Jeg forstod ikke helt, hvorfor alle andres gode råd og velmente forsøg på at hjælpe, gjorde mig irriteret, og aldrig var løsningen på det jeg søgte.

Jeg kunne konstant have andre meninger, andre løsninger og en evig undren over den fastlåsthed og manglende evne til at se ud over alt det gængse og vanlige, kørende rundt i mit hoved, som en konstant, indre samtale.

Jeg kunne ikke forstå, hvorfor der aldrig var nogen der var skabt til at se andre muligheder. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor der aldrig var nogen der kunne se, at det hele blot kørte i ring, og aldrig kom ud af flækken. Jeg kunne ikke forstå, at der ikke var andre der havde lyst til at prøve noget helt andet, hvis lortet stadig ikke virkede. Så var det måske på tide at skifte det ud, i stedet for at vente på mirakler eller brokke sig så langt ned i sølet, at det hele til sidst kunne være ligegyldigt.

Men jeg kunne heller ikke bruge alt min undren til andet, end at fortælle mig, at jeg var nødt til at gøre noget helt andet. Jeg kunne ikke bruge alle de uddaterede, gode råd til noget. Jeg kunne ikke komme videre med det jeg ville, hvis jeg skulle fortsætte med at lade andres måde, bremse mig. Jeg kunne ikke fortsætte med at lede efter gode råd, der hvor de ikke fandtes. Jeg vidste, at jeg var nødt til at finde dem selv. Jeg vidste, at jeg var nødt til at søge, et helt andet sted.

Det var mig selv der skulle finde svarene, det var mig selv der skulle finde løsningerne og det var mig selv der skulle finde på noget helt andet.

Jeg var beregnet til at finde min egen sandhed. Skabe mine egne løsninger. Finde mine egne måder. Handle på min egen indre stemme og intuition.

Jeg var ikke beregnet til at være fastlåst, i en restriktiv og regelrettet måde at løse problemer på, som masserne. Men fra det sted som rummede langt større ressourcer og muligheder, end det velkendte.

I det øjeblik jeg begyndte at lytte til mig selv. I det øjeblik jeg begyndte at tro på mine egne måder og løsninger. I det øjeblik jeg begyndte at handle på min egen intuition, uden at tage hensyn til alt muligt andet. I DET øjeblik begyndte alting at forandre sig. I det øjeblik begyndte jeg at kunne skabe de resultater jeg ønskede mig. I det øjeblik følte jeg mig ikke længere udmattet, træt og drænet, af alle mine tanker og handlinger. I det øjeblik, blev jeg ikke længere overvældet af alle tanker og følelser der rumsterede i mit indre.

Der var ikke længere forskel på den jeg mærkede jeg var, det jeg tænkte og følte, og alle de handlinger jeg foretog. Alt begyndte at hænge sammen, alt begyndte at give mening og alt begyndte at føles ægte, rigtigt og med en langt dybere mening. Der opstod en følelse af fred, i mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *