filosofere over det hele. En gang imellem har jeg bare brug for, at der sker noget ASAP.

Jeg rydder op, for at skabe et clean space i mit liv og i mit hjem. Der ikke er det perfekte hjem uden rod og igangværende projekter. Det er ikke en tro kopi af de mest populære mærker og trends, det har jeg efterhånden solgt ud, til fordel for noget bedre. Men det er et hjem, hvor det primært føles skønt at være, for mig. Et space, hvor jeg føler mig kreativ inspireret, hvor jeg føler mig tryg og kan slappe af og lade op. Hvor alle mine ting bidrager med glæde og kærlighed. Og hvor jeg er omgivet af en masse ting jeg syntes er lækre, smukke, skønne og helt unikke, i mit univers.

Det er aldrig en bestemt stil, en bestemt opstilling eller et korrekt setup. Men en skøn symfoni af alt det der taler til min sjæl, og som sender mig kærlige vibrationer dagen lang.

Og jo mere jeg tillader mig selv at gå efter alt det jeg virkelig elsker, og lukker det ind i mit liv. Jo lettere bliver det at skille mig af med alt det andet. Så føles det sjældent som at give slip på noget, men at skabe plads til noget nyt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *