I dag er det den 13. December, og i dag skal vi tænde det tredje lys i adventskransen. Det er også den dag jeg som barn gik rundt som hvid Lucia, i kirken og på plejehjemmet. Min bedstemor stod for alle de skønne hvide kjoler. De skulle vaskes, stives og stryges hvert år til den store dag. I en stor brun kasse gemte hun de smukke og efterhånden meget gamle guldstjerner vi alle skulle have på hovedet, hvis man altså ikke skulle gå forrest med lys på hovedet.
Jeg elsker at bage, og de skønne luciaboller minder mig om de dage hvor vi forventningsfulde stod klar til at træde ind i kirken, i mørket, med hvert vores lys i hånden. Luciabollerne, der også kaldes lussekatter, stammer oprindelig fra en gammel svensk tradition. Navnet Lucia betyder lys, og de blev brugt til at holde mørket og de onde magter borte. Tidligere lå luciadagen nemlig på 
vintersolhverv, altså den korteste dag med den efterfølgende, længste nat. Og på sådan en lang og mørk nat kunne mærkelige og uhyggelige ting ske, man kunne let forveksle det gode med det onde, tage fejl af den gode Lucia og Lucifer, selveste Fanden. Lucia valgte i en meget ung alder at blive døbt, og konvertere til kristendommen, fra Romerrigets religion, hvor man skulle ofre til kejseren. Men som kristen tilbad man kun en Gud, og nægtede at ofre til kejseren. Derfor blev kristendommen forbudt, og adlød man ikke, blev man brutalt henrettet. Mange kristne valgte at leve i skjul, og Lucia var et af de mennesker der hjalp. Om natten vovede hun sig ud med mad til sine medkristne, og for at finde vej havde hun bundet en krans om hovedet med lys i. Hendes festdag ligger på hendes dødsdag, den 13 december år 304, hvor hun blev henrettet. De søde, bløde hvedeboller, som er særligt farvet og smagssat med safran. Gyldne og fine, som en lille flamme i mørket.
For rigtig mange år siden havde jeg selv indkøbt de lange safrantråde fra krokusplanten i Marokko. Desværre har jeg ikke været i landet siden, og mit beskedne lager er for længst brugt. Heldigvis kan det i dag købes i de fleste større supermarkeder. Men jeg drømmer stadig om at komme afsted efter et nyt lager. Brødene kan udformes lige så kunstfærdigt som du har lyst, pyntes med rosiner og spises med smør. Jeg bruger en opskrift fra Claus Meyer’s bagebog. Men der er mange forskellige at finde på nettet.