Fuck mand, det har fandme været hårdt, alt det der sker lige nu. Den der optursenergi jeg befinder mig i lige nu. Alle de tanker og ideer der stiller sig i kø lige nu, i mit indre, for at komme ud. Det føles sku lidt som om der aldrig rigtig bliver helt ro. For uanset om jeg så arbejder max igennem, skriver og skriver og samtidig får sat gang i en masse projekter. Så føles det sku ind imellem som om der straks hopper ny info frem, der også bare må ud. Jeg er sikker på, at min manglende tålmodighed og ideen om, at alt det jeg gerne vil, helst skulle være sket i går, ikke hjælper specielt meget på det hele.
Men her kommer den vigtigste reminder, også til mig selv. For ind imellem er man sku nødt til også lige at gå og være lidt frustreret. Når vi begynder at udforske nye områder af os selv, også selv om det kan føles som det mest naturlige i hele verden, fordi det allerede eksisterer i det indre. Så vil der også opstå et naturligt behov for at justere ind. Et naturligt behov for at finde balancen. Samtidig med, at der må findes nye kompetencer. For måske er det i virkeligheden ikke så meget energien og alle tankerne der føles overvældende. De har sku i virkeligheden nok altid været der, måske bare i et lidt andet format. Men hvordan jeg lige får omsat det hele til noget konkret. Hvordan skal hvert eneste budskab formidles. Hvor mange nye kompetencer er jeg nødt til at implementere og få større kendskab til i mit liv, for at jeg kan komme til at gøre alt det jeg drømmer om. Det er i virkeligheden det der tager min energi, og det kan føles som et lidt højere bjerg at skulle bestige.
Jeg ved, at alt det jeg behøver nok skal komme til mig. Ligesom det har gjort i mit liv indtil nu. Så det kommer, når jeg er klar. Klar til at få øje på løsningen og modtage det. Indtil da.. Så gud ske lov for de mange indkøbte notesbøger, evig strømforsyning til PC-eren og det skønneste liv jeg har skabt, nemlig mit liv. For det bjerg, det skal jeg fandme nok få besteget. Skal du med, så hop lige med her på min side.