Jeg har fået nok. Fået nok af enhver ting der ikke mere giver mening i mit liv. Enhver utaknemmelighed, uansvarlighed og manglende selverkendelse der ind imellem ramler ind i mit liv udefra. Jeg har fået nok af alle andres manglende evne til selvkærlighed og som absolut skal lade det gå ud over mig.
Jeg er fyldt op, og jeg gider overhovedet ikke høre på mere LORT. Det er ikke mit fucking ansvar. Fra nu af gider jeg ikke spilde et eneste dyrebart sekundt af mit liv på at være flink, rummelig og ansvarsfuld over for folk der alligevel ikke har intelligens og egen styrke nok til at tage imod med taknemmelighed. Hvis du ikke kan se hvilken absolut fucking fantastisk gave jeg kommer med, så er det definitivt slut.
Jeg ser det absolutte bedste i folk, og måske lidt naivt tror på, at vi alle ønsker at bidrage til en vidunderlig verden. Men nu gør jeg det satme alligevel, bare uden dig. For jeg gider sku ikke vente længere på, at du får lettet røven. Det kommer jo alligevel aldrig til at ske. Så BYE BYE BABY. Jeg er sku klar til at lette, uden dig, og uden den klods om benet, hvis eneste intention er at holde mig nede. Fordi du ikke tør erkende, at du ikke selv magter opgaven. For det hjælper måske lidt, at du kan give mig skylden for alle dine frustrationer. Fortsæt bare med det, for jeg er sku da ligeglad.