Jeg fik næsten mavesår på første semester op til anatomieksamen, da jeg gik på sygeplejeskolen. Det var total udenadslære, så vi levede stort set af kaffe og smøger på kollegiet i to måneder. Derfor det tilstødende, begyndende mavesår, der heldigvis hurtigt forsvandt igen efter en kur fra lægen.
I flere år efter skete der en voldsom reaktion i min mave, når jeg spiste pizza med oksekød. Selv om jeg med stor sandsynlighed kunne forudsige resultatet, så skete det op til adskillige gange, at jeg alligevel lige skulle prøve.
For fanden, hvor var jeg dog dum. Men med bosted dengang, i Holstebro, hvor Cooks restaurant serverede intet mindre end verdens bedste pizza, så var det åbenbart mere end mit svage jeg kunne klare. Også selv om jeg vidste at det betød både mavesmerter og det der var værre, resten af aftenen.
Det er ikke altid så let som vi tror. For det burde jo være lige til højrebenet, ikke ? Det var ligesom ikke livstruende for mig at skulle spise pizza, for ikke at dø af sult. Ville jeg vælge det der var bedst, eller den dårligste løsning for mig ?
Ret tidligt under min uddannelse havde jeg ofte ekstra vagter på sygehuset. Når jeg var med anoreksipatienter i rygerummet, fordi de var under konstant overvågning efter måltider. Sad der indlagte hjertepatienter, der måtte have hjælp fra lungeudvidende inhalationer, for at de kunne holde til at ryge. Selv når de sad der og pralede med, at de endelig havde fået luft nok til at gå i rygerummet, virkede det overhovedet ikke som om de kunne se formålet ved at vælge en anden løsning. Eller måske kunne de godt ?
For er vi alle virkelig så dumme, at vi ikke er i stand til at træffe de bedste beslutninger. Er det fordi vi tænker, denne gang går det sikkert, jeg gør det bare i morgen ? Eller har vi bare en slatten rygrad der gør, at vi ikke har det der skal til.
Hvis det nu var noget du virkelig gerne ville ændre. Noget der betød ALT for dig, eller noget der kunne få katastrofale følger, hvad så ?
Da jeg traf beslutningen om at stoppe med at arbejde som sygeplejerske, tog selve beslutningen et sekund. Jeg har ALDRIG haft lyst til at vende tilbage, og ALDRIG følt at jeg gik glip af noget, eller forlod noget bedre.
Dengang jeg besluttede at flytte fra min ex tog selve beslutningen et sekund. Jeg har ALDRIG fortrudt et sekund, ALDRIG været i tvivl et sekund og der var kun en vej, og det var videre.
Da min søn pludselig blev utryg og ked af at gå i hans børnehave, tog det et sekund at træffe den rigtige beslutning. Jeg vidste det var den eneste, rigtige beslutning at finde et andet sted til ham. Jeg handlede, uden overhovedet at have andre tanker omkring løsning, og fik det til at ske med rekordfart.
Du ved med garanti også, hvad du er skide god til, hvad der er dig evig kært, hvornår din grænse er nået, og hvornår nok er nok. You Can make it happen.