Jeg tror jeg gav op, eller i hvert fald gav jeg det op. Ikke som at sætte sig ned med hænderne i skødet, og bare vente. Men som i at smide alle forventninger og planer overbord. Som i at glemme alt, om alt det jeg skulle, alt det jeg burde og alt det der var nødvendigt for at komme i mål. Forskellen og årsagen var helt klart, at jeg pludselig indså, at alt det jeg troede jeg skulle, ikke længere var muligt og indenfor rækkevidde. Jeg kunne ikke komme i mål sådan som jeg gerne ville og med samme ihærdige og lynhurtige tempo, som jeg ellers var vant til. Men der ligger en væsentlig forskel i det at give op, og i det at give det op.
At indse, at det du har strikket sammen begynder at trævle og at resultatet aldrig bliver godt, fordi du allerede har tabt for mange masker. Det er også at give slip på alle de forventninger, ideer og planer du render rundt med. Ind imellem, er det først i det øjeblik du giver slip, at du i virkeligheden skaber plads til at nye, skønne løsninger ganske langsomt kan finde frem til dig. Holder du fast, og nægter at give slip, også selv om du inderst inde godt ved, at det ikke længere er det du har brug for, så lukker du samtidig lidt øjnene for nye muligheder.
Vi er rigtig gode til at klare alting i vores lille hoved. Samtidig har vi gerne styr på det hele, kontrol over alting, og hver en lille løsning er gennemtænkt ned til mindste detalje. Ind imellem er vi alligevel bare nødt til at give lidt slip, træde et skridt tilbage, og bare lige lade tingene finde på plads, lidt af sig selv. Give plads til vores fornemmelse, vores intuition og det at kunne mærke tingenes tilstand. Kvinder er sindsyg gode til at styre det hele på øverste etage, jeg er i hvert fald, uden tvivl, så meget, at det ind imellem kører total overload. Men egentlig, er en af kvinders største egenskab, evnen til at føle og fornemme. Det er ikke uden grund, at vi fra naturens side er udstyret med evnen til at aflæse stemningsudtryk hos andre mennesker. Tænk bare på det lille nyfødte barn, hvis overlevelse ene og alene er afhængig af dens evne til at udtrykke sine behov, og moderens evne til at aflæse det.