Jeg kunne ikke se vejen frem, før jeg gik dybt ind i alt det, jeg ikke ønskede at se.
Jeg kunne ikke handle anderledes, skabe andre resultater og en anden virkelighed for mig selv, før jeg turde se på alt det jeg helst ville glemme, og bare håbe på forsvandt, helt af sig selv.
Jeg var nødt til at være 100 % ærlig overfor mig selv. Jeg var nødt til at tage 100% ansvar for mit eget liv og alt det jeg havde skabt i mit liv, indtil nu. For at kunne ændre på noget som helst.
Ellers ville jeg bare fortsætte med at skøjte rundt på overfladen, uden at skabe andet end en ligegyldig overflade.
Ellers ville jeg bare fortsætte med at skabe mere af alt det jeg ikke længere ønskede mig, i mit liv.
Jeg kunne tydeligt se, hvor alle mine anstrengelser for at skabe noget andet havde ført mig hen. Jeg havde skabt endnu mere af alt det jeg havde fokuseret på. Alt det jeg ikke ønskede mere af, i mit liv. Alt det jeg var irriteret over, frustreret over og som jeg troede jeg skulle arbejde hårdt på at ændre. Jeg havde fået lige præcis alt det: det jeg ikke ønskede mig, det jeg var irriterer over, frustreret over og som jeg skulle arbejde hårdt for at ændre.
Det eneste jeg dybest set havde brug for, det var at leve i en magisk verden, omgivet af skønhed, glæde, kærlighed og frihed til at være mig. Det var det eneste jeg behøvede omgive mig med, for at jeg kunne mærke glæden vende tilbage for fuld styrke. Uden at fokusere på alt det jeg tidligere ikke havde formået at ændre i mit liv. Uden behov for at finde undskyldninger i fortiden. Og uden behov for at holde fast i gamle overbevisninger, der ikke længere skulle være en del af mit liv.
Nu var det tid til at høste alt den magi, jeg viste lå og ventede på, at jeg hentede det frem i mig selv. Nu var det tid til at nyde alt den skønhed der lå lige foran næsen på mig. Nu var det tid til at fokusere på min egen glæde, min egen kærlighed, og den frihed jeg allerede var født ind i denne verden med.